Læsetid: 5 min.

Lone Scherfig: »Der var et sammenstød, et kæmpe politisk sammenstød, uden at nogen i filmen behøver at diskutere det«

Med sin nye film, den engelsksprogede ’The Kindness of Strangers’, der i dag åbner filmfestivalen i Berlin, ville Lone Scherfig gerne lave noget, der var mere alvorligt og større, end hun plejer. Det er resulteret i en kalejdoskopisk fortælling om hjemløshed, hustruvold og stille eksistenser, der har brug for hjælp i et vinterramt New York. ’Jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at prøve at gå dybere,’ siger hun til Information
’Filmen må ikke give indtrykket af, at jeg synes, at privat socialhjælp er løsningen. Men den tegner et portræt af et fænomen, som skyldes, at der er store sociale problemer, som ikke bliver løst ad anden vej’, siger instruktør Lone Scherfig om ’The Kindness of Strangers’.

’Filmen må ikke give indtrykket af, at jeg synes, at privat socialhjælp er løsningen. Men den tegner et portræt af et fænomen, som skyldes, at der er store sociale problemer, som ikke bliver løst ad anden vej’, siger instruktør Lone Scherfig om ’The Kindness of Strangers’.

Peter Nygaard Christensen

7. februar 2019

Hvis man ikke har nogen, så har man de fremmede.

Dén sætning har været et af ledemotiverne for Lone Scherfig i arbejdet med hendes seneste film, dramaet The Kindness of Strangers.

Den foregår i et bundfrossent New York og handler om en flok mennesker, der kæmper med hjemløshed, hustruvold og ensomhed, og hvis skæbner flettes ind i hinanden – nogle fordi de har brug for hjælp, andre fordi de gerne vil hjælpe.

»Jeg håber, at alle de løse tråde bliver viklet så meget ind i hinanden, at det, der bliver tilbage, er én følelse, og at den ene følelse ligger sig et sted mellem håb og følelsen af, at det kan lykkes,« siger Lone Scherfig, da vi mødes på et kontor i det centrale København for at tale om filmen, der i dag som den første danske film nogensinde åbner filmfestivalen i Berlin.

The Kindness of Strangers er engelsksproget med skuespillere fra både USA og Europa, inklusive Danmark (blandt andre Tahar Rahim, Zoe Kazan, Esben Smed, Bill Nighy, Jay Baruchel, Andrea Riseborough), den er optaget i tre forskellige lande, der alle har skullet gøre det ud for den amerikanske metropol, og den har et budget på hele 70-80 mio. danske kroner (en gennemsnitlig dansk spillefilm koster ca. 18-20 mio. kroner). 

Men det er en dansk film produceret af det filmselskab, Creative Alliance, som Lone Scherfig ejer sammen med Ole Christian Madsen og Dagur Kári, med finansiering fra både Danmark og udlandet.

Ramme alvor

Lone Scherfig, der gennem de seneste år har lavet film i England – An Education, One Day, The Riot Club og Their Finest – har længe gerne villet lave en film i New York. Som ung tilbragte hun flere vintre i byen, og hun er både fascineret af, hvor flot og international den er, samtidig med at den er nedslidt og fuld af levet liv og markante sociale forskelle.

Til at begynde med hed den nye film The Secrets of the Russian Tea Room, men selv om den foregår i og omkring en gammel russisk restaurant, og personerne fortæller hinanden hemmeligheder, ville Lone Scherfig ikke have, at filmen skulle have så distanceret, dobbelttydig eller smart en titel. Det kunne hun ikke tillade sig af respekt for de mennesker, den handler om.

»Jeg vil gerne have, at filmen er sand, og at det, der foregår, er plausibelt. Det synes jeg, at man skylder mennesker, der er i sådan en situation,« siger hun.

»Hjemløshed er ramme alvor i USA på en måde, som vi slet ikke kan sætte os ind i. Vi ser det jo gennem en glasrude eller på behørig afstand, men sådan føles det slet ikke for dem. De går rundt i det USA hver eneste dag. Dem, der har lavet filmens plakat, holder til lige ved siden af et suppekøkken og passerer det hver eneste dag, inden de skal op og lave superlækre filmplakater. Det er lige foran næsen på dem i et omfang, vi trods alt ikke oplever her i Danmark.«

Og derfor fik filmen en titel, The Kindness of Strangers, som meget mere direkte udtrykker filmens tema.

Politisk sammenstød

The Kindness of Strangers udspringer ikke mindst af Lone Scherfigs ønske om at lave noget større og mere alvorligt end tidligere og af en bekymring over den verden, vi lever i: De sociale forskelle bliver ikke mindre, og de vestlige regeringer – især den amerikanske – tager sig ikke længere af dem, der desperat har brug for hjælp.

»Jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at prøve at gå dybere. Det giver næsten ikke nogen mening ikke at prøve at gå dybere, med mindre man siger, at nu er verden efterhånden så fortvivlende, at det eneste rigtige svar er at lave komedie. Men det var ikke det, jeg ville,« siger hun.

»Jeg ville tage den forpligtelse og det privilegium, det er overhovedet at kunne få lov til at lave et drama om sådan nogle alvorlige temaer på den skala. The Kindness of Strangers er jo ikke nogen billig film, selv om dramaer om hustruvold og hjemløshed ofte er svære at finansiere. Jeg har villet sætte det glamourøse sammen med suppekøkkenerne, så der var et sammenstød, et kæmpe politisk sammenstød, uden at nogen i filmen behøver at diskutere det. Det er der bare i billederne. Det kan man ikke gøre i Danmark på samme måde. Filmen handler hverken om psykologi eller politik, men jeg håber alligevel, at det er en politisk film.«

Nødstedte medmennesker

I arbejdet med The Kindness of Strangers har Lone Scherfig oplevet flere eksempler på det, som filmen handler om: Nemlig almindelige mennesker, der forsøger at hjælpe nødstedte medmennesker uden anden grund end at ville hjælpe.

»Jeg har mødt amerikanere, der rækker ud og hjælper på en måde, som vi heller ikke helt kender i Danmark,« siger hun.

»Frivillige, der to gange hver nat tager ud og samler folk op i sneen og sørger for at få dem ind i varmen. I går kunne man i New York Times læse en historie om en dame, der havde lejet 30 hotelværelser i Chicago til hjemløse. Det er bare sådan en ’vi kan ikke vente på regeringen’-attitude. For så kan de fandeme også komme til at vente noget tid. Det er forfærdeligt, hvis social forsorg skal være betinget af the kindness of strangers – men det er et under, at det foregår.«

Lone Scherfig besøgte blandt andet en anonym klinik på Manhattan, hvor voldsramte kvinder kunne få gratis hjælp af både konsulenter, psykologer og advokater på alverdens sprog.

»Og de arbejder alle sammen frivilligt. Det samme med folk, der hjælper de hjemløse. Det er værd at kigge på – den der medmenneskelighed, og vi er jo på vej et sted hen, hvor vi også i Danmark er nødt til at påtage os et medansvar som andet end skatteydere.«

En bedre fremtid

Lone Scherfig fortæller, at en af personerne i The Kindness of Strangers, sygeplejersken Alice (Andrea Riseborough), er et symbol på denne næstekærlige, uselviske måde at tænke og agere på.

»Hun bestiller ikke andet end at hjælpe andre og knækker på det,« siger hun.

»Det bør ikke være sådan, og filmen må ikke give indtrykket af, at jeg synes, at privat socialhjælp er løsningen. Men den tegner et portræt af et fænomen, som skyldes, at der er store sociale problemer, som ikke bliver løst ad anden vej.«

På trods af at det indimellem ser sort ud for personerne i filmen, er der alligevel håb, understreger Lone Scherfig:

»Personerne er ret unge, og det gør, at man tror på, at de har fremtiden for sig, at man tror på, at de kan knække koden og faktisk få en fremtid, der er bedre end den nutid, de lever i.«

’The Kindness of Strangers’ har dansk biografpremiere senere på året.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Steen Voigt, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu