Nyhed
Læsetid: 1 min.

VM i skak: Magnus Carlsen var i tovene, men reddede sig til sidst

Endnu har ingen af verdens to bedste skakspillere formået at vinde et parti over den anden ved VM i skak, hvor også sjette parti endte remis
Endnu har ingen af verdens to bedste skakspillere formået at vinde et parti over den anden ved VM i skak, hvor også sjette parti endte remis

Facundo Arrizabalaga / Ritzau scanpix

Kultur
17. november 2018

Seks remiser ud af seks i skakmatchen i London mellem den forsvarende mester Magnus Carlsen og udfordreren Fabiano Caruana – uden at det har været kedeligt.

Well, det sjette VM-parti udviklede sig godt nok til at blive en langstrakte affære, da Caruana med de sorte brikker neutraliserede en besynderlig åbningsnyhed fra nordmandens side. Med en symmetrisk bondestilling i midtspillet var der længe ikke ret meget på færde – anskueligt gjort ved, at man i norsk fjernsyn fokuserede på en uvæsentlig omstændighed som, at der i åbningsfasen var blevet spillet 10 springertræk på stribe.

Senere fik Carlsen en mikroskopisk fordel af den slags, han ynder at polere videre på i timevis. Men noget gik galt for nordmanden, pilen svingede over til amerikansk fordel, og i slutspillet besluttede han sig for at ofre en officer for et par bønder.

Det så langtfra holdbart ud, Carlsen lignede en mand, der var i tovene, og computerevalueringerne viste på et tidspunkt afgørende amerikansk fordel. Den endelige sandhed om dette dybt komplicerede slutspil må vi indtil videre lade stå åben, men faktum er, at partiet efter cirka syv timers spil og 80 træk endte i en ny remis. Herefter er stillingen i matchen 3-3 inden søndagens syvende parti, hvor Carlsen atter skal føre de hvide brikker – indtil videre en tvivlsom fordel lige i denne match.

Det første træk i det sjette parti blev som de øvrige foretaget kl. 16 dansk tid. Et andet sted i Storbritannien, i walisiske Cardiff, var der kl. 20.45 kickoff i fodboldlandskampen mellem Wales og Danmark.

Da Danmark kl. 22.40 havde sikret sig en vigtig sejr på 2-1, sad de to stormestre endnu bøjet over brikkerne i London. Og der er nu gået en hel uge eller halvdelen af matchen, uden at bolden er kommet i mål.

Serie

Kampen om skaktronen

I november 2018 forsvarede den norske stormester Magnus Carlsen sin verdensmestertitel mod amerikaneren Fabiano Caruana. Nu fortsætter Carlsens kamp for at cementere sin status som verdens(-historiens?) største skakspiller. Følg Informations dækning af de største dramaer og vigtigste turneringer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ulrik mortensen

Forsætter de med at spille remis, og skal de hele afgøres med lynskak (blitz), som i 2016, er Carlsen absolut favorit. Han er hele 172 point foran Caruana i blitz, og har vundet de fleste spil mod Caruana
i den disciplin, f.eks. i Norge i 2014 i kun 11 træk ;-) https://www.youtube.com/watch?v=UXbTU-_ecl8