Læsetid: 4 min.

Lynskakhajen Magnus Carlsen sætter nye rekorder

Den norske skakverdensmester sikrede sig sin 10. VM-titel, da han mellem jul og nytår vandt lynskaktitlen i Sankt Petersborg
Magnus Carlsen vandt mellem jul og nytår lynskakken med en score på imponerende 17 point af 21 mulige.

Magnus Carlsen vandt mellem jul og nytår lynskakken med en score på imponerende 17 point af 21 mulige.

Anton Vaganov

3. januar 2019

Efter at Magnus Carlsen i november genvandt sin VM-titel i matchen mod amerikaneren Fabiano Caruana, var han opsat på også at blive verdensmester i hurtigskak og lynskak, der mellem jul og nytår blev spillet i Sankt Petersborg.

Den store forskel på de tre former for skak-VM – bortset fra betænkningstiden, naturligvis – er, at hvor Carlsen i London kun havde én modstander at nedlægge, var han i Sankt Petersborg oppe mod hele 199 konkurrenter. Og selvom enkelte af dem var at sammenligne med sild, var der også en sværm af deciderede ’lynhajer’ i feltet – mange af dem purunge spillere, der har tilbragt en stor del af deres ungdom (og barndom!) foran en computerskærm, hvor de har opøvet en kolossal slagfærdighed i skakspillets grundlæggende elementer: regne, kombinere, parere – og regne, regne og atter regne.

Vel at mærke i nærmest refleksagtigt hurtigt tempo, der til fulde lever op til den klassiske disciplin lynskak. Førhen havde spillerne hver fem minutter til hele partiet, i dag er det kun tre minutter, men til gengæld gives der to sekunder pr. udført træk. Denne minimale bonus er der mange lynhajer, der har specialiseret sig i at overleve på. Med i det 200 mand store felt var desuden en række af tidens førende stormestre, der også gør sig gældende i den klassiske form for skak, hvor et enkelt parti snildt kan snige sig op på seks-syv timer.

Lynskak

  • Lynskak er en form for skak, hvor hver spiller kun har tre minutters betænkningstid til hele partiet – plus to sekunders bonus pr. udført træk. Overskrider man betænkningstiden, er partiet tabt, medmindre modstanderen forinden er sat mat.
  • Man bruger et skakur (to ure placeret ved siden af hinanden, hvor man ved at trykke på en knap kan stoppe det ene og starte det andet) – første gang taget i anvendelse i London 1883.
  • På klubplan spilles lynskak med fem minutter til hver spiller uden bonus.
  • Den amerikanske skaklegende Bobby Fischer (1943-2008) blev i 1970 uofficiel verdensmester i lynskak.
  • I dag arrangerer det internationale skakforbund FIDE officielle årlige VM i lynskak.
  • Magnus Carlsen må efter sin triumf i Sankt Petersborg anses som den stærkeste lynskakspiller nogensinde.

Magnus Carlsen vandt lynskakken med en score på imponerende 17 point af 21 mulige. Det er en tangering af hans egen scoringsrekord fra 2014, men denne gang skete det – for første gang nogensinde i skakhistorien – uden at han tabte et eneste parti, idet hans facit blev 13 gevinster og otte remiser.

En anden rekord, som den 28-årige nordmand sikkert er endnu mere tilfreds med, bestod i, at han som den første spiller i skakhistorien genvandt lyn-VM. Han blev nemlig også mester i 2009, 2014 og 2017 og er dermed noteret for fire mesterskaber i den disciplin. Lægger vi hertil hans to VM’er i hurtigskak og hans fire VM-sejre i klassisk skak – 2013 og 2014 mod Anand, 2016 mod Karjakin og 2018 mod Caruana – er vi oppe på i alt 10 VM-triumfer, en rekord, som inden for overskuelig fremtid kun vil blive kunne slået af Carlsen selv.

Den hemmelige sekundant

Triumfen i lynskak var tiltrængt, for i det hurtigskak-VM, der indledte stævnet i Sankt Petersborg, havde Carlsen floppet, da han anden juledag sensationelt efter skødesløst spil indledte med to tab mod relativt ukendte modstandere og på det tidspunkt var hægtet af førerfeltet. Han kom dog stærkt tilbage og var lige ved at fuldføre en mission impossible, men måtte i sidste instans tage til takke med en delt andenplads.

Vinder blev i stedet den kun 22-årige russiske stormester Daniil Dubov, der kun var seedet som nr. 25 af de 200 deltagere. En overraskelse, javel, og så alligevel: Under turneringen kom det nemlig frem, at unge Dubov i al hemmelighed havde været en af sekundanterne for Carlsen under VM-matchen mod Caruana i London og dermed profiteret af verdensmesterens forberedelser, især med hensyn til åbningsspillet.

Det lagde Dubov ikke selv skjul på efter sin uventede triumf. Han benyttede lejligheden til foran rullende kameraer at sige sin bramfri mening om præsident Putin og hans støtter, heriblandt VM-udfordreren fra 2016, stormester Sergej Karjakin, der for nogle år siden skiftede sit ukrainske statsborgerskab ud med et russisk og har status som Kremls skakkæledægge.

Dubov tilegnede sin bedstefar sejren: Eduard Dubov var i stærkt nedkølet tilstand blevet fundet død på gaden i Moskva den 22. december om morgenen, fire dagen inden hurtig-VM i Sankt Petersborg blev indledt. Han blev begravet samme dag, som barnebarnet Daniil i Sankt Petersborg blev kåret til verdensmester i hurtigskak. Med 11 af 15 mulige point sneg Dubov sig akkurat foran Magnus Carlsen og koryfæer som Anand, Karjakin, Aronian og Nakamura.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer