Læsetid: 3 min.

Kulturprofilen Jean-Claude Arnaults voldtægtsdom er en stor sejr for #MeToo

Den skærpede dom over Jean-Claude Arnault viser, at det er blevet lettere i en retsstat at blive dømt for voldtægt. Og så er det en sejr for #MeToo’s troværdighed
Kulturprofilen Jean-Claude Arnault ankommer mandag til landsretten.

Kulturprofilen Jean-Claude Arnault ankommer mandag til landsretten.

Jonas Ekströmer

4. december 2018

Man kan sige, at Jean-Claude Arnault, manden bag den største kulturskandale i Sverige i nyere tid, gamblede, da han ankede dommen fra tingsrätten (den svenske byret) tilbage i september. Den lød på to års fængsel for ét tilfælde af voldtægt mod en kvinde tilbage i 2011.

Arnault begærede frifindelse for dommen, men risikerede samtidig en skærpet straf, for han stod anklaget for to tilfælde af voldtægt mod den samme kvinde. Arnault satsede og tabte, for hovrätten, der er anden instans blandt de svenske domstole svarende til landsretten i Danmark, dømte mandag kulturprofilen til to et halvt års fængsel og skærpede dermed tingsrättens dom.

I forhold til den første anklage om voldtægt deler hovrätten fuldt ud tingsrättens vurdering af, at Arnault den 5.-6. oktober 2011 havde tvunget kvinden til oralsex ved at holde hendes nakke så fast, at hun ikke kunne komme fri, og for at have ført sit kønsorgan så langt ned i hendes svælg, at handlingen kan sammenlignes med samleje.

I forhold til den anden anklage om voldtægt den 2.-3. december 2011 mener hovrätten, til forskel fra tingsrätten, at det er hævet over enhver tvivl, at Arnault gennemførte et samleje med sagsøger ved at udnytte, at hun befandt sig i en hjælpeløs tilstand, idet hun sov. Den afgørende forskel er, at hovrätten har sammenholdt sagsøgers udlægning af handlingsforløbet med tre vidner, som ifølge retten har givet et troværdigt indtryk og i de centrale dele stemmer overens med sagsøgerens oplysninger.

Rent juridisk befinder vi os i et usikkert felt, men hovrätten har baseret sin dom på troværdighed af de enkelte vidner og ved at vurdere sagsøgers oplysninger for sammenhængende og pålidelige. I begge tilfælde vurderer retten, at det »er hævet over enhver tvivl«, at kvinden blev voldtaget, og udmåler straffen til tre års fængsel, der dog nedsættes til to et halvt år på grund af den tid, der er gået siden voldtægterne, og under hensyn til Arnaults alder.

Ingen heksejagt

Retten har talt. Derudover har sagen en række perspektiver, som er mere spekulative. To forhold gør sig især gældende.

Det ene vedrører Det Svenske Akademi. Akademiet vil ikke kommentere dommen, og talsmand Anders Olsson siger til Svenske Dagbladet, at han ikke »har noget at sige, eftersom det her ikke er koblet til Akademiet«.

Men som alle, der har fulgt med i sagen ved, så er det ikke så enkelt, for Arnault er gift med det ene medlem af Akademiet, nemlig Katarina Frostenson, og lige præcis den alliance har været årsag til, at Det svenske Akademi har befundet sig i den største krise nogensinde, og at uddelingen af Nobelprisen i litteratur foreløbig er sat i bero i et år.

Akademiet kan ikke lade, som om dagens dom er uden betydning for deres fortsatte arbejde og eksistens, og de vil blive nødt til at reagere på dommen på en eller anden måde for at få skabt arbejdsro.

Det andet forhold er mere diffust, men ikke mindre centralt, og vedrører hele kritikken af #MeToo-bevægelsen, der for tiden har en vis vind i sejlene. Hvis Arnault i dag var blevet frikendt, ville det have været en sejr for dem, der mener, at #MeToo-bevægelsen er en heksejagt på uskyldige mænd. Med KU-lektor Marianne Stidsens ord »en ny mccarthyisme med modsat politisk fortegn, og jeg finder den – sagt helt uden overdrivelse – ekstremt farlig«.

Vi har nu rettens ord for, at det ikke er en uskyldig mand, der er dømt, men en voldtægtsmand og tillige et forbillede, og skrækeksempel, for en krænkende adfærd, som har domineret og været tolereret alt for længe i vores kultur. Den skærpede dom over Arnault viser ikke bare, at det rent faktisk er blevet lettere i en retsstat at blive dømt for voldtægt, dommen er også en stor sejr for #MeToo og dens troværdighed.

Fotos: Henrik Montgomery, Sofie Holm Larsen, Liselotte Sabroe
Hør mere i podcasten
Det Svenske Akademis medlemmer udstråler stadig den pomp og pragt, som kun en institution grundlagt af en enevældig konge og med århundreders hævdvundne traditioner, forpligtende fællesskab og privilegier i bagagen kan gøre det. Ophøjede, på lang afstand af det omkringliggende samfund og ude af stand til at tilpasse sig en moderne tids krav om åbenhed og at overholde de love, der gælder for resten af samfundet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
  • Henning Kjær
  • ingemaje lange
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, David Zennaro, Henning Kjær og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, den diffuse offentlige mening har ikke legitimitet som en domstol, men her har domstolen afsagt en dømmende dom, og så kan den dømte og hans venner ikke mere påstå han er en forfulgt uskyldighed, men må forholde sig til den dømtes skyld, og deres fejlagtige forsvar for hans skyld.

Minna Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg kommenterer ikke dommes udmåling, som jeg ikke har kompetence til.

Men hvis man nærlæser, hvad retssagen egentlig handler om, og hvad Jean-Claude Arnault samt det ene "offer" i retten var helt enige om, var hændt, så tyder det i hvert fald heller på, at man har dømt en uskyldig person.

Gert Romme, tilgiv mine manglende google-færdigheder, men var afhøringen ikke for lukkede døre, så vi rent faktisk ikke ved hvilket hændelsesforløb der ligger til grund for dommen?

Jeg undrer mig lidt over formuleringen "sagsøger", som bliver gentaget igen og igen. Det er vel en anklager dvs. repræsentant for staten, da det er en kriminalsag? "Sagsøger" er man vist kun i et civilt søgsmål.

@ Mads Jakobsen,

Hvis du havde googlet lidt i svenske medier, dengang dette emne var aktuelt, ville du have set, at i hvert fald de 3 store medier beskrev, hvad der var gået forud og var foregået - både under "handlingerne" men også i retten.

En af dem der blev citeret, var Jean-Claude Arnault´s forsvarer, der tilsyneladende forsøgte at skabe tvivl om ofrets (det retssagen handlede om, for de er flere) seriøsitet, og om handlingerne var frivillige.

Det bliver lidt lettere at tage Metoo alvorligt hvis Asia Argento bliver dömt for den voldtägt hun begik og forsögte at betale aflad for för hun tog på tourne som repräsentant for Metoo med höjlydte fordömmelser af Weinstein.
Jeg er bange for det kräver en massiv og mindst lige så höjlydt fordömmelse af hendes handlinger för hykleriets skidt er blevet vasket af den bevägelse.