Læsetid: 11 min.

Webserien er vejen frem for eksperimenterende tv

Webserien har allerede været her i nogle år, men med serier som Doggystyle og Vild sommer på DR TV og TV 2 Play er den virkelig begyndt at bide sig fast i det danske publikum. En række aktører på området fortæller om de muligheder og friheder, webformatet tilbyder
»Vi kan hele tiden ændre i planen. Det er mig og Julie, der sammen med de folk, der arbejder på settet, beslutter, hvordan vi gør. Det gør det enormt effektivt,« fortæller Jesper Zuschlag, der her ses under optagelserne til et nyt afsnit af serien 29 med seriens medskaber Julie Rudbæk (tv) og skuespiller Amalie Lindegaard (th)

»Vi kan hele tiden ændre i planen. Det er mig og Julie, der sammen med de folk, der arbejder på settet, beslutter, hvordan vi gør. Det gør det enormt effektivt,« fortæller Jesper Zuschlag, der her ses under optagelserne til et nyt afsnit af serien 29 med seriens medskaber Julie Rudbæk (tv) og skuespiller Amalie Lindegaard (th)

Peter Nygaard Christensen

11. januar 2019

»Det er lækkert, det er skønt, det er fredag aften og værsgo.«

Det er egentlig fredag formiddag. Det er småkoldt i kælderen på Vesterbro, og udenfor er vejret gråt og vådt. Jesper Zuschlag sidder bag monitoren i rollen som instruktør under dagens optagelser til tredje sæson af webserien 29.

På den anden side af kameraet sidder Julie Rudbæk. »Han spiser bare så langsomt,« siger karakteren Julie i frustration over den nye kærestes spisevaner til veninden Laura, spillet af Amalie Lindegård, imens hun selv stopper munden med en rød bøf, der dog er blevet noget kold af at have stået og ventet i kulissen den sidste times tid.

29 handler om venneparret Jesper og Julie, spillet af Zuschlag og Rudbæk. Når den ene står foran kameraet, står den anden bag det.

Sammen har de udviklet, skrevet og instrueret webserien 29, hvis anden sæson netop er blevet nomineret til Robert Prisen i kategorien ’Årets korte tv-serie’, og som til marts udkommer med sin tredje sæson hos teleselskabet YouSee.

Serien tager udgangspunkt i 30-årskrisen, hvor den ene halvdel af vennegruppen er vordende forældre, og den anden fester rundt i singlelivet, og ingen virkelig føler, at de er rigtig voksne endnu.

For Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag var det en tematik, der ikke var andre, der havde lavet tv om før. Enten var det komedier om folk i starttyverne eller dramaer om præstefamilier og statsministre.

Første sæson kunne ses fra maj 2018, og det var vigtigt for Rudbæk og Zuschlag, der tidligere har lavet indhold til DR, at serien ville blive bredt tilgængelig, så selvom afsnittene i de første uger lå eksklusivt på YouSees hjemmeside, blev de efterfølgende lagt ud på YouTube, hvor første afsnit er blevet set næsten 60.000 gange, foruden det ukendte antal seere, der har set det gennem YouSee.

Senere fortæller de over en kop kaffe, at det tager dem omkring et halvt år at producere den otte afsnit lange sæson fra skriveproces til det endelige produkt. De står selv for både garderobe og makeup, og når Zuschlag og Rudbæk er inde over det hele lige fra manus til skuespil og instruktion, er der kortere fra problem til løsning.

»Vi kan hele tiden ændre i planen. Det er mig og Julie, der sammen med de folk, der arbejder på settet, beslutter, hvordan vi gør. Det gør det enormt effektivt,« fortæller Jesper Zuschlag.

Det er en af webformatets styrker, at produktionen er både mere effektiv og ofte billigere end fiktions-tv produceret til traditionelt flow-tv. Det betyder, at formatet åbner op for, at det er nogle andre stemmer og historier, der kan komme frem. En anden ting er, at når en serie skal lægges op på internettet frem for at indgå i en fastlagt sendeplan, bliver selve formen mere fleksibel.

