Læsetid: 14 min.

Vævekunst, man får lyst til at nærme sig, røre ved og læne sig mod

Vi tilbringer det meste af vores liv i tæt kontakt med stof: tøj, sengetøj, duge, telte, håndklæder, viskestykker. Tekstiler er både sprog og ikke sprog, funktion og fortælling og nærmest så tæt på os, at de føles som en del af kroppen. Materialet i sig selv er så fuldt af potentiale. Forfatter Ida Holmegaard skriver fra London om vævekunst og en af tekstilkunstens pionerer, Anni Albers
Anni Albers i sin vævestue på Black Mountain College i 1937.

Anni Albers i sin vævestue på Black Mountain College i 1937.

Tate Modern

11. januar 2019

Det første, man som besøgende møder i den store retrospektive udstilling af tekstil- og billedkunstneren Anni Albers’ værker på Tate Modern i London, er en væv. En næsten kvadratisk træramme, som holder forskellige bevægelige dele på plads: pedaler, de udspændte tråde, mange lag af opretstående trådrammer, der adskiller og løfter forskellige dele af arbejdet.

Den ligner et lille orgel eller et cembalo, tydeligvis systematisk opbygget, men med en mekanik, der alligevel ser utroligt kompliceret ud. Et stykke stof er ved at tage form i væven, skytten ligger fremme. Som væver sidder man ofte inde i maskinen og arbejder, omgivet af den.

Jeg går flere gange rundt om væven, forsøger at regne den ud. På skiltet på væggen står der, at de grundlæggende væveteknikker stort set ikke har ændret sig i flere tusinde år. Tråde, der løftes og sænkes, over og under hinanden, over og under igen.

Anni Albers (1899-1994) brugte væven i sit arbejde som billedkunstner. I sin bog On Weaving (1965) skriver hun om at være optaget af, hvad væven selv vil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Runa Lystlund
  • Lise Lotte Rahbek
Maj-Britt Kent Hansen, Runa Lystlund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Sikke en dejlig artikel, hvor jeg både mindes det at bo i London og det at have en væv.

Min arvede væv står på loftet. Under en flytning gik der kludder i trådene. Og min eneste bedrift indtil det tidspunkt var et pudebetræk med brun-hvide striber. Hvor mon det er nu? På Tate?

Næppe.