Læsetid: 8 min.

»Moderskab er altid politisk og altid økonomisk«

Moderskabet er genstand for grundig granskning i disse år. På Forfatterskolens seminar ‘Økonomi og moderskab’ pegede kurator og forsker Ida Bencke på, at vi næppe kan forstå natur eller moderskab som noget rent naturligt, der finder sted uden menneskelig, politisk eller økonomisk påvirkning. Information rapporterer derfra
Ida Bencke mener, at moderskabet og det medfølgende omsorgsarbejde stadig er underbelyst og ikke særlig synligt.

Ida Bencke mener, at moderskabet og det medfølgende omsorgsarbejde stadig er underbelyst og ikke særlig synligt.

Peter Nygaard Christensen

18. februar 2019

»Jeg har lagt mærke til, når jeg læser børnebøger højt for mit barn, at moderen ofte er en forhindring, der skal gemmes væk, før helten kan udfolde sig. F.eks. i Pippi Langstrømpe, hvor moderen er død. Mødre er åbenbart ikke gode at fortælle historier med. Hvordan kan det være?«

Sådan beskriver kurator Ida Bencke moderens position i børnelitteraturen. For hende er det et eksempel på det ufortalte moderskab. 

Hun sidder for enden af et langbord i Forfatterskolens eneste undervisningslokale, som også udgør biblioteket, og taler for en forsamling af forfatterskoleelever, mødre i alle afskygninger, en enkelt barnevogn og andre moderskabsinteresserede mennesker. De er alle mødt op til seminaret Økonomi og moderskab, som løber over to dage.

Ida Bencke er medgrundlægger af Laboratoriet for Æstetik og Økologi, som er en platform, der udgiver bøger og laver udstillinger. Og så er hun generelt interesseret i mødet mellem kunst og økologi. Hun arbejder for tiden på projektet M/others, som er en blanding af kunst- og litteraturforskning og kuratering med interesse for moderfiguren.

Ida Bencke står ikke alene med sin interesse for moderskabet. Vi ser for tiden en stor interesse for at reflektere over emnet. Teater Republique i København har sat moderskab på dagsordenen med Christina Hagens hidsige og satiriske problematisering af den antagelse, at alle kvinder selvfølgelig ønsker at få børn, i stykket Med mig selv i mine egne arme.

På Louisiana kan vi i disse dage se det rå moderskab udfolde sig på en udstilling om forfatteren og kunstneren Dea Trier Mørch. Og på onsdag den 20. februar lanceres bogen Motherload på Kunsthal Charlottenborg, som er en samling af en række værker og værkuddrag, der behandler det mangesidige moderskab.

Når Ida Bencke beskriver, hvordan »moderen ikke er god at fortælle historier med«, gør hun det i forlængelse af den for nyligt afdøde amerikanske forfatter Ursula K. Le Guins essay Bæreposeteorien om Fiktion, som de seneste år har fået stor opmærksomhed og i 2017 blev udgivet på dansk.

Essayet beskriver netop, hvordan den vestlige kultur har en forkærlighed for maskuline og heroiske fortællinger – gerne spækket med falliske våben. Mens moderskabet og beholderen (som både kan være en livmoder, en babyslynge eller en simpel beholder til at opsamle bær og korn i) ofte får lov at stå i baggrunden.

Vi ved, hvordan vi skal fortælle historier om helten, der jager og bringer byttet med hjem, men hvordan fortæller vi historier om beholderen og om samleren, der plukker et bær, så ét til bær og ét til bær?

Det vidner alt sammen om en tørst efter at se moderskabet fremhævet og problematiseret. Både på det individuelle og hverdagslige plan, men også i en større politisk og global sammenhæng.

Omsorg for kloden

Ida Benckes projekt M/others undersøger moderskabet i en tid, hvor klodens økologiske ødelæggelse rammer jordens befolkning meget ulige. Hun er interesseret i, hvordan vi kan gentænke familiestrukturer og slægtskab, og i, hvad vi kan lære af de ufortalte moderskabsfortællinger. Her er det en vigtig pointe for hende, at også mænd, queers og transpersoner kan udøve moderskab.

Det er Ursula Andkjær Olsen, digter og konstitueret rektor for Forfatterskolen, der har arrangeret seminaret, der består af talks, workshops, diskussioner og oplæsninger og blandt andet vil spørge til, hvordan moderskabet kan bruges til at gentænke vores økonomiske system. Efter seminarets første dag forklarer hun:

»Her i Europa har vi et ideal om individet som autonomt. Det kan der siges meget godt om, men man kan også se på, hvor alt for godt dette fritsvævende, monadiske individ passer ind i markedsøkonomien. Og understøtter den.«

Hun uddyber:

»Vi betaler for vores varer i supermarkedet, og så behøver vi ikke bekymre os om, hvad der er på den anden side af den pengeseddel, vi har afleveret, eller hvilket kredsløb, de varer, vi har købt, indgår i. Penge lugter ikke. Derfor er jeg interesseret i graviditeten som billede på mennesker, der helt uomtvisteligt hænger sammen. Og lugter. Det er et billede som vi måske kan bruge til at gentænke vores idé om både individet og økonomien.« 

Moderskabet mangler anerkendelse

Moderskab er på mange måder filtret ind i økonomi; f.eks. når vi køber fødselsforberedelse, babyudstyr eller institutionspladser. Ligesom rugemødre og adoption er en del af en økonomi. Det samme er filippinske barnepiger, der forlader deres egne børn for at udøve moderskab for vestlige børn. Denne økonomi producerer hierarkier og privilegier.

På et større strukturelt plan kan man også tale om, at moderskabet og omsorgsarbejde er en del af en økonomi i den forstand, at det ikke bliver betalt – omsorgsarbejdet er ulønnet. Og selvom det i dag ikke kun er mødre, der yder omsorg, og at meget af det slidsomme arbejde er udliciteret til det globale syd – og til de i øvrigt mindst priviligerede i vores samfund – er det stadig overvejende kvinder, der står for omsorgsarbejdet i de enkelte familier. 

Den problematik har man beskæftiget sig med siden slutningen af 60’erne. En af de måske mest indflydelsesrige eksempler på det er den italienske marxistiske og feministiske teoretiker Silvia Federici og hendes bevægelse Wages for Housework (løn for husarbejde) fra 1972.

I sit senere essay Wages against Housework fra 1975 forklarer hun, at målet ikke bare var, at kvinder helt konkret skulle få penge for det husarbejde, de udførte. Bevægelsen skulle vigtigst af alt synliggøre husarbejdet som egentligt arbejde – et enormt krævende og slidsomt arbejde, som hele samfundet er afhængigt af.

Peter Nygaard Christensen
I bund og grund er det den samme udfordring, vi står over for i dag, når omsorgsarbejdet til stadighed devalueres i kulturen. Ida Bencke påpeger, at moderskabet og det medfølgende omsorgsarbejde stadig er underbelyst og ikke særlig synligt.

»Da jeg var gravid, og da jeg havde født mine børn, ledte jeg efter repræsentationer af moderskabet i kunst, filosofi og litteratur. Jeg stødte på enormt mange metaforer, der beskrev den kunstneriske skabelse som en fødsel, som regel forfattet af mænd, men meget sjældent på kunst, der behandlede moderskabet. Samtidig var jeg fuldstændig slået omkuld af, hvor vild og monstrøs en kropslig følelse det er at være gravid og føde et barn,« fortæller Ida Bencke.

»Der findes selvfølgelig kunst, der behandler moderskabet, men det er jo virkelig uproportionelt dårligt repræsenteret, når man tænker på, at vi alle sammen har ligget inden i nogens mave!«

’Moder natur’

For Ida Bencke er der især to sider af moderskabet, vi skal have for øje. 

På den ene side rummer det nogle store potentialer for at gentænke og styrke omsorg i en økologisk krise, hvor mennesket er ved at udslette klodens nuværende økosystemer. På den anden side indgår moderskabet også i en lang række problematiske fortællinger.

»Moderen er ikke en uskyldig figur. Hun er bundet op på en masse racistiske, nationalistiske og misogyne diskurser. F.eks. når vi taler om modersmål, moderland eller Moder Jord. Eller når vestlige kulturer vil definere, hvad der er den rigtige måde at være mor på. Race, køn og klasse kan ikke ignoreres. Det er vigtigt for mig at understrege,« siger Ida Bencke.

