Læsetid: 14 min.

Jonas Eika: ’Litteraturen kan løsrive kræfter til politisk modstand’

Novellesamlingen ’Efter solen’ blev af sommerens begejstrede anmeldere fremhævet som samfundskritisk science fiction. Selv er forfatteren Jonas Eika dybt engageret i politiske spørgsmål, men stadig i tvivl om, hvad politisk litteratur egentlig er. Han er årets vinder af Montanas Litteraturpris
Jonas Eika vinder Montanas Litteraturpris for sin novellesamling ’Efter solen’.

Jonas Eika vinder Montanas Litteraturpris for sin novellesamling ’Efter solen’.

12. januar 2019

»Noget af det, der giver mig håb for en ny politisk orden, er litteraturen.«

Sådan siger Jonas Eika, årets vinder af Montanas Litteraturpris. Og selvom han ikke ligefrem skriver protestlitteratur, snarere eksperimenterende prosa, er det svært at komme uden om det samfundskritiske potentiale i hans bog Efter solen. Novellesamlingen blev fredag eftermiddag tildelt Montanas Litteraturpris, udvalgt blandt seks danske nominerede værker.

»Det der er med fiktionsverdener er jo, at de både kan være totalt specifikke og forførende, samtidig med at der kan opstå en anden, mere grundlæggende politisk viden ud af dem,« forklarer Jonas Eika i sin lejlighed i København.

Denne fornemmelse af politisk viden opstår også, når man læser Efter solen:

I bogens første novelle ankommer hovedpersonen til en bank, der er styrtet i grus midt på Kgs. Nytorv. Alligevel fortsætter bankens ansatte ufortrødent deres arbejde inde i ruinen. Scenen bliver et foruroligende billede på vores politiske situation i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Ervin Lazar
  • ingemaje lange
Ejvind Larsen, Ervin Lazar og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

"Hvert skridt viser sig i alle sine faser, fra hælens anslag til sålens ormebevægelse over træpuderne ud på tæerne, og sandet laver englehop omkring hælen."

Måske forstår jeg billedet, men sproget er snorkende kedeligt.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Det der er med fiktionsverdener er jo, at de både kan være totalt specifikke og forførende, samtidig med at der kan opstå en anden, mere grundlæggende politisk viden ud af dem” OG ”Litteraturen kan løsrive nogle kræfter til en form for politisk modstand; det kan være til oprøret eller skabelsen af de fællesskaber, der forhåbentlig skal komme efter oprøret. Men opbyggelsen af de fællesskaber eller selve oprøret, det kommer jo et andet sted fra”.

Jonas Eikas udsagn udtrykker noget rigtigt på en ret præcis måde, og derfor er det heller ikke forkert at sige, at novellesamlingen rummer et samfundskritisk potentiale, med henblik på forandring.

I den særlige eksperimenterende anvendelse af science fiction fremhæves og overdrives nogle typiske træk ved den vestlige kapitalistiske civilisation, både i måden at indrette samfundet på og i tilrettelæggelsen af tilværelsen. Negative konsekvenser fremhæves på forskellige måder, samtidig med at personer sammen søger bizarre veje ud af fastlåste situationer, undertiden med religiøse undertoner.

Såvel intervieweren som anmelderen glemmer dog, at det er dem selv, som læsere, der foretager de kritiske overvejelser og som konsekvens forholder sig samfundskritisk. For mig at se vil de gerne gøre forfatteren mere eksplicit politisk som forfatter, end han er det og ønsker at være det. Til gengæld nedprioriteres det eksistentielle aspekt.

Torsten Jacobsen

Bjarne Toft Sørensen skriver,

"Såvel intervieweren som anmelderen glemmer dog, at det er dem selv, som læsere, der foretager de kritiske overvejelser og som konsekvens forholder sig samfundskritisk"

Lidt snørklet formuleret, men godt set ;).

Jeg kan dog gøre det endnu mere obskurt:

Der tales så frygtelig meget om (samfunds)kritisk potentiale i salonerne. Hvor der læses med kildrende fryd. En masturbatorisk hengivelse til pornografiens salighed..

Men der er i og for sig ikke - under selv de mest gunstige omstændigheder - det helt store potentiale i en banal udløsning. Ikke hvis der spilles solo..

Snarere er der tale om (endnu) en udsættelse..

Hvad kalder man et dødfødt potentiale? Den slags skrøbelige frø, som falder på for selvtilfreds jord..?