Læsetid: 7 min.

Tysk forfatter: Man kan ikke engagere sig mod højrenationalister og samtidig støtte deres skribenter økonomisk

I Tyskland har forfatteren Margarete Stokowski genantændt debatten om, hvordan man skal forholde sig til den stigende mængde af højrenationalistisk litteratur, der udkommer i disse år. Fordi det viste sig, at en boghandel solgte bøger fra den yderste højrefløj, nægtede hun at sætte sine ben i forretningen
Forfatter og feminist Margarete Stokowski aflyste en oplæsningsaften i den kendte Lehmkuhl boghandel i München, fordi boghandlen tilbyder sine kunder et – beskedent – udvalg af højrenationalistiske primærtekster.

Forfatter og feminist Margarete Stokowski aflyste en oplæsningsaften i den kendte Lehmkuhl boghandel i München, fordi boghandlen tilbyder sine kunder et – beskedent – udvalg af højrenationalistiske primærtekster.

Gregor Fischer

7. december 2018

En tysk vandrehistorie går på, at en mand kommer ind i en bagerforretning og bestiller en festlagkage med et hagekors på toppen. Han er villig til at betale rundhåndet for den usædvanlige garniture. Skal bagersvenden betragte opgaven slet og ret som en indkomst, eller skal han følge sit moralske kompas og afslå handlen?

En lignende problemstilling har i de seneste år gjort sig gældende i Tysklands litterære miljø. Her handler det vel at mærke ikke om festlagkager, men om, hvordan man omgår den voksende mængde højrenationalistiske og ikke sjældent propagandistiske litteratur, der i disse år ser dagens lys.

Hvordan skal forlag og boghandlere forholde sig, når en bog med titlen Feindliche Übernahme: Wie der Islam den Fortschritt behindert und die Gesellschaft bedroht (Fjendtlig overtagelse: Hvordan islam forhindrer fremskridt og truer samfundet) havner på bestsellerlisten over fagbøger? Og hvordan skal forfattere tackle den udfordring, det er at skulle omgås kolleger, der moralsk set er milevidt fra dem selv?

Sin holdning til sidstnævnte gjorde den tysk-polske forfatter og feminist Margarete Stokowski for nylig klar, da hun aflyste en oplæsningsaften i den kendte Lehmkuhl boghandel i München.

Ganske vist behøvede Stokowski ikke at frygte et direkte møde med nogle af sine såkaldt højrepopulistiske kolleger. Men det faktum, at Lehmkuhl tilbyder deres kunder et – beskedent – udvalg af højrenationalistiske primærtekster, var nok til, at hun nægtede at sætte sine ben i forretningen, som i øvrigt betegner sig som en venstreliberal kulturinstitution og ofte arrangerer debatarrangementer med venstreorienteret fortegn.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan engagere sig mod højrefløjen, når man støtter skribenter som Alexander Gauland eller forfattere fra Antaios-forlaget økonomisk gennem bogsalg. Hvis en kunde bestiller bøgerne til research, forstår jeg det, men det retfærdiggør for mig ikke at have højrepopulistiske forfattere stående i reolen,« skrev Stokowski på sit forlags hjemmeside, efter ejeren af boghandlen offentliggjorde hendes aflysning af den udsolgte oplæsningsaften, som skulle have fundet sted den 28 november.

Arrangementet var ét i rækken på Stokowskis bogturné gennem Tyskland i anledning af hendes nyligt udkomne bog Die letzten Tage des Patriarchats (Patriarkatets sidste dage) – en samling af hendes essays, klummer og debatindlæg skrevet for blandt andre den tyske avis Der Spiegel. Den venstreorienterede forfatter er især kendt for sine tekster om køn, feminisme og krop, men også for politiske temaer som magt og højrepopulisme.

Stokowskis aflysning af sin oplæsning i en venstreliberal boghandel, der ovenikøbet har valgt at placere de lyssky værker under den slet skjult afstandtagende overskrift »Nye højre – gammelt tankegods«, og altså på den måde markeret sit politiske ståsted, er blevet grundigt debatteret i de tyske medier og i det litterære miljø. Men for Stokowski handler debatten om den højrenationalistiske litteratur netop – foruden de finansielle fordele for forfatterne og udgiverne – om den prominente placering i reolen i en af Münchens største og ældste bogforretninger. Det bidrager nemlig til en normalisering af højrepopulistisk propaganda, mener hun.

