Læsetid: 4 min.

Bogkortet giver dig overblik over Nordisk Råds litteraturpris

Som Informationlæser formodes det, at du interesserer dig for dine nordiske søskendenationer og deres kulturliv. Derfor vender og drejer vi årets nominerede til Nordisk Råds litteraturpris
Som Informationlæser formodes det, at du interesserer dig for dine nordiske søskendenationer og deres kulturliv. Derfor vender og drejer vi årets nominerede til Nordisk Råds litteraturpris
1. marts 2019

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Vi bruger ugens bogkort til at hitte rede i de nominerede til Nordisk Råds litteraturpris.

SVERIGE

Vrøvl og anoreksi

Den ene nominerede bog fra Sverige i år er digtsamlingen Nonsensprinsessans dagbok. En sjukskrivning af Isabella Nilsson (født 1989). Citat fra nomineringsteksten: »Bogen har to forfattere. Den ene, Isabella Nilsson, er alvorligt syg af anoreksi og har lovet sin mor ikke at tage livet af sig selv i det kommende år. Den anden, Nonsensprinsessen, er den som hjælper hende med at holde sit løfte. Dagbogsoptegnelser fra en sygdomshverdag blandes med alt andet end hverdagsagtigt ordsnedkeri, nonsensdigtning, rimsmederi og rendyrket vrøvl.«

Og videre: » … en svimlende sjov og sitrende påmindelse om sprogets og kreativitetens grænseløse potentiale til at gøre den menneskelige eksistens lidt mindre ulidelig«.

Forfatteren har tidligere oversat nonsensdigte af Lewis Carroll, Edward Lear og Mervyn Peake.

SVERIGE

Picaresk humanist

Den anden nominerede bog fra hinsidan er romanen Människan är den vackraste staden af Sami Said (født 1979 i Eritrea). Bogen – og der citeres igen fra nomineringsteksten: » … skildrer med et opfindsomt sprog og humor den papirløse migrant San Franciscos besværligheder og venskaber på en rejse i den modsatte retning end normalt. En rejse fra en nordskandinavisk landsby via Øresund og Sydeuropa tilbage til barndomslandet.«

Og videre: » … en righoldig picaresk roman, hvis hovedperson er kastet ud i en hård verden, og hvor man enten kan have mistro til eller udnytte hans godhjertede optimisme. Men der er ingen kynisme i fortællerens perspektiv. San Franciscos rørende tro på menneskene fremstilles ikke som dumhed af Said, men nærmere som et humanistisk ideal«.

FINLAND

Vulkan og søsterskæbner

De to finske nominerede er begge romaner: Tristania af Marianna Kurtto (født 1980) og Där musikken började af Lars Sund (født 1953). Førstnævnte tager udgangspunkt i en historisk begivenhed: Et vulkanudbrud på den afsondrede ø Tristan da Cunha i 1961. Øens befolkning blev evakueret til Cape Town og London.

Citat fra nomineringsteksten: »Romanen bevæger sig med menneskene, tager konstant uventede drejninger og understøttes hele tiden af et sprog med hang til opfindsomme sammenligninger og metaforer.«

Den anden roman er en selvstændig anden del af en trilogi, hvor handlingen udspiller sig i kystbyen Jakobsstad og følger et bredt persongalleri omkring tre søstres skæbner fra 1950’erne til 1990. Bogen kaldes »en miniatureverden og et stykke mentalitetshistorie«.

UGENS 10 BØGER

Ugens bogkort er denne uge dedikeret til Nordisk Råds litteraturpris. Listen på de ti bøger er valgt fra tidligere års vindere, hvor jeg grumt subjektivt har valgt ti forfattere og deres bøger ud fra de i alt hidtil 58 vindere.

Undtagelsesvis (fra normal praksis) vil jeg ikke anføre den eventuelt eksisterende danske oversættelse, da Informations læsere naturligvis formodes at kvæle vores nordiske søstersprog (norsk og svensk) som var de kyllinger til morgenbajeren. For de øvrige sprog (finsk og islandsk) anføres oversættelsen pligtskyldigt. Danske bøger (som undtagelsesvis får lov at være med) behøver jo ingen oversættelse. Året, hvor den pågældende bog vandt prisen, anføres i parentes.

  1. Gunnar Ekelöf: Diwán över Fursten av Emgión (1966)
  2. Villy Sørensen: Uden mål – og med (1971)
  3. Sara Lidman: Vredens barn (1980)
  4. Peter Seeberg: Om fjorten dage (1983)
  5. Tomas Tranströmer: För levande och döda (1990)
  6. Kerstin Ekman: Händelser vid vatten (1994)
  7. Einar Mar Gu∂mundsson: Universets engle, oversat af Erik Skyum-Nielsen (1995)
  8. Sara Stridsberg: Drömfakulteten (2007)
  9. Sofi Oksanen: Renselse, oversat af Helena Idström (2010)
  10. Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden (2017)

NORGE

Tid og levet liv

Den ene norske nominerede er en digtsamling med titlen Det er berre eit spørgsmål om tid og genrebetegnelsen »Kalenderdigte 2014-2018« af Eldrid Lunden (født 1940).

Den anden genrebetegnes som ’selvbiografisk sagprosa’ og er af Jan Grue (født 1981). Titlen er Jeg lever et liv som ligner deres. Et levnetsbeskrivelse. Forfatteren er født med en sjælden muskelsygdom og har tidligere udgivet både fag- og skønlitteratur.

Bogen beskrives som »essayistisk sagprosa, som eksperimenterer i grænselandet mellem det personlige og det faglige« og: » … er eksplicit inspireret af Maggie Nelsons Argonauterne, en bog, den både spiller på og overskrider, idet den skaber sin egen form i skæringspunktet mellem selvbiografi og essay, livsskildring og samfundsteori«.

ISLAND

Skyrklat og glasbryster

De to nominerede fra Island er henholdsvis en roman: Elín, ýmislegt (’Elin, diverse’) af Kristín Eiríksdóttir (født 1981) og en digtsamling: Kóngulær í sýningargluggum (’Edderkopper i udstillingsvinduer’) af Kristín Ómarsdottir (født 1962).

Om sidstnævnte bog skrives der i nomineringsteksten: »I Kristín Ómarsdóttirs digte ser uskylden ud som en skyrklat på en væg. Brevet under hovedpuden spørger: Er du der? Spejlet fanger fortællerens billede, når han reder sit morgenrosa hår, landdrømmende havfruer stikker hovederne op af havet, der reklameres for glasbryster, og torvet fanges af horisonten som med en lasso. Kristín Ómarsdóttir har altid udfordret sprogets elasticitet. Hendes originale billedsprog overrasker og er til tider surrealistisk.«

GRØNLAND, DET SAMISKE SPROGOMRÅDE, ÅLAND & DANMARK

Løbesko og monstre

Den inappellabelt begrænsede spalteplads her på siden tillader desværre ikke mere end en opremsning af de resterende nominerede (det kunne også have været kærkomment med en nærmere definition/beskrivelse af hvad der i grunden menes med ’det samiske sprogområde’ og ’Åland’).

Men altså: Fra Grønland har vi Arpaatit qaqortut (’De hvide løbesko’), en blanding af digte og noveller af Pinvinnguaq Mørch (født 1993). Fra det samiske sprogområde kommer Inga Ravna Eira (født 1948) og hendes digtsamling Ii dát leat dat eana (’Dette er ikke den jord’). Ålands nominerede er Liselott Willén (født 1972) med romanen Der finns inga monster. De to nominerede fra Danmark er Helle Helle (født 1965) med romanen de og Jonas Eika (født 1991) med novellesamlingen Efter solen.

Serie

Bogkort

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu