Læsetid: 11 min.

’Lidet kendte jeg Menneskene’

Flere af mellemkrigstidens betydeligste islandske forfattere skrev på andre sprog. Størst af dem var Gunnar Gunnarsson (1889-1975)
22. februar 2019

Atmosfæren var ret så nervøs i den rummelige, moderne villa på Dyngjuvegur 8 i Reykjavik de dage i oktober 1955, hvor man ventede på nyheden, navnet på årets modtager af den litterære Nobelpris.

Husets herre, forfatteren Gunnar Gunnarsson, var nemlig nu nomineret for hele sjette gang og havde i denne runde al grund til at nære forhåbninger.

Dels havde man over telefonen betydet ham, at det ville være klogt af ham at have et nyt, vellignende foto af sig selv parat, dels lå det i luften, at Det Svenske Akademi her kun 11 år efter Islands genfødsel som fri republik muligvis ville kunne finde anledning til at hædre en moderne forfatter, der skrev i tydelig forlængelse af landets tusindårige fortælletradition.

I dag, hvor akademiets arkiver til dels er blevet åbnet, ved vi, at Gunnar Gunnarsson ikke var så meget som bare i nærheden af prisen, ja, han fik faktisk ikke én eneste stemme. Æren havnede i stedet hos den 13 år yngre kollega Halldór Laxness, og det er der flere, delvis forbundne årsager til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu