Ingen fortalte moren, om ny film om drabet på hendes toårige søn. Nu spørger hun om der ikke bør være regler for det

»Jeg slog ham ikke ihjel. Jeg slog ham ikke ihjel. Jeg ville aldrig gøre en baby fortræd,« fremstammer en fuldstændig grådkvalt dreng på ti år, mens han panisk kigger frem og tilbage på sin mor og de politibetjente, der er i gang med at afhøre ham. »Jeg ved, du ikke ville gøre en baby fortræd,« siger moren. Hun lægger hænderne på hans skuldre, kigger ham i øjnene og kæmper med at holde tårerne tilbage.

»Jeg vil hjem. Jeg har sagt alt, hvad jeg ved. I vil sætte mig i fængsel,« råber drengen fortvivlet til politibetjentene. »Jeg gjorde det ikke, jeg gjorde det ikke, jeg gjorde det ikke,« skriger han højere og højere, mens tårerne triller ned ad kinderne, og han omfavner sin mor, klemmer sig hårdt ind mod hendes mave og gemmer sit ansigt.

Scenen udspiller sig i kortfilmen Detainment, som handler om et drab, der blev begået i den engelske havneby Liverpool i 1993, hvor to tiårige drenge bortførte, torterede og dræbte det toårige barn James Bulger. De to drenge Robert Thompson og Jon Venables blev dømt til livstid og blev dermed de yngste i britisk historie, der er dømt for mord. Selv om det er 26 år siden, står drabet tilbage som et nationalt traume i Storbritannien, hvor man aldrig fik besvaret det åbenlyse spørgsmål: Hvordan kunne to børn slå et andet barn ihjel?

I følge den irske filminstruktør Vincent Lambe endte man med at opfatte det som et udslag af ren ondskab, fordi man ikke kunne finde en bedre forklaring. Det var han ikke tilfreds med. Derfor lavede han en 30 minutter lang film om afhøringen af Robert Thompson og Jon Venables, hvor to børneskuespillere fremsiger replikker, der efter sigende stemmer en til en med de originale optagelser fra afhøringen.

I starten af januar stod James Bulgers forældre frem i medierne og fortalte, at instruktør Vincent Lambe ikke havde informeret dem om filmen, som de først selv blev opmærksomme på, da den var udkommet. »Vi genlever hele mareridtet,« siger moren Denise Bulger i et hjerteskærende interview til programmet This Morning. »Vi har kæmpet i alle disse år, og nu skal vi igen se de stillbilleder (fra et overvågningskamera, da sønnen blev bortført red.) og se det hele igen med skuespillere. Særligt den dreng, der spiller James. Vi kan simpelthen ikke komme os over, at han (instruktøren red.) har kunnet gøre det,« fortæller hun.

Det har skabt stor diskussion i Storbritannien, hvor blandt andre klummeskribent for The Guardian Gabi Hinsliff har blandet sig. I indlægget Did we really need a film about the James Bulger murder? (Behøvede vi virkelig en film om mordet på James Bulger?) forsvarer hun James Bulgers forældre.

»James tilhører ikke os. Mindet om et dødt barn tilhører først og fremmest forældrene,« skriver hun og kritiserer også Oscar-nomineringen. »Uanset hvor kunstnerisk godt filmen er lavet, er der noget grotesk over at placere andres døde barn midt i en prangende, overfladisk, rødløber-kontekst.«

Spørgsmålet, om hvorfor Vincent Lambe ikke kontaktede forældrene, besvarede han i tv-programmet Goodmorning Britain: »Jeg tænkte meget over det. Jeg tror ikke, de ville ønske, at sådan en film overhovedet blev lavet, fordi det humaniserer de to drenge. Og hvis de havde bedt mig lade være, var filmen nok ikke blevet til noget.«

Vi skal humanisere drengene for at forstå, hvorfor de gjorde det

Da det kom frem, at familien ikke var blevet informeret om filmen, eksploderede sagen i de britiske medier. The Guardian, Independent, Variety, BBC og mange andre har skrevet om sagen, og forældrene, Denise og Ralph Bulger, har optrådt i flere forskellige tv-programmer.

I programmet Loosewomen fortæller Denise Bulger, at hun ikke nødvendigvis ville have forbudt Vincent Lambe at lave en film om mordet, men bare gerne ville være informeret på forhånd og have haft en dialog med instruktøren, så man kunne undgå nogle af de elementer i filmen, der smerter familien mest. Forældrene mener blandt andet, at filmen forsøger at skabe sympati med de to tiårige drenge, hvilket de ikke fortjener.

Vincent Lambe argumenterer omvendt for, at filmen ikke forsøger at sympatisere, men at humanisere de to drenge.

»Folk kunne kun forstå drabet ved at nå til den konklusion, at drengene var onde, og jeg mener, at det er for simpelt et svar. Dét, jeg så i afhøringerne, var ikke to onde monstre med horn i panden, men to tiårige drenge, der havde gjort noget helt forfærdeligt,« fortæller han i Goodmorning Britain.

Ved at humanisere drengene kan man bedre forsøge at forstå, hvorfor de gjorde det, og dermed forhindre, at noget lignende sker igen, argumenterer han i interviewet.

Når Vincent Lambe fortæller, at han undlod at spørge forældrene om lov, fordi han ikke ville have et nej, drejer det sig om, at filmen i hans øjne tjener et større samfundsmæssigt formål, idet den er med til at ændre måden, vi ser på kriminelle børn.

Men der er tydeligvis uenighed om, hvor grænsen mellem at humanisere og sympatisere går, og Bulger-familien har mødt stor opbakning i den offentlige debat – både i spørgsmålet om, hvorvidt filmen sympatiserer med morderne og om hvem der har retten til historien.

Ophidset debat og 250.000 underskrifter

En række medier har i deres dækning af sagen været stærkt kritiske over for både Vincent Lambe og Oscar-nomineringen. Avisen Daily Mirror kalder nomineringen »Oscars fornærmelse« af forældrene og flere har ligesom Gabi Hinsliff fra The Guardian argumenteret for, at Vincent Lambe ikke har retten til James Bulgers historie.

Også efterforskningsleder Albert Kirby, der i sin tid stod i spidsen for politiarbejdet, har blandet sig i debatten. Han udtalte til BBC, at selv om replikkerne er virkelighedstro, er hele konteksten for filmen misvisende. Albert Kirby kalder filmen unødvendig og ufølsom over for familien og opfordrer Vincent Lambe til at trække den tilbage.

Omvendt har filmbranchen hyldet Detainment, der allerede har vundet en lang række priser, blandt andet i Danmark ved Odense International Filmfestival. Filmanmelder Robbie Colling skrev i avisen The Telegraph, at filmen formår at humanisere uden at sympatisere med James Bulgers mordere, og at den fortjener sin Oscar-nominering.

Samme pointe kommer filmkritiker Adam Woodward med i filmmagasinet Little White Lies, hvor han beskriver, at filmens styrke ligger i den »ubehagelige, men uundgåelige sandhed, at kun når vi forsøger at forstå sådanne forbrydelser, kan vi håbe på at forhindre, at det sker igen«.

Familien har forsøgt at få Vincent Lambe til at trække sin film tilbage fra Oscar-nomineringen, men uden held. Det har til gengæld affødt en underskriftindsamling for at boykotte filmen og trække nomineringen tilbage, som i skrivende stund har samlet over 250.000 underskrifter.

Underskriftindsamlingen har dog ikke ændret noget, og i en officiel udmelding fralægger Oscaruddelingen sig ansvaret for nomineringen.

»Academy-medlemmerne har stemt på Detainment. Når de træffer deres beslutning, laver de hver en vurdering af filmens kreative, kunstneriske og tekniske kvaliteter. Vi forstår, at det ikke letter familiens smerte, men det kan forhåbentlig forklare vores neutrale rolle i processen.«

Denise Bulger fortæller i et interview, at hun har valgt at stå frem, fordi hun er bange for, at filmen vil danne præcedens for, at andre kunstnere kan gøre lige hvad de vil med de efterladtes historier. Hun vil gerne have, at der bliver lavet regler for, at efterladte skal kontaktes i den type sager, så de kan forberede sig mentalt på, at der bliver pustet liv i et gammelt traume.

Instruktør Vincent Lambe har nu tilbudt at mødes med familien og sige undskyld. Han har også tilbudt at stille filmen gratis til rådighed for alle biografer i Storbritannien, der lover, at give overskuddet fra billetsalget til forældrenes fond, James Bulger Memorial Trust, men det har familien takket nej til.

»Jeg vil ikke mødes med ham. Det er for sent nu. Han er nomineret til en Oscar og prøver at fremme sin karriere på en andens grav,« siger Denise Bulger.