Læsetid: 4 min.

’A Star Is Born’ er historien om, hvordan en Hollywood-myte fødes

Historien om filmen ’A Star Is Born’ begynder allerede i 1932 med den første film, som på én gang advarer imod Hollywoods fristelser og på den anden side fejrer dem
Kris Kristoffersen og Barbra Streisand i ’A Star Is Born’ fra 1976.

Kris Kristoffersen og Barbra Streisand i A Star Is Born’ fra 1976.

Ronald Grant Archive

6. december 2018

What Price Hollywood? (1932)

Det begyndte faktisk slet ikke med A Star Is Born, men med George Cukors What Price Hollywood?, der, som titlen antyder, handler om den grådige industris mange fristelser og faldgruber. Hovedpersonen er en ung servitrice, Mary Evans (Constance Bennett), der har skuespillerdrømme, og som møder en drikfældig filminstruktør, Max Carey (Lowell Sherman).

Han lover hende guld og grønne skove, og i takt med at hendes karriere snart tager fart, gør hans det modsatte. Af frygt for at trække Mary med sig, undlader Max at indlede et forhold til hende, og hun gifter sig i stedet med polospilleren Lonny Borden (Neil Hamilton).

Lonny kan dog ikke acceptere, at Mary er så dedikeret til sit arbejde, og han forlader hende – der nu er blevet gravid – mens Max, som har ondt af sig selv og svært ved at acceptere sin svigtende popularitet, skyder sig selv i hendes påklædningsværelse. Og således var en Hollywood-myte født. Næsten i hvert fald.

A Star Is Born (1937)

Tydeligvis inspireret af What Price Hollywood? skrev blandt andre Dorothy Parker fem år senere A Star Is Born, som William A. Wellman instruerede.

De to film minder meget om hinanden, men historien i A Star Is Born er strammet op – væk er f.eks. polospilleren – og fokus er på historien om en ung, talentfuld og ambitiøs kvinde, der møder en ældre, feteret og alkoholiseret mand.

Han sætter gang i hendes karriere, de forelsker sig og bliver gift, og mens hendes stjerne skinner stadig klarere, falmer hans. For en tid holder han op med at drikke, men snart er han igen på vej i hundene, og hun er klar til at opgive sin karriere for hans skyld, da han tager sit eget liv.

United Artists

Janet Gaynor spiller rollen som provinspigen Esther Blodgett, der drømmer om at erobre Hollywood, mens Frederic March spiller filmstjernen Norman Maine, der hjælper hende på vej. Og omkring dem færdes et farverigt persongalleri af studiebosser, pr-agenter – som ændrer Esthers navn til Vicki Lester – sultne, skruppelløse journalister og hysteriske, hæmningsløse fans, der alle kæmper med næb og kløer for at få noget ud af Vicki og Norman.

Det er en Hollywood-tragedie af format, som i endnu højere grad end What Price Hollywood? – og med større troværdighed og psykologisk indsigt – hudfletter jagten på berømmelse og Hollywoods kyniske brug-og-smid-væk-mentalitet og samtidig fortæller om en kvindes grænseløse, opofrende kærlighed og en mands selvhad og selvdestruktive adfærd.

A Star Is Born (1954)

George Cukor, der i 1937 sagde nej til at instruere den første A Star Is Born, vendte i 1950’erne tilbage til den historie, han 20 år tidligere selv havde været med til at lægge fundamentet til i What Price Hollywood? Og han gjorde det med manér. Cukors A Star Is Born er et veritabelt festfyrværkeri af farver og et Cinemascope-bredt billede, der i dén grad vækker datidens Hollywood til live.

Judy Garland spiller rollen som sangerinden Esther Blodgett, der bogstavelig talt støder ind i filmstjernen Norman Maine (James Mason), da de begge skal optræde til en stor velgørenhedsforestilling i Hollywood. Hun er en del af et ensemble, han er pissefuld, og efter nogle forviklinger får han ’solgt’ hende til studiebossen, de forelsker sig, bliver gift og så videre.

Cukor får det optimale ud af det brede billedformat, der fyldes med bevægelse og liv. Og mens Garland synger og spiller sig ind i publikums hjerter, leverer Mason en af sin karrieres bedste præstationer som den ulykkelige Maine, som har svært ved at håndtere sin kones enorme succes, samtidig med at han føler, at han står i vejen for hende.

Warner Brothers

Denne udgave af A Star Is Born handler selvfølgelig igen om berømmelsens og kærlighedens pris, men den ender også med at sætte en tyk streg under det paradoksale i en historie, der på den ene side advarer imod Hollywoods fristelser og på den anden side fejrer dem. 

Det er en tidløs historie, en Hollywood-myte, der kan genfortolkes i hver generation, og som ifølge Vanity Fairs Rebecca Keegan rummer filmbyens selvforståelse og opfattelse af berømmelse som et nulsumsspil, hvor man kun bliver stjerne på et andet menneskes bekostning:

»Hendes ophøjelse er hans ydmygelse, og berømmelsens ubarmhjertighed bærer skylden.«

A Star Is Born (1976)

To sangere, der begge er glimrende skuespillere, Barbra Streisand og Kris Kristoffersen, står i spidsen for Frank Piersons mere moderne – det er trods alt kvindesagstider, og Streisands mand har produceret – men ikke vellykkede version af A Star Is Born.

Den forfinede, næsten æteriske Streisand og den upolerede Kristoffersen passer dårligt sammen – hendes smægtende ballader er for langt fra hans mumlende rock – og man tror ikke for alvor på dem som et par. Han spiller den fordrukne rockmusiker John Norman Howard, og hun er natklubsangeren Esther Hoffman.

De mødes, betages af hinanden og finder sammen, selv om især Johns bagland af managere, pr-folk og groupies ikke er meget for, at Esther får tæmmet den vilde rockmusiker, der er deres alles levebrød, selv om han ofte er fuld og skæv og kommer for sent til sine koncerter og ikke kan huske teksterne.

Den manglende kemi mellem Streisand og Kristoffersen ødelægger A Star Is Born, og så hjælper det ikke, at de hver for sig leverer udmærkede præstationer. Især Kristoffersen er god som den hærgede musiker, der leder efter stabilitet og ro i sit liv – selv om han er usikker på, at han kan holde det ud i længden. Og miljøet omkring ham er skildret tilpas kaotisk til, at man forstår, hvorfor det på én gang er så tiltrækkende og ødelæggende.

Men hvis Piersons A Star Is Born har en funktion i dag, er det primært, at den bygger bro imellem de tidligere film og Bradley Coopers spritnye version, der også foregår i musikverdenen og igen-igen handler om, at kærligheden ikke altid er nok til at overvinde et menneskes dæmoner og mørke tanker.

Grundskabelonen i filmhistoriens håndfuld af  ’A Star Is Born’-versioner fortæller os, at manden kan løfte kvinden op på sit niveau, men at kvinden på tragisk vis ikke kan gøre det samme tilbage. I Bradley Coopers monsterlækre udgave med en genial Lady Gaga er forelskelsen mere troværdig end nogensinde før, mens nedturen kræver lidt spøjse krumspring for at få til at give mening
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu