Nyhed
Læsetid: 5 min.

Stor kritik af at Filmskolen skal uddanne færre instruktører: »Man skærer den kunstneriske åre væk«

Den Danske Filmskole skal beskære antallet af instruktørelever med en tredjedel. Beslutningen møder skarp kritik fra instruktørernes interesseorganisation, som frygter, at det vil føre til mere ensartede film
Forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl (her under arbejdet med filmen ’Idealisten’), mener ikke, at man ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal kan afgøre, at der uddannes for mange instruktører. Arbejdslivets sammensætning er ikke sammenligneligt med skolens andre fagretninger.

Forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl (her under arbejdet med filmen ’Idealisten’), mener ikke, at man ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal kan afgøre, at der uddannes for mange instruktører. Arbejdslivets sammensætning er ikke sammenligneligt med skolens andre fagretninger.

Christian Klindt Sølbeck

Kultur
17. januar 2019

I denne uge var der sidste frist for ansøgninger til Den Danske Filmskoles instruktøruddannelser.

Hundredvis af aspirerende filmmagere har sendt deres hjemmelavede film af sted i håb om at slippe igennem nåleøjet og blive en af de få udvalgte, der begynder på den prestigefyldte skole til sommer.

I fremtiden bliver konkurrencen endnu skrappere. Den Danske Filmskole har nemlig fået besked på at beskære antallet af instruktørelever med en tredjedel.

»Kulturministeriet har meddelt, at vi skal reducere antallet af instruktørstudiepladser. Det er ikke en beslutning, vi har truffet. Det er noget, der har ligget i kortene længe, og det er helt i tråd med, hvad der sker på en lang række andre uddannelser,« siger Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann.

Hun hæfter sig ved, at Filmskolen får mulighed for at omfordele studiepladserne til andre uddannelser. Men hun ærgrer sig over, at hun fremover skal optage færre instruktører.

»Jeg synes, det er en virkelig alvorlig beslutning,« siger rektoren.

»Det er noget, som ikke kan undgå at få konsekvenser, både for hvordan vi indretter vores uddannelser og for filmmiljøet som helhed. Det er helt afgørende, at filminstruktører også fremover bliver en central kunstnerisk kraft, som kan være med til at sætte en dagsorden.«

Hos Danske Filminstruktører er forkvinde Christina Rosendahl meget bekymret over beslutningen.

»Vi synes, det er et seriøst, alvorligt problem. Det virker, som om man er i gang med at skære den kunstneriske åre i dansk film væk, når man dimensionerer uddannelsespladserne ned,« siger filminstruktøren, der fortæller, at foreningens bestyrelse skal diskutere spørgsmålet og overveje, hvad man kan gøre for at lægge pres på Kulturministeriet.

For høj ledighed

Den Danske Filmskole har tre instruktøruddannelser (fiktion, dokumentar og animation), som hver optager seks elever hvert andet år. Det svarer til ni nye instruktører om året i snit – et tal der i fremtiden vil blive reduceret til seks.

Forklaringen fra Kulturministeriet er, at ledigheden er for høj blandt de instruktører, der kommer ud af skolen. Af Filmskolens seneste årsrapport fremgår det, at instruktørerne har den højeste ledighed blandt skolens elever.

»Filmskolen deler vilkår med alle andre kunstneriske uddannelser. Tallene bliver trukket fra Danmarks Statistik, og det er den samme måde, det bliver opgjort på alle steder. Det er politisk besluttet, at det er sådan, man opgør de ledighedstal,« siger Vinca Wiedemann.

Instruktører med iværksætterliv

Flere uddannede filminstruktører har dog svært ved at genkende billedet af de mange arbejdsløse i deres fag.

De oplever, at der er stor efterspørgsel efter deres evner, og de mener ikke, det giver mening at bruge standardiserede ledighedstal til at måle relevansen af et fag, der som instruktørgerningen er præget af freelancearbejde og lange, ofte ulønnede udviklingsforløb.

En af dem er Christina Rosendahl, der selv er uddannet fra den alternative filmskole Super16: 

»Instruktørerne har et andet arbejdsliv end de andre fagretninger, fordi vi har et liv som iværksættere, hvor det er os, der skal initiere projektet. I denne første idéfase er vi meget sjældent lønnet. Vi skal selv finansiere arbejdet med at skrive ansøgninger til Filminstituttet, som er et meget tidskrævende arbejde, der kan tage op til et halvt år, fordi konkurrencen er så hård,« siger forkvinden for Danske Filminstruktører.

»En klipper kan derimod komme ud fra Filmskolen, blive ansat på en tv-serie og få løn fra dag ét. Sådan er det ikke for instruktørerne, og derfor er der et mørketal, som man må tage hensyn til,« fortsætter hun.

Production design på skemaet

Rektor Vinca Wiedemann siger, at Filmskolen har forsøgt at sælge det budskab til politikerne.

»Skabende kunstnere har generelt større ledighedsperioder end andre, og det er Kulturministeriet fuldt oplyst om. Det er ikke kun noget, vi går ud og siger, det er der rigtig mange andre på kulturområdet, der siger. Og det har vi bestemt også gjort,« lyder det.

Kulturminister Mette Bock mener, at »der kan være meget sandhed« i instruktørernes argument. Men: 

»Samtidig kan vi se en efterspørgsel på production design og scenografi, som vi også er nødt til at være lydhøre over for,« siger ministeren.

Hun håber, at to af de tre ’tabte’ instruktørpladser kan blive konverteret til Filmskole-uddannelser i netop de to fag, efter at Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering nedlagde deres production design-uddannelse i 2017.

Det virker absurd

Men ifølge Christina Rosendahl er der brug for filminstruktører som aldrig før. Hun er overbevist om, at det nye dimensioneringskrav vil skade mangfoldigheden og diversiteten i dansk film.

»Vi har brug for at udvikle mange forskellige stemmer i dansk film. Vi vil gerne have både en Lars von Trier og en Paprika Steen, og vi vil gerne både vinde priser og sælge billetter og udvikle filmsproget og sætte en dagsorden. Den diversitet vil blive mindre, og vi vil få færre og mere ensartede film i sidste ende,« siger hun og fortsætter:

»Når mediebilledet eksploderer, og streamingtjenesterne propper milliarder af dollar ind i alle mulige ting, virker det absurd at skære ned på dem, som er kernen i den proces.«

Kulturminister Mette Bock vil ikke forholde sig til kritikken fra Danske Filminstruktører.

»Den må de selv argumentere for. Jeg må sige, at jeg synes, vi lytter – også til at der er nogle behov, som vi lige nu har svært ved at opfylde inden for production design og filmscenografi,« gentager hun.

Fremtidens instruktører

Kulturministeriets dimensioneringskrav kommer på et tidspunkt, hvor Den Danske Filmskole i forvejen står over for store omvæltninger, og der er opstået en voldsom konflikt mellem Vinca Wiedemann på den ene side og eleverne og filmbranchen på den anden.

Filmskolen skal som alle andre uddannelser akkrediteres. I den forbindelse ønsker rektoratet – trods ihærdig modstand fra både nuværende og tidligere elever – at omdanne den fireårige kunstskole til en femårig kunstnerisk bachelor-/kandidatuddannelse og gå over til årligt optag.

Derfor har kulturminister Mette Bock bedt Filmskolen om at undersøge, hvordan man bedst tilrettelægger instruktøruddannelsen i fremtiden.

»Jeg har bedt Filmskolen om at lave en analyse af, hvordan fremtidens instruktører bedst kan uddannes, for vi ved, at instruktørerne i dag bevæger sig mere frit på tværs af genrer, formater og tidligere faggrænser,« lyder det.

Den analyse ventes færdig i efteråret.

Dimensioneringskravet træder tidligst i kraft i 2020. Det får altså ingen betydning for de mange håbefulde filmmagere, der netop har søgt en af de få – og snart endnu færre – instruktørpladser på Den Danske Filmskole.

Serie

Kampen om Filmskolen

Siden sin tiltræden i 2014 har Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, villet fremtidssikre skolen og dens elever. Men hendes tiltag har længe mødt stor kritik fra både størstedelen af eleverne og filmbranchen. I midten af november eskalerede situationen. Eleverne blokerede skolen med det formål at få deres rektor afsat, hvilket lykkedes d. 22. november. Information følger kampen om ’verdens bedste filmskole‘.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Politikerne er jo ved at nedbryde det arbejdsmarkedssystem, der ellers har tjent os godt som sikkerhed for, at folk kunne opretholde deres erhverv.

Christian Monggaard

I den trykte udgave af artiklen får man det indtryk, at Christina Rosendahl er uddannet på Den Danske Filmskole. Det er hun ikke. Hun er uddannet på den alternative filmskole Super16. Det er rettet i ovenstående.

Er det god statistisk praksis at lave statistik på kun en gruppe af 30 mennesker? Uden at tage højde for sygdom, barsel eller "investerede timer". Rektor citerer denne statistik ukritisk. Ministeriet bruger den som begrundelse. Hvad ville en statistiker sige? Det er mit gæt at der er en ret stor usikkerhed forbundet med den. Jeg kan ikke tro, at hverken rektor eller ministeriets embedsmænd ikke ved bedre. Skærer man ned til ti mennesker vil det jo aldrig forbedre statistikken, blot gøre den endnu mere usikker. Jeg ved, at rektor er blevet gjort opmærksom på denne statistiske usikkerhed, og at statistikken ikker er repræsentativ for realiteterne i branchen. Det er et stort demokratisk problem, at så store beslutninger beror på så usikkert grundlag, og at man bevidst fortier det overfor offentlighed og beslutningstagere og ikke er interesseret i et nuanceret billede. Det er et demokratisk problem, at man ikke er ærlig, men fastholder at det er beskæftigelse det handler om, når det åbenlyst er så faglig sjusket begrundet. Jeg håber at information vil følge op på denne artikel og stille spørgsmål ved om man fortsat an have tillid til rektor og embedsfolk i denne sag.

Runa Lystlund

Der har altid været relativ stor ledighed blandt filmmagere og skuespillere og det bliver det ved med at være. Lykken skifter hele tiden i denne branche, som i mange andre kunstneriske brancher.

Det er med sportsudøvere og kunstnere. Des flere, des større chance er, at nogle bliver dygtige.

Kunst kører ikke kun efter markedskræfternes principper. Så havde vi ikke haft Van Gogh, hvis bror købte de fleste af hans billeder.

Selv om man ved udvælgelsen af dygtige unge mennesker, vælger dem man tror er de bedste, er det sådan, at nogle studerende er dygtige i starten og går senere i stå, nogle udvikler et talent senere i studiet og nogle ganske ganske få er eminente fra start. Det kan man som en skole ganske enkelt ikke se, før end efter et godt stykke tid. Nogle udvikler ligefrem deres store talent efter, at de har forladt uddannelsesinstitutioner. Nogle gør det uden uddannelse f.eks. maleren Kikeby.

Jeg har undervist på en kunstnerisk skole i mange år og mine ord er begrundede af mange års erfaring, både på skolen og i selve faget, efterfølgende.

Vi har tilsyneladene ikke nogen indsigtsfuld kulturminister, selv om hun er uddannet indenfor det samme, men nærmere en økonomisk administrator.

Der er løbet markedskræfter og LA i Mette Bock og DF hader alt, der ikke er middelmådigt og alt det, det er anderledes.

*tillid til embedsfolk og kulturministeriet skulle der stå.

Runa Lystlund

Rettelse
Det er således med sportsudøvere og kunstnere, des flere, des større chance er der, at at nogle bliver dygtige.