Læsetid: 11 min.

Engang kunne Bauhaus forme fremtidens menneske og samfund til det bedre

Verdens måske mest succesfulde og skoledannende kunst-, design- og arkitekturskole, Bauhaus, holdt kun ud fra 1919 til 1933. I 100-året grovfejres legenden nu med nye museer og et væld af udstillinger. Men de fjorten års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man knapt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Jubilæumsårets hurrafortælling møder derfor også kritik
Walter Gropius’ ikoniske Bauhaus-skolebygning i Dessau huser i dag fonden Stiftung Bauhaus Dessau og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Walter Gropius’ ikoniske Bauhaus-skolebygning i Dessau huser i dag fonden Stiftung Bauhaus Dessau og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Tillmann Franzen

25. januar 2019

DESSAU – Sengen er komfortabel. Rummets proportioner er lige i skabet. Og det spartanske interiør med Marcel Breuers verdensberømte designklassikere, stålrørsmøblerne fra midten af 1920’erne, gør med sin æstetiske renhed værelset til en sand fryd for øjet. Uden på bygningens glatte facade forløber balkonerne så rytmisk, at de nærmest bliver til et ornament i sig selv. Man skal derfor være usædvanligt tykhudet, hvis man ikke får historisk ståpels, når man sidder lige her i Bauhaus-skolens vigtigste bygning i østtyske Dessau og bladrer i de legendariske fotos fra de glade 1920’ere, hvor de feststemte elever poserer på balkonerne.

For glade, det var tyverne faktisk her i Dessau, hvor den epokegørende kunstskole havde sin storhedstid, og hvor Information har fået lov at checke ind i et af de gamle studenterværelser. Hvert et dørgreb, hver en lampe og hvert et vinduesparti går op i en højere enhed i bygningens elegante saglighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Steffen Gliese
  • Palle Yndal-Olsen
  • Gert Romme
  • Torben Siersbæk
  • Christian Mondrup
  • Jens Frederiksen
Runa Lystlund, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen, Gert Romme, Torben Siersbæk, Christian Mondrup og Jens Frederiksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bauhaus (Staatliches Bauhaus) den berømte design og arkitektur-højskole fra 1919 fra Weimar er jo meget andet end det gigantiske byggemarkeds-kæde af samme navn.

I øvrigt blev den lukket af nazisterne i 1930-erne. Og det viser jo, at selv kulturelle udtryksmidler som f.eks. arkitektur og design kan anses som politisk, - altså hvis man bare har den rette sygeligt mistroiske opfattelse af verden.

Ikke så langt fra skolen ligger de Meisterhäuser, hvor flere af dens lærere boede. Et overlevede ikke krigen, men de andre kan beses. Byen som sådan er underlig tyst, men der er flere perler at bese. Ligeledes i Weimar, hvor der også er meget bauhauskultur at bese. Især arkitektskolen, teateret og bauhausmuseeet. Og masser af anden tysk kultur.

Per Torbensen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Jan Damskier,

Du har ganske ret, Weimar en gammel kulturby på godt og ondt, der har ganske meget at byde på, men det var jo også en betydningsfuld by i 1800-tallet.

Selv kommer vi dog mest i Ilmenau, hvor vi boede i nogle år i starten af 1990-erne, medens jeg arbejdede for en stor italiensk dækproducent i Milan.

Ilmenau har mange udenlandske tekniske studerende, der egentlig tager godt imod dem. Men det der sker i de østlige delstater i disse år, forbavser os ikke, for man har kunnet fornemme, at baggrundet for det har ligget latent i befolkningen siden murens fald.

Runa Lystlund

Prøv at kigge på den franske arkitekt Tony Garnier. Her ligger på mange måder kimen til Bauhaus, sammen med arkitekter som Adolf Loos og Corbusiers læremester Auguste Perret og mange flere, samt kunstnere fra især Rusland. De er en del af en overgangsperiode fra ca. 1900-1915.

Den arkitektur, som der bliver arbejdet med i 1920ene og lidt før, er ikke kun Bauhausperiodens fortjeneste. Det samme sker hos franske arkitekter, Le Corbusier (schweizer), Mallet-Stevens, Pierre Chateau, mm., russiske arkitekter og kunstnere med Malevich (suprematist), Chernikhov (konstruktivist), Tatlin, Lissitzky, Leonidov og Vesnin brødrene (inden de blev Stalins lakajer) og mange andre, schweizeren (Le Corbusier), ungaren Moholy Nagi og hollandske arkitekter og kunstnere med de Stijl, Mondrian, Rietveld, Theo van Doesburg, , J. A Brinkman, og kunstnere fra diverse. europæiske lande.

Den russiske revolution fik indflydelse på arkitekter i denne periode. Det sociale aspekt kom ind i billedet. Se Bauhauslæreren Hannes. Ligeledes kan vi tilskrive ny anvendelse af beton glas og stål denne nye arkitektur.

Vi skal også huske suprematisterne i f. eks. Malevitj's kunst (før Bauhaus) og ligeledes dadaisterne, som blev en inspirationskilde for Bauhausperiodens kunstnere og arkitekter.

Moholy Nagi og Chernikov med konstruktivisme inspirerede senere Zaha Hadid mm. til det hun kaldte dekonsruktivisme.

Mange havde rejst til andre fjerne himmelstrøg og lod sig inspirere. For eksempel Anni Albers og andre væverskers væverier, der var inspireret af vestafrikansk tæppetradition. Den japanske enkle arkitektur, samt profan arabisk arkitektur inspirerede ligeledes mange.

En som også underviste på Bauhaus var den ungarske fotograf og kunstner Moholy Nagy. Hans billeder var nærmest konstruktivistiske og inspirerede f.eks Zaha Hadid langt senere.

Tidsskrifter, der gik arkitekter, grafikere, designere og kunstnere imellem, inspirerede dem på kryds og tværs i Europa og Rusland. Corbusier rejste til Rusland f.eks.

Interessant nok havde kvinder ikke adgang til andet en vævning og design af husgeråd og design i begyndelsen af Bauhausperioden. Her ser vi nytænkning i arkitektur og kunst, men ingen nytænkning i forhold til ligeret.

Jeg nævner slet ikke tyske arkitekter og kunstnere, fordi det er det artiklen handler om.

Der er et udtalt af meget talentfulde pionerer, der slet ikke er nævnt.

Bauhaus og beslægtet arkitektur er ikke kun skabt i Tyskland, men var selvfølgelig en vigtig periode, indtil nazisterne lukkede skolen først i Weimar og senere i Berlin i 1933. Mange flyttede derfra til USA, hvor de fik deres indflydelse, så som Mies van der Rohe.

Steffen Gliese, Ole Arne Sejersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Bauhaus var i Weimar, Dessau og Berlin.
Jeg glemte ligeledes efternavnet på Hannes Mayer. Walter Gropius har selv skrevet en del om Bauhausperioden.

Morten Balling

@Runa

Frank Lloyd Wright? Han var også tidligt ude med kasserne og de rette vinkler.

Det er svært ikke at blive fascineret af Bauhaus, med dens indflydelse på moderne design, men hvis man ser bort fra de praktiske ting ved Bauhaus, er det så bedre æstetik end rokoko eller art nouveau?

Apropos det "praktiske" prøv at tjekke den 100% mande-praktiske indretning af Bauhaus et-familiehuset her:

http://socks-studio.com/img/blog/haus-am-horn-georg-muche-09.jpg

Den var ikke gået i dag :)

Steffen Gliese

Der er forholdsvis mange schweizere med, kan man se, og måske er det i alperne, at man kan finde en historisk parallel - for selvom vi tænker på de hyggelige folkehuse med træ og mursten, så er det en anderledes stram bygningsform, man finder her. Jeg har selv aldrig set så meget imponerende funkisinspireret byggeri på ét sted som i Zürich.

Steffen Gliese

Jeg kørte forbi med tog et ekstremt rødt etagebyggeri i en forstand, men jeg kan besynderligt nok ikke finde et eneste billede på nettet af det.

Runa Lystlund

Martin Balling
Frank Lloyd Wright var amerikaner. Noget af det fineste han lavede var Johnson Wax Company, Guggenheim og Falling Water huset. Han havde så at sige sin egen modernistiske stil også meget tidligt. Han drev en slags arkitektskole i Arizona. Han var en fabelagtig tegner. Hans første huse var enfamiliehuse og på grænsen til modernisme.

En anden arkitekt af de helt dygtige i var Louis Kahn. Han var født i Estonia og emigrerede med sine forældre til USA. Han var også en fabelagtig tegner. Min første arbejdsgiver mente, at han var verdens dygtigste arkitekt.

Tyske Mies van der Rohe var også en af de store i USA. Både med design af møbler og bygninger.

Der er mange flere i USA, der var meget dygtige arkitekter.

Så har vi finske Aalvar Aalto, lysets mester og svenske Gunnar Asplund (Skovkirkegården i Stockholm), der var primus motor til Stockholmsudstillingen i 1930.

Stockholmsudstillingen var en stor udstilling, der introducerede Bauhaus og modernismen til de nordiske lande.

Vi har selvfølgelig vores Utzon, som ingen dansk arkitekt er kommet i nærheden af. Desværre er mange af de sidste bygninger med navnet Utzon ikke tegnet af ham, men hans sønner. Utzon var for stor til lille Danmark.

Det der var interessant og epokegørende ved Bauhaus, var deres mange værksteder og den mangfoldige fag.

Bauhaus og modernismen skrællede al overflødig dekoration og pylder fra byggerierne. Som Mies vand der Rohe udtrykte det. "Less is more". De reagerede imod tidligere stilarter, derfor smed Hitler dem ud, samtidigt var nogle af dem socialister. Det gjorde det ikke bedre. Senere kaldte Robert Venturi modernismen, "Less is a Bore" . Han var post-modernist og reagerede på modernismen. Det var en periode uden storslåede byggerier. Zaha Hadid og Coup Himmelblå bland mange andre var og er en af de modbevægelser mod den rene modernisme, de foreslog dekonstruktivismen.

Det der gjorde Bauhaus interessant var at de samlede alle kunstarterne og design under et tag, med er de mange forskellige værksteder for arkitektur møbler, design af lamper og andet produktdesign, grafisk design, vævning, scenekunst, maleri, tegning, modelbygning og grafik.

Det kunne Kunstakademiets Arkitektskole lære noget af med alle sine mange små arkitektskoler i Arkitektskolen. Skolen var tidligere inspireret af metoden, men den måtte lade livet i kampen hvor professorvældet, der overtog Arkitektskolens diverse laboratorier og blev til et utal af små selvstændige egofikserede arkitektskoler.

De fleste af tidligere arkitekter var dygtige til at tegne og tegne perspektiver af deres huse. Simpelthen tegne i 3D. Jeg må desværre sige, at ikke mange af mine ellers mange studerende, der har været dygtige til at tegne. Jeg har dog prøvet at lære mine studerende at tegne. Var de ikke i stand til at tegne deres bygninger, er modelbygning en af de bedste metoder.
3D tegninger på computere er ofte en illusion, mange tror det er virkeligheden, det er det bare ikke. Det er stadigvæk en illusion.

Personlig mener jeg, at computeren har vært en stor hjælp i projektering til arkitekter, men den er på en måde også en forbandelse. Byggefolk tegner nemmest i ortho, det er i rette vinkler og hvis man ikke skitserer uden computer ender desværre meget af det som kasser.

Det er ganske interessant at se hvordan computeren, som værktøj har været med til at ensarte byggeriet.

Runa Lystlund

Når arkitekter bruger computere er det kommandoer, der styrer kreativiteten og den rationelle del af hjernen, nå vi tegner i hånden bruger vi den kreative halvdel af hjernen. Vi må håbe på, at arkitekter fremover vil skitsere mere og lave flere modeller i stedet for at kun benytte en computer. Man kan skitsere med en pen i Photoshop, men det lader sig ikke straks overføre til en steg i AutoCad eller Revit, selv om Revit er et 3D program.

Programmerne er ganske regide. Vi ser hvordan udviklingen af tegneprogrammerne har haft indflydelse på arkitekturen. Dog er ortho med de rette vinkler udviklerens og investorernes foretrukne form. Det er nemlig billigst.

Runa Lystlund

Steffen Gliese
Hvis du eller andre tager til Schweiz, er der meget at se af god arkitektur, f.eks af Peter Zumthor. Et badeanlæg/kuranlæg i Vals og hans museum ved Bodensøen, Kunsthus Bregenz i Østrig. Der er mange andre dygtige arkitekters bygninger at se. Le Corbusier var schweizer.

Når vi taler om Corbusiers møbler må vi også nævne Charlotte Perriand, der tegnede flere af hans møbler med ham og alene. Der var en stor udstilling af hendes og deres fælles ting, en del år tilbage, hvor hun havde været i Asien og fik udformet en fantastisk udgave af chaiselongen, som normalt er i stål. Den havde hun udformet i hårdt træ og vævet struktur. Hun fik ikke den kredit hun skulle have haft.