Baggrund
Læsetid: 4 min.

Tidslinje: Dystopiens evolution set gennem de største klassikere

Utopi blev til dystopi i det 20. århundrede, hvor genrens største klassikere fulgte menneskets største ondskab. Frygten for den totalitære undertrykkelse er senere kravlet ind på teenageværelset, og i de seneste år har klimaforandringerne været i fokus
Kultur
7. december 2018

Ordet dystopi blev undfanget af filosoffen og økonomen John Stuart Mill i 1868, men det var først i det 20. århundrede, at det slog igennem i litteraturen. Skyttegravene under Første Verdenskrig, Hitlers koncentrationslejre, atombomben og Den Kolde Krig var medskyldige, da menneskets tro på historien som fremskridt led et alvorligt knæk, og utopien blev udfordret af dystopien.

H.G. Wells, forfatteren bag The War of the Worlds, stod bag et par af de romaner, der regnes som de første litterære dystopier, men det var oplevelsen af menneskets yderste ondskab i Første Verdenskrig, der fødte dystopien, som vi kender den i dag. Og det er her, vores tidslinje starter.

 

Otte udenlandske nedslag

’Vi’ af Jevgenij Zamjatin, 1924

Russisk roman, der ofte overses i skyggen af Fagre nye verden og 1984. Men faktisk regnes romanen om One State, et samfund, hvor mennesker reduceres til numre og handlinger til formler, for at udgøre den moderne dystopis fødsel. Særligt George Orwell lod sig inspirere af Zamjatins dystopi, og både ideen om big brother og den mørke slutning i 1984 smager heftigt af Zamjatin.

’Fagre nye verden’ af Aldous Huxley, 1932

»Fællesskab, ensartethed, uforanderlighed«. Det er mottoet i Huxleys mareridtsvision, et kulørt angreb på industrialiseringens standardisering, hvor farveladen på overfladen skjuler et kontrollerende magtregime. Børn kommer til live i reagensglas, flygtige glæder fremelskes over dyb refleksion, og smerte begraves med lykkepiller. Romanens aktualitet er med andre ord ikke blevet mindre i det 21. århundrede.

’1984’ af George Orwell, 1948

Salget af 1984 eksploderede på ny, da Donald Trump blev valgt som præsident.

For mange er bogen den ultimative dystopi, affødt af Anden Verdenskrigs lidelser og med så varig virkning, at begreberne newspeak og big brother blev en del af det fælles ordforråd. Orwell gjorde her den totalitære undertrykkelse af alt menneskeligt mere nærværende og troværdig end nogensinde før.

’Og verden skælvede’ af Ayn Rand, 1957

Ayn Rand er den Gud, Silicon Valley tilbeder. Rand flygtede fra kommunismen, lod sig beundre af den amerikanske individualisme og hyldede tanken om mennesket som fornuftsvæsen, der gennem produktiv virksomhed fremmer sin egen lykke. Og verden skælvede er dystopien som politisk indspark, et tidligt eksempel på en undergangsprofeti fra højrefløjen, hvor velfærdsstaten trælbinder befolkningen.

Drømmer androider om elektriske får?’ af Philip K. Dick, 1968

Dystopien som mørk sci-fi-vision med flyvende biler og robotter. Titlens androider blander sig så naturtro med menneskerne i et postapokalyptisk San Fransisco, at læseren må genoverveje, hvad der egentlig er menneskeligt. Senere udødeliggjort på lærredet af Ridley Scotts Blade Runner, der dog kun er løst baseret på det litterære ophav.

’Tjenerindens fortælling’ af Margaret Atwood, 1985

Margaret Atwood skød en dosis potent feminisme ind i den dystopiske kanon med Tjenerindens fortælling. Her bliver kvinder gjort til mændenes ynglekvæg efter en økologisk katastrofe, og hvis de ikke makker ret, tyr patriarkatet til korporlig afstraffelse. Har vundet enorm popularitet med HBO’s seriefortolkning.

’Vejen’ af Cormac McCarthy, 2006

Normalt peger dystopien fingre af skurkene, men i Pulitzer-vinderen Vejen placerer Cormac McCarthy aldrig nogen skyld. Vi ved ikke, hvem eller hvad der fik verden til at gå under. I stedet tegner forfatteren et både knapt og inderligt portræt af en far og en søn, der vandrer gennem USA's ødemarker for at nå ud til kysten – og finde det håb, som faren desperat forsøger at plante i sin søn.

’American War’ af Omar El-Akkad, 2017

Klimakrisen har givet anledning til en ny bølge af dystopiske romaner, heriblandt American War, der foregår i 2074 og udfolder en ny amerikansk borgerkrig. Denne gang bunder konflikten i kampen for klimaet. Texas, Alabama & Co. løsriver sig nemlig, da regeringen indfører et landsdækkende forbud mod fossile brændstoffer, og derfra eskalerer blodrusen.

Boblere: Fahrenheit 451, A Clockwork Orange, The Road

 

Tre danske nedslag

’To sole stod op’ af Niels E. Nielsen, 1961

Postapokalyptisk road-roman i radioaktive landskaber, det tætteste, man kommer på et dansk forlæg til McCarthys Vejen.

Historien om en oberst, der i efterdønningerne af en tredje verdenskrig baner sig vej fra det østlige Asien mod sin familie i Belgien – en farefuld rute, viser det sig – mens han reflekterer over sin egen rolle i krigens ødelæggelser.

’Se dagens lys’ af Svend Åge Madsen, 1980

Svend Åge Madsens dystopiske samfund er et radikalt opgør med hverdagens trædemølle. Hver morgen vågner beboerne i fremtidens Aarhus op med en ny ægtefælle og et nyt job, et helt nyt liv, som de kan gå på opdagelse i.

Men hvad sker der, hvis man faktisk gerne vil se det samme i mere end 24 timer? I Se dagens lys forsøger et ungt forelsket par at vinde friheden til at vælge kontinuiteten.

’Den Danske Borgerkrig 2018-24’ af Kasper Colling Nielsen, 2013

En 475 år gammel rigmand, holdt i live af et stamcelleprogram, gengiver sine oplevelser i en dansk borgerkrig – til en 350-årig border collie.

Kasper Colling Nielsen omfavner det absurde, men leverer også præcise samtidskommentarer i sin beskrivelse af velfærdssamfundets kollaps. Her eksploderer vreden mod spekulanter i finanssektoren og utroværdige politikere, mens de etniske grøfter vokser sig kolossale.

Boblere: Manden, der ville være skyldig, Den afskyelige, April 2026

Vinterbøger 2018: Dystopisk litteratur

Magasinet Vinterbøger sætter fokus på de dystopiske romaner, der skildrer hvordan vi nærmer os et apokalyptisk nulpunkt, hvor den miljømæssige krise og kampen om råstoffer truer med komplet kollaps. Læs om den historiske baggrund for dystopien og om, hvorfor genren igen er relevant – for både børn, unge og voksne. Magasinet udkommer i sin helhed den 7. december 2018.

Andre artikler i dette tillæg

  • Her er de bedste bøger i 2018 – ifølge kritikerne

    7. december 2018
    Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  • Modernister

    7. december 2018
    I sidste uge gav Det Danske Akademi Klaus Rifbjergs Debutantpris til Theresa Salomonsen for hendes digtsamling ’Kast himlen i havet’, udkommet på forlaget Korridor. Peter Laugesen holdt talen, og reglen er, at den skal handle om poesien, ikke om forfatteren, så her er talen, der tager udgangspunkt i tre af fire hyldestdigte i bogen til henholdsvis Gustaf Munch-Petersen, Edith Södergran og kubismen
  • Den trøstende erektion

    7. december 2018
    Franske Annie Ernaux’ autofiktive roman om sine første seksuelle oplevelser i 1958 er knivskarp og elegant
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her