»Når vi bruger udtrykket Moder Jord, har man sådan en forestilling om noget derude, en natur uden stemme eller historie, som bare skal levere ressourcer. Og dette er ikke en bæredygtig måde at forholde sig til økosystemer på,« siger Ida Bencke og citerer økokritikeren Timothy Morton fra hans bog Ecology without Nature fra 2007:

»... at sætte noget, vi kalder natur, op på en piedestal og beundre det på afstand, gør det samme for miljøet, som patriarkatet gør for kvinden.«

Pointen er, at så længe vi tænker naturen som noget rent og uskyldigt, der befinder sig derude et sted, uafhængig af mennesker, så forstår vi ikke den magtudøvelse, mennesker hele tiden udøver over planter, dyr og økosystemer, og som i sidste ende udtærer, udmatter og ødelægger kloden.

På samme måde som vi skal forstå, at husarbejde og krævende omsorgsarbejde ikke er kvindens natur og et arbejde, hun nødvendigvis nyder at udføre, men også et slidsomt og udmattende arbejde, der ikke er kvindens alene. 

Vi skal hverken forstå natur eller moderskab som noget, der finder sted helt automatisk uden menneskelig, politisk eller økonomisk påvirkning. Moderskab (og natur) er altid politisk og altid økonomisk.

Vi kan bare se på Danmark, hvor man det ene øjeblik plastrer København til med Tæl Dine Æg-kampagnen fra 2015, som skulle få unge københavnere til at føde flere børn, og det næste øjeblik vil afskaffe den fjerde børnecheck, for at muslimske familier ikke skal få så mange børn. Der er nemlig forskel på, hvem vi ønsker skal få børn. For Ida Bencke er det vigtigt at problematisere sådanne forhold:

»Det er vigtigt, at vi stiller spørgsmål som: Hvor naturlige er mødre? Hvilke mødre produceres af hvilke politiske systemer? Hvilke mødre opfordres til at bidrage med børn til dette samfund, og hvem afholder vi fra det? Hvilke børn hilser vi velkomne, og hvilke vil vi hellere som samfund være foruden?«

»Moderen er ikke bare en abstrakt omsorgsfigur, moderskabet er et hårdt og farligt arbejde. Hvordan kan vi blive bedre til at udvise solidaritet med, drage omsorg for og understøtte de allersvageste – som ofte er mødre og børn, og som ofte er dem, der er mest udsatte i en global ulighed? Og hvordan kan vi rumme det moderskab, der udfordrer en traditionel kvindelighed, og som afviger fra heteronormerne?«

En vigtig pointe for Ida Bencke er, at vi må udfordre forestillingen om kroppen som en lukket enhed; kroppen stopper ikke ved hudens grænse.

»Moderens krop er i konstant dialog med omgivelserne. Modermælken, f.eks., bærer spor fra industrielle produkter, hormonforstyrrende stoffer og pesticider fra landbrug,« siger hun.

»Biologisk forskning viser, at celler fra barnet bliver i moderens krop, ofte i flere årtier efter at hun har født barnet. Moderen bærer bogstavelig talt på andre inde i kroppen. Og moderen kan give cellerne fra et barn videre til et nyt foster. Det er en decideret ‘andethed’, hun giver videre. Moderen er strange, hun er både en og mange på en gang, og på den måde passer hun ikke ind i vores traditionelle erkendelsesmæssige systemer.«

Efter seminaret uddyber Ida Bencke yderligere:

»Vi er dybt involverede i hinanden på meget konkrete, kropslige måder, og denne involverethed har en lang række konsekvenser, som vi ikke er specielt trænede i at gøre rede for, eftersom vi lever i et samfund, der fremhæver individualitet.«

»På en klode, hvor økosystemer og hjem er i hastig forsvinden, ville vi gøre godt i at lægge alle vores kræfter ind i skabelsen af regenerative levepraksisser, mere rummelige familiestrukturer og hjem, der kan huse det anderledes. En ting er i hvert fald sikkert: Mothers are strange. Moderen er en tvetydig figur. Hun er ikke enten eller, men både og. Og netop derfor er hun så spændende at tænke med.«

Seminaret ’Økonomi og moderskab’ fandt sted mandag d. 11/2 og tirsdag 12/2 i denne uge på Forfatterskolen i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Michael Friis
  • Gert Romme
  • Kristin Marie Lassen
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Toft Sørensen
Kurt Nielsen, Michael Friis, Gert Romme, Kristin Marie Lassen, Ejvind Larsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

De formulerede dagsordener af Ida Bencke og Ursula Andkjær Olsen er påtrængende og væsentlige i samtiden, og citatet fra Ecology without Nature af Timothy Morton peger kortfattet og præcist på én af de centrale problemstillinger:
»... at sætte noget, vi kalder natur, op på en piedestal og beundre det på afstand, gør det samme for miljøet, som patriarkatet gør for kvinden.«

Kapitalismekritik må i disse sammenhænge også være væsentlig, men det jeg kan frygte, ikke mindst ud fra erfaringer fra kunsten og kulturen i 1970erne og samtidens politiske korrekthed, er at kunstnerisk og intellektuel undersøgelse og fordybelse helt eller delvis kommer til at vige for politisk styring i retning af dikotomier om det gode og det onde, fjendebilleder og konspirationsteorier.