»For mig hører det meget centralt til engagementet mod højrefløjen, at man ikke normaliserer deres positioner. Med normalisering mener jeg at fremstille bestemte menneskefjendtlige påstande og udsagn, som om de hørte til det almindelige ’mangfoldige spektrum’ inden for et demokrati, som man må ’udholde’, selv når der bliver hetzet mod minoriteter. Jeg kan ikke se, hvordan man som boghandler på den ene side vil være imod højrefløjen og samtidig understøtter dens succes her i landet, idet man aktivt udbyder den skrifter og støtter den gennem salg,« siger Stokowski.

Siden udgivelsen af Deutschlands schafft sich ab af den tidligere socialdemokratiske politiker Thilo Sarrazin i 2010, som satte ord på mange tyskeres modvilje mod den stigende immigration, er spørgsmålet om, hvad det betyder at gøre højrenationalistisk tænkning »stueren« blevet accentueret i den litterære verden.

Sarrazins bog var med sine høje salgstal med til at gøre et stærkt højreorienteret tankegods mere mainstream, end man har set det i Tyskland siden nazitiden. Samtidig røbede den et nært slægtskab mellem landets nye højrenationalistiske bevægelse og tidligere tiders nationalistiske tænkere og deres idealistiske rødder. Siden Sarrazins første bestseller er en hær af højrenationalistiske bøger sprunget op som hilagte trolde af for længst begravede æsker, stærkest repræsenteret af det højreintellektuelle forlag Antaios, som blev stiftet af den politiske aktivist Götz Kubitschek i 2000.

Både Deutschland schafft sich ab og Sarrazins netop udkomne bog Feindliche Übernahme: Wie der Islam den Fortschritt behindert und die Gesellschaft bedroht er at finde på Lehmkuhl boghandels reol – og i øvrigt på mange andre landet over. Sidstnævnte, et værk der er blevet bredt kritiseret for manglende kendskab til islam samt stærkt racistiske holdninger, lå bare en uge efter sin udgivelse nummer ét på listen over de mest solgte bøger i Tyskland, til rædsel for Stokowski og hendes meningsfæller. For den 32-årige forfatter står ikke alene med sin aversion mod at lade højrenationalistisk tankegods få plads på den tyske kulturscene.

På Tysklands to største bogmesser i Leipzig og Frankfurt sørgede modvilje mod de nye højreforlag i år for omfattende tumult: »Menneskefjendtlige og racistiske opfattelser bør ikke accepteres«, lød parolen fra de godt 300 mennesker, der var mødt op foran messen i Leipzig for at demonstrere mod de bare tre repræsenterede højrenationalistiske forlag ud af i alt 2.635 på messen. Formanden for Amadeu-Antonio-stiftelsen, som arbejdede aktivt mod »højrerelaterede optøjer« på Frankfurter Buchmesse, udtalte, at det for højrenationalisterne »kun handler om at gøre deres ideologier mainstream«. »Bogmessen er blevet en scene for denne normaliseringsstrategi,« mente han.

De tyske medier var heller ikke sene til at bidrage til opmærksomheden om især Kubitscheks forlag på bogmesserne, der kvitterede med en offentlig tak til sine »ekstra pressemedarbejdere«. Med sin aflysning af oplæsningen i Lehmkuhl boghandel kan man med rette indvende, at også Stokowski har undergravet sin egen bogturné og skabt uønsket opmærksomhed om de højrenationalistiske udgivelser. Noget tyder da også på, at forfatteren ønsker diskussionen om de højreorienterede forlag afsluttet.

»Det står jo enhver frit for at købe eller sælge disse bøger. Jeg aflyste bare min oplæsning. Jeg har ikke sagt, at bøgerne skal forbydes, eller at man skal boykotte boghandlerne,« er hendes kommentar til Information.

Om det var tilsigtet eller ej, skriver Stokowski sig med sin udeblivelse fra oplæsningen i Lehmkuhl dog ind i en større problemstilling om, hvordan man i den tyske offentlighed skal forholde sig til den nye, ekstreme højrefløj, der med Alternative für Deutschlands indtog i Forbundsdagen har vist sig kommet for at blive.

»Kun detematisering kan undergrave højrepopulismen. Demokratiske partier bør kort og godt behandle denne form for ’ængstelige borgere’ som det, de er – spiren til en ny fascisme,« udtalte den berømte, tyske filosof Jürgen Habermas for to år siden i et interview og plæderede hermed for noget nær censur af den nye højrebevægelse:

»Man bør ikke skænke ’ufornuften’ øre eller give den nogen stemme – partier, der skænker højrepopulismen opmærksomhed i stedet for foragt, kan ikke vente af civilsamfundet, at de bandlyser deres paroler.« I anledning af 80-året for »begyndelsen på Holocaust« – Krystalnatten – ønskede Berlins indenrigssenator at forbyde en demonstration arrangeret af den højreekstremistiske gruppe »Wir für Deutschland«.

Michael Lemling fra den omstridte boghandel i München og formand for De Tyske Boghandleres Interessegruppe for Ytringsfrihed er bekymret for tendensen til at ignorere, endsige give den yderste højrefløj mundkurv på. Hvis man vil engagere sig mod de nye højrenationalister, må man vide, hvad de tænker – og hvad de læser, mener han.

»Der er mere end nogensinde behov for en åben og stridig debat om vor tids kontroversielle politiske temaer, og den nye højrebevægelse er en af de væsentligste udfordringer. Det er meget ærgerligt, at Margarete Stokowski foretrækker at blive i sit eget ekkokammer,« siger han til Information.

For at kunne diskutere med den yderste højrefløjs intellektuelle repræsentanter må man læse deres primærtekster, mener boghandleren.

»De nye højrenationalister er ikke så indelukkede, som de var for 30 år siden. Götz Kubitschek og de forfattere, han udgiver, udfordrer én intellektuelt. De har læst Antonio Gramsci, Carl Schmitt og Ernst Jünger, og de diskuterer Marx og skriver artikler på et højt niveau. Men netop derfor er det så vigtigt at beskæftige sig med deres værker,« siger Lemling.

Da Hitlers propagandaværk Mein Kampf blev genudgivet for første gang på tysk i 2016, solgte den i mere end 85.000 eksemplarer landet over. Indtil da havde den været forbudt, fordi man frygtede en ny udbredelse af nazisternes budskaber. Men hvilken rolle spiller litteraturen reelt i spørgsmålet om politisk propaganda? Skal tyskerne frygte en mainstreamificering af højrenationalistiske synspunkter via litterære udgivelser? Nej, mener Michael Lemling.

»Vi har tiltro til vores kunders spændkraft og er overbeviste om, at læsningen af højreorienterede bøger ikke gør dem værgeløse. Bogforretninger skal være arnesteder for debat, bøgerne findes jo alligevel,« siger han.

Har du forståelse for Stokowskis personlige behov for at tage afstand til disse skribenter og forlag?

»Jeg er ikke enig i hendes beslutning. Det kulturelle diskursrum for den højrenationalistiske tænkning er en realitet, og jeg tror ikke, man kan lukke ned for den gennem en bestemt form for moral. Jeg kan kun gentage: For at diskutere med højrenationalisterne – og det mener jeg, vi skal – er det altafgørende at vide, hvordan de tænker,« siger Lemling. Samtidig understreger han, at man ikke behøver at frygte en højredrejning af hans traditionsrige boghandel i München – eller af dens kunder for den sags skyld.

Vinterbøger 2018: Dystopisk litteratur

Magasinet Vinterbøger sætter fokus på de dystopiske romaner, der skildrer hvordan vi nærmer os et apokalyptisk nulpunkt, hvor den miljømæssige krise og kampen om råstoffer truer med komplet kollaps. Læs om den historiske baggrund for dystopien og om, hvorfor genren igen er relevant – for både børn, unge og voksne. Magasinet udkommer i sin helhed den 7. december 2018.

Andre artikler i dette tillæg

  • Her er de bedste bøger i 2018 – ifølge kritikerne

    7. december 2018
    Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  • Modernister

    7. december 2018
    I sidste uge gav Det Danske Akademi Klaus Rifbjergs Debutantpris til Theresa Salomonsen for hendes digtsamling ’Kast himlen i havet’, udkommet på forlaget Korridor. Peter Laugesen holdt talen, og reglen er, at den skal handle om poesien, ikke om forfatteren, så her er talen, der tager udgangspunkt i tre af fire hyldestdigte i bogen til henholdsvis Gustaf Munch-Petersen, Edith Södergran og kubismen
  • Den trøstende erektion

    7. december 2018
    Franske Annie Ernaux’ autofiktive roman om sine første seksuelle oplevelser i 1958 er knivskarp og elegant
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Der er noget vidunderligt paradoksalt ved forfattere, som ønsker at forhindre andre mennesker i at komme til orde.