Læsetid: 1 min.

FOLK

11. februar 2019

Nøgne mennesker

En dansk version af datingprogrammet ’Date mig nøgen’ havde premiere på TV 2 Zulu søndag aften. Her skal ugens hovedperson vælge mellem fem potentielle flammer, der står nøgne bag hver sin plasticskærm. Man starter med at se underbenene og slutter med at se ansigtet.

Ibi Makienok I

Tv-værten Ibi Makienok har fået æren af at facilitere møderne mellem de nøgne mennesker i det pangfarvede tv-studie. Ifølge Ekstra Bladet var hendes første reaktion, da hun så den engelske version:

»Kan man virkelig opfinde flere datingprogrammer i den her verden?«

Ibi Makienok II

Efterhånden er Ibi Makienok dog kommet på andre tanker. Hun ser ’Date mig nøgen’ som en service til de kropsforskrækkede og mindreværdsramte, som får mulighed for at glo på alle mulige forskellige menneskekroppe. Det håber hun kan få unge til at slappe lidt mere af.

Ibi Makienok III

Der er ikke meget snak mellem deltagerne i ’Date mig nøgen’, men det handler også bare om fysisk tiltrækning:

»Vi har ikke tid til at behandle de indre værdier, men deltagerne går efterfølgende på date, og der kan de snakke om, hvem de er indeni,« siger Makienok til Ekstra Bladet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Altså !! Distraherende tanketorsk, grrr..
Der skulle egentlig have stået "øjnenes dårende spejl.
Never mind..

Eva Schwanenflügel

Der er intet som øjnene der inciterer, inviterer eller det modsatte.
Hvor plat kan det blive at starte med baller ?!?