Efter at have læst Ida Benckes ellers udmærkede bidrag til Kritik, årg. 47, nr 211 (2014): ”Kroppen er noget andet: posthumanisme og cyborghjerter hos Ursula Andkjær Olesen”, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at kunsten heldigvis kan så meget, som videnskaben om kunsten aldrig får begreb om.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Mette Haagerup, Hanne Ribens og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Mødre er ikke gode at fortælle historier med. Hvorfor? Fordi mødre altid er så bekymrede. Hvad ville historierne om Pippi og Emil være med en altid bekymret mor i bag- eller forgrunden? Mest grotesk oplevede jeg det for mere end 50 år siden. Vi mistede vores stjerne- centerforward på drengeholdet. Ikke til professionel fodbold, men til hans mor. Hun var hunderæd for, om han skulle komme til skade, så hun betalte ham 5 kroner om ugen for at stoppe med fodbolden. Klubben havde desværre ikke penge til at byde over

Randi Christiansen

Åh suk at være en bekymret moder ... ikke sjovt. Med hensyn til drenge fodbold kan det gå vældig gevaldigt for sig. F.eks. hovedstød - my god, da jeg opdagede, hvor hårdt sådan eet banker ind i skallen på børnene, tog jeg straks kontakt til dbu og bad dem overveje det fornuftige i denne praksis. Tror nok det vakte en vis eftertanke. Hvad tænker I selv? I har ik taget skade vel?

Birger Bartholomæussen

Randi, mit eksempel fandt sted for mere end 50 år siden. Vi havde ikke trænere som pacede os frem. Klubben havde ingen talentudviklingsaftaler med større klubber. Vi spillede for sjov. Det er jeg ganske klar over ikke altid er tilfældet i dag. De læderbolde vi spillede med var 3 - 4 gange så tunge, som de bolde, der spilles med i dag. De kunne give hudafskrabninger, så vi satte sgu ikke hovedet på en bold, der kom ned fra 3. sals højde. Lad børnene spille med en god gammeldags og tung læderbold. Så behøver man ikke forbud mod at heade. Første gang den strejfer panden er også sidste gang.

Birger Bartholomæussen skrev:

"Hvad ville historierne om Pippi og Emil være med en altid bekymret mor i bag- eller forgrunden?".

Pippis mor var rigtignok død og kunne ikke skrive bekymret i dagbog som Emils mor kunne i stilehæfter, men det kan man(d) jo altid bare lade som om ikke fandt sted i historierne om Emil fra Lønneberg:

"Alma Svendsen skriver fortvivlet i sine stilehæfter om sønnens skarnsstreger. Og Emil, ja, han må gang på gang sidde i værkstedet og tænke over sine gale streger, mens han snitter træmænd".

Citat fra https://www.odenseteater.dk/forestillinger/fest-i-loenneberg

Jørgen Wind-Willassen

Det er god nok en "langhåret" artikel for den ene procent "intellektuelle overklasse" kvinder.
Jeg forsøgt med åbent sind at læse med.
Måtte give op her:
»Vi betaler for vores varer i supermarkedet, og så behøver vi ikke bekymre os om, hvad der er på den anden side af den pengeseddel, vi har afleveret, eller hvilket kredsløb, de varer, vi har købt, indgår i. Penge lugter ikke. Derfor er jeg interesseret i graviditeten som billede på mennesker, der helt uomtvisteligt hænger sammen. Og lugter. Det er et billede som vi måske kan bruge til at gentænke vores idé om både individet og økonomien.«
Men jeg er jo nok heller ikke målgruppen.
Det uldent skrevne er vist uldent tænkt.
Pas børnene sammen med manden og lev livet.

Randi Christiansen

Birger@ - interessant med datidens helt tunge bolde. Men jeg synes, at boldsport generelt er voldsom og er taknemmelig for, at min søn ikke fik skader.