Læsetid: 6 min.

Troels Kløvedal personificerede drømmen om et andet liv – et friere og bedre liv

Troels Kløvedal har besejlet de store verdenshave, men den længste rejse var den fra hippie i Maos Lyst til hele Danmarks eventyrlige rejseikon
Troels Kløvedal blev 75 år.

Troels Kløvedal blev 75 år.

Bo Amstrup

27. december 2018

»Jeg vil helst ikke møde døden i dag – først på mandag,« sagde Troels Kløvedal for få år siden i et interview. Vel, det blev mandag, noget førend han havde ønsket sig, og søndag kommer ikke igen. Nu er han død, 75 år gammel, efter et langt liv, fyldt med storslåede oplevelser, som de fleste kun kan drømme om, når de passer deres daglige dont i produktionen, i butikker, på kontorer, og hvor det livslange lønarbejde med dets rutiner ellers ligger.

Han beklagede de unge mennesker, der i dag føler sig pressede til at satse benhårdt på uddannelser, før de har haft luft under vingerne, men selv tog han ikke desto mindre i 1960’erne en fire og et halvt år lang uddannelse, som bestemt kom ham til gode sidenhed. Han blev skibselektriker fra Helsingør Skibsværft, et godt håndværk, men det stod ham hurtigt klart, at han ikke ønskede at tilbringe resten af sit liv under dækket på de store skibe. Nogle få ture med handelsflåden blev det til. Så stod han af.

Ib Michael og Troels Kløvedal 1984.

Jørgen Jessen
I den følgende halve snes år forfulgte han en dragning mod det kunstneriske som løsarbejder inden for film og teater, hvor elektrikeruddannelsen også kunne bruges. En overgang var han scenemester på Fiolteatret, som var det førende inden for venstreorienteret, politisk teater, og venstreorienteret var han. Sammen med et par venner købte han i 1967 det gode sejlskib Nordkaperen og satte det i stand. Det køb kom til at ændre hans liv.

Valgslægtskabet

Troels Kløvedals far var dyrlæge på Østerbro – og morfinist med hvad deraf fulgte af drama og kaos for hans fem børn. Forældrene blev skilt, da han var syv år. Moren døde, da han var elleve år. Skolegangen var en pestilens, og han åndede lettet op, da den var forbi. Hvad han derimod elskede, var at læse bøger af de store klassiske forfattere. Som ung mand valgte han sig en ny ’familie’, kollektivet Maos Lyst i Hellerup, hvor han fandt sammen med ligesindede, der alle, inspireret af Tolkiens romaner, antog efternavnet Kløvedal. Mest prominente medlem var forfatteren og debattøren Ebbe Kløvedal Reich.

Maos Lyst-folkene købte en af de store, gamle rigmandsvillaer på Svanemøllevej. Deres kollektiv blev faklen i den bevægelse, der også fik andre unge til at flytte sammen for at leve billigt og dermed fik råd til at eksperimentere med eksistensen. Specielt maoistisk var det nu ikke, men dog måske inspireret af Maos sætning om at »lade 100 blomster blomstre«. Kollektivet var så en af blomsterne. Ikke dogmatisk marxistisk, snarere hørende til i hippiebevægelsen, i hvert fald venstreorienterede. Man var bohemer og fribyttere.

Medlemmer flyttede ind og ud. De inspirerede hinanden – og spredtes senere i alle retninger. For nogle gik det op, for andre helt ned. For Troels Kløvedal gik det kun opad. Han fandt sig selv – for at sige det med en banalitet.

Maos Lyst til søs

Med Nordkaperen ville han sejle på verdenshavene. Man kan se skibet som en forlængelse af kollektivet, en slags Maos Lyst til søs. Venner og bekendte tog på skift med på turene – og der blev også gjort plads til andre interesserede i midlertidige fællesskaber. Det gik ud på at nyde det frie, friske liv, opsøge andre kulturer i fjerne lande for at blive klogere på dem. En modpol til de store containerskibe, hvor søfolkene dårligt nok har tid til at gå i land. 

Også her fik Troels Kløvedal god brug for sit gode kendskab til skibe og søfart. Ikke nogen helt almindelig hippie. Tre store ture blev det til og mange små. Cirka 1000 frivillige besætningsmedlemmer har Nordkaperen sejlet med, vurderede skipper Kløvedal engang.

Men selvfølgelig skulle man bruge lidt penge. Troels Kløvedal sendte rejseberetninger hjem til Jyllands-Posten. Elleve år efter at have erhvervet skibet skrev han sin første rejsebog, Kærligheden, kildevandet … og det blå ocean, som blev en bestseller. Ikke blot det, den satte en mini-trend i gang. Inspireret af Kløvedal sagde folk deres job op, solgte parcelhuset og købte en båd, de kunne bo i for en tid. Andre kørte i bil, på motorcykel eller endog tandem ud i verden.

Berømmelsen

De fleste nøjedes med at drømme om det. En af dem, der realiserede drømmen et par år senere var skuespilleren Erik Wedersøe, der gjorde et afbræk i sin karriere på teater og film og sejlede over Atlanterhavet sammen med sin hustru Gitte i båden Gitte Gry. Også han skrev en bestseller.

Flere bøger fulgte fra både Wedersøe og Kløvedal. Titlerne afspejlede hans rejser som f.eks. Fra Tahiti til Thyborøn med Nordkaperen, Med Nordøstpassaten over Atlanten, Mod indonesiske vulkaner, Bidevind og blåhvaler, Afrodites smil: en rejse fra det Indiske Ocean til Ægæerhavet, osv. 

Troels Kløvedal havde aldrig sejlet for at blive rig, men velhavende blev han – og erhvervede sig en landejendom i bakkerne ved Ebeltoft som base og udgangspunkt for rejserne. Han anskaffede sig høns og islandske heste.

Berømmelsen tog til, da han begyndte at lave tv-udsendelser fra rejserne. Som en anden Klods-Hans på gedebukken red den rødmossede yngling og yndling lige ind i hjerterne på det danske tv-publikum. I virkeligheden var dette måske den længste rejse, han havde foretaget – fra det lille, venstreorienterede miljø i Maos Lyst til bredt anerkendt medie-darling, også efterspurgt som foredragsholder.

Nye eventyrere

Stærkt medvirkende var, at han oplevede verden fordomsfrit og ikke gik af vejen for at modtage medlemmer af kongehuset som gæster på skibet (og som hædrede ham med Ridderkorset) – eller sende sit skib hjem med et af Mærsks containerskibe af frygt for pirat-angreb i det Indiske Ocean.

Troels Kløvedals politiske engagement var ikke forsvundet, blot blevet mere nuanceret, som det ofte sker. Der kunne stadig i udsendelserne aflæses som en implicit udviklings- og miljøkritik, men med stor forståelse og respekt for andres liv i det hele taget.

Selvfølgelig var han selvskrevet til at blive medlem af Eventyrernes Klub, der i sin tid blev oprettet af polarforskeren Peter Freuchen, hvor datidens store og kendte globetrottere blev optaget i efterkrigstiden, og som stadig har lokaler i Nyhavn i København. Her blev han førende i en ny generation af eventyrere i en tid, hvor det er vanskeligt at være opdagelsesrejsende, eftersom verden efterhånden er ganske grundigt opdaget og kortlagt. Snarere går det i dag ud på at kunne berette levende og spændende om interessante møder og farefulde oplevelser på rejser.

Arven

Maos Lyst har eksisteret helt op til i dag, hvor andre kollektiver fra den første tid blev opløst, men der er stadig unge, der opretter nye kollektiver, som mest har karakter af praktiske, knap så ideologiske, bofællesskaber f.eks. for studerende, der ikke har så mange penge.

Navnet Kløvedal dukker stadig op her og der i medielandskabet, nu også som andengenerations Kløvedal’er. Af Troels Kløvedals egne søskende blev søsteren Hanne Reintoft politiker og havde som socialrådgiver en populær brevkasse i Danmarks Radio, hvor broderen Bjørn Erichsen fik chefstillinger, og senere også blev chef for Eurovisionen.

Troels Kløvedal efterlader sig et eftermæle som en af de største danske eventyrer.

Bo Amstrup

Troels Kløvedal var gift tre gange. Et par af hans egne fem børn gør sig også i medierne, bedst kendt er tv-værten Mikkel Beha Erichsen, som også fører arven med tv-dækkede langturssejladser videre. En datter, Lærke Kløvedal, er tv-vært og filmproducent. I skipper Kløvedals ånd rejser en del unge i disse år til fjerne destinationer som backpackere.

Realistisk syn

Ungdomsvennen fra Maos Lyst, Ebbe Kløvedal Reich, døde i 2005 af en kræftsygdom. Han sagde i den forbindelse, at han ikke frygtede døden, kun lidelserne forud. Troels Kløvedal opsøgte ham kort forinden og har fortalt, at de to gamle kammerater tilbragte en fornøjelig aften sammen. Optimistisk havde Ebbe Kløvedal sagt, at han nok »lige ville tage et par sæsoner mere«, hvilke han ikke fik.

Troels Kløvedal havde et lignende realistisk syn på døden. Han havde set, at de gamle træer, han fældede i sin have, ikke så for godt ud i midten af stammen. »Det er som mine organer«, sagde han og gav sig selv mellem et par måneder og et halvt år at leve i. Døden var kun naturlig, men han frygtede ligesom vennen lidelserne, i hans tilfælde lammelser, forud – som en følge af netop hans sygdom.

Døden kom derfor ikke som en overraskelse. Han fortalte selv om den i et tv-interview og i en ny bog med titlen Modne mænd, som udkom i fjor. Han led af den frygtede nervesygdom ALS, Amyotrofisk Lateral Sklerose, såvel som af en lungesygdom.

Rigtige mænd ser døden i øjnene, men det er næppe let at være rigtig mand, lige før den indtræffer. Troels Kløvedal var med sine bløde sider så afgjort en rigtig mand – og et usædvanligt menneske.

Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Rasmussen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Ulla Søgaard
  • Jørn Andersen
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Anders Reinholdt
  • Viggo Okholm
  • Poul Erik Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • Claus Høeg
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Stig Bøg
  • Maj-Britt Kent Hansen
Annika Rasmussen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Ulla Søgaard, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Poul Erik Pedersen, Frede Jørgensen, Claus Høeg, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Stig Bøg og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Tak for den fine nekrolog.

Annika Rasmussen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Per Torbensen, Hanne Koplev, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Tajs Køngerskov, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Anders Olesen, Sören Tolsgaard, E Z, Viggo Okholm, Grethe Preisler, Poul Erik Pedersen, Frede Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Min mor døde da hun var 56 år, efter et kræftforløb på 5 år.

Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Raido Rafn, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

ALS er en grusom sygdom. Min kones krop døde lige så stille hver dag i tre år indtil januar 2017, men hun var helt og fuldt til stede med trøst og glæde helt til hendes sidste morgen. Stor respekt for alle ALS ofre.

Annika Rasmussen, Flemming Lundh, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Raido Rafn, Henning-Buerup Jørgensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Frede Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Hjemkomst

Jeg tog bussen ind til Lemvig. Jeg havde noget at gøre der. Jeg gik op på kirkegården og fandt digteren Thøger Larsens gravsted. Kirkegården i Lemvig ligger oppe på kanten af skove og marker, højt hævet over den lille Limfjordsby.

Fjorden lå i al sin skønhed i aftenlyset. Jeg kunne se Nissum Bredning, markerne på den anden side af fjorden var ikke høstet endnu, men stod i mørkegule farver. Kirkegården lugtede af våd jord og løvtræer.

På Thøgers grav kastede jeg en sort koralring fra Galapagos-øerne i Stillehavet. Den var plukket under en evig sol i zenit på 47 meters dybde og renset om natten, mens ækvatorstjernebilledet Orion gik over tropehimlen. Jeg havde lavet en ring af korallen ved at bøje den i det øjeblik, jeg kom op til havoverfladen. På denne måde forløste jeg mig fra en gammel pagt, fra et løfte der lykkeligt havde drevet mig hele kloden rundt.

Dengang jeg var tretten år gammel, gik jeg på en kostskole af den gamle fattigfine slags. En morgen, hvor vi som sædvanlig stod og sang morgensang ude på gangen, der osede af madpakker, sokker og gammel autoritet, stod der et vindue åbent. Det var sankthans, og vi skulle øve os på Thøgers midsommervise, som vi var kommanderet ud for at synge ved et bål om aftenen.

Da skete det, at jeg faktisk opfattede, hvad der stod i Thøgers tekst. Gennem det åbne vindue strømmede den danske sommer imod mig, jeg blev sanseligt indhyllet i luft og lys og glemte at synge med, fordi jeg drømte mig ud i friheden.

Så kom læreren og stak mig en knytnæve i ansigtet. Da begyndte oprøret i mig. Thøger materialiserede sig for mig som en ånd op af Alladins olielampe og sagde til mig, at sol, stjerner og jord var mine, at skolelærere, karakterbøger og den slags var ligegyldige, blot noget, de voksne havde skabt for at dulme deres dårlige samvittighed over deres eget ulevede liv.

(Troels Kløvedal, 1980: Fra Tahiti til Thyborøn, s. 198-199)

Annika Rasmussen, Svend Erik Sokkelund, Arne Albatros Olsen, Ellen Jeppesen, Jørn Laursen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Ulla Søgaard, Tage Korsdal Nielsen, Raido Rafn, Niels Johansen, Verner Nielsen, Per Torbensen, Henning-Buerup Jørgensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Holger Madsen, Dan Ysnæs, Eva Schwanenflügel, Kenneth Krabat, Hans Aagaard, Bettina Jensen, Anja Knoblauch og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Troels Kløvedal havde et poetisk hjerte der var usentimentalt, men dog virkelig romantisk i sin reneste form.
I tilgift hertil havde han evnen til at smede sammenhold og eventyrlige oplevelser til en oplevelse andre kunne nyde og deltage i.
Og der var ikke noget med fake news, Troels Kløvedal havde historien totalt i orden.

Fantastisk mand.

Du vil være savnet.

Annika Rasmussen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Ulla Søgaard, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Morten Balling, Holger Madsen, Frede Jørgensen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Henning-Buerup Jørgensen

Troels Kløvedal har givet, og vil give, danskere Oplevelser og Indsigter, én selv er taknemmelig for at have modtaget. Gaver, gavmildt givet af et herligt Menneske, som jeg ønsker, at mange Børn og Unge maa blive inspireret af - at leve og finde Meningen med sit eget Liv.