Læsetid: 4 min.

Formand: Der er brug for en ny ledelsesstruktur på Forfatterskolen

Med 43 indberetninger om upassende og krænkende adfærd har whistleblower-ordningen på Forfatterskolen blotlagt en syg kultur. Resultatet giver ikke bestyrelsen anledning til en større uvildig undersøgelse af forholdene på skolen, men til gengæld skal der gøres op med rektors position som både kunstnerisk og administrativ leder, siger formand
Bodil Marie Stavning Thomsen, formand for Forfatterskolens bestyrelse, har kaldt resultatet af en undersøgelse bestående af 43 anonyme indberetninger om chikane og krænkelser på Forfatterskolen for »bestyrtende«. Alligevel afviser hun, at der er behov for en grundigere undersøgelse?

Bodil Marie Stavning Thomsen, formand for Forfatterskolens bestyrelse, har kaldt resultatet af en undersøgelse bestående af 43 anonyme indberetninger om chikane og krænkelser på Forfatterskolen for »bestyrtende«. Alligevel afviser hun, at der er behov for en grundigere undersøgelse?

Ritzau Scanpix

18. januar 2019

I alt 43 anonyme indberetninger om chikane og krænkelser er de seneste måneder tikket ind via en såkaldt whistleblower-ordning på Forfatterskolen. Hændelserne skal være foregået i perioden 1989 til 2018, og 27 af indberetningerne vedrører personer, der har haft en ledelsesfunktion. 

Undersøgelsen vil dog ikke få nogen direkte konsekvenser for tidligere ansatte på skolen, understreger formand for Forfatterskolens bestyrelse Bodil Marie Stavning Thomsen.

»Det har vi rent juridisk ingen myndighed til. Men så det ikke sker igen i fremtiden, må man først afdække, hvad der er foregået i fortiden. Og whistleblower-ordningen er med til at give os indsigt i, hvad der rent faktisk er foregået,« siger hun. 

Det er advokatfirmaet Sirius, der har stået for indsamlingen af de mange anonyme indberetninger. Et af formålene med whistleblower-ordningen har været at afsøge behovet for en større, uvildig advokatundersøgelse af Forfatterskolens forhold. Men ifølge Bodil Marie Stavning Thomsen har Sirius indstillet til bestyrelsen, at en sådan undersøgelse ikke er nødvendig.

– Du har ellers selv kaldt resultatet af undersøgelsen »bestyrtende« …

»Ja, og det er jo heller ikke noget, vi bare skal tage let på. Det er en kultur, der er blevet afdækket.«

– Men altså ikke en så omfattende kultur, at der er behov for en grundigere undersøgelse?

»Nej, så skulle der været kommet nye og voldsommere hændelser frem end dem, vi allerede kendte til fra rygter og pressehistorier i forvejen. Det afgørende er, at folk nu har fået mulighed for at komme til orde og beskrive, hvad de har oplevet, og det er også en vigtig del af en whistleblower-ordning. Folk skal vide, at der er nogen, der tager deres oplevelser alvorligt og forsøger at handle på dem.«

I 2017 lancerede Forfatterskolen et nyt sæt adfærdsregler, der skal være med til at ændre på kulturen på skolen. Men der er stadig mere at gøre.

I forbindelse med undersøgelsen er advokatfirmaet Sirius kommet med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Forfatterskolens bestyrelse bedst sikrer sig mod lignende sager i fremtiden.

»Grundlæggende går anbefalingerne i den samme retning, som vi selv går som bestyrelse. Nemlig at prøve at kigge på de organisatoriske rammer,« siger Bodil Marie Stavning Thomsen.

Fredag den 25. januar skal hun mødes med kulturminister Mette Bock for at drøfte Forfatterskolen i lyset af den nye viden. Her vil hun blandt andet stille forslag om at ændre på ledelsesstrukturen, så rektor fremover ikke skal beskæftige sig så meget med den administrative del af skolen, men hovedsageligt hellige sig den kunstneriske ledelse.

»Rektor har jo i mange år siddet meget alene på en udsat post, hvor han har skullet være både den administrative og den kunstneriske leder. Så et af forslagene, vi kigger på, er en anden opdeling af de to ansvarsområder.«

– Hvordan skal det hjælpe med at komme krænkelser til livs?

»Det, som har kendetegnet en række af de her forhold, vi nu har fået indsigt i, er, at vi som bestyrelse ikke er blevet informeret og inddraget i rektors ledelsesmæssige beslutninger i tilstrækkelig omfang. Det at sætte rammerne for en skole handler jo ikke kun om at skabe et højt undervisningsniveau. Der er også en stor administrativ opgave, som man med fordel kunne skille ud. Derfor vil vi i bestyrelsen også tage skridt til, at bestyrelsen mødes flere gange med den daglige ledelse, end det er beskrevet i vedtægterne i dag.«

Forfatterskolens seneste rektor Jeppe Brixvold blev fyret i oktober sidste år. Det skete, efter at bestyrelsen havde modtaget et brev fra 55 forfattere, der krævede en uvildig undersøgelse af rygter om upassende opførsel på skolen.

Brevet rummede ingen konkrete anklager mod Jeppe Brixvold. Men skolens bestyrelse vurderede, at han ikke var den rette til at skabe ro på skolen og lagde i sin begrundelse vægt på, at han allerede i 2018 havde fået en formel advarsel for at bryde skolens regler om alkohol- og rusmidler.

I et interview med Politiken i går understregede Bodil Marie Stavning Thomsen, at whistleblower-undersøgelsen ikke er blevet til for at berettige bestyrelsens fyring af Jeppe Brixvold. Men hun tilføjede samtidig, at der »er rigeligt, hvis vi ønskede en legitimering af afskedigelsen.«

– Dermed får du vel alligevel brugt undersøgelsen til at berettige hans fyring – hvorfor gør du det?

»Jeg siger jo ikke noget, som ikke allerede har været fremme før. Vi har hele vejen igennem stået ved, at vi fyrede rektor, og at der var rigeligt med grunde til det. Whistleblower-ordningen viser bare, at det billede, vi havde i forvejen, var sandt.«

– Men burde du ikke i stedet sige: Det er en personalesag, som ikke skal luftes i offentligheden?

»Jo, det burde jeg have sagt. Jeg har ingen intentioner om at intensivere en konflikt. Men for pressen har omdrejningspunktet hele tiden været: ’Hvorfor fyrer I Jeppe Brixvold?’ Og senere: ’Hvorfor har I ikke fyret ham noget før?’ Pressen har troet, at vi skjulte et eller andet. Det gør vi ikke, og det har jeg forsøgt at kommentere så sobert som muligt. Jeg ved ikke, om vi kunne have håndteret det anderledes. Men man skal vælge sine ord med omhu, det har jeg lært. Men jeg har på ingen måde haft til hensigt at skade hverken Jeppe Brixvold eller andre nuværende eller tidligere ansatte. Af og til kunne man bare ønske, at virkeligheden så anderledes ud.«

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Steffen Gliese
Bjarne Toft Sørensen, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Kollegialitet har siden oldtiden været det næstbedste efter egentlige demokratiske forsamlinger.
Dog er der den fare, at en delt ledelse i stedet for at at vedtage det, begge parter kan blive enige om, i stedet handler sig frem bl.a. ved at udelukke, så begge parter på den måde opnår en større og mere negativ magt.

Runa Lystlund

Nu gider jeg ikke høre mere om Forfatterskolen. Løs jeres problemer eller luk skolen, hvis I ikke er i stand til at drive den ordentligt og med ordentlige ansatte.

I er ved at nærme jer Nobepriskommittens pinlige sager. Ævl og kævl er det vi udenforstående ser. Løs jeres problemer, det er det ledere er ansat til.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Rektor har jo i mange år siddet meget alene på en udsat post, hvor han har skullet være både den administrative og den kunstneriske leder. Så et af forslagene, vi kigger på, er en anden opdeling af de to ansvarsområder.«

Da Forfatterskolen er en uddannelsesinstitution, undrer det mig, at ledelsen af de kunstneriske læringsprocesser ikke nævnes i denne sammenhæng. Læringen foregår inden for planlagte organisatoriske rammer og i det daglige under ledelse af skolens undervisere, men med rektor som øverste ansvarlige. Hvem skal fremover, i det daglige arbejde, have det overordnede ansvar på dette område?

Som det fremgår af skolens studieordning, der er fra 2004: ”Forfatterskolens fundament og udgangspunkt i skolens forskellige undervisningsforløb og øvrige engagementer er at understøtte og udvikle den enkelte elevs kunstneriske muligheder og talent”.

Af vedtægterne for skolen fremgår det af §13 om studieordningen, at det er rektor, der fastsætter indholdet, men at studieordningen skal godkendes af bestyrelsen. Det vedrører bl.a. bestemmelser om mål og indhold af kurser, undervisningsformer, bedømmelse og ordensregler.

Det må vel siges at være aktiviteter, der ikke kun vedrører noget kunstnerisk, men også læring og pædagogik i bredere forstand. Hvordan sikrer bestyrelsen sig, at skolens rektor også fremover har, ikke kun de nødvendige kunstneriske kompetencer, men også de nødvendige kompetencer vedrørende læring og pædagogik?

Set i et videre perspektiv: Hvordan vil bestyrelsen sikre sig, at skolen kommer med i den udviklingsproces, som de øvrige kunstneriske uddannelser for øjeblikket er inde i, og hvor målet har været, så vidt muligt, at sikre en udvikling af uddannelser på kunstens betingelser og at undgå en akademisering på universitære betingelser?

Det er ikke sandsynligt, at Forfatterskolen, i en længere årrække fremover, kan få lov til at eksistere i sin nuværende form, uden for gængse kvalifikationsrammer. Enhver uddannelsesmæssig konstruktion er tilpasset en bestemt tid og bestemte samfundsmæssige betingelser og bliver derfor også nødt til at være under forandring.