Læsetid: 5 min.

I USA er det rent faktisk en straf at se Disneys ’Bambi’ én gang om måneden

… hvis man har slået hjorte ihjel. Det ryster kulturredaktionen i denne uge på hovedet af. Og så slår vi armene om den 107-årige, der kogte kylling i en vandmelon, vi står fast på retten til at sjæle Marvin Gayes ’feeling’ uden at skulle betale 32 millioner kroner for det. Og så svælger vi lidt i årets frække kunstværker og i rappernavne til Putin
Krybskytten David Berry Jr. fra delstaten Missouri er foruden en fængselsstraf blevet dømt til at se Disneys mesterværk om hjortekiddet, hvis mor bliver dræbt af en jæger.

Krybskytten David Berry Jr. fra delstaten Missouri er foruden en fængselsstraf blevet dømt til at se Disneys mesterværk om hjortekiddet, hvis mor bliver dræbt af en jæger.

WALT DISNEY PICTURES / Ronald Grant Archive / Mary Evans

21. december 2018

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Dømt til Bambi

I retssamfundet USA har dommere beføjelse til at finde på såkaldte shame sanctions eller ydmygelsesstraffe. En person dømt for at køre i påvirket tilstand blev f.eks. tilbudt strafnedsættelse, hvis han stillede en tom ligkiste i sin stue til skræk og advarsel, mens direktøren for en medicinalvirksomhed, der havde vildledt myndighederne, blev bedt om at skrive en bog om sin udåd.

På listen over måder, hvorpå amerikanske dommere giver efter for deres offentligt sanktionerede ydmygelsestrang, er nu også et påbud om at se Disneys Bambi fra 1942 én gang om måneden.

Det er krybskytten David Berry Jr. fra delstaten Missouri, der skal se mesterværket om hjortekiddet, hvis mor bliver dræbt af en jæger, mens de er ude at se på årets første grønne græs. Han afsoner en dom på et år for at have dræbt hundredvis af hjorte for at bruge hovederne til trofæer og lade resten ligge og rådne.

Bosslady

Dårligt nyt: Verdens ældste (mad)youtubestjerne, Karre Mastanamma, er død i en alder af 107 år. Hun entrerede platformen for to år siden, hvor hun bl.a. fik millioner af følgere for at koge en kylling i en vandmelon. 

Slørede grænser for musikalsk kreativitet

»Dette er helt i skoven,« skriver en oprørt Nikolaj Koppel på Twitter: »Den vestlige musikkultur helt tilbage til barokken ville ikke eksistere, hvis afgørelser som denne havde været normen.«

Og hvad er det så, som får den musikkyndige pianist og tidligere underdirektør i Tivoli til at fare sådan op?

Jo, måske I husker »Blurred Lines« af Pharrell Williams og Robin Thicke fra 2013? Sangen blev en gigantisk succes, lå nummer et på hitlisterne og indspillede over 100 mio. kr., indtil efterkommere af soulkongen Marvin Gaye anklagede sangen for at være et plagiat af Gayes »Got to Give It Up« fra 1977.

Det førte til en retssag, som Williams & Thicke tabte og siden appellerede, men nu har en retsinstans altså stadfæstet dommen og beordret de to sangskrivere til at betale i alt 32 mio. kr. i erstatning. Og det er her, Nikolaj Koppel kommer ind i billedet.

For dommen er direkte »hul i hovedet«, mener han. De to sange benytter sig nemlig helt beviseligt af forskellige akkorder og melodier, kun stemningen i sangene er sammenlignelig, men det bør ikke være nok til at opnå betegnelsen plagiat: »Hvis man begynder at dømme efter ’feeling’, så kan vi fremtidigt lade være med at udgive 40 pct. af al populærmusik,« skriver han.

Årets frækkeste værk …

I anledning af 50-året for billedpornografiens frigivelse kan man opleve udstillingen Art & Porn, der som anslag har Wilhelm Freddies værk Sex-Paralysappeal fra 1936, på både ARos og Kunsthallen Charlottenborg.

Sven Gjørling
Der har været vist en hel del mere eksplicit sex i kunsten i år, end vi ellers har været vant til på en ellers ret pæn kunstscene.

Måske har det at gøre med Instagram og Facebooks totale kropsforskrækkelse, hvor bare en smule med bart er nok til at lukke profiler ned, hvilket kunstnere som Maja Malou Lyse og Suste Bonnén ofte er udsat for.

I udstillinger har vi eksempelvis set Sidsel Meineche Hansens sexrobotter på Kunsthal Aarhus, en hel udstilling om porno i den gamle pornobiograf Hawaii Bio, Rasmus Myrups eksplicitte neandertaler-eskapader på udstillingen Homo Homo på Tranen, en total fræk performance-festival under Alt_CPH, hvor stearinlys blev indført i vaginer, og selv på det ellers så ordentlige Louisiana fyrer de den rimelig kropsligt af i Cecily Browns aktuelle maleriudstilling, ligesom man lige nu på galleri Susanne Ottesen kan se flere stive tissemænd i aktion i newyorkerkunstneren Matthew Lutz-Kinoys malerier.

Rygterne vil vide, at året 2019 vil blive endnu frækkere, når både Kunsthal Charlottenborg og ARoS fejrer 50-året for pornografiens frigivelse med storstilede udstillinger af sikkert ret kåd kaliber.

Putnani on your radio

I al den tid, der har eksisteret rapmusik, har der eksisteret folk, som synes, der ikke skulle være rapmusik. Nu er Vladimir Putin sprunget med på vognen. Han identificerer tre grundlæggende søjler i rapmusikken: sex, stoffer og oprør – og udtaler, at det især er det med stofferne, der er samfundsundergravende. Men lur os om ikke også det med oprøret spiller en rolle. Putin har jo tidligere udvist en modvilje mod musikalsk udtrykt modstand.

Her på kulturgangen har vi dog også spekuleret i, om det er, fordi Putin selv går med en rapperdrøm i maven, så vi har udviklet lidt på nogle rapperaliasser til præsidenten: Putnani, PutPut eller måske Vlad the Dictator.

Mens vi venter på, at Putin springer ud som rapper, kan vi nyde ham som crooner.

Performancekunst til mandagsmøder

Københavns Kommunes Billedkunstudvalg har købt Christian Falsnæs’ værk Time/Line/Movement, som nu kan gå på omgang blandt byens institutioner. Det bliver dog ikke præcis det samme værk, folk får fornøjelsen af.

Værkets koncept er nemlig, at den tegning på et A3-papir, det rent fysisk består af, skal kopieres, hver gang værket skifter hænder, hvorefter den tidligere version af værket skal brændes.

»Man får en teaterforestilling foræret til sit mandagsmøde for hele medarbejderkredsen,« udtaler det kunstfaglige medlem Michael Thouber.

Pamela Anderson støtter De Gule Veste

I det venstreorienterede magasin Jacobin kunne man i denne måned læse en samtale mellem den kroatiske filosof Srećko Horvat (ja, ham du aldrig har læst en bog af) og Pamela Anderson (ja, hende du har set i tv-serien Baywatch).

Det umiddelbart umage par mødtes til en snak om den europæiske situation, efter at Anderson havde tweetet sin støtte til De Gule Veste: »Jeg afskyer vold,« skrev hun. »Men hvad er folkets vold og afbrænding af luksusbiler i sammenligning med den strukturelle vold, udført af den franske – og globale – elite?«

Anderson flyttede i januar til Marseille for at være sammen med sin kæreste, den franske fodboldspiller Adil Rami, og har derfor fulgt oprøret tæt. Hun mener, det er klasseblindt at kalde de protesterende benzinelskere.

»De fattige skal ikke betale for klimaforandringerne,« skriver hun med henvisning til, at den nye klimavenlige bil, der ikke vil rykke ved Macrons budget, vil vælte det for Frankrigs fattige. Og lad os så slutte af med et lille julehåb fra Anderson:

»Jeg drømmer om et samfund, hvor folk fortærer bøger og kunst. (…) Den menneskelige kontakt er udrydningstruet. Vi glemmer, hvordan man elsker. Vi glemmer hinanden. Lad os kæmpe sammen og lære sammen.«

Kulturredaktionen står 100 procent bag hende.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vores absolutte top punishment da børnene var små, bestod i at true med 'The sound of musik' ! De så den kun een gang. Truslen alene var rigelig børnemishandlende :)

Søren Kristensen, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, Bjørn Pedersen, Torben Skov og Hanne Larsen anbefalede denne kommentar

Disneyficering af det amerikanske strafferetsstystem.

Jeg mener at kunne huske, at danske Lundbeck nægtede at levere medicin til henrettelser i USA ... gud ved, hvordan Disney reagerer på denne brug af deres produkt ;)

Eva Schwanenflügel

Sikke nogle mobbere.
Jeg elskede både "Sound of Music" og "Mary Poppins".
Filistinere !! ;-)