Læsetid: 14 min.

Algoritmerne får os til at danse: »Når du ved lidt om kodning, værdsætter du fart og komposition på samme måde som en balletdanser værdsætter Svanesøen«

Er musikkens fremtid koder og algoritmer? Det ser det i hvert fald ud til, hvis man kigger på et stigende antal musikere, der holder algoritmeraves og laver musik ved hjælp af koder. Og det er ikke kun musiknørderi, for i legen med koderne ligger der et oprør
Mads Kjeldgaard på algoravet i Odense.

Mads Kjeldgaard på algoravet i Odense.

Mads Led Behrend, Odense Musikbibliotek

4. januar 2019

I efteråret skete der noget på Odense Musikbibliotek, som ellers stort set kun sker i Tokyo, Mexico City og London: En gruppe computernørder holdt et rave. Et algoritme-rave. Også kaldet et algorave.

På mange punkter ligner et algorave ethvert andet rave: Der er mørkt, der er et dansegulv, musikken er høj og elektronisk og styret af en eller flere personer bag deres laptops. Men til et algorave sidder musikerne og skriver koder. De koder genererer live musik, og koden projekteres op på en storskærm, så publikum kan følge med i den musikalske komposition.

Og det er god musik, de laver – mere kompleks og levende end andet elektronisk musik, hvis man spørger algoravere selv.

»Når du ved lidt om kodning, værdsætter du fart og komposition på samme måde som en balletdanser værdsætter Svanesøen. Kunstnerisk er der noget smukt over koderne og algoritmernes skrøbelighed,« siger Mace Ojala, der er researcher på IT universitetet i København og algorave-entusiast.

Han havde cyklet hele vejen fra København for at være med i Odense.

Algoraves er stadig sjældne i Danmark. Eventet i Odense var det første algorave i Danmark nogensinde, og folk var kommet fra hele landet, fortæller Ojala.

Algoraves og kodningsmusik er stille begyndt at snige sig ind på den danske musik og kunstscene. Flere musikere begynder at få øjnene op for mulighederne i koderne, og workshops i kreativ kodning er generelt begyndt at blive mere udbredt.

I udlandet er kreativ kodning til gengæld en hurtigt voksende tendens og er allerede i gang med at udvide måden, vi går til musik og teknologi på.

Amerikanske Renick Bell var en af de fem musikere, der kom til Danmark for at optræde på Musikbiblioteket i Odense. Han er en af de helt store stjerner på algorave-scenen.

»Når jeg optræder til et algorave, føler jeg, at jeg leger med noget, der er levende, og som kommer fra et uendeligt rum af muligheder. Og fordi musikken skabes ud fra koder i stedet for fysiske bevægelser, udvider det, hvad jeg kan spille rent musisk,« siger han.

Algobabez på algoravet i Odense.

Mads Led Behrend, Odense Musikbibliotek

Bell bor i Tokyo, hvor han har været med til at udbrede algorave-kulturen.

Er algoraves og live-kodning fremtiden inden for musik? spørger både The Guardian og Rolling Stones Magazine. Wired Magazine skriver, at det er godt i gang med at ændre vores opfattelse af computermusik, og alene i 2018 blev der holdt 51 algoraves i alt fra Bogota, New York og Tokyo til London, Rom og Reykjavik.

Men algoraves og live-kodning er ikke bare festlig musiknørderi. Det handler ligeså meget om at udbrede kodning til en større del af befolkningen, og dermed fravriste programmørerne og deres algoritmer den magt, de i kraft af sociale medier, smartphones og internettet har over vores liv og hverdag, lyder det fra både forskere og algoraverne selv.

Men før vi kommer til det, skal vi ind i hovedet – og koden – på en af dem, der dyrker fænomenet herhjemme.

Et lydunivers på størrelse med Google

Der lyder en lav, skarp monoton elektronisk mandolinlignende lyd.

»Biiiiiuuuurr«.

Komponisten Mads Kjeldgaard og jeg sidder i hver vores ende af en Skype-forbindelse, mens han live-koder for mig. Kjeldgaard optrådte også til algoravet i Odense og er en af de danske musikere, der bruger kodning i sin musik.

Kjeldgaard bor for tiden i Norge, hvor han arbejder på Norsk Center for Teknologi og Kunst. Når han ikke er i Norge, går han på Dansk Institut for Elektronisk Musik, der er Det Jydsje Musikkonservatoriums afdeling for elektronisk musik.

Jeg kan se Mads’ skærm gennem en YouTube-kanal, han har lavet. Mads skriver tal og symboler i en linje på skærmen, som var den et elektronisk nodeark, og den skarpe lyd begynder at minde lidt mere om en melodi.

Kjeldgaard retter et total i koden på skærmen til et femtal. Melodien bliver hurtigere.

»Biiuurn«.

Kjeldgaard indsætter et symbol i koden, og der opstår så en lille pause, før melodien begynder at gentage sig selv.

»Biiuurn, biiuurn, biiuurn, biiuurn«.

Han kalder koden og den melodi, som koderne genererer, for ’Barbara’. 

»Der er en hel masse musikalsk pølsearbejde, du ikke behøver at lave, når du koder musik. En melodi bliver et stykke data, et stykke gele, du kan manipulere med, skære i stykker og sætte sammen på nye måder. Du kan lave kompositioner, der varer år eller er ekstremt komplekse, som ville kræve enormt meget af kunstneren, hvis de skulle spilles på instrumenter. Men en computer er ligeglad. For den er det bare logik og data,« siger Kjeldgaard.

»Kodet musik er elektronisk musik, men det er lavet på en måde, som også gør, at du får en lidt anden tilgang til musikken. Den bliver mere abstrakt,« siger han.

Vores lille melodi var meget simpel. Men hvis du forestiller dig, at man bliver ved med at kode små melodier, giver dem navne, manipulerer med dem, bygger oven på og får dem til at spille sammen, så begynder det at ligne noget, forklarer han.

»Når man kan programmere så stort et system som Google, forestil dig så, hvad du kan gøre med musik, når du tager samme redskaber i brug i en komposition,« siger Kjeldgaard.

Og forestil dig derefter, at dette musikalske univers folder sig ud for øjnene af dig live. Det er dét, der sker til et algorave.

Det kan godt blive farligt

Når vi taler algoraves, er der tre populære måder at live-kode musikken på, forklarer Kjeldgaard.

Du kan bruge koden til at lave et instrument. Du kan bruge koden til at lave en komposition, og du kan optræde med noget, du har lavet på forhånd, og som du så ændrer lidt i til algoravet.

»Hvis du live-koder et instrument, svarer det til, at du spiller i et impro-jazzband og dukker op til en koncert med fire trillebører fyldt med komponenter, som du begynder at bygge instrumenter ud af på scenen foran publikum, mens du spiller på dem,« siger han og fortsætter: » Hvis du bruger koden til at lave en komposition, svarer det lidt til, at du er dirigent i et symfoniorkester, hvor der er en hel masse musikere uden partiturer eller nogen anelse om, hvad de skal spille, og dem styrer du så ved hjælp af koden.«

»Den sidste måde at live-kode musikken på er, at du sidder hjemme og skriver dine ting i ro og mag og så tager de ting med på en scene, hvor selve din performance er at ændre i den forberedte kode. Personligt synes jeg ikke, den strategi er så spændende. Jeg kan godt lide potentialet i den blanke skærm,« siger Kjeldgaard.

Når man arbejder med koder, og man eksempelvis kommer til at skrive ’**5’ i stedet for ’*5’, der hvor volumen styres, kan man komme til at smadre højtalere, fordi tallet bliver sat i femte potens i stedet for bare at blive ganget med fem, forklarer han.

»På den måde er det at kode musik skrøbeligt. Men det er noget af det, som gør algoraves og live-kodning fedt. Inden jeg begynder at live-kode, plejer jeg altid at sige: Det her kan godt gå hen og blive farligt,« siger Kjeldgaard.

En international bevægelse

Algoravet på Musikbiblioteket i Odense var det første i Danmark. Det første algorave i verden blev holdt i London i 2012. Det var den britiske musiker Alex McLean og hans daværende live-kodningsband, Slub, der fandt på navnet. McLean bliver af miljøet lidt set som grundlæggeren af algoraves.

De efterfølgende år blev der holdt flere og flere rundt omkring i England, og i dag er det begyndt at ligne en international bevægelse.

Eventet i Odense var mindre og ikke helt så raveagtigt som andre algoraves, men ellers foregik det på samme måde. Musikerne stod foran deres laptops. Projektoren bragede koder op på væggen bag dem og kastede et farverigt lys ned på ryggen af de optrædende.

Publikum rokkede lidt i deres sko eller fulgte nysgerrigt med i koderne, der dansede hen over væggen.

Algobabez på algoravet i Odense. 

Mads Led Behrend, Odense Musikbibliotek

Det var nogle af de mest erfarne og anderkendte live-kodere, der optrådte – flere af dem er meget ombejlede og rejser, ligesom Bell, verden rundt.

Udover Bell og Kjeldgaard optrådte kodningsduoen Algobabez, der består af de to kvindelige kodere Shelly Knotts og Joanne Armitage, kunstneren HelloCatFood, også kaldet Antonio Roberts, og musikeren Heavy Lifting, hvis rigtige navn er Lucy Cheesman.

Alle de live-kodere, der spillede den aften, er genremæssigt ret forskellige. Algobabez er eksempelvis noise-lignende i deres lyd, Bells musik har til tider et nærmest hip-hop-lydende islæt, og Kjeldgaard laver musik, der blandt andet leger med psykoakustikken.

Der er generelt ingen regler for, hvilken genre du skal spille som algoraver eller live-koder. Det er der til gengæld, hvis du vil holde et algorave. Eller rettere guidelines, som de selv kalder det, der bygger på diversitet på tværs af køn, race og kunnen og en generel antiinstitutionel tankegang.

Andre regler, som at du ikke må optage live-kodning eller algoraves på en minidisk, og at der gerne skal være en røgmaskine til stede, er lagt op på Algorave.com og Toplap.org, som er to hjemmesider, der fungerer som et online-hub for dem, der dyrker miljøet.

Anti-autoritære algoritmer

Selv om flere musikere begynder at bruge kodning som redskab, og der holdes algoraves verden over, er det stadig ikke blevet mainstream.

På den måde minder algoraves lidt om 1980’ernes og 1990’ernes technoraves, der var præget af antiautoritær vildskab, stoffer og ny musik, forklarer Geoff Cox, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og har forsket i kodning som æstetisk og politisk sprog.

»Algoraves tager den ikke helt så langt som de raves, der blev holdt i 1980’erne og 1990’erne. Men de har lidt af den samme stemning i kraft af deres eksperimenterende og anti-autoritære tilgang til algoritmerne og koderne. Der er noget oprørsk over at manipulere med noget så fundamentalt for vores samfund som algoritmer og koder,« siger Cox og forsætter:

»Algoraves og kreativ kodning er meget sigende for vores tid. De er et forsøg på at etablere kontrol over de processer og mekanismer, der i stigende grad kontrollerer vores handlinger og vores liv,« siger Cox.

For Bell er det også én af missionerne bag algorave-bølgen:

»Jeg håber, at algoraves kan være med til at forbedre vores algoritmiske ordforråd og opfordre magthavere til at gøre algoritmerne bag de systemer, vi bruger, offentlige tilgængelig, så de kan blive kigget efter i sømmene. Hvis det ikke sker, frygter jeg, at der er mørkere tider forude,« siger han.

Bagom programmerne

Kunstnere og musikere, der arbejder med det digitale i dag, bruger ofte programmer som Photoshop, Illustrator eller musikprogrammer som Logic, Protools, eller Ableton, der er lavet af virksomheder som Adobe og Apple, forklarer Maja Kahlke Lorentzen, der er én af de tre kvinder, der står bag det danske kodningskollektiv, Do:topia.

Do:topia holder workshops for folk, der har lyst til at lære at kode.

»Mange af de kreative programmer er designet på en måde, så de træffer nogle valg for dig. På den måde er virksomhederne med til at bestemme, hvilke redskaber du bruger. Jeg kan godt forstå, at du som kunstner vil bag om de programmer; at du vil have et blankt lærred og ikke et, hvor det allerede er bestemt, hvilke farver og hvilken maling du skal bruge,« siger Lorentzen.

Dét fremhæver Renick Bell også som en af grundene til, at han blev tiltrukket af den slags musik:

»Jeg begyndte at lave musik på en helt ny måde, da jeg begyndte at arbejde med koder. Keyboardet er et helt intuitivt redskab, fordi jeg bruger det hver dag. Det er en forlængelse af mig. Meget mere end en guitar eller et klaver nogensinde var,« siger Bell.

Den direkte og næsten kropslige forbindelse mellem menneske og teknologi mærker man også, når man står på dansegulvet til et algorave, forklarer Mace Ojala.

»Du mærker koderne i form af beatet på din egen krop. Du mærker, hvis musikerne glemmer et semikolon. Det er, som om teknologien og musikken forenes og vækkes til live foran dig. Efter at have dyrket algoraves lyder indspillet musik næsten dødt,« siger Ojala.

Mozarts nodeark

At bruge koder og algoritmer i musik og kunst er ikke nyt. Musikeren og komponisten Brian Eno er blandt andet kendt for at have lavet selvgenererende musik.

Og den britiske musiker og producer Aphex Twin, der af The Guardian er blevet kaldt den mest opfindsomme og indflydelsesrige person indenfor moderne elektronisk musik, har på flere måder brugt computeren som redskab og samarbejdspartner. Han har eksempelvis programmeret en trommemaskine til at tromme baglæns.

Men vi kan gå endnu længere tilbage:

»Op gennem tiden har mange kunstnere brugt koder og algoritmer i deres kunst. Især hvis du udvider forståelsen af algoritmer og koder til også at omfatte det at følge regler og step-by-step instruktioner. Og det er netop det algoritmisk musik og live kodning gør«, siger Cox.

I 1960-1970’erne var der kunstnere som The Algorists eller den græske komponist Iannis Xenakis, der brugte hexagrammer, formler eller primitive computere – ikke bare som redskab, men som afgørende medspillere i deres kunst.

Når Mozart ikke improviserede ved klaveret, var han kendt for at have et udvidet nodeskrivningssystem i form af tegninger, der kunne ligne primitive algoritmer.

HelloCatFood, med det borgerlige navn Antonio Roberts, på algoravet i Odense. 

Mads Led Behrend, Odense Musikbibliotek
To legender indenfor algoritmisk kunst er parret John Cage, der var jazzmusiker, og Merce Cunningham, der var koreograf. Cage blev kendt tilbage i 1950-1960’erne for at komponere ud fra et kinesisk system for tilfældighed og for at spille plat og krone om takt og tone.

Til den musik koreograferede Cunningham dans, hvor danserne arbejdede ud fra samme tilfældighedsprincip. Ideen var at spejle den »åbne, uforudsigelige og skiftende verden, som hverdagens liv er«, som Cage skrev i et program til en af Cunninghams tidlige forestillinger.

Lidt som i de selvgenererende musikstykker, Brian Eno og Bell eksempelvis eksperimenterer med, hvor algoritmerne styrer musikken, lod Mace og Cunningham tilfældighed og tid være dét, der styrede kunsten.

På den måde gjorde de op med ideen om, at musikken skulle være komponeret på forhånd, de fjernede fokus fra kunstneren og gjorde tid og det redskab, der blev brugt, til en afgørende medspiller i skabelsen af kunsten.

Alle burde lære at kode

Algoraves er ikke de eneste steder, hvor kodning er begyndt at blive populært. Undervisningsministeren vil have kodning på skoleskemaet, og det er generelt begyndt at optræde i flere og flere kunstneres praksis og workshops.

Såsom den kreative koder Andreas Refsgaard, der holder workshops i kulturhuset Absalon, hvor deltagerne lærer at male ved hjælp af koder. Eller Do:topia, der underviser i at kode tekstgeneratorer, der kan fortælle dig, hvilken revolution du skal lave, og twitterbots, der er robotter, der automatisk lægger links til artikler indenfor et bestemt emne op på din Twitter-profil.

Men den voksende kodningsbølge handler ikke kun om noder og malerier, den handler også om at pille et diskriminerende og kontrollerende samfund ned, siger kvinderne bag Do:topia.

»Jeg tør godt sige, at alle burde lære at kode og programmere. Folk, der ikke kender til det helt basale om, hvordan teknologien og internettet fungerer, er digitale analfabeter. Og de bliver alt for nemt snydt af alle de aktører, der roamer rundt i den digitale verden,« siger Laura Mølgaard Tams fra Do:topia.

»Det er et generelt problem, når folk siger, at de ikke forstår sig på teknologi, fordi ofte føler de derfor heller ikke, at de kan tale med om det og forholder sig heller ikke til det politisk. Man skal ikke lære at kode, fordi man vil være programmør. Man skal lære at kode, så man kan begynde at kræve noget af politikerne,« siger Maja Kahlke Lorentzen.

Google, Facebook, Amazon, Microsoft og Apple sidder nemlig tungt på den digitale verden. Det betyder med vores forbrug af smartphones, computere og tablets i dag, at de i høj grad er med til at definere vores sind, vores hverdag og ikke mindst vores demokrati.