Den lille serie, der ku’

Tilbage i 2010 lagde Ilana Glazer og Abbi Jacobsen første afsnit af deres webserie Broad City op på YouTube. I videoen ser man de to kvinder gå ned ad en gade i New York. Billedet er rystet, og lyden falder ud. Videoen varer to minutter, hvor karaktererne formår at diskutere etiketten omkring det at spørge en hjemløs, om han kan give penge tilbage på en tidollarseddel.

Fire år og 25 videoer senere er webseriens univers blevet til en regulær halvtimes tv-serie, der bliver vist på den populære amerikanske betalingskanal Comedy Central, nok mest kendt for den provokerende animationsserie South Park.

Broad City er ikke den eneste amerikanske webserie, der er blevet opdaget af de store platforme og lavet om til bedre produceret og mere strømlinet tv. Det samme skete for eksempel for serien High Maintenance, der først opstod som webserie i 2012, men siden 2016 har haft et hjem hos HBO.

Ifølge Helle Kannik Haastrup, lektor på Københavns Universitet, er den måde at udvikle nye serier på ikke noget, vi har set meget af i de nordiske lande, men det kommer vi måske til fremover, i og med webformatet udbredes.

I Norden kender vi primært til fænomenet gennem den norske serie Skam, der ikke var en decideret webserie, da den også blev sendt på hovedkanalen NRK, men som brugte nettet på en banebrydende måde til at opdele de enkelte afsnit i kortere bidder, som blev lagt ud på nettet i realtid i forhold til handlingen, og fordi den lod målgruppen finde serien online på egen hånd uden om traditionel promovering.

»Webserien er typisk defineret ved, at den bliver distribueret via de digitale platforme, for eksempel YouTube eller Facebook, og dermed drager fordel af brugernes sociale netværk til distribution,« fortæller Haastrup.

»Det, der så karakteriserer webformatet, er, at der er en frihed i forhold til tidsorganisering, som igen giver nye dramaturgiske muligheder.«

Fordi serierne ikke skal passe ind i flow-tv’ets sendeplaner, er de enkelte afsnit ikke bundet til at vare enten 25 eller 50 minutter. De kan være så korte, som det skal være, ligesom længden på afsnittet også kan variere.

»Det er en frihed ved at lave webserier,« siger Julie Rudbæk, »at afsnittet kan have præcis den længde, det kan holde til.«

»Lad være med at hyre en stor erfaren instruktør ind, fordi du er bange for, at de unge ikke selv kan fuldføre det. Det mudrer det bare, og så bliver det et mellemprodukt,« lyder opfordringen fra Julie Rudbæk, der sammen med Jesper Zuschlag står bag serien 29.

Peter Nygaard Christensen

Formatet muliggør også, at nogle andre typer historier bliver fortalt. Haastrup påpeger, at der i produktionen af webserier er kortere fra idé til handling, og derfor er der råd til at eksperimentere. Det er billigere og hurtigere at producere, og derfor kan det også være mindre risikabelt for et kommercielt selskab som YouSee at satse på produktet.

Det er også Rudbæk og Zuschlags erfaring. Det var sværere for dem at komme igennem med deres ideer på DR, der dengang ikke var interesserede i at lave fiktionsserier.

Jesper Zuschlag håber, at vi fremover får lov til at se flere folk med en passion og en historie udvikle fortællinger til det korte format.

»Det er den måde, man kan få nogle flere originale historier frem på,« siger han.

Utraditionelle fortællinger

Rikke Kolding står bag en anden webserie. Da jeg møder hende på en café på Nørrebro, har hun netop sendt den færdige udgave af sin serie Ondt i røven ind til sin redaktør på TV 2.

Ondt i røven er et godt eksempel på formatets evne til at formidle de originale historier. Serien, der lægges på kanalens streamingtjeneste TV 2 Play i uge 6, handler om en ung kvindes møde med det københavnske queermiljø og bygger på Koldings egne oplevelser, men er udviklet på en noget utraditionel vis.

Rikke Kolding har samarbejdet med en sparringsgruppe bestående af mennesker, der er en del af det miljø, der portrætteres, og som i serien også spiller mere eller mindre karikerede versioner af sig selv.

Den otte episoder lange serie følger Tessa, der som den eneste spilles af en skuespiller, Tessa Hoder, der flytter fra Nordsjælland til et kollektiv i København. De enkelte afsnit er bygget op omkring de forskellige beboere i kollektivet og varer fra tre til tolv minutter.

Kolding tror ikke, at hun ville have fået lov til at fortælle den historie som en traditionel serie på flow-tv, ligesom hun ikke selv, som debuterende instruktør, kunne have fået lov til at stå bag kameraet på en stor kanals nye seriesatsning.

»Fordi det er et mindre format, der er mere overskueligt at lave, tror jeg, det er nemmere for produktionsselskaber at satse på noget utraditionelt,« siger hun.

For Kolding er det ikke kun hendes egen fortælling og arbejdsmetode, der er utraditionel, men derimod hele formatet. Derfor åbner fremkomsten af webserien også op for, at det er nogle alternative og mere eksperimenterende historier, der kommer frem.

»Jeg er ret fascineret af webformatet og ser selv mange webserier. Der findes ikke en webserietradition endnu, og derfor kan man forme formatet, som man vil, lege og eksperimentere med det,« siger hun.

Hvis du laver godt indhold, så kommer de

I kælderen på Vesterbro er det ved at være frokosttid, men Jesper Zuschlag ville gerne have optaget de sidste linjer af en dialog, der senere skal krydsklippes med samtaler mellem seriens andre karakterer. Derved opstår humoren i klipningen og situationerne, frem for at det bliver punchline-baseret og trækker på den amerikanske dramedy-genre, der blander komedie og drama.

Hen over de tre sæsoner af 29, som nu er lavet, har serien udviklet sig. Hvor afsnittene i den første sæson let kunne stå som individuelle historier, er fortællebuen i tredje sæson mere gennemgående, hvilket ifølge Rudbæk og Zuschlag også handler om, at seeren nu kender de enkelte karakterer bedre og er mere involverede i dem.

For Rikke Kolding var det en af udfordringerne ved at lave historier til det korte format. Det var svært at give bipersonerne dybde, fordi de optrådte så kortvarigt.

En fordel, derimod, er, at det korte format lettere kan fange seernes opmærksomhed. Der skal mindre til at overtale en person til at bruge to eller 15 minutter af deres liv på et afsnit af en serie, de ikke kender end at overtale dem til at bruge halvanden eller to timer på at se en film. Hvis serien så er god, ser man hurtigt det næste. Og det næste, og det næste …

Det kan Rudbæk og Zuschlag også nikke genkendende til – både fra deres egne tv-vaner og fra dengang, de selv startede med at lave 29.

»Vi ville aldrig have kunnet få folk til at sætte sig ned og se en film, der varede to en halv time,« siger Zuschlag.

»Det er meget lettere at få folk til at se noget på et kvarter.«

Peter Nygaard Christensen

I starten var de dog nervøse for, om seerne overhovedet ville finde frem til deres nye serie, fordi det ikke lå på DR TV.

»Det har vi så bevist,« siger Julie Rudbæk.

»Hvis indholdet er godt, behøver det ikke at ligge på de store platforme, folk skal nok finde det.«

Meget mere fiktion

Selvom lektor Helle Kannike Haastrup definerer webserien gennem den alternative distribution, har platforme som DR og TV 2 også en interesse i at blive en del af det nye format.

I 2020 bliver DR’s ’ungdomskanal’ DR3 udelukkende digital – en omstruktureringsproces, de allerede er ved at indstille sig på.

I efteråret har man kunnet følge den noget usympatiske Astas gensyn med sin provinsielle opvækst i Doggystyle, og lige efter nytår blev anden sæson af datingserien Yes No Maybe, hvis afsnit er struktureret omkring en ung mands oplevelser med en tinderagtig datingapp, gjort tilgængelig på DR TV.

Irene Strøyer, der er programchef på DR3, fortæller, at selvom de vil blive ved med at lave reportagedokumentarer, bliver fiktionen et område, de i fremtiden vil satse mere på:

»Vi er allerede i gang med at eksperimentere på fiktionsområdet. Der er ingen tvivl om, at vi er temmelig grønne, men vi er inde i en fase, hvor vi er i gang med at prøve nogle ting af.«

Ifølge Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har det været afgørende for kvaliteten af deres serie, at de selv har haft den ultimative kontrol. Det er også deres råd til redaktørerne på de store platforme, at skaberne selv skal have kontrollen over udtrykket:

»Lad være med at hyre en stor erfaren instruktør ind, fordi du er bange for, at de unge ikke selv kan fuldføre det. Det mudrer det bare, og så bliver det et mellemprodukt,« siger Julie Rudbæk.

Fire webserier til de nysgerrige

’Strangers’ (Facebook Watch)

Facebook lancerede i 2017 deres streamingtjeneste, som stadig ikke har sat et særligt stort aftryk i tv-verdenen, men blandt en række middelmådige fiktionsserier og talkshows finder man også den lille webserie Strangers.

Efter at kæresten er gået fra hende på grund af et lesbisk sidespring, lejer Isobel et værelse ud i sin bolig gennem Airbnb for at kunne betale sin husleje.

De enkelte afsnit, der er mellem 12 og 27 minutter, er bygget op omkring mødet med de forskellige lejere samt Isobels kærlighedsliv og relationen til bedsteveninden Cam.

Strangers har sine mangler, som så mange webserier, men formår med indlevelse og passion at fortælle nogle historier, man ikke finder mange andre steder.

’Fastland’ (YouTube)

Fastland er instrueret af Martin Skovbjerg, der også står bag webserien Anton90, der lå på DR TV tilbage i 2015. Fastland ligger på YouTube og består af fire afsnit af cirka fem minutters længde med undtagelse af det første afsnit, der er hele 13 minutter langt.

Serien følger syv teenagevenner, der holder en privatfest fuld af ublandet spiritus, bræk og kærlighedssorger.

Det bemærkelsesværdige ved Fastland er, at den er udviklet i samarbejde med Alkoholpartnerskabet, som er en form for oplysningskampagne.

Serien har kun et mindre plot, men dens primære fokus er de unges interne relationer under påvirkning af alkohol, som man ser foldet ud hen over en våd aften, men serien viser netop webformatets styrke ved med enkelte virkemidler og korte afsnit at give et godt og autentisk indblik i unges forhold til alkohol, der kan virke genkendeligt for mange.

’High Maintenance’ (HBO)

Den cyklende hashdealer the Guy er omdrejningspunktet for webserien High Maintenance, der oprindeligt blev lagt ud på streamingtjenesten Vimeo i 2012, med afsnit helt ned til fem minutter.

I 2016 blev den så til en regulær halvtimesserie på HBO.

I modsætning til andre webserier har High Maintenance helt fra start haft et stærkt æstetisk udtryk og en høj produktionsværdi.

Skaberne bag, Ben Sinclair og Katja Blichfeldt, har et skarpt blik for akavede, opløftende og menneskelige situationer, og karakteren the Guy, spillet af Sinclair, bruges primært som et fortællegreb til at tage seeren med rundt i New York for at kaste et blik på byens spraglede og sælsomme indbyggere under mere eller mindre hverdagslige forhold.

’Vild sommer’ (TV 2 Play)

Et af TV 2’s første ryk, når det kommer til webserieformatet, var ungdomsserien Vild sommer, der blev offentliggjort i sommeren 2018.

Serien følger den norske Ida, der overtager venindens Roskilde-billet for at holde øje med venindens ekskæreste, Frederik. Nu går Ida selv rundt med en gammel forelskelse for Frederik, og så går tingene, sådan som de tit går på Roskilde.

Serien er lavet af Daniel Kragh-Jacobsen, der også har lavet den fine DR-serie Robin Färdig, der undersøger teenagetilværelsens ulidelige lethed.

Vild sommer er sød og simpel, og når de foreløbige 12 afsnit kan ses på under en time, er det let at blive revet med. Især da begge sæsoner hver især egentlig kun udspiller sig på en periode på knap et døgn.

Fordi der er så rigeligt plads til forbedring i Astas måde at håndtere tilværelsen på, er den overordnede handlingsbue i ’Doggystyle temmelig’ forudsigelig.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer