Ballade på ’verdens bedste filmskole’: »Det er hårdt at se noget smukt blive smadret«

»Jeg har været med til at udvikle Filmskolen. Jeg ville ikke være med til at afvikle den.«

Udtalelsen kommer fra Thomas Krag, der indtil sidste sommer var leder af klippeuddannelsen på Den Danske Filmskole. Han valgte ikke at genansøge sin stilling i protest mod rektor Vinca Wiedemanns planer om at reformere skolen.

»Jeg er lodret uenig i alt det, der foregår, og jeg synes, det er fuldstændig perspektivløst,« siger Thomas Krag om de »voldsomme ændringer«, som rektoratet vil gennemføre. Det er første gang, at han – eller nogen anden lærer på Filmskolen – offentligt formulerer så markant en kritik af den siddende rektor.

»Hvis jeg skal tale med store ord, så sker der et paradigmeskifte, hvor man går fra at være en kunstskole, der interesserer sig for den enkelte elev, til at det vigtigste er systemet.«

Thomas Krag står langtfra alene med sin kritik, der både handler om sammenlægningen af instruktørlinjerne – som beskrevet i Information i sidste uge – om overgangen til en mere akademisk uddannelsesstruktur med en bachelor-master-model og om rektorens ledelsesstil.

En speget konflikt

Bølgerne går højt i den danske filmverdens facebookfora, og de godt ti nuværende og tidligere elever og branchefolk, som Information har talt med, udtrykker fortvivlelse over situationen på skolen, der har fostret navne som Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Susanne Bier, og som ofte omtales som ’verdens bedste’. De er bekymrede over rektorens planer og savner større gennemsigtighed fra skolens ledelse.

»Det er hårdt at se noget smukt blive smadret,« som Manuel Claro, Lars von Triers hoffotograf, udtrykker det.

»Alle ændringerne tyder på, at de mennesker, der sidder med det, ikke aner, hvad Filmskolen er eller har været,« fortsætter Manuel Claro, der har siddet i Filmskolens rådgivende aftagerpanel og fulgt processen tæt.

Kort sagt handler konflikten om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Vinca Wiedemann ønsker at gennemføre en række strukturelle ændringer, som ifølge kritikerne vil føre til akademisering og kvæle kreativiteten på kunstskolen. Det er en konflikt, som har boblet i filmkredse i over et år, hvor der er blevet diskuteret og afholdt såkaldte dialogmøder, og som nu synes at kulminere oven på sidste uges annoncering af sammenlægningen af instruktørlinjerne.

Ifølge filmmagasinet Ekko sendte brancheorganisationen Danske Filminstruktører i fredags et brev til Vinca Wiedemann, hvori der blandt andet står, at »debatten om Filmskolen er nået til et punkt med stor forvirring og afmagt«.

Udvikling af Filmskolen

Det er ikke første gang, at en rektor på Filmskolen kritiseres. Poul Nesgaard var også under angreb, inden han efter mere end 20 år på posten stoppede i 2014 og blev afløst af Vinca Wiedemann. Det er dog første gang, at en siddende rektor angribes så voldsomt af så mange mennesker både på og uden for skolen.

»Det er utrolig svært at se, at man ikke vil smide en masse af det, skolen har opbygget, på gulvet i processen,« siger elevrepræsentant Andreas Sandborg, som fortæller, at størstedelen af skolens elever er imod de planlagte ændringer.

Vinca Wiedemann selv mener, at hun gør, hvad der er nødvendigt for at ruste skolen til en ny, omskiftelig medievirkelighed og leve op til de krav, der stilles til en uddannelse.

»I al den tid, jeg har været rektor, har mit mål været at udvikle Filmskolen, så den kan blive ved med at bidrage til fornyelsen af dansk film. Inden for de rammer og kvalitetskrav, som findes i dag, skal vi tænke over, hvordan vi laver den bedste uddannelse for fremtiden. Ellers lever vi ikke op til vores forpligtelse som uddannelse, og så kunne man først kritisere os,« siger rektoren.

Tre bliver til én

Lige nu drejer polemikken sig især om, hvordan man uddanner filminstruktører på skolen.

Den Danske Filmskole har tre instruktøruddannelser (fiktion, animation og dokumentar), som hver er tilrettelagt af en uddannelsesleder, der hidtil har haft frie beføjelser og fulgt elevernes udvikling tæt. Det har ifølge tidligere elever skabt et fortættet og dynamisk læringsrum med den enkelte kunstnerspire i centrum.

Rektoratet vil fra 2021 slå de tre uddannelser sammen til én instruktørlinje med tre såkaldte toninger. Ifølge rektoren vil man dog stadig blive optaget som enten dokumentar-, animations- eller fiktionsinstruktør, men meget af undervisningen vil være fælles. Samtidig bliver der indført nye, specificerede studieordninger, som udstikker undervisningens rammer og fag, så dette ansvar ikke længere ligger hos en uddannelsesleder.

»Vi vil gerne samle instruktørerne i et langt stærkere fagligt uddannelsesfællesskab, end de har i dag. Det sker som følge af medieudviklingen, hvor vi ser, at instruktører i stadigt højere grad bevæger sig på tværs af genrer, formater og platforme. Det synes vi vores uddannelse skal afspejle,« siger Vinca Wiedemann.

– Er du ikke bange for, at det vil resultere i færre specialister og flere generalister?

»Det er jo altid et spørgsmål, hvorvidt man skal drive specialisering. Jeg mener, at vores instruktørelever i dag uddannes for meget i forskellige siloer, og at de har brug for den synergi, som et større fagligt fællesskab giver.«

Vinca Wiedemann, rektor på Filmskolen.

Niels Ahlmann Olesen

Uden for skiven

Størst er utilfredsheden øjensynligt i det danske dokumentarmiljø, hvor flere tolker tiltagene som et skjult opgør med Arne Bros hæderkronede dokumentaruddannelse. Arne Bro har ifølge tidligere elever en unik evne til at opdyrke den enkelte elevs personlige stemme, og han tilskrives en stor del af æren for dansk dokumentarfilms kreative opblomstring i dette årtusinde.

»Der er ingen tvivl om, at Arne Bros arbejde de seneste 20 år har ændret dansk dokumentarfilm og givet os nogle af verdens absolut bedste dokumentarister. Det virker på mig fuldstændig hovedløst, at den uddannelse bliver smadret, for den er Filmskolens største succes,« siger producer Karoline Leth, der tidligere har været lærer og koordinator på dokumentaruddannelsen.

Allerede i 2015 vakte det heftig kritik, da Arne Bros eksperimentelle flerkamerauddannelse blev lukket. Nu er der flere, der opfatter sammenlægningen af instruktøruddannelserne og svækkelsen af uddannelseslederne som en de facto-nedlæggelse af dokumentarfilmuddannelsen.

»Da Vinca kom til, talte hun selv om, at Arnes filosofi skulle udbredes til resten af skolen. Nu lader det til, at hun helst vil have den elimineret,« siger den prisvindende dokumentarist Andreas Koefoed, som er uddannet på Filmskolen.

En anden tidligere Arne Bro-lærling, filminstruktør Kasper Torsting, taler om en decideret hetz mod dokumentaruddannelsen.

»Lad mig fortælle en historie, som viser, at det ikke bare er en mistanke,« siger han.

Engang, fortæller Torsting, søgte han om støtte til et dokumentarprojekt gennem Det Danske Filminstituts Talentudviklingspulje, som Vinca Wiedemann på det tidspunkt var leder af. Ifølge Kasper Torstings udlægning fik han afslag med følgende begrundelse:

»Hun sagde: ’Kasper, forestil dig, at Talentudviklingspuljen er en dartskive. Inde i midten ved bulls eye har vi fiktionsinstruktører fra Den Danske Filmskole. Det er dem, der har størst sandsynlighed for at få støtte. Den næste ring er fiktionsinstruktører fra andre uddannelser, og den næste ring er selvlærte fiktionsinstruktører.’«

I de næste ringe fulgte angiveligt manuskriptforfattere, fotografer, scenearbejdere og lydfolk, der havde arbejdet med fiktion.

