Læsetid: 11 min.

Vi lever i dystopiske tider

Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden
Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden

María Meiga González

7. december 2018

Dystre fremtidsforestillinger strømmer ud fra forlagene og filmselskaberne i disse år. De handler om, hvordan brutale regimer har overtaget kontrollen med samfundet, om stigende ulighed og om klimakatastrofer. De giver os billeder af opsvulmede lig, forladte bygninger, pigtrådshegn, krige, oversvømmelser og ødelæggelse.

I det hele taget handler det om de værst tænkelige steder, og det handler om, hvor galt det kan gå i den nærmeste fremtid, hvis samfundsudviklingen fortsætter i samme spor som hidtil.

»Hvis man dømmer ud fra mængden af dystopisk litteratur og film, er der ingen tvivl om, at vores zeitgeist i dag er langt mere påvirket af denne idé end nogen tidligere epoke,« siger Gregory Claeys i et interview med Information.

Han er historieprofessor på Royal Holloway, University of London og har dedikeret sin 40-årige forskningskarriere til studiet af utopier og senest dystopier med udgivelsen Dystopia: A Natural History fra december 2016. Et værk, som desuden er den første monografi dedikeret til konceptet ‘dystopi’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristen Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Kristen Carsten Munk, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Nogle grupper i samfundet vil forsøge at tage kontrollen med løfter om lov og orden. Men det har sin pris pris. For hvis ’vi’ skal have orden, skal ’de’ forsvinde. Og på den måde kommer det først til at gå ud over immigranterne, så dem på overførselsindkomster. »Hitler anno 2080 eller Stalin anno 2100 vil forlange total loyalitet,« og millioner af almindelige mennesker vil give dem det, lyder det i bogen."

Er vi der ikke allerede på nuværende tidspunkt..?
'Parallelsamfund', 'ghettoplanen', 'tigger-loven', isolation på pest-ø, 'ressourceforløb' der skal føles som Arbeit mach frei, kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen der igen skal sættes ned og omdøbes til 'hjemsendelsesydelse'.

Fortsæt selv..
For det vil magtpolitikerne gøre.

Christel Gruner-Olesen, Ken Sass, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Edith Hansen, Ebbe Overbye, Philip B. Johnsen, Jesper Sano Højdal, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Vi skal jo alle dø...Hvad er problemet? Vi er verdens mest invasive art. Mangfoldigheden vil trives uden vores kunstgødning, giftstoffer o.s.v

Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Metadata er våben, metadata er lukrative, hvis metadata er tilgængelige, bliver metadata brugt.
Jeg forstå hvorfor, at det ikke er forsidestof, det er plutokrati, der taler deres tydelige sprog.

Stilhed!

Apartheid og overvågning der får DDR til, at ligne et åbent og frit samfund.
Terror regime/Demokrati
1-0

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Underligt at den gode journalist ikke har inkluderet det faktum at produktioner af film, TV og megen litteratur, sker med hovedet imellem benene

Scary Movie

Hører supervulkaner til Zeitgeist?

De er reelle nok, men knap så gespensteragtige som dem vi selv adstedkommer. Og dog hører de til vores Gesamtbild, det samlede billede som de understøtter på klaustrofobisk vis.

Syd for Vesuv registreres for tiden en firfold forstærket varmeudstråling fra kontinentets supervulkan. Et udbrud ville kunne lægge store dele kloden øde, men her er der ikke noget vi kan gøre. I modsætning til de dystopier vi stirrer os blinde på i afmagt.

Det hele bunder i den fejlopfattelse, at man kan have liberalisme og demokrati samtidig; men de er gensidigt hinanden udelukkende, alene fordi demokrati som primær samfundsfund nedprioriterer økonomisk vækst og forbrug til fordel for intellektuel personlig vækst af ikke-omsætteligt og ikke-materielt tankegods. I et demokrati er mulighederne for at bruge materielle besiddelser til egen vinding systematisk begrænsede - og i bedste fald i kraft af selve værdisætningen gjort afhængig af den værdi for almenheden, de bidrager med: at prestige ved rigdom er betinget af dennes kommen samfundet til gode fremfor at blive beundret og misundt; for hver tjent formue er der jo andres afsavn i et ulige bytteforhold at tage i betragtning, og noget mere udemokratisk er det svært at forestille sig.
Derimod er ligheden i demokratiet ikke alene ikke det samme som enshed, men står i direkte modsætning til dette: lighed betyder, at jeg som ligestillet borger med alle andre kan indrette mit private liv efter ønske og tilbøjelighed indenfor meget brede definitioner, givet i loven.

Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar