Læsetid: 4 min.

Overvågningskapitalismen er diagnosticeret – nu kan vi bekæmpe den

Shoshana Zuboffs ’Overvågningskapitalismens tidsalder’ hyldes i international presse som et værk, der definerer en fundamental logik i vores tid, men også leverer det nødvendige begrebsapparat til at bryde denne logik – og afværge dens mest skræmmende konsekvenser
15. februar 2019

Det handler om udvidelse af kapitalismens logik, og ikