Læsetid: 14 min.

Vi lever i overvågningskapitalismens tidsalder – og vi har endnu ikke forstået konsekvenserne af det

Demokratiet har snorksovet, mens overvågningskapitalisterne har akkumuleret deres hidtil usete koncentrationer af viden og magt. Og vi har ingen formel kontrol over det, fordi vi ikke selv er noget afgørende led i den nye markedsaktion. I stedet bliver vi eksileret fra vores egen adfærd og nægtet adgang til eller kontrol over den viden, som andre uddrager af vores data og videreformidler til tredjeparter, siger Shoshana Zuboff i dette interview om overvågningskapitalismen
Demokratiet har snorksovet, mens overvågningskapitalisterne har akkumuleret deres hidtil usete koncentrationer af viden og magt. Og vi har ingen formel kontrol over det, fordi vi ikke selv er noget afgørende led i den nye markedsaktion. I stedet bliver vi eksileret fra vores egen adfærd og nægtet adgang til eller kontrol over den viden, som andre uddrager af vores data og videreformidler til tredjeparter, siger Shoshana Zuboff i dette interview om overvågningskapitalismen

Sofie Holm Larsen

8. februar 2019

– I dag er de fleste mest besat af Facebook. Men som du redegør for i din bog, var det faktisk Google, der satte gang i udviklingen af det, du kalder overvågningskapitalisme – hvordan gik det til?

»Overvågningskapitalisme er et menneskeligt påfund, der har sat sig igennem på et bestemt historisk tidspunkt. Uundgåelig teknologi er der altså ikke tale om, og det er vigtigt at pointere. Men ja, Google var pioneren. Metoden var at prøve sig frem, omtrent på samme måde som da Ford Motor Company opdagede masseproduktionens nye økonomi, eller da General Motors opdagede koncernkapitalismens bureaukratiserede styringslogikker.«

»Jeg daterer overvågningskapitalismens opfindelse til omkring 2001. Den tonede først frem som en mulig løsning på den finansielle nødsituation, der var opstået med dotcom-boblens brist. Google – selskab, der var stiftet blot tre år før – blev kastet ud i en overlevelseskamp, hvor det hurtigt mistede tillid hos investorerne. Under indtryk af stigende pres besluttede Googles ledelse at opgive dets oprindelige modvilje mod reklamer. De besluttede sig for at skaffe annonceindtægter ved at udnytte deres eksklusive adgang til brugerdatalogs (der dengang blev kaldt for data exhaust og anset for at være et spildprodukt) i kombination med deres allerede dengang meget store analytiske kapacitet og regnekraft. Ideen var at generere forudsigelser ved at se på klikrater, der nu blev set som en markør for annoncers gennemslagskraft.«

»Operationelt set betød dette en redefinition af formålet med den voksende akkumulation af adfærdsdata. Disse blev nu forsøgt sat i arbejde som såkaldt adfærdsdataoverskud, samtidig med at de aggressivt søgte nye kilder til at forøge samme overskud.«

»Selskabet udviklede således nye metoder til hemmelig dataindsamling, der skulle afdække også de data, som brugerne ville holde private, og samtidig udlede omfattende personlige oplysninger, som brugerne ikke angav eller ville angive. Det dataoverskud, som hermed blev skabt, skulle så analyseres for skjulte betydninger, der ville kunne bruges til at forudsige ’klik-adfærd’. Med andre ord blev overskudsdata gjort til grundlaget for et nyt marked for forudsigelsestjenester kaldet målrettet reklame.«

»Oprindelsen til overvågningskapitalismen ligger altså i denne lukrative og aldrig før udnyttede heksebryg: adfærdsoverskud, datavidenskab, materiel infrastruktur, computerregnekraft, algoritmesystemer og automatiserede platforme. Efterhånden som klikraterne voksede eksponentielt, blev reklameudbuddet lige så vigtig som søgetjenesten. Og i sidste ende opstod der på den måde en helt ny form for kommerciel virksomhed, der bygger onlineovervågning i storskala. Hvor stor en succes de nye mekanismer banede vej for kom først frem, da Google i forbindelse med sin børsintroduktion i 2004 fremlagde tallene: Det viste sig her, at Googles indtægter fra 2001 til 2004 var vokset med ikke mindre end 3.590 procent.«

– Så overvågningskapitalismen startede som en annoncemægler- eller reklameformidlervirksomhed – men siden blev metoden generaliseret. Hvordan gik det til?

»Overvågningskapitalisme forholder sig lige så lidt til reklameudbud, som masseproduktionsmetoderne begrænsede sig til fremstilling af ​​Ford T-biler. Den blev hurtigt standardmodel for kapitalakkumulering i Silicon Valley og favnet af næsten alle startups og app-udviklere. Sheryl Sandberg blev den store katalysator for den udvikling, da hun tog overvågningskapitalismen med sig fra Google til Facebook i forbindelse med sin ansættelse som Mark Zuckerbergs nummer to i 2008. I dag er den ikke længere begrænset til individuelle selskaber, ja, ikke engang til internetsektoren. Den har spredt sig over en bred vifte af produkter, tjenester og økonomiske sektorer, herunder forsikring, detailhandel, sundhedspleje, finansiering, underholdning, uddannelse, transport og meget mere. Og den er i denne proces blevet ophav til nye markeder, producenter, marketingfolk og markedsspillere. Næsten alle produkter eller tjenester i dag, der starter med ordet ’smart’ eller ’personlig’, ja, alle internetaktiverede enheder og ’digitale assistenter’ er den store leverandør af adfærdsdata på deres vej til forudsigelser af vores fremtidige adfærd i den nye overvågningsøkonomi«.

– Kan man sige, at udtrykket ’digitalt indfødte’ antager helt ny betydning i denne fortælling om erobring og tilegnelse …

»Præcis. ’Digitalt indfødte’ er en tragisk-ironisk term. Jeg er fascineret af de strukturelle mønstre i den kolonialistiske erobrings historie, især dens spæde begyndelse, da de første spaniere ankom til De Caribiske Øer. Historikere kalder det for ’erobringsmønstret’, som de ser udfolde sig i tre faser: Først kommer der en række legalistiske forholdsregler, der skal give invasionen et skær af højere retfærdiggørelse. Så følger en proklamation af territoriale krav og siden en grundlæggelse af en by, der kan legitimere denne proklamation. Dengang erklærede Columbus ganske enkelt disse øer for at være territorium underlagt det spanske monarki og paven.«

»Den tids søfarere kunne næppe forestille sig, at de skrev en drejebog, som ville blive samlet op igen i et digitalt 21. århundrede. Også de første overvågningskapitalister erobrede territorium gennem offentlige erklæringer. De erklærede simpelthen private erfaringer for at være materiale, de uden videre kunne gøre til deres egen ejendom, og som de kunne oversætte og manipulere, som de ville. De betjente sig af vildledning og af retorisk camouflage og brugte hemmelige proklamationer, som vi brugere hverken kunne forstå eller fik mulighed for at protestere imod.«

»Google lagde ud med ensidigt at erklære, at hele det verdensomspændende web kunne gøres til genstand for erobring af dets søgemaskines kategoriseringer. Overvågningskapitalismen blev siden til gennem en ny proklamation, hvor man gjorde krav på vores private erfaringer, så disse kunne indbringe indtægter via videreformidling og videresalg til andre virksomheder. Men i ingen af de to tilfælde spurgte man først. Larry Page, Googles direktør, forudså, at dataoverskudsoperationerne snart ville bevæge sig fra onlineverdenen til den reelle verden, hvor data om menneskelige handlinger ville være gratis at tilegne sig. Det viser sig nu, at hans vision er som en perfekt afspejling af kapitalismens historie: karakteristisk derved, at den griber fat i ting, der lever uden for markedssfæren, og erklærer, at de nu er markedsvarer.«

»Vi blev fanget i et ubevogtet øjeblik af overvågningskapitalismen, fordi vi på ingen måde kunne have forestillet os det næste skridt, så lidt som de oprindelige befolkninger i Caribien kunne have forudset de strømme af blod, der ville blive konsekvensen af deres første gæstefrihed over for de sømænd, som pludselig dukkede op ud af den blå luft og viftede med de spanske monarkers banner. Ganske som den tids caribiere står vi over for noget, der virkelig er uden fortilfælde.

Engang søgte vi på Google, i dag søger Google på os. Engang tænkte vi os digitale tjenester som gratisydelser, i dag betragter overvågningskapitalisterne os som gratis.«

– Du prøver at gøre op med hele uundgåelighedsfortællingen – teknologisk determinisme på steroider, kunne man sige ... vil du uddybe?

»I mit tidlige feltarbejde om computerisering af kontorarbejde i slutningen af ​​1970’erne og 80’erne bemærkede jeg mig for første gang, at der er en dualitet i ​​informationsteknologien: Den både automatiserer og ’informerer’, dvs. oversætter ting, processer, adfærd til information. Denne dualitet eller dobbelthed gør, at informationsteknologien adskiller sig fra de tidligere generationer af teknologi: Informationsteknologien producerer nye vidensterritorier i kraft af sin informeringskapacitet, dvs. den forvandler bestandig verden til informationer. Resultatet bliver, at de nye vidensterritorier bliver genstand for politisk konflikter. Den første af disse konflikter handler om vidensdistributionen: ’Hvem ved noget?’, den anden om autoritet: ’Hvem bestemmer, hvem der ved noget?’ og den tredje handler om magt: ’Hvem bestemmer, hvem der skal bestemme, hvem der ved noget?’«

»Nu er de samme dilemmaer omkring viden, autoritet og magt kravlet over væggene, der omgiver vores kontorer, butikker og fabrikker og spredt sig til os alle og hver en afkrog af vores samfund. Overvågningskapitalister var i denne nye verden de første bevægere. De erklærede deres ret til at vide, til at bestemme, hvem der ved noget, og bestemme, hvem der bestemmer.«

– Så den store historie her er ikke så meget teknologien i sig selv. Men at den har undfanget en ny variant af kapitalismen, som først er blevet muliggjort gennem denne teknologi?

»Larry Page indså, at menneskers erfaringer kunne blive Googles uudtømmelige guldåre. At de kunne udnytte denne uden ekstra omkostninger online og til meget lave omkostninger i den virkelige verden. For nutidens indehavere af overvågningskapital findes menneskers erfaringsvirkelighed, den være sig kropslig, intellektuel eller følelsesmæssig, i lige så stor overflod og i lige så jomfruelig tilstand som naturens engang righoldige enge, floder, oceaner og skove, før disse blev underlagt markedsdynamikker. Vi har ingen formel kontrol over disse processer, fordi vi ikke selv er noget afgørende led i den nye markedsaktion. I stedet bliver vi eksileret fra vores egen adfærd og nægtet adgang til eller kontrol over den viden, som andre uddrager af vores data og videreformidler til tredjeparter. Viden, autoritet og magt er nu forankret hos overvågningskapitalen, for hvem vi kun er ’menneskelige naturressourcer’. Vi er nu selv blevet de indfødte urbefolkninger, hvis fordringer på selvbestemmelse, er forsvundet fra kortene over vores egne erfaringer.«

»Mens det er umuligt at forestille sig overvågningskapitalisme uden den digitale verden, kan man meget vel forestille sig en digital verden uden overvågningskapitalisme. Den her pointe kan jeg ikke understrege nok. Overvågningskapitalisme er ikke en teknologi. De digitale teknologier kan antage mange former og have mange effekter, alt afhængigt af hvilken social og økonomisk logik, der bringer dem til live. Overvågningskapitalismen er afhængig af algoritmer og sensorer, maskinintelligens og platforme, men den er ikke det samme som noget af dette.«

– Hvor ser du overvågningskapitalismen bevæge sig hen i fremtiden?

»Overvågningskapitalismen er ved at flytte sit fokus fra individuelle brugere til et fokus på befolkningsgrupper, f.eks. byers indbyggere og i videre forstand på samfundet som helhed. Tænk på den kapital, der kan tiltrækkes til fremtidige markeder, hvor forudsigelser om befolkningsadfærd kan raffineres til at blive pålidelige indtil vished.«

»Læringskurven for overvågningskapitalister har været sådan, at først lærte de, at jo større dataoverskud, jo bedre forudsigelser – en erkendelse, der førte til stordriftsfordele i forsyningskæden. Siden lærte de, at når dataoverskuddet blev mere varieret, kunne den prædikative værdi yderligere forøges. Denne nye tilskyndelse til stordrift sendte dem fra desktopcomputeren til mobilen og videre ud i verden: dine køreture i bil, når du shopper, når du jogger, når du leder efter parkeringspladser, din blodtype, dine ansigtstræk og naturligvis til hver en tid: din placering og lokalisering.«

»Men evolutionen stoppede ikke her. I sidste ende forstod de, at de mest adfærdsmæssige data stammer fra det, jeg kalder ’handlingsøkonomier’, hvor systemerne bliver designet til at gribe ind i livssituationer og faktisk ændre på adfærd, så den formes til de ønskede kommercielle resultater. Vi oplevede en eksperimentel udvikling af denne nye ’metode til adfærdsændring’ i Facebooks ’smitte’-eksperiment (Facebook har i et eksperiment undersøgt, hvordan brugere påvirkes af hinandens humør, red.), og i det Google-udklækkede forstørrede realityspil Pokémon Go

»Det er ikke længere nok at automatisere informationsstrømmene fra og om os. Målet er fremover at automatisere os. Disse processer er omhyggeligt designet til at producere uvidenhed ved at omgå individuel bevidsthed og dermed eliminere enhver mulighed for selvbestemmelse. Som en datalog har forklaret mig det: »Vi kan designe konteksten omkring en bestemt opførsel og fremkalde forandringer på den måde ... Vi er kort sagt ved at lære os selv at komponere den musik, der får folk til at danse.«

»Denne magt til at forme adfærd for at muliggøre andres profit eller magt er fuldkommen selvbestaltet. Den har intet grundlag i demokratisk eller moralsk legitimitet, når den ulovligt tilegner sig beslutningsrettigheder og ødelægger de processer for udvikling af individuel autonomi, der er afgørende for et demokratisk samfunds funktioner. Budskabet her et enkelt nok: Før jeg var min egen, nu er jeg deres.«

– Hvilke implikationer har det for demokratiet?

»Over de sidste to årtier har overvågningskapitalisterne haft noget nær friløb og har stort set ikke skulle forholde sig til nogen indblanding i form af love og regler. Demokratiet har snorksovet, mens overvågningskapitalisterne har akkumuleret deres hidtil usete koncentrationer af viden og magt. Disse farlige asymmetrier er nu blevet institutionaliseret i deres de facto-datalogimonopol, dvs. i deres dominans i forhold til den maskinintelligens, som er blevet overvågningskapitalismens ’produktionsmidler’, deres økosystemer af leverandører og kunder, deres lukrative forudsigelsesmarkeder, deres kapacitet til at forme individers og befolkningers adfærd, deres ejerskab og kontrol over vores kanaler for social deltagelse og deres enorme kapitalreserver. Vores videre vej ind i det 21. århundrede vil blive stærkt præget af denne stærke ulighed i opdeling af læring: De ved mere om os, end vi ved om os selv, eller end vi ved om dem. Disse nye former for social ulighed er iboende antidemokratiske.«

»Samtidig afviger overvågningskapitalismen fra markedskapitalismens historie i vigtige henseender, og dette har været med til at hæmme demokratiets normale forsvarsmekanismer. En af disse er, at overvågningskapitalismen giver afkald på de organiske gensidigheder med mennesker, som tidligere har bistået med at indlejre kapitalismen i samfundet og knytte den, om end på ufuldstændig måde, til samfundets interesser. For det første er overvågningskapitalister ikke længere afhængige af mennesker som forbrugere. I stedet dirigerer udbud og efterspørgsel det overvågningskapitalistiske firma hen imod de virksomheder, der ønsker at foregribe adfærd hos befolkninger, grupper og enkeltpersoner. For det andet gør de store overvågningskapitalister efter historiske standarder kun brug af relativt få mennesker i kraft af deres formidabelt store beregningsmæssige ressourcer. General Motors ansatte flere mennesker ved kulminationen af Den Store Depression, end både Google eller Facebook har gjort, da deres markedsværdi var højest. Endelig er overvågningskapitalismen afhængig af ​​at kunne underminere de individuelle selvbestemmelses-, autonomi- og beslutningsrettigheder for at sikre sig uhindret gennemstrømning af adfærdsmæssige data til at fodre de markeder, der handler om os, men ikke er til for os.«

»Denne antidemokratiske og antiegalitære superkraft kan bedst beskrives som et markedsdrevet kup fra oven: et bagholdsangreb på folket forklædt som den digitale teknologis trojanske hest. I kraft af sin annektering af menneskelige erfaringer bliver der igennem dette kup realiseret eksklusive koncentrationer af viden og magt, som får privilegeret indflydelse på opdelingen af læring i samfundet. Det er en form for tyranni, der næres ved folket, men ikke er til for folket. Paradoksalt nok hyldes dette kup som ’personalisering’, selv om det ødelægger, ignorerer, tilsidesætter og fortrænger alt ved dig og mig, der er personligt.«

– Vores samfund forekommer nærmest at være lammet under indtryk af alt det her: Tryllebundet som et rådyr kan blive det af lyskeglerne fra den bil, der nærmer sig ...?

»Trods overvågningskapitalismens beherskelse af det digitale miljø og dens illegitime magt til at konfiskere private oplevelser og forme menneskelig adfærd, har de fleste af os svært ved at trække os tilbage, ja, mange spekulerer nok på, om det overhovedet er muligt. Dette betyder dog ikke, at vi så er dumme eller dovne. Tværtimod undersøger jeg i min bog de mange forskellige grunde, der kan forklare, hvordan overvågningskapitalisterne har kunnet slippe af sted med at udvikle de strategier, der holder os i deres greb. Disse omfatter de bestemte historiske, politiske og økonomiske forhold, der har muliggjort deres succes. Jeg var før inde på nogle af de andre vigtige grunde, herunder det bemærkelsesværdige princip om erobring per proklamation. Andre vigtige årsager er behovet for inklusion, identifikation med tech-ledere og deres projekter, social overtalelsesdynamik og en følelse af uundgåelighed, hjælpeløshed og resignation.«

– Betyder alt dette ikke, at enhver lovregulering, der retter sig imod teknologien, er dømt til at slå fejl. Hvad kan vi overhovedet gør for at få styr på denne udvikling, før det er for sent?

»Tech-lederne ønsker desperat at vi skal tro, at teknologien er den uundgåelige kraft her, mens deres egne hænder er bundet. Men der er en stor og righoldig historie om digitale applikationer før overvågningskapitalismen, der var i sandhed frigørende, myndiggørende og i overensstemmelse med demokratiske værdier. Teknologien er kun dukken, mens overvågningskapitalismen er dukkeføreren.«

»Overvågningskapitalismen er et menneskeskabt fænomen, og det er på politikkens domæne, at den skal konfronteres. Vores demokratiske institutioners ressourcer må mobiliseres, herunder vores valgte embedsmænd. GDPR (en ny EU-lov om databeskyttelse og privatlivssikkerhed for alle enkeltpersoner i EU, red.) er en god start, men kun tiden vil vise, om vi kan bygge videre på den, og om det vil være tilstrækkeligt til at bistå med at grundlægge og håndhæve et nyt paradigme for informationskapitalisme. Vores samfund har før kunnet lægge en dæmper på den rå kapitalismes excesser. Det må vi nu gøre igen.«

»Selv om der ikke findes en simpel femårig handleplan, hvor meget vi end kunne ønske os dette, er der visse ting, vi har styr på. Til trods for eksisterende økonomiske, juridiske og kollektive handlemodeller som anti-trust-initiativer (opsplitning af monopoler, red.), privatlivslovgivning og fagforeninger har overvågningskapitalismen haft to årtier til relativt uhindret at kunne slå rod og blomstre. Vi har brug for nye paradigmer, der må vokse ud af en nøje forståelse af overvågningskapitalismens økonomiske imperativer og grundlæggelsesmekanismer.«

»For eksempel bliver ideen om et ’dataejerskab’ ofte fremført som mulig løsningsmodel. Men hvad er overhovedet meningen med at kunne eje data, der i første omgang slet ikke bør eksistere? Alt, hvad denne tilgang gør, er at fremme en yderligere institutionalisering og legitimering af dataindsamlingerne. Det svarer til at skulle forhandle om, hvor mange timer om dagen en syvårig bør have lov til at arbejde, snarere end at bekæmpe børnearbejde som noget grundlæggende illegitimt.«

»Lad mig tage et andet eksempel: Vel kan der være gode antitrust-grunde til at bryde de største tech-virksomheder op, men dette alene vil ikke fjerne overvågningskapitalismen. I stedet vil den bare producere mindre overvågningskapitalistiske virksomheder og åbne feltet for flere overvågningskapitalistiske konkurrenter.«

»Så hvad må der gøres? I enhver konfrontation med det hidtil usete må det første arbejde begynde med at sætte de rigtige navne på, hvad vi er oppe imod. Jeg kan kun tale for mig selv, men præcis dette er grunden til, at jeg har brugt de sidste syv år på dette arbejde ... og agter nu at videreføre navngivningsprojektet som et første nødvendigt skridt mod en tæmning. Mit håb er, at en omhyggelig og korrekt navngivning vil give os alle en bedre forståelse af den sande natur af denne kapitalismens seneste skurkagtige mutation af kapitalismen og bidrage til et stemningsskifte i den offentlige mening, især blandt de unge.«

Shoshana Zuboffs ’The Age of Surveillance Capitalism’ er netop udkommet på forlaget Profile.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Espen Bøgh
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Carsten Mortensen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Espen Bøgh, Anne-Marie Krogsbøll, Sebastian Sylvester Rosenberg og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi foder selv dette monster
Så længe vi har vore iphone, er vi glade, og gå villig mod vores egne undergang
vi ved dette, men vi forsætter. hurra for biologi!!

Bread and circuses
https://en.wikipedia.org/wiki/Bread_and_circuses

Og for slet ikke at tænke på hvor hurtig vi er gået, fra at være meget imod overvågning og så det som ondskaben selv og til nu at være ligeglade.

hvad skal der til for at vi vågner op og kan vi overhoved vågne nok op til at tag kamp op mod dette monster?

Dette er komisk til den stor guldmedalje, hvis det bare ikke var så tragisk.

Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Og så er der alle dem der ringer på ens private telefonnummer, for at sælge alt muligt. Jeg har aldrig udleveret mit telefonnummer til den slags og jeg aner ikke hvor de har mit nummer fra. Jeg beder altid om at blive slettet fra den telefonliste de måtte operere med. Naivt måske, men jeg har ikke investeret i et telefonabonnement for at blive ringet op af sælgere.

Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Mange pegede fingre af Stassi, men det er intet mod folk der frivilligt vrider deres liv ud på nettet samt vestlige demokratier som ikke engang har nok i det.

Philip B. Johnsen

Hvis vores folkevalgte politikere var demokratiske, var facebook forbudt.

Demokratiske valg, er nu en vare, der kan købes.

“BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.”
Edward Snowden

Dataetiker: Danske politikeres målretning af annoncer minder om Trump-kampagnen.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/dataetiker-danske-politikeres-maalretn...

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Espen Bøgh og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jørgen Wentzlau

Hele vores kulturarv er digitaliseret og ligger på amerikanske servere.
Kåre Klints originaltegninger til Grundtvigs kirken er digitaliseret, hvorefter originaltegningerne er destrueret. Alle Danmarks radio og TV's udsendelser, også dem til daglig, streames og ejes af udenlandske servere. For at deltage i debatprogrammer i DR skal man have en overvågnings konto. Hertil kommer NET's servere med den danske stats administration, Tinglysning, PAS, kørekort, Sundhedsportalen m.m. Selv denne avis kører sine Postcads over en udenlandsk tjeneste.
Samfundet udanner folk på et højt nivue, men samfundet køres på en måde, der ikke gør brug af de mennesker de selv uddanner.
Af historiske grunde krydser mange fiberforbindelse til udlandet Danmark, men selv fiberforbindelser bliver overvåget, lige inden de forlader landet. På det sidste er DMI blevet infiltreret. Man giver tilladelse til al overvågning, for at se vejrudsigten. Ganske ”fri villigt” siger de, men de har ikke fået min akcept. Jeg kan ikke se DMI vejrudsigt, selv om det danske militærbudget har betalt udgifterne. Eller deltage i debatter i DR eller høre podcast fra avisen Information – det er en uhyggelig!!!! godt jeg er 70.
Klima forureningen er nødvendig for at drive denne SKY af siponage, og den ligger i Danmark eller kommer til det.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det startede med IBM tilbage i 1970-erne, hvor EDB blev indført i det offentlige uden nogen demokratisk overvejelse eller kontrol. Kapitalen har vundet igen.

Rune Christensen

Ironisk umiddelbart efter man har færdiglæst artiklen her på sitet, bliver man mødt af en opfordring til at dele historien på Facebook og Twitter.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Jørgen Wentzlau anbefalede denne kommentar
Rune Christensen

@Jørgen Wentzlau: En let og praktisk måde at omgå meget cookie sporing og de brugerbetingelser man får smidt i hovedet, er at bruge din browsers 'private browsing' funktion.
I Firefox -> Åbn menu -> Nyt privat vindue.

Rune Christensen

Det ændrer selvfølgelig ikke noget på det juridiske forhold man indgår med f. eks. Facebook, men det forhindrer overvågningskapitalismens mastodonter i at observere din opførsel på tværs af sessioner og giver dem i stedet et mere fragmenteret billede der gør det mere vanskeligt og usikkert for dem at gøre forudsigelser på baggrund af de data du efterlader dig.

Eva Schwanenflügel

Der er ingen love der faktisk kan inddæmme overvågning.
Selv EU-lovgivningen om GDPR er meningsløs.
Og siden regeringer inden for EU åbenlyst kan illegitimere deres befolkningers rettigheder, er bunden faldet ud af spanden.

Hvad skal der til for at stoppe garnnøglet fra at vikle sig ud og kludre det hele til?

Brexit tager al opmærksomheden, hvor der stadig ingen plan er i sigte.

Altimens tager anti-demokratiske bevægelser over.