Læsetid: 4 min.

’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt

I ’Danmarks lækreste spasser’ følger man den spastisk lammede Mulle Skouboes forsøg på at arrangere en skønhedskonkurrence for folk med fysiske handicap. Programmet har fået kritik for at bruge et nedsættende ord som spasser, men fortjener også ros for at inddrage kritikken i udsendelserne og tage den alvorligt
Mulle Skouboe med ’Danmarks lækreste spasser’ også gerne ruske op i sine medhandicappede.

Mulle Skouboe med ’Danmarks lækreste spasser’ også gerne ruske op i sine medhandicappede.

DR Presse

8. februar 2019

Kvinden bag DR2-programmet ’Danmarks lækreste spasser’, Mulle Skouboe, og kritikerne af programmet har i store træk de samme mål: De vil alle sammen fremme ligestillingen mellem mennesker med og mennesker uden handicap.

De vil afmystificere handicappede kroppe, så folk uden handicap ikke møder disse kroppe med forlegenhed eller nedladenhed, og så vil de udvide det gængse skønhedsideal, så det kan rumme flere forskellige mennesker. 

De er så bare uenige om metoden.

På den måde minder debatten om tv-programmet om mange andre af tidens debatter, hvor der på den ene side tales om hæmmende politisk korrekthed, og på den anden side om manglende hensyn og respekt for andre mennesker. 

I ’Danmarks lækreste spasser’ følger man den spastisk lammede kørestolsbruger Mulle Skouboes arbejde med at arrangere en tv-transmitteret skønhedskonkurrence for folk med synligt fysisk handicap.

Mulle vil punktere den medlidenhed, hun oplever at blive mødt med af fremmede. I programmets intro siger hun, at hun ville ønske, folk kunne se hende, sådan som hun ser sig selv – dvs. lækker og kapabel.

Ved at lade en gruppe selvsikre handicappede præsentere sig fra deres bedste side og dyste i disciplinen lækkerhed, som ellers traditionelt er forbeholdt folk med fuld førlighed og nogle meget bestemte kropslige proportioner, vil Mulle Skouboe tydeliggøre, at det konventionelle skønhedsideal er overvurderet.

Men det er ikke kun de ikkehandicappedes syn på handicappede, Mulle Skouboe er ude efter, hun vil tilsyneladende også gerne ruske op i sine minoritetsfæller (som hun i det første af programmerne, der blev sendt i sidste uge, betegner som »røvssyge at se på«) og få andre til at finde stolthed i at gøre noget ud af sig selv.

Selv er hun fuld af selvtillid og tilskriver det delvis, at hendes to ældre søstre, der nu er frisører, altid klædte hende på, satte hendes hår og brugte hende som »sminkedukke.«

I samme ombæring vil Mulle Skouboe så også generobre ordet spasser og gøre det til en okay og ufarlig betegnelse for folk med synlige fysiske handicap. Det er især det, der skiller vandene.

Sparker Mulle Skouboe nedad?

Programmet og Mulle Skouboe selv er – i høflige vendinger – blevet kritiseret for at legitimere brugen af et ord, der aldrig har fungeret som andet end skældsord.

Handicapaktivist og cand.mag. i medievidenskab Sarah Glerup, der selv bruger kørestol pga. muskelsvind, skriver i et åbent brev i Jyllands-Posten, at Mulle Skouboe selv må bestemme, om hun vil kalde sig spasser, men at hun ikke skal pådutte andre den betegnelse.

Selv vil Sarah Glerup gerne være fri, skriver hun og forklarer, at hun godt kan finde på at kalde sig selv for krøbling, men ikke gider kaldes det af andre. I et interview i samme avis har Mulle Skouboe tidligere kaldt sine minoritetsfæller for »nogle pylrerøve,« der vil have, at alting skal være politisk korrekt. Det er, ifølge Glerup, at sparke nedad og fritage den handicapfri majoritet for ansvaret for at vise folk med handicap hensyn og respekt. 

For Mulle Skouboe signalerer brugen af ordet derimod, at det ikke skal hedde sig, at der er noget flovt ved at være spastisk lammet. På samme måde kalder hun den facebookgruppe og den youtubekanal, hvor hun og en anden spastiker (der også medvirker i programmet) dokumenterer deres hverdag, for Grøntsager på tur. 

Hun bruger ordet om sig selv for at afstigmatisere hendes måde at være på på samme måde som bøsserne i 1970’erne gjorde bøsse til en neutral betegnelse frem for et skældsord, og som når kvinder, der kan lide at være promiskuøse, demonstrerer under navnet slutwalk. 

Det interessante ved diskussionen om ’Danmarks lækreste spasser’ er, at al den skepsis, kritik og tvivl, som programmet er omgærdet af, også indgår i programmet. Spørgsmålet om, hvorvidt det Mulle Skouboe har gang i, er godt og gavnligt eller snarere med til at opretholde trælse tilstande for andre med et handicap, får lov at stå åbent.

Man har godt nok valgt at lade ordet spasser indgå i programtitlen, men det fremgår af de to afsnit af ’Danmarks lækreste spasser’, der indtil videre er blevet sendt, at der har været meget tvivl om, hvorvidt det nu også er en god idé.

De ansvarlige DR 2-værter er skeptiske, mens Mulle Skouboe er meget insisterende. Og det tv-transmitterede liveshow, som de fire programmer skal lede hen til, har fået den mere diplomatiske titel ’Danmarks lækreste – med et handicap’. DR forklarer selv, at det er, fordi det her er DR selv, der står som afsender, mens programmerne har Mulle Skouboe som afsender.

Skønhedskonkurrencens deltagere præsenteres på en fin og ordentlig måde, og det er faktisk iøjnefaldende, hvor sjældent man har mulighed for at kigge på den slags kroppe på tv. Spørgsmålet om, hvem af dem, der er lækrest, fylder dog meget lidt indtil videre, og godt det samme.

I stedet er det spørgsmålene om processen bag programmet og præmisserne for det, der fylder. Og selv om vore dages tv er fyldt med unødvendig delagtiggørelse i tilrettelæggernes arbejdsprocesser, er det lige præcis det, der gør ’Danmarks lækreste spasser’ vedkommende at se på.

Mulle Skouboe mødes og taler med forskellige handicapaktivister, der argumenterer for, at hun skal droppe kampen for udbredelsen af ordet spasser. Ingen af dem har held med at overbevise hende, men man kan blive klogere af at høre på dem.

Det er befriende, at programmet gør uenigheden om, hvordan forskellige hensyn skal vægtes i forhold til hinanden, til et tema i sig selv frem for at betragte den som en forhindring. 

Der bliver muligvis provokeret, men de provokerede får taletid og bliver ikke fremstillet som sarte mimoser. De medvirkende vil næppe blive enige om alt i de resterende to afsnit, men de får mulighed for at tale sammen, og derfor bliver de værd at se.     

’Danmarks lækreste spasser’ sendes på DR 2 de næste to mandage kl. 21.30. De første to afsnit kan ses på dr.dk.
Liveshowet Danmarks lækreste – med handicapfinder sted i DR’s koncertsal den 6. februar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu