Læsetid: 6 min.

Tv-serien ’Babylon Berlin’ undersøger historien fra et punkt, hvor alt stadig kan ske

Babylon Berlins refræn »Noch Nicht Jetzt« illuderer både skabelse og undergang og dermed hele Tysklands nyere historie. Det er øjeblikkets kunst, der genopvækker en tendens i tysk filmkunst til at undersøge historien fra et punkt, hvor alt stadig kan ske. Kun beskueren ved, at det om lidt vil ende i aske og støv
’Babylon Berlin’ gør det som kunsten kan til forskel fra historieskrivningen. Den kan gøre enhver tid til en fase og overgang og alt andet end det entydige, som eftertiden reducerer den til.

’Babylon Berlin’ gør det som kunsten kan til forskel fra historieskrivningen. Den kan gøre enhver tid til en fase og overgang og alt andet end det entydige, som eftertiden reducerer den til.

XFilme

28. december 2018

Det er den androgyne natklubsangerinde og spion Svetlana Sorokina, der med titelsangen »Zu Asche, zu Staub« bedst sammenfatter det særlige ved den tyske tv-serie Babylon Berlin.

Hun står i slutningen af første afsnit mægtigt på scenen i danserestauranten Moka Efti i foråret 1929 iført lang sort frakke og handsker, paryk, chapeau og overskæg. Fra orkestret lyder indbydende og lokkende toner, noget stort er i vente, publikum er spændt til bristepunktet, klar til at overgive sig til dansen og ekstasen.

Men Sorokina (spillet af Severija Janusauskaite) trækker øjeblikket ud, siger til publikum, at de skal vente lidt, det er ikke endnu, »doch noch nicht jetzt«, messer hun. Det magiske, den store forløsning, venter forude, men hun fortsætter med at holde publikum hen ved som en remse flere gange at gentage sit »noch nicht jetzt« – lige indtil hun smider frakke og hat, sætter orkestret fri og under ledsagelse af nøgne danserinder med Josephine Baker-bananskørt til sidst slipper dansen løs.

Ved numrets afslutning forsvinder Sorokina i en simuleret eksplosion. Herefter er alt aske og støv. Værsgo, i løbet af et enkelt storslået musiknummer illuderes både skabelse og undergang og dermed hele Tysklands nyere historie.

Vægten i sangen ligger imidlertid ikke på undergangen, men på det der går forud for den. Lad mig dermed påstå, at dette lille »noch nicht« er helt centralt for tv-serien Babylon Berlin, hvis to første sæsoner netop er blevet vist på DR. Tv-serien er øjeblikkets kunst og handler om og leger kunstnerisk med fænomenet tid.

XFilme

Babylon Berlin giver et billede af Berlin anno 1929 belyst fra underverdenen med forbryderorganisationer, hemmelige magtkarteller, korruption, sex og politisk rænkespil. Og serien skildrer den verden gennem de to hovedpersoner, kriminalkommissær Gereon Rath og proletarpigen Charlotte Ritter, der om dagen forsøger at få en fod indenfor i drabsafdelingen og om natten ernærer sig som prostitueret i natklubben Moka Efti.

I et sindrigt plot hører vi både om sædelighedsforbrydelser, russiske kontrarevolutionære, kommunister og de berygtede maj-uroligheder, der har fået betegnelsen Blutmai 1929, hvor demonstrerende arbejdere organiseret af KPD blev mødt af massiv politivold, hvor utallige demonstranter og 33 civilister mistede livet. Serien skildrer den voksende utryghed, følelse af at demokratiet er truet indefra af en blanding af social ulighed og antidemokratiske anslag mod republikken.

Allerede titlen Babylon Berlin klinger af ekstase og undergang. Babylon og Berlin. Den ene by, den hovmodige oldtidsby, er for længst gået under, den anden skal set fra foråret 1929 inden længe også snart forvandles til aske og støv. Men det ved ingen endnu, set herfra er fremtiden endnu et åbent felt, hvor alt kan ske. Hitler og nazisterne er endnu ikke kommet til magten, det er før ekstasen, før krigen, før apokalypsen. Hitler er her i 1929 en perifer figur, hans navn nævnes kun én gang i hele tv-serien og det helt en passant.

En anden logik end eftertidens

Synet på Tyskland har i årtier været formet og determineret af, hvad der skete fra 1933 og frem, hvor nazisterne overtog magten, fremprovokerede en ny stor verdenskrig og slog millionvis af jøder ihjel. Som filmkunstværk formår Babylon Berlin at skildre et stykke tysk historie ud fra en anden logik end eftertidens.

Filmen insisterer på, at der findes et før og endnu ikke. Ved at dykke ned i året 1929, i Weimarrepublikkens endnu unge år, hvor demokratiet oplever en kortvarig opblomstring, inden den frihedskultur allerede året efter kraftigt indsnævres. Ved at fastholde det filmiske blik på virvaret og forvirringen, på de modsatrettede kræfter i samfundet, viser den også, at det hele i princippet kunne være gået anderledes.

Vi har i det forgangne år talt meget om sammenligningen mellem 1930’erne og i dag. Den sammenligning er meningsløs, for når vi i dag kigger tilbage på 30’erne, gør vi det gennem katastrofens briller og et allerede forudbestemt blik; nazisternes magtovertagelse og efterfølgende terrorregime var en fortolkning af den tids spændinger, som i den specifikke form aldrig helt vil kunne gentages.

Babylon Berlin rykker derimod blikket tilbage til et øjeblik, før katastrofen er indtruffet, hvor begivenhederne er flertydige, og hvor alt endnu kunne være gået anderledes – og lige præcis her giver sammenligningen mellem dengang og i dag meget mere mening og er fulde af gys. Gennem at fremstille et bestemt års dilemmaer og spændinger uden eftertidens logik, spejler det pludselig også andre tider, herunder ikke mindst vores egen, og den grundforvirring, der altid kendetegner et nu.

Det er det kunsten kan til forskel fra historieskrivningen. Den kan gøre enhver tid til en fase og overgang og alt andet end det entydige, som eftertiden reducerer den til.

Det er ikke bare dette »noch nicht«, som er det særlige kendetegn ved Babylon Berlin. Tv-serien gør på flere måder tiden flertydig. Den førnævnte titelsang emmer af 1929, men samtidig er den ikke kun forankret i den ene tid. Sangen er både barn af sin tid og samtidig dybt anakronistisk.

I sangen løber forskellige tider sammen i et genialt mash-up af Malene Dietrich, Lady Gaga, chanson, tysk schlager, Charleston, jazz og pop, ligesom de elektroniske trommer ikke hører hjemme i datidens Berlin. I denne postmoderne leg med tider skaber Babylon Berlin også en bro og dialog mellem forskellige tider og skaber genkendelser på tværs af en lineær forståelse af tid.

XFilme

I den anden logik undrer det derfor heller ikke, når tv-seriens hovedkomponist, Brian Ferry, der især er kendt for sin tid med bandet Roxy Music, også pludselig halvvejs i tv-serien i egen høje person befinder sig på scenen i Moka Efti, hvor han har sit eget lille Marlene Dietrich-øjeblik, når han synger Roxy Music-numret »Bitter Sweet« fra 1974.

Her kan man også pludselig høre den gæld, det tidlige Roxy Music står i til det tyske makkerpar, forfatteren Bertolt Brecht og komponisten Kurt Weil, hvis musikteaterstykke Dreigroschenoper (Laser og pjalter) fra 1928 på Theater am Schiffbauerdamm i øvrigt spiller en vigtig rolle i næstsidste afsnit af Babylon Berlin som ramme om forsøget på at gennemføre et storstilet politisk kup.

Hilsen til andre tider

Babylon Berlin bringer således effektivt tidsånden fra 1929, ind i stuerne med tydelige hilsener til andre tider. Berlin er her i 1929 frihedens by og den vel nok mest hippe by i Europa. Kunsten blomstrede, både den seriøse og den lette, og i Berlin udvikledes en demokratisk massekultur. Homo- og transseksuelle fra hele verden tog til Berlin. Christopher Isherwood har i romanen Farvel til Berlin, foreviget den atmosfære og epoke, som også Volker Kutschers krimiforlæg og Tom Tykwers Babylon Berlin øser af.

Den udadvendte, livsglade by, som Isherwood lærte at kende i 1929 forsvinder som dug for solen bare få år senere. En nutidig seer genkender alle lighederne mellem dengang og i dag, men uden at få lov at trække sig tilbage i den alvidende fortællers bekvemme position med viden om, hvad der så rent faktisk skete efter 1933.

Seeren ser derimod mere rent sin egen tid spejlet i Weimarrepublikkens grundlæggende dilemmaer. Serien får tiden til at leve igen og skaber et helt andet grundlag for en sammenligning mellem epokerne.

Babylon Berlin kunne næppe være blevet det visuelt fantastiske værk, hvis det ikke var for den gæld, tv-serien står i forhold til film fra perioden, der kunstnerisk stikker sonden ned i samfundets ubevidste som Fritz Langs Metropolis eller M eller F. W. Murnaus Nosferatu.

Men jeg vil egentlig frem til en anden efterkrigstidsfilmmager Edgar Reitz, der med sin store Heimat-trilogi opfandt den moderne tv-serie 25 år før HBO og Netflix. Det geniale ved Heimat-serien var netop genskrivningen af det tyvende århundredes tyske historie, ikke fra noget centrum eller fra et dramatisk historiske højdepunkt som Hitler-æraen ellers altid bliver, men netop fra en lille landsby, Schabbach i Schwarzwald langt væk fra Berlin.

Ved at fortælle fra periferien kommer han tættere end nogen anden på at fremstille den moderne tyske historie fra et menneskeligt perspektiv og gøre den nærværende. Jeg har svært ved at forestille mig Babylon Berlin uden Heimat som historisk pionerværk. Tom Tykwers interesse for det, jeg vil kalde ’førtiden’ og hans interesse for underverdenen er kunstnerisk beslægtet med Edgar Reitz’ forsøg på at undgå et stærkt geografisk centrum. Det er filmkunst fra udkanten.

Babylon Berlin, sæson 1 og 2, instruktion Tom Tykwer, Henk Handloegten og Achim von Borries. Alle otte afsnit kan streames på dr.dk.

Hovedpersonen i den nye Heimat, Jakob Simon (Jan Dieter Schneider), drømmer sig væk fra landsbyen til Brasilien og urskovsindianerne. Han lærer deres sprog til perfektion og ender i al hemmelighed som en ekvilibristisk lingvist, der opsøges af selveste Wilhelm von Humboldt, spillet af Werner Herzog.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Thomas Tanghus
  • Jens Christoffersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Malan Helge
  • Anders Graae
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Niels Møller Jensen
  • ingemaje lange
  • Jørn Vilvig
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Svend Erik Sokkelund, Thomas Tanghus, Jens Christoffersen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Malan Helge, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Christian Mondrup, Niels Møller Jensen, ingemaje lange, Jørn Vilvig og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Sørensen

Det er en helt fantastisk serie. top karakter. herfra. :-)

Henrik Peter Bentzen, Thomas Tanghus, Arne Lund, Torben K L Jensen, Anders Graae, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Jørgen Dahlgaard, Christian De Thurah, David Zennaro, Karsten Aaen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Christopher Isherwoods' "Farvel til Berlin" var jo forlægget for alletiders kult-musical med Liza Minelli i sit livs hovedrolle som den rodløse Sally i filmen "Cabaret".
"Babylon Berlin" har samme atmosfære, blot forstærket af det bizarre i plottets tråde til både fortid og fremtid, og menneskets evindelige overmod og hang til selvdestruktivitet.
Absolut fremragende serie :-)

Henrik Peter Bentzen, Arne Lund, Torben K L Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Generelt synes jeg, at licensen er spildt, men Babylon Berlin har været hele licensen værd. Der vil desværre nok gå et par lysår inden DR igen sender noget af samme høje kvalitet. Til hverdag må vi arme seere tage til takke med angelsaxisk metervarelort.
Håber Babylon Berlin bliver genudsendt om 5 år til at forsøde alderdommen med.

Thomas Tanghus, peter jordt jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Også så foregår det hele i tiden med Bertolt Brecht og omkring "Drei Groschen Oper" - ikke ilde tidsbillede.

Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar