Nyhed
Læsetid: 1 min.

VM i skak: Fornem redning af Magnus Carlsen

Ottende remis i lige så mange partier ved VM i skak mellem verdensmesteren Magnus Carlsen og udfordreren Fabiano Caruana i London
Verdensmesteren Magnus Carlsen var i problemer i 8. parti, men fik reddet stormen af, og så endte det med ottende remis.

Verdensmesteren Magnus Carlsen var i problemer i 8. parti, men fik reddet stormen af, og så endte det med ottende remis.

Facundo Arrizabalaga

Kultur
20. november 2018

Meget pegede på en amerikansk gevinst i det 8. VM-parti i London, da den norske skakverdensmester Magnus Carlsen med de sorte brikker dels havde en tilsyneladende muggen stilling mod den amerikanske udfordrer Fabiano Caruana, dels havde spekuleret sig ind i en tidnød, hvor han havde næsten en time mindre betænkningstid end modstanderen.

Men nordmanden fik skaffet sig tilstrækkeligt modspil til, at Caruana så sig nødsaget til at spille (over)forsigtigt, og de faretruende skyer drev forbi, uden at det blev til nogen tordenskylle. Efter en forceret dronningeafbytning havnede man i et slutspil med såkaldt uligefarvede løbere, og efter 38 træk var det dramatiske parti mundet ud i en pointdeling.

Den ottende remis i lige så mange partier.

Tirsdag har spillerne fri, og med fire partier igen er stillingen fortsat hele lige, 4-4, inden Magnus Carlsen i det 9. parti onsdag skal have de hvide brikker – hvad der i det 8. parti omsider viste sig at være en fordel.

Serie

Kampen om skaktronen

I november 2018 forsvarede den norske stormester Magnus Carlsen sin verdensmestertitel mod amerikaneren Fabiano Caruana. Nu fortsætter Carlsens kamp for at cementere sin status som verdens(-historiens?) største skakspiller. Følg Informations dækning af de største dramaer og vigtigste turneringer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Super skak. Når man ikke kan vinde, er det bedre ikke at tabe. Otte remiser, men der er bliver gået til stålet i hvert eneste parti. En marginal "fejl", h3, af Fabiano, og Magmus Carlsen kæmper sig til remis.
Det fremragende skak!

Man skulle tro begge var connected med den samme supercomputer med samme software.