Engang var Louis C.K. en vaskeægte, vigtig antihelt

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Hvaaaaa’ mååååå man såååå, Louis C.K.?

Engang var Louis C.K. den sjove person, som sådan nogle som os lo helt ned i tæerne over. Han udkrængede sin ynkelighed og sit selvhad, han udstillede sin væmmelse over egen krop og sit usympatiske blik på andre. Som sådan var han en vaskeægte, vigtig antihelt, der som medborgerlig gestus manifesterede det grimmeste i os alle.

Så kom det frem, at han havde for vane at onanere foran mere og mindre interesserede kvindelige kolleger og brugte sin magt til at undgå konsekvenserne. Og så fik offentligheden brug for en tænkepause.

I denne uge blev der så offentliggjort lydoptagelser, hvor C.K. joker om de unge politisk aktivistiske overlevere efter skoleskyderiet på Parkland High School.

»Hvordan gør det dig interessant? Du blev ikke skudt! Du skubbede en fed unge ind foran dig!«, vrængede han.

Så blev internettet rasende.

På kulturgangen har vi gnedet vores hager og stillet hinanden spørgsmål som: Hvorfor tager de hans ord for pålydende? Skal man seriøst censurere sin humor, fordi man har været ufed bag scenen? Kan man med succes parodiere et usympatisk synspunkt, hvis folk ikke tror, at man selv er nogenlunde sympatisk?

Så læste vi hans eget bidrag til diskussionen: »Hvad har I tænkt jer at gøre, aflyse min fødselsdag? Mit liv er slut. Jeg er skideligeglad.« Så nu lader vi ham bare sidde og vræle lidt i hjørnet.

Svært tilgængelig kunst

I sin nytårstale lød statsministeren pludselig helt filosofisk, da han forklarede, hvordan han nytårsaften kigger op på stjernehimlen, og bliver mindet om, at himlen har alle vi jordboere til fælles. Men selvom ingen ejer Månen, er der dog ikke helt frit tilgængeligt i det ydre rum, hvor der allerede kæmpes om pladsen.

I starten af december fik kunstnerne Trevor Paglen og Tavares Strachen skulpturer placeret på rumfartøjet SpaceX Rocket, som blev sendt ud i rummet efter flere tidligere mislykkede forsøg.

Trevor Paglen og Nevada Museum of Art

Mange kunstnere her på planeten er dybt optagede af rummet og laver kunst om fremtidigt liv uden for jordens sfære. Det er ofte kunst, der befinder sig i et felt imellem kunst og videnskab, som eksempelvis Tomas Saracenos biosfærer, som er store gennemsigtige bobler, hvori mennesket kan bo og svæve rundt, når Jorden engang bliver for overbefolket eller forurenet.

Andre af de værker, der nu svæver rundt i universet, handler faktisk ikke om det ydre rum, de er bare endt med at blive udstillet dér. Der er f.eks. en guldbuste, en skulptur i helt klassisk form, og en kæmpe blomsterbuket af den japanske kunstner Makato Azuma.

Meget af det 20. århundredes moderne kunst kæmpede hårdt for at bryde fri af den såkaldte hvide kube i museet – det må nu endelig siges at være lykkedes.

Ungdommen vil hellere træne end danse

Den britiske klubkultur er på tilbagetog. Ifølge The Guardian har nattelivsscenen i Storbritannien mistet omsætning for omkring 200 mio. pund i de seneste fem år som konsekvens af, at ungdommen søger mod mindre hedonistiske adspredelsesaktiviteter som minigolf, bordtennis, trampolinhop og fitness.

En optælling viser, at en fjerdedel af de britiske klubber er lukket i løbet af de seneste ti år, og for Sacha Lord, der er nattelivsøkonomisk rådgiver for Manchesters borgmester, findes der en åbenlys forklaring på ungdommens tilsyneladende nypuritanisme:

»Instagram handler om, at alle ønsker det perfekte udseende. Alle ønsker at blive set de rigtige steder. For få år siden var de unge ude og drikke sig fulde. Det er der ingen, der gør længere – nu prøver alle at skildre et fantastisk og perfekt liv,« siger Lord til The Guardian.

Succesrig agent provocateur

Selvom det var grove løjer, den engelske komiker Sacha Baron Cohen fik folk overtalt til i sit mockumentaryserie fra sidste år, Who is America, var der alligevel grænser for, hvad de ville have med i programmet.

Cohen narrede en våbenlobbyist til at reklamere for et skydetræningsprogram for småbørn og fik en en republikansk politiker til at blotte sin bare røv og råbe racistiske skældsord som led i et antiterrorkursus.

Men da Cohen – forklædt som italiensk modefotograf – fik en såkaldt concierge (hvis job er at opvarte rige og kendte gæster i Las Vegas) til at tro på, han havde misbrugt en 8-årig dreng, og conciergen så både tilbød at skaffe advokathjælp og at skaffe sin klient en ny mindreårig date, valgte produktionsholdet at droppe interviewet. I stedet sendte de optagelserne til FBI.

Det har dog ikke ført til nogen sigtelse.

Adgang for blødende

Tilbage i september ophævede den indiske højesteret et forbud for kvinder i den menstruationsdygtige alder mod at besøge det hinduistiske tempel Sabarimala i det sydlige Indien. I templet kan man bede til guden Ayyappa, der lever i cølibat, og frygten er, at frugtbare kvinder vil distrahere.

På trods af ophævelsen var det først i onsdags, at to kvinder i fyrrerne betrådte templet, fordi konservative politiske og religiøse kræfter har været imod det. Templet blev efterfølgende underlagt en lang ceremoni, der skulle rense det for blodets mudrende effekt.

Se Venedig og betal

En af verdens mest instagram-venlige byer, Venedig, vil nu opkræve op imod 10 euro per næse for at lade dagsturister besøge byen. I 15 år har bystyret forsøgt at få indført turistgebyret, som allerede kan blive en realitet til foråret, og som primært vil omfatte turister, der ikke overnatter på hotel.

Stefano Rellandini

Grunden til, at der kommer brugerbetaling, er, at den voldsomme turisme udgør en stor udgift for byen, fordi bygninger og monumenter skal vedligeholdes, og byen skal holdes ren. Man regner da også med, at gebyret kan indbringe omkring 50 millioner euro årligt.

Omkring 24 millioner turister besøger hvert år byen, hvis historiske bykerne har et indbyggertal på godt 60.000. Gebyret er ikke det eneste, som byen har gjort for at skærme sig mod horderne af turister. Sidste år blev der indført bødestraf for at sætte sig eller spise på gaden – dog med undtagelse af is.