»’Helt ude i udkanten, og jeg ved ikke engang, om det er på skiven,’ sagde hun, ’findes folk som dig.’ Det var hendes billede af, hvor relevant hun syntes, det var at give penge fra Talentudviklingspuljen til en uddannet dokumentarfilmsinstruktør,« siger Kasper Torsting.

»Det er længe siden, så hun kan jo være blevet klogere siden. Men det er problematisk, hvis der sidder en rektor for Den Danske Filmskole, som på et tidspunkt i sit liv har haft en så afvisende holdning over for dokumentarfilmuddannelsen.«

Vinca Wiedemann vil ikke gå ind i historien.

»Jeg kan ikke genkende den påstand, og i øvrigt kan jeg ikke som sagsbehandler kommentere konkrete ansøgningsforløb,« siger hun.

Hun afviser, at hun skulle have et horn i siden på dokumentarfilmuddannelsen.

»Jeg vil gerne understrege, at vi efter planerne fortsætter med at uddanne dokumentarinstruktører på Filmskolen efter 2021,« siger Vinca Wiedemann og forsvarer den nye fagstruktur.

»Én person kan ikke være eneansvarlig for al undervisning for en studerende. Vi laver en grundlæggende strukturel ændring, som efter min mening er en helt naturlig udvikling i forhold til, hvordan uddannelser laves i dag. Når man underviser i et fag, har man heldigvis stor mulighed for at sætte sit personlige præg. Vi har en lang række fremragende faglærere, som stadig vil præge undervisningen i den nye fagstruktur, hvor vi har en studieordning, som definerer rammerne for den uddannelsesmæssige helhed.«

Forlængelse eller forkortelse

Sammenlægningen af instruktøruddannelserne er blot ét led i en større omlægning af Filmskolen, som står over for at skulle akkrediteres i henhold til det såkaldte Bologna-samarbejde, der går ud på at standardisere det europæiske uddannelsessystem. Desuden har skolen netop fået besked på at beskære antallet af instruktørelever med en tredjedel.

Blandt andet ønsker rektoratet – med støtte fra Kulturministeriet – at ændre den fireårige filmskole til en femårig kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse med årligt elevoptag. Der vil ifølge rektoren stadig ikke blive givet karakterer.

Hovedargumenterne er, at det vil gøre det lettere at samarbejde med andre uddannelser både i Danmark og i udlandet, og at det ekstra år vil styrke elevernes læring.

En række nuværende og tidligere elever forudser derimod, at mange elever vil forlade skolen direkte efter tre år, eftersom filmbranchen ansætter folk på evner snarere end eksamenspapirer.

»Efter bacheloren vil mange droppe ud og gå direkte ind i branchen, så det i realiteten ikke bliver en forlængelse, men en forkortelse,« siger den filmskoleuddannede dokumentarist Lin Alluna, der er talsmand for den såkaldte Oplysningsgruppe – en samling af over 400 branchefolk, som er imod de planlagte ændringer.

Vinca Wiedemann siger, at hun forstår tankegangen, men at der allerede nu findes eksempler på elever, der forlader skolen i utide. Og med den nuværende model har skolen svært ved at genbesætte pladserne, siger hun.

»Der vil vi få bedre muligheder i fremtiden. Studiepladserne er utroligt eftertragtede, og det er kreperligt, når de går tabt. Men jeg kan ikke se, at det skal være et argument imod at give den ekstra uddannelsestid, som der er behov for, hvis vi skal give en uddannelse til højeste niveau,« siger hun.

– Men uddanner I ikke allerede til højeste niveau? Vi har lige haft et jubelfilmår med flotte billetsalg, masser af priser og måske oscarnomineringer på vej til ’Olegs krig’ og ’Den Skyldige’, som begge er lavet af gamle filmskoleelever?

»Det højeste niveau i dag er ikke nødvendigvis det højeste i fremtiden. De ændringer, vi vil lave, kommer til at få fuld effekt om 10-15 år. Det er det perspektiv, man skal se det i.«

Savner svar

Mange filmfolk har imidlertid svært ved at få øje på perspektiverne i rektoratets planer. Og selv dem, der godt kan se ideerne og mener, at kritikken er for følelsesbetonet, siger, at Vinca Wiedemann ikke har formået at formulere sine visioner på en måde, der har givet mening for branchen.

De største kritikere tegner ligefrem et billede af en enerådig leder, der blindt forfølger sine egne planer og lukker ned for al kritik.

»Hun har truffet beslutninger helt på eget initiativ og brugt det kort, at ’det er mig, der bestemmer’. På den måde tilsidesætter hun den erfaring og de lærere, der var på Filmskolen, da hun startede,« siger Thomas Krag, den forhenværende leder af klipperuddannelsen.

Elevrepræsentant Andreas Sandborg og Oplysningsgruppens talsmand Lin Alluna har holdt flere møder med Vinca Wiedemann for at diskutere rektoratets planer. Men ingen af dem føler, at rektoren rigtig har lyttet til deres bekymringer eller givet klare svar på deres spørgsmål.

»Der er blevet sagt, at de forstår og lytter til os og deler mange af vores bekymringer, men i sidste ende har det ikke ført noget som helst med sig. Det har ikke ændret på, hvordan man vil løse det her. Det har hele tiden mere form af oplysning end dialog. Der er helt klart en masse, vi ikke forstår, men det er også, fordi vi ikke får nogen svar,« siger Andreas Sandborg, mens Lin Alluna supplerer:

»Vinca delte stadig ikke sine planer eller involverede os eller lyttede til os. Vi følte, at møderækken blev brugt som et skalkeskjul, så hun kunne sige, at der var en dialog.«

Den udlægning kan Vinca Wiedemann ikke genkende. Hun mener, at rektoratet er åbent for dialog og lytter til branchens kritikpunkter.

»Når vi ikke altid kan give klare svar, er det, fordi vi holder os åbne for dialog. Dialogen er rigtig væsentlig for os. Derudover er der også en række rammevilkår, som vi ikke selv afgør, men som vi er styret af. Derfor er det nogle gange svært at komme med klare svar, før de rammevilkår er afklaret,« siger Vinca Wiedemann.

– Nogle af dine kritikere beskriver dig som en enerådig leder, der lukker ned for kritik. Hvilket indtryk gør det på dig?

»Det er svært at svare på, når det ikke er mere konkret. Det gør altid indtryk, når nogen har kritiske kommentarer. Men jeg kom også til en skole, hvor der i mange år ikke havde været nogen større strategiske udviklingsprocesser. Der har skolen skullet vænne sig til og skullet lære, hvordan man indgår i den slags processer,« siger Vinca Wiedemann.

– Det bliver sagt og skrevet, at du er i færd med at ødelægge, smadre og afvikle Filmskolen. Er du det?

»Jeg er i færd med at styrke og reformere Filmskolens uddannelser, så vi også i fremtiden kan være den bedste udgave af os selv. Vi er i et kulturmiljø, hvor bølgerne går højt. Jeg respekterer, at vi har uenigheder omkring nogle af de retninger, jeg har peget på for skolen. Sådan tror jeg altid, det vil være. Der er ikke noget at sige til, at man er bekymret for, om noget, som man er glad for, går tabt. Men når man kommer om bag uenighederne, tror jeg, at vi er meget enige om Filmskolens grundværdier og mål. Derfor er jeg også overordnet optimistisk og fortrøstningsfuld omkring det her.«