Baggrund
Læsetid: 10 min.

Paris Hilton – en skabelon for berømmelse i de sociale mediers tidsalder

Realityprogrammets celebrity-karakter foregreb vores liv på sociale medier, hvor grænserne mellem privat og offentligt konstant er til forhandling. Valutaen hedder opmærksomhed. Og få har kapitaliseret mere mesterligt på den end ’kendt for at være kendt’-pioneren Paris Hilton, hvis enorme indflydelse understreges i Netflix-dokumentaren ’Det amerikanske meme’ og drømmer om at leve for evigt
Paris Hilton til premiere på ’Det amerikanske meme’ sammen med Instagramfænomenet Kirill Bichutsky også kendt som ’Slut Whisperer’. Dokumentaren følger en række influencers på de sociale medier, hvoraf mange fra den nuværende generation forsøger at mime Paris Hilton.

Paris Hilton til premiere på ’Det amerikanske meme’ sammen med Instagramfænomenet Kirill Bichutsky også kendt som ’Slut Whisperer’. Dokumentaren følger en række influencers på de sociale medier, hvoraf mange fra den nuværende generation forsøger at mime Paris Hilton.

Dimitrios Kambouris/Getty Images

Kultur
15. januar 2019

»Med matchende slikfarvede mobiltelefoner i stedet for tennisketsjere, er de som Venus og Serena Williams inden for den konkurrenceprægede socialsfære.«

Sådan skrev journalisten Bob Morris i 1999 i The New Yorker om Paris Hilton og søsteren Nicky, der på det tidspunkt var blot 18 og 16 år gamle.

De var forkælede oldebørn af Hilton-hotelkædens stifter Conrad Hilton og de yngste it-girls i New York. De boede i en suite på det prestigiøse luksushotel Waldorf Astoria i hjertet af Manhattan, kunne passere hvert et fløjlsreb og sætte sig til bords på enhver restaurant uden reservation.

Under opvæksten i Beverly Hills havde unge Paris drømt om at blive dyrlæge og fik ikke lov til at gå med makeup. Men da familien i 1996 rykkede til den amerikanske østkyst blev søstrene Hilton indlogeret i en bekymringsløs festkultur, og her transformerede Paris sig efterhånden til at blive inkarnationen af at være ’kendt for at være kendt’. 

I dag – godt to årtier senere – har Paris Hilton en lang række film- og serieroller, en New York Times-bestseller og et musikalbum med hittet »Stars Are Blind« på CV’et. Hun fungerer som en af de højest betalte celebrity-DJ’s i verden og står bag verdenshistoriens næststørste celebrity-parfumebrand (kun overgået af Elizabeth Taylor) foruden håndtasker, hudplejeprodukter og ure, der bærer hendes navn.

Hun har millioner af følgere, de mest passionerede kalder sig på bedste kultagtige manér for #LittleHiltons, og i dokumentarfilmen Det amerikanske meme, der havde premiere på Netflix i december, lærer vi også, at hun i øjeblikket er i gang med at udvikle et virtual reality-univers, hvor fans over hele verden vil kunne feste online og opleve hende optræde live som DJ.

»Der er en grund til, at jeg er, hvem jeg er. Jeg har allerede et eftermæle, men når man først starter, kan man ikke stoppe,« forklarer hun i dokumentaren. 

»Der er endeløse muligheder med platformen. Jeg kan virkelig kontrollere måden, folk ser mig på. Mange forstår ikke, at man skal kunne holde for evigt.«

Dokumentaren følger en række såkaldte influencers på de sociale medier og deres stræben efter at opnå og fastholde berømmelse. Mange fra den nuværende generation af internetberømtheder forsøger at mime Paris Hilton, der »satte præcedens for alle, der eksisterer i internettets like-drevne verden«, som Fabrizio Goldstein kendt som The Fat Jewish på Instagram udtrykker det. 

Den første 

Paris Hilton var blandt de første berømtheder, hvis personlige brand ikke var tilbehørssalat til en sang-, skuespils- eller atletkarriere; selve hendes person var det centrale – indpakningen var indholdet.

Det var en helt ny berømthedsgenre, kalder hun det selv; og hun foregreb en offentlighed gennemsyret af sociale medier, hvor opmærksomhed i sig selv bliver valutaen, og hvor vinderne er dem, der evner at fastholde offentlighedens flakkende blik.

Det er en evne, som man roligt kan kalde Paris Hiltons store talent – allerede fra en tidlig alder. I 2000 tog den amerikanske fotograf David LaChapelle eksempelvis en serie svært udfordrende – og nu berømte – billeder af Hilton-søstrene til Vanity Fair uden forældrenes viden. Det udløste et regulært ramaskrig.

»Jeg fik så meget ballade for det her billede derhjemme,« siger Paris Hilton i Det amerikanske meme, mens hun viser et fotografi, hvor hun står i et hvidmøbleret hotelværelse uden bh kun iført en stormasket sort nettrøje og en kort skrigpink nederdel.

Hun rækker fuck til kameraet og bider sig hårdt i underlæben. Den provokerende billedserie gav blandt andet anledning til, at magasinet GQ i 2002 bragt en syv sider lang parodiartikel om de fiktive søstre Frenchie og Dallas Marlot, hvilket skabte yderligere opmærksomhed omkring søstrene. 

»Efter den artikel, forstod jeg, at hun var et brand,« sagde Jason Moore, Paris Hiltons mangeårige manager, til CNN i 2011 – den ældste Hilton-søster havde allerede i sine teenageår etableret sig selv som gedigent stjernepotentiale, hvor mantraet lød: »Fest igennem og se dobbelt så godt ud som kvinden ved siden af dig.«

Paris Hilton var en af de første, der formåede at kapitalisere på sig selv som brand og evnede samtidig – modsat døgnfluerealitystjernerne, som de er flest – at fastholde og udvide sin celebre status.

Paris Hilton var en af de første, der formåede at kapitalisere på sig selv som brand og evnede samtidig – modsat døgnfluerealitystjernerne, som de er flest – at fastholde og udvide sin celebre status.

Carlo Allegri/Ritzau Scanpix

Berømthedernes sociale funktion

Frasen om at være »kendt for at være kendt« stammer fra historikeren Daniel Boorstins bog, The Image, der udkom i 1962 og kritiserede en kultur, der i stigende grad var domineret af underholdningsbranchens tomme begivenheder og offentlige figurer, der – tilsyneladende – ikke havde andet formål end at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Et spektakel og en udhuling af en indholdsrig og substansorienteret offentlighed; fordummende.

Selv om bogen anses for at være et hovedværk til forståelsen af den moderne berømthedsdyrkelse, er det ikke alle, der deler Boorstins dystre dom. P. David Marshall, der er professor i nye medier, kommunikation og kulturstudier ved Deakin University i Australien, hvor han forsker i berømtheder og nye kommunikationsstrukturer, mener eksempelvis ikke, at man kan afskrive berømthedernes betydning, selv om deres status umiddelbart kan synes hul. De såkaldte celebrities tjener nemlig en social funktion. 

»I enhver kultur foregår der en vedvarende debat om, hvad der er værdifuldt. Og de skift og forandringer er en af grundene til, at vi sladrer så meget om de kendte. Det er en måde at genskabe dynamikken fra en landsby, hvor alle kender alle,« siger Marshall.

Ifølge Marshall skaber de kendte – og deres gøren og laden – en fælles referenceramme for den brede offentlighed, der muliggør, at vi kan diskutere, forhandle og udvikle vores kulturelle fællesværdier uden at være begrænset til at skulle tage udgangspunkt i vores egne liv eller i dem, vi kender personligt. På den måde er det samfundsopbyggende at sladre om de kendte.

De kendte bliver en slags holdepunkter i opbrudstider.

Og derfor er det centrale ifølge Marshall ikke, hvad de kendtes specifikke professionelle håndværk er – film, musik eller mode, for eksempel – men hvordan de bliver symboler for bestemte kulturelle værdier. Og derfor er det at være ’kendt for at være kendt’ »heller ikke så bizart, når man er midt i en massiv forandring af, hvordan vi skal forholde os til hinanden i en ny verden med de sociale medier«, forklarer han. 

Det betyder ikke, at de kendte altid fungerer som moralske ledestjerner – de fungerer snarere som »variationer af karaktertyper; den gode, den onde«, letgenkendelige roller, som vi både kan spejle os selv i, forholde os til og bedømme. En art teater.

I Paris Hiltons tilfælde kom hendes berømmelse for alvor efter sin medvirken i realityprogrammet, The Simple Life, hvor Hilton sammen med den jævnaldrende celebrity Nicole Richie kæmper med at udføre basalt manuelt arbejde – et letafkodelig rolle som den forkælede overklassearving. 

»Der var et bestemt øjeblik, som Paris Hilton ramte perfekt, idet hun bevægede sig ind i reality-tv, fordi reality-tv var et af de tidligste tegn på en begyndende transformation af måden, vi forholder os til hinanden på,« siger Marshall.

Reality-tv var ifølge Marshall en slags forløber for de sociale mediers kulturbrud i kraft af dets genforhandling af, hvad der er offentligt, og hvad der er privat. Og netop derfor blev Hilton betydningsfuld. Timingen var perfekt. 

Fra Hilton til Paris

Da Jason Moore blev manager for Paris Hilton var målet at ændre omtalen af »Hilton-søstrene« til udelukkende at fokusere på den blomstrende berømthed »Paris«, »så folk kom til at tænke på hendes navn først og ikke byen«, som han sagde til CNN i 2011.

Selv om den unge arving åbenlyst havde økonomisk gunst af at være en Hilton, var familienavnet ikke noget, hun direkte lænede sig op ad.

Den begivenhed, der i stedet katapulterede Paris fra borddansene nattelivssmagsdommer i New York til globalt fænomen, var de sexoptagelser med hendes ekskæreste Rick Salomon, som under titlen »1 Night in Paris« blev lækket blot en uge inden hendes reality-tv-debut i programmet The Simple Life i 2003.

Den notoriske infrarødsbelyste video er vedholdende blevet anklaget for at være et bevidst og kalkuleret mediestunt orkestreret af Hilton selv. Men i Det amerikanske meme ser vi en grådkvalt Paris Hilton sammenligne lækagen med en »voldtægt«.

»Jeg kommer aldrig til at blive, hvad jeg kunne være blevet«, er konstateringen, da hun sætter hændelsen ind i den forståelsesramme af onlinekrænkelser, hævnporno og samtykke, som vi er blevet klogere på i de seneste år. 

Hendes muligheder for at realisere sig selv, som hun ønskede, var blevet hende frataget, men realityprogrammet The Simple Life, hvor hun gjorde rent, arbejdede på landbrug og serverede fastfood, blev alligevel en øjeblikkelig succes. Alene det første afsnit nåede ud til over 13 millioner seere båret frem af den nysgerrighed, der var blevet skabt i offentligheden om, hvem Paris Hilton egentlig var.

Og samtidig formåede hun at skabe et billede af sig selv som seriøs entreprenør; en kvinde med virksomhedssans, der overskred The Simple Life-portrætteringen af den hjælpeløse blondine.

Helt konkret fik hun varemærkebeskyttet sætningen »That’s hot«, som var hendes mantra i realityserien. Og i 2007 sagsøgte hun Hallmark for bruge sloganet på et lykønskningskort – en sag, som tre år senere endte med, at virksomheden betalte Hilton et ukendt beløb i erstatning.

Hilton fortsatte sin seksuelt udfordrende stil – blandt andet med en reklamevideo for andenrangsburgerkæden Carl’s Jr. fra 2005, hvori hun kun iført høje hæle og bikini sensuelt sæbeindsmører en Bentley, tager en stor bid af en burger og afslutter: »That’s hot« – men nu var omdrejningspunktet at udbygge brandet ’Paris’; ikke bare sjov og ballade.

Hilton og Moore studerede, hvordan aldrende rockstjernegrupper som Rolling Stones og Grateful Dead evindeligt formåede at udvide deres fanskare og tjene penge uden at udgive nyt materiale – det var nøglen til at tilhøre opmærksomhedsøkonomiens elite: Paris skulle på turné.

Ideen var at rejse så meget som muligt og betragte enhver destination som en ny scene – en ny performance, hvor hun kunne gå klædt i de lokale designeres tøj og blive fotograferet af de lokale paparazzier. Konstant i møde med nye beundrere for at holde begejstringen sprudlende og frisk. En skabelon, som hun stadig efterlever i dag med over 200 rejsedage om året.

»Jeg har været 21 år i de sidste to årtier. Det er alt sammen en del af et image, et brand og at være et produkt. Det er ligesom i filmen Groundhog Day (da. En ny dag truer). Jeg gør de samme ting, dagen er bare en anden,« siger Paris Hilton i Det amerikanske meme.

En arbejdsmoral og en succes, der ifølge Anne Jerslev, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, ikke kun er imponerende, men også særegen:

»Paris Hilton er det tydeligste eksempel på den tendens, som vi finder omkring celebrities – ikke mindst muliggjort af de sociale medier – nemlig, at de på én gang bliver en vare i sig selv og samtidig producerer varer. Celebrity-kapital i dag måles først og fremmest graden af opmærksomhed – det er det, der knytter værdi til en celebrity.«

Dybere end på TV

Paris Hilton var således en af de første, der formåede at kapitalisere på sig selv som brand og evnede samtidig – modsat døgnfluerealitystjernerne, som de er flest – at fastholde og udvide sin celebre status.

Realityfjernsynsprogrammerne foregreb som nævnt tidligere det kommunikationsnybrud, der for alvor slog igennem med sociale mediers, hvor massernes forhold til de kendte i stigende grad baserer sig på også at kende til deres privatliv (frokost-, fest- og gymnastikbilleder).

Også her skilte Paris Hilton sig ud. Ifølge Anne Jerslev lykkedes hun nemlig med at blive tilsyneladende selvudleverende uden at forfalde til at fremstå dagligdagsalmindelig.

»Det, der er sket med udviklingen af de sociale medier, er, at fokus har flyttet sig fra det ekstraordinære til det ordinære. Paris Hilton skiller sig her ud i kraft af sin ekstremt glamourøse selviscenesættelse i snart to årtier – hun har ikke bevæget sig hen mod det ordinære. Og det er måske en af forklaringerne på, at hun vedvarende har kunnet holde sig populær – hun er så glamourøs og ekstraordinær, at det i sig selv er interessant,« siger Anne Jerslev.

Historien om Paris handler selvfølgelig også om, hvordan hun i 2007 blev fængslet for spirituskørsel; noget med chihuahuaer; hendes op- og nedture med sin tidligere assistent Kim Kardashian, der byggede sin berømmelse efter Hiltons skabelon; og hvordan hun sammen med Britney Spears uretmæssigt har forsøgt at tage æren for at have opfundet selfien. Og meget andet støj. Men det, der står tilbage er, at hun grundlæggende har mestret den performative kunst at blive set i det offentlige rum.

I Paris Hiltons hjem i Beverly Hills hænger der et stort mosaikfotografi af hende ansigt lavet af hundredvis af mindre egne ansigtsportrætter.

Et interessant symbol af (mindst) to grunde: Dels virker det som en repræsentation for de mange masker, hun evner at optræde med – fra teenagefotomodel til realitystjerne til DJ. Dels refererer billedets popartede udtryk tydeligt til Andy Warhol – en ven af familien, der, da Paris Hilton var blot to år gammel, spåede at hun ville blive en stjerne. Og dét fra manden, der snakkede om femten minutters berømmelse. Næppe tilfældigt, at hendes livslange forbillede er Marilyn Monroe, der også både levede for og blev knækket af offentligheden. Men som måske mest af alt følte sig misforstået. 

»Hvad er den største misforståelse omkring dig?« blev Paris Hilton for nylig spurgt på den amerikanske TV-kanal CBS.

»Den største misforståelse er, at jeg er en dum blondine. Folk, der har set The Simple Life antager, at jeg også er sådan i virkeligheden. Men jeg opfandt den figur for at underholde i et fjernsynsprogram. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så stor en succes, at jeg ville blive nødt til at spille den karakter i fem år. Jeg er en genert person, så nogle gange glider jeg tilbage i rollen, hvor min stemme bliver meget lys,« svarede Hilton.

»Men når jeg snakker med min normale stemme, bliver folk overrasket, fordi den er meget dybere end på TV.«

Dokumentarfilmen ’Det amerikanske meme’ er instrueret af Bert Marcus og kan ses på Netflix.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Frasen om at være »kendt for at være kendt« stammer fra historikeren Daniel Boorstins bog, The Image, der udkom i 1962 og kritiserede en kultur, der i stigende grad var domineret af underholdningsbranchens tomme begivenheder og offentlige figurer, der – tilsyneladende – ikke havde andet formål end at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Et spektakel og en udhuling af en indholdsrig og substansorienteret offentlighed; fordummende."

Og siden 1962 er det kun blevet værre og værre.
Reality-stjerner og 'influencers' kunne bruge deres betydelige rækkevidde til at råbe vagt i gevær omkring alskens katastrofale følger af den bevidstløse forbrugerisme. Istedet er de ikoniske oppebærere af den eskalerende vækst og konkurrencesamfundet, reflekterede i deres eget selvbillede, men ureflekterede i tankegangen. Man fristes til at konkludere, at det i sig selv er en kvalitet at spejle oppustet glitter i en endeløs parade af anal stupiditet.

Berith Skovbo, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Johanna Haas, Dina Hald, Katrine Damm, Birgit Luxhøj, Jan Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra DR forlyder det idag, at en anonym Instagram-bruger har lagt et billede op med det formål at overgå Kylie Jenner, (et af de famøse medlemmer af Kardashian-klanen) med flest likes.
Det er lykkedes til overmål.

Billedet er af et ganske almindeligt, brunt hønseæg ;-)

Jan Jensen, Berith Skovbo og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Paris Hilton er ikke mere den celebrity-frontfigur hun var dengang i 90erne i USA og resten af verden, hun er for laengst overhalet af andre, som Eva naevner...

Paris Hilton er vel den kvindelige reality-stjerne som kommer Trump tættest. Hvem kunne finde på et TV-show, sendt på de mest inferiøre tv-kanaler verden over, hvis idé er at deltagerne skal konkurrere og ofte gøre modbydelige ting mod hinanden, for at blive Paris bedste ven!? Eller hvem smører sin navn ud over så mange dippedutter som muligt uden at være det mindste interesseret i tingene? Og hvem lader sex-smuds flyde til medierne, lige før de skal entre scenen....

Brian W. Andersen

@ Maria Dam

Det var nu i 00'erne at Paris Hilton opbyggede sin berømmelse og hendes helt store gennembrud kom med TV-serien "The Simple Life", der havde præmiere i 2003. Den succes blev fulgt op med biroller i film og populære TV-serier, samt en optræden i Eminems musikvideo til "Just Lose It". Alt sker næsten samtidigt. 2003 var også året hvor Rick Salomon "lækkede" sexoptagelserne af ham selv og Paris Hilton, hvilket medførte at Paris Hilton blev årets mest googlede celebrity. En placering der blev opretholdt året efter, hvor RLD udgav optagelserne som en celebritypornovideo under titlen "1 Night in Paris".

På tværs af alle disse ting holdt hun fast i sin "dum blondine"-rolle, men man skal være pænt naiv for at tro at hun virkelig er så dum som hun oftest spiller, fordi ikke engang farmands penge kunne have købt en rådgivning god nok til den timing hun havde i sin medieeksponering, og selv hvis de kunne, så ville det stadigt have krævet hendes samtykke og tilstedeværelse på de rigtige tidspunkter, hvilket også kræver beslutninger.

Måske har der også været noget held i hendes timing eller måske hun har haft adgang til noget forhåndsviden fra sit sociale netværk, men uanset årsagen, så er timingen noget nær perfekt ift. udviklingen indenfor digitale medier. Onlinechat-kulturen der voksede i anden halvdel af 90'erne var blevet lidt træt og søgte nye veje, EMS-samarbejdet med Nokia og Sony-Ericson i front gjorde sms til mere af en platform for samtale end bare korte beskeder og fremkomsten af hostede bloggingværktøjer i perioden 1999-2004 gjorde blogs til den næste store ting. Paris Hilton var blandt de første til at bruge alle disse nye muligheder, en tendens hun fortsatte i de kommende år, hvor Facebook så dagens lys i 2004 og Youtube året efter. Da "The Simple Life" kørte sin sidste sæson i 2007 var Paris Hilton stærkt stede på alt hvad der kan betegnes som et medie og brugte det koordineret til at brande sit navn. Et brand som undervejs er blevet til 19 hele produktlinjer og en butikskæde.

Du og Eva har da ganske ret i at andre senere har opnået større succes med samme eller nyere tilsvarende metoder, men de har også haft nogle pionerer at kigge tilbage på, hvoraf Paris Hilton nok er den største. Jeg vil ikke just påstå at jeg er glad for hendes bidrag til at gøre "berømt for at være berømt" til et af nutidens største fænomener, men jeg kan til dels tilgive hende dette, fordi hun på en forbavsende stilfærdig måde bruger store dele af sin indtjening på en lang række af meget fornuftige velgørenhedsprojekter. Det ville være rart hvis alle dem, der er fulgt i hendes fodspor, også fulgte den adfærd, men så heldige har vi desværre ikke været.

@ Jan Skovgaard Jensen

Er det ikke lidt en selvfølge at Paris Hilton er den kvindelige reality-stjerne som kommer Trump tættest? Hun er barndomsveninde med Ivanka Trump og er kommet i Trump-residensen siden hun var 12 år. Hendes modelkontrakt var med T Management, der er ejet af Trump. Hendes TV-show "The Simple Life" er endda skabt imens Trump forhandlede om at lave "The Apprentice". Hun støttede da også hans kandidatur da han stillede op til præsidentvalget, omend hun senere trak sin støtte da Trumps adfærd blev for rabiat og racistisk. Jeg ville anse det for meget mærkeligt hvis disse to tidlige reality-stjerner ikke havde haft en afsmitning på hinanden.

P.S. Til begge: Ja, jeg har researchet Paris Hilton igennem flere år. Hun er interessant både som kulturfænomen og som person, og hvad sidstnævnte angår, så er hun trods sin enorme medieeksponering stadig noget af et mysterie. Det svært at se hvor rollen som Paris Hilton stopper og personen Paris Hilton starter.

Eva Schwanenflügel

Brian, godt at se dig tilbage i spalterne.
Du har da været væk et langt stykke tid?
Forhåbentlig har det været fordi du er ved at skrive din bog :-)

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Desværre nej. Det, der skulle have være en kort indlæggelse i starten af november, førte til en såkaldt utilsigtet hændelse og efterfølgende komplikationer, så jeg har slet ikke været hjemme endnu og kommer det først om et par måneder. Lige nu er jeg reelt handicappet og resten af 2019 kommer til at gå med at blive repareret så godt som muligt. Skrivetid har jeg ikke og får ikke meget af, men der kommer nok en kommentar i ny og næ, og jeg tog lige emnet her som en let starter til at komme tilbage i debatterne. Derefter bliver det social og sundhedsemner, der får hug og man kan roligt sige at jeg lige har fået opgraderet min viden om system Danmark med helt nye vinkler. Det så ikke lige sådan jeg havde ønsket at foretage min research. ;)

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Åh nej, Brian - også du..
Der er flere i min omgangskreds, der også er ramt af det såkaldte sundhedssystem :-(
Forhåbentlig har du i udsigt at blive helt og fuldt helbredt, men ved hvor meget man skal gå igennem før det måske bliver nogenlunde godt igen.

Med statsministerens nye sundhedsreform på tapetet, ser jeg frem til dine analyser og 'hug' til social -og sundhedsområdet.

Og rigtig god bedring med genoptræningen :-)