Læsetid: 9 min.

»Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«

Michael Noer har villet lave en film om bønder i 1850’ernes Danmark med samme energi og tempo som en nutidsfilm i Københavns Nordvestkvarter. Der var stor elendighed, har han lært, men der kunne findes stor glæde i at gøre noget, man var nødt til – også når det kom til kærlighed
I arbejdet med ’Før frosten’ har det for Michael Noer i høj grad drejet sig om at dykke ned i tiden og miljøet og researche så grundigt som muligt for at kunne opbygge en verden, der ikke bare ligner, men også føles og lugter, som den ville have gjort i 1850.

I arbejdet med ’Før frosten’ har det for Michael Noer i høj grad drejet sig om at dykke ned i tiden og miljøet og researche så grundigt som muligt for at kunne opbygge en verden, der ikke bare ligner, men også føles og lugter, som den ville have gjort i 1850.

Peter Nygaard

10. januar 2019

For 170 år siden var livet ude på landet i høj grad styret af praktiske hensyn. Det handlede om at få tingene til at køre så glat som overhovedet muligt.

Det gik ikke, at malkepiger og staldkarle blev forelskede og fik børn med hinanden. Det var ikke sådan, at man sikrede sin familie og sin egen overlevelse.

Kirken var ikke kun et sted til bøn, men også et forsamlingshus, hvor bønderne mødtes en gang om ugen og snakkede om de problemer, de havde.

Der var gang i de fester og halballer, der blev afholdt, og de blev en ventil for alle de excesser, man ellers ikke havde mulighed for at udleve til daglig, fordi de praktiske hensyn og fornuft overtrumfede ens lyst. Og når bondemanden kiggede mod himlen, var det ikke – som på romantikkens guldaldermalerier – for at hengive sig til Gud, men for at se, hvordan vejret artede sig. Det var altafgørende for hans afgrøder og for, om hans familie havde noget at spise.

Det er blot nogle af de ting, som filminstruktøren Michael Noer har fundet ud af, mens han har lavet sin nye film, Før frosten, der har premiere i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Peter Knap
Christian Skoubye, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Sørensen

Clint Eastwood's "De uovervindelige"? Mon ikke der tænkes på "De nådesløse" ("Unforgiven")? Mig bekendt er "De uovervindelige" en gangsterfilm med bl.a. Kevin Costner, Sean Connery og Robert de Niro.

Christian Monggaard

I har selvfølgelig ret. Det er en tanketorsk fra min side. Havde faktisk skrevet Unforgiven til at begynde med, men fik så oversat det til De uovervindelige. Og den fangede korrekturen desværre ikke. Tak for at være vågne. Retter det lige straks.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Tiden er måske heller ikke moden til at lave en politisk film om social indignation, fordi det virker, som om vi lever i en tid, hvor vi bliver mere og mere ligeglade. Det er også, som om vi har glemt, hvor vi kommer fra, og det har nogle uheldige konsekvenser. Vi har næsten alt, og så kommer der fremmedhad og grænser. Hvis ikke vi kan leve af frihandel nu, hvor vi har internettet, så giver det ingen mening.«

I min optik skulle det da netop være gode grunde til at lave en film om social indignation....

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

Man er ikke nødt til noget man ikke har lyst til.

Katrine Damm.
Pas på med se fremmedhad som noget der har med grænser og frihandel at gøre.
Fremmedhad eksisterer både med og uden grænser.

Hvis du ønsker det Danmark du hidtil har kendt (plus/minus), hvor pengene har cirkuleret rundt i landet, betalt for sin egen og landets selvopholdelsesdrift, alene ved at cirkulere rundt internt i landet fra forbruger til producent, fra producent til forbruger (forbrugere køber vare som de dybest set selv har produceret i Danmark).
Det økonomiske aspekt af frihandel, isoleret set:
Via internettet købes varene fra udlandet, med den konsekvens butikkerne i Danmark lukker.
med andre ord, kommer pengene til at strømme fra Danmark og ud af landet.
Konsekvensen bliver, vi ikke mere kan finansiere den udgave af Danmark vi hidtil har kendt.

Konsekvensen er ustabilitet og stresset mennesker der har glemt basale menneskelige egenskaber som medmenneskelighed pg.a daglig kamp for "overleve".
Det er hvor vi befinder os nu.

Fremtiden kan så udspille sig i en af to mulige senarer:
1. På et tidspunkt er alle lande nogenlunde lige "vel"-stillet og penge søger/trækkes ikke mere mod bestemte mål som udelukkende har til formål øge deres (pengenes) egenværdi ved hjælp af UD-nyttelse (lavere lønomkostninger)
2. Der vil altid være et sted/stat der tilbyder sig billigere, så den onde økonomiske spiral vil køre i al evighed.
Vi kan så vælge enten at grænse os inde som nation med vort eget "Øko"-system (som i tidligere tider) eller vi kan fortsætte ad nuværende kurs med stres og kamp der avler had.

Men der er også en tredje vej for os at gå:
Skrinlæg markedsøkonomi, privat ejendomsret og spekulation i penge, da spekulation i penge i sig selv udvander pengenes værdi og "frarøver" på den måde noget fra andre.

Den aller største hurdle er, at det vi burde gøre (lære vores børn om økonomi som fælles eje og ikke som privat-eje), bliver bestemt af de sidende magthavere der politiserer i en af to muligheder,
imod mere privatisering eller imod mere fællesskab.

Hvad vælger du selv? imod privatisering imod fællesskab.

nils valla:
"Man er ikke nødt til at gøre noget man ikke har lyst til"

Prøv du at fortælle det til mennesker, der er underlagt jobcenter-regimet.

Jeg citerede fra artiklen i min første kommentar.
Det fik jeg ikke angivet så tydeligt.

jeg forstod godt det ikke var din personlige holdning, men jeg benytter alligevel dit indlæg til hele min smøre. (Og tak for pladsen jeg fik)

Men ja, hvis man vil lege med på samfundets præmisser og bl.a lade sig forsørge, kan det være tungt stå på jobcenter.
Har man en højere uddannelse men ingen ønske om modtage job under niveau må man indordne sig.
Men man er ikke tvunget ind i den præmisse.
Man kan til hver en tid skabe sig en tilværelse.