STRÆKLAGNER! DE KAN DA IKKE FOLDES!? Joh ...

... hvis du åbner dit hjerte for Netflix’ nye oprydningsguru Marie Kondo, så kan du, erfarer kulturredaktionen, som i denne uge også har optur over en postkapitalistisk variant af Netflix, verdens mest elskede æg på sociale medier, tidens mest sete musikvideo, Toto i ørkenen for evig og altid. Og Gøg og Gokke, selvfølgelig
Den japansk oprydningsekspert Marie Kundo afslører i et afsnit af sin tv-serie på Netflix, hvordan man folder et stræklagen.

Den japansk oprydningsekspert Marie Kundo afslører i et afsnit af sin tv-serie på Netflix, hvordan man folder et stræklagen.

Denise Crew/Netflix

Kultur
18. januar 2019

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Kundo kan folde stræklagner!

Kulturredaktøren bad avisens fremmeste ekspert i rod, Anna von Sperling, skrive en opslagstavletekst om den hypede japansk oprydningsekspert Marie Kondo, der er blevet verdenskendt med en tv-serie på Netflix, hvori hun opfordrer til dagligt at takke sit hjem og kun beholde ting »that sparks joy«.

Sperling lagde an til at udgyde en spydig lille tekst om andre kvinder, der viser billeder af deres pænt foldede underbukser på Facebook – og så naturligvis supplere med en politisk overbygning med noget om konsumsamfundet.

Men så var det, at hun stødte på chefredaktøren i kantinen.

Han kunne fortælle, at man i et afsnit af Tidying Up with Marie Kondo lærer, hvordan man folder stræklagner. STRÆKLAGNER! DE KAN DA IKKE FOLDES!? Joh, nu skal du høre: Man lægger lagnet på gulvet, folder to sider mod hinanden så de mødes, vender det om og gør det igen, og pludselig har man den fineste firkant af frotté, der spreder glæde.

Venstrefløjspropaganda a la Netflix

Filmkollektivet Means of Production, der stod bag det nyvalgte demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez’ virale valgkampsvideo op til det amerikanske midtvejsvalg sidste år, er snart klar med et nyt projekt: Means TV. En »postkapitalistisk abonnementsbaseret streamingservice«, som de kalder det over for magasinet Jacobin; en slags Netflix for venstreorienterede.

Sidste år producerede kollektivet både videoer for Yanis Varoufakis’ og Bernie Sanders’ fællesinitiativ Progressive International og ved markeringen af Democratic Socialists of Americas medlem nummer 50.000. Nu vil de kapitalisere på rygvinden ved at stifte »et netværk, der skaber originalt indhold og køber indhold fra andre, som er på linje med vores værdier«.

Se eller gense Alexandria Ocasio-Cortez’ valgkampsvideo, som blev produceret af Filmkollektivet Means of Production.

Skulle man være i tvivl om, hvilket værdier der er tale om, kan man jo enten vente på, at streamingtjenesten bliver gratistestet i løbet af foråret, eller overveje, hvad mon en »samarbejdsplatform for socialistiske forfattere, filmmagere, komikere og entertainere« har at byde på.

Gøg & Gokke vender tilbage

Kulturredaktionens filmredaktør elsker Gøg & Gokke, de to amerikanske komikere, der gjorde alverdens biograflærreder og tv-skærme usikre fra slutningen af 1920’erne og frem til 1940’erne. De havde en fantastisk sans for timing og fysisk komik, som de tog med sig fra stumfilmen og siden supplerede med lyd, tale og ikke mindst skønsang.

De var og er i en klasse for sig, og selv om man ikke ser meget til dem på tv, er der rig mulighed for at opsøge dem på dvd, Blu-ray – eller YouTube. Til april er vi nogle, der glæder os pænt meget til den danske premiere på Jon S. Bairds Stan & Ollie, der handler om venskabet mellem Gøg & Gokke – eller Stan Laurel og Oliver Hardy, som de egentlig hed.

Filmen foregår i 1950’erne, hvor Gøg & Gokke ikke længere er så populære og derfor drager på en turné i Storbritannien. De bliver dog svigtet af publikum, og det resulterer i en konflikt mellem de to gamle venner.

Steve Coogan og John C. Reilly spiller hhv. Laurel og Hardy – Gøg og Gokke – og det skulle de efter alt at dømme gøre virkelig godt. Stan & Ollie har nemlig haft premiere i England og USA, og både anmeldere og publikum er glade. Og det er filmredaktøren også allerede.

Ægget kom før stjernerne

18,3 millioner likes fik verdens mest likede instagrambillede, da den amerikanske SoMe-dronning og realitystjerne Kylie Jenner annoncerede navnet på sin datter, Stormi Webster, i februar sidste år. Nu er Jenner og datter blevet overgået. Af et æg!

Billedet blev slået op den 4. januar. Bare ni dage senere var det lykkedes at indhente 27,1 millioner likes. En ukendt bruger under navnet world_record_egg lagde opslaget op med ordene: »Lad os sætte verdensrekord sammen og få det mest likede opslag på Instagram og slå den nuværende verdensrekord, som Kylie Jenner har. Vi kan gøre det!« 

Og så stod verden åbenbart sammen og likede løs. Internettet er et mærkeligt sted.

Det bedste en mand kan blive

Barbergrejsmærket Gillettes slogan »The Best a Man Can Get« er de sidste 30 år blevet sunget i diverse reklamefilm, der på tæt hold skildrer barberingen af markante kæbepartier. I mandags zoomede Gillette (hvis markedsandel er dalende) rimelig meget ud og tog nutidens maskulinitetsbegreb op til revision i en ny reklamefilm.

Mens lydsporet refererer til #MeToo-bevægelsen, ser man mænd se sig selv i spejlet. Ikke for at barbere sig, men for at gøre op med den giftige form for maskulinitet, der undskylder bølleadfærd og seksuel chikane med, at »boys will be boys«.

En parade af mænd står ret bag hver deres grill, mens to drenge slås for sjov foran dem, indtil én af dem griber ind og siger: »Drenge, det er ikke sådan, vi behandler hinanden«.

Reklamefilmen har vakt protest. Nogle føler sig talt ned til. Andre ser den som et forsøg på at stigmatisere mænd, der godt kan lide at grille, eller drenge, der godt kan lide at slås – eller bare mænd som sådan. Som en YouTube-bruger bemærker: »Der var ikke nogen, der klagede over giftig maskulinitet, da vi reddede verden fra nazisterne.«

Poppens (nære) fremtid er spansksproget

Verdens mest brugte musikkilde er YouTube. Og i en liga helt for sig på YouTube er Luis Fonsis hit »Despacito feat. Daddy Yankee«. Med næsten seks milliarder views ligger den to milliarder foran nummer to, den rødt pubesbehårede albinoflødebolle Ed Sheerans »Shape of You«.

Det spansksprogede hit af reggaetonvarianten (kendetegnet ved en tungt hængende synkoperet rytme) tog hele verden med storm i 2017 og kickstartede en enorm interesse for spansksproget pop i 2018.

Blandt sidste års reggaetonstjerner var Ozuna, Natti Natasha, Bad Bunny, Maluma, gode gamle Shakira og igen Luis Fonsi. Men hen mod slutningen af 2018 møvede franske DJ Snake sig ind med »Taki Taki«, som stadig i skrivende stund ligger helt i toppen på YouTube.

Hittet er udstyret med et potent vakuumbeat og en syntetisk fløjtende melodi. Den ledsages af en video filmet i noget, der ligner en futuristisk vulkan i løbetid og en jungle af plastik. Og den får »Despacito« til at lyde og se ud som sentimental sødsuppe fra en svunden tid.

Snake har allieret sig med tre gæstestjerner. Lige nu er rapdronningen Cardi B uundgåelig, mens Ozuna er en stensikkert sælgende ambassadør for reggaeton og Selena Gomez bidrager med Britney-kælen sang.

Hvad har de tre tilfælles? At de alle er af spansksproget afstamning, og at de alle rapper/synger på spansk i sangen. Altså paraderer de alle tre stolt deres rødder. Og det virker: »Taki Taki« har pt. nydt 903 millioner views og forventes at ramme milliardmilepælen 31. januar.

Jep, poppens (nære) fremtid er (stadig) spansksproget.

Totos ’Africa’ i al evighed

Hvordan kan det være, at Totos 1982-hit »Africa« i 2017 var den mest streamede sang på internettet? Og at det denne onsdag formiddag, hvor kunstredaktøren finder musikvideoen på YouTube, har haft 442.457.401 visninger? Næppe på grund af musikvideoen – en kitschet fortælling om det civiliserede Vesten og det vilde Afrika, hvor bandet spiller det melodiøse softrockhit oven på en bog med titlen Africa.

Den unge afrikansktyske kunstner Max Siedentopf har taget konsekvensen af succesen og skabt en lydinstallation på basis af solcelleenergi i en ørken i Afrika, så hittet kan spille non-stop i al evighed i de, ifølge kunstneren, rette omgivelser. »Nogle lokale elsker den, andre synes, det er den værste lydinstallation nogensinde, og det synes jeg er en stor kompliment«, udtaler kunstneren til BBC.

I forhold til nogle af de verdensberømte land art-værker i andre ørkner – for eksempel James Turells Roden Crater i Arizona-ørkenen, som reelt vil kunne stå i århundreder, fremstår Sidentopfs lydinstallation da også mest af alt som en hul gimmick. Til gengæld er han kommet i aviser verden over for at lukrere på et let kitschet 1980’er-nummer, uden at komme tættere på hvorfor det mon til stadighed hitter så eksplosivt.

Hvis du skulle have glemt, hvordan »Africa« lyder, så får du den her.

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Tagesen

Er der en, der så har et tip til hvordan man lægger et faconsyet lagen med elastik i kanterne pænt sammen? Der er tale om et 180x200cm faconlagen.

Jeg venter...

Peter T, der står faktisk hvordan i artiklen ovenfor. Det er bare at prøve det af.

Marie Jensen

Et lidt sent svar. :) Men der er stor forskel på stræklagner og faconsyede lagner. Stræklagner krøller man sammen og gemmer væk.