»Derfor er det uhyre vigtigt at åbne teknologien op og vise, at kodning er for alle,« siger Nynne Just Christoffersen, den tredje bagkvinde af Do:topia.

»Vi er tiltrukket af teknologien, fordi den udvider os. Den giver os kræfter, vi ikke havde før. Superkræfter. Men det gør os samtidig til cyborgs, og der skal vi passe på, for cyborgen har ikke helt rent mel i posen. Den kan ødelægge menneskeligheden i dig. Men netop derfor er der en god grund til at lære at kode, så teknologien bliver vores ven og ikke vores fjende,« siger Laura Mølgaard Tams.

Når det kommer til algoraves og kodningsmusik er det stadig det, der kommer ud af højtalerne, der er det vigtigste – »koderne er ikke smukke i sig selv,« siger Mads Kjeldgaard. Man skal have lyden med.

Dagen efter algoravet i Odense blev der holdt en workshop, hvor musikerne fra aftenen før underviste publikum i at bruge de programmer, de selv bruger til at lave deres musik. Det er ret typisk indenfor den verden, siger Ojala.

De workshops er et vigtigt redskab i at bringe algoravernes mission om inklusion og om at give magten og teknologien tilbage til folket til live. Og lige præcis dér adskiller algorave-kulturen sig fra andre musikkulturer og bliver til mere end ’bare’ en ny musikgenre, mener Ojala:

»For hvor ofte går du til en koncert, hvor du dagen efter bliver inviteret ned i orkestergraven for at lære at spille på instrumenterne? Det gør man i algorave-verdenen. Det er pretty punk

Flotte og særlige koder

Vi har spurgt fire dygtigere kreative kodere om at sende en kode, de var særlig glade for.

Mads Kjeldgaard

Mads Kjeldgaard er en dansk musiker, der arbejder med live-kodning og laver computermusik. Koden nedenfor er med Mads Kjeldgaards egne ord:

»en klang af 20 toner, der vrider og vender sig og iturives, mens den passerer over hovedet og gennem ørerne, ud i horisonten og tilbage igen.«

play{g=20;y=SawDPW;m=SinOsc.ar([0.01,0.0125],[-4pi,4pi]);HPF.ar(m*Splay.ar(y.ar({|i|m.sum+y.kr(i/g)+exprand(40,1000)}!g),m[0].lag2),y.kr(0.1*m).lag3.exprange(10,2000))}

Renick Bell

Renick Bell er musiker og arbejder med live-kodning, computermusik og algoritmisk komposistion. Han bliver set som en af de dygtigste live-kodere og har været en del af algorave-miljøet fra begyndelsen.

En kode, han godt kan lide, er en, han brugte, da han optrådte i Sheffield i England i september.

pc >> coreAlt >> basicStableGlobalDensity >> allPs "LA4109" >> newKitPattern "kitVarPerc" 6 33 >> newEnsPattern "ensFx" 6 45

Joanna Armitage

Joanne Armitage er en britisk musiker og live-koder. Hun er både solokunstner og en del af Algobabez, der består af hende selv og koderen Shelly Knotts.

En kode, hun særligt godt kan lide, er en såkaldt MIDI noise sweep, som er opbygningen i et stykke musik.

(

~bl_9_noise = Pbind(\type, \midi, \midicmd, \control, \midiout, b, \chan, [9, 14],

\ctlNum, [60, 61, 62],

\control, Pseq((1..127), inf),

\dur, 4/127,

)

Do:topia

Do:topia er et dansk kodningskollektiv, som holder workshops i kodning.

En kode, de godt kan lide, er en fra en af deres allerførste workshops, hvor eleverne skulle kode tekstgeneratorer. Denne kode stammer fra en tekstgenerator, der bestemmer, hvilken revolution du skal lave i dag.

<article id="revolution_generator">
<script type="text/javascript">
var button_text = "You're still living in the Status Quo! Quickly, press the button!"
var prefix = [
"Peaceful",
"Armed",
"Global",
"Regional",
"Reactionary",
"Magical",
"Queer",
"Digital",
"Discursive",
"Retro",
"Second Wave",
"Third Wave",
"Musical",
"Anti-Capitalist",
"Anti-Fascist",
"Kaiju",
"Ecological"
];

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael W Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
Michael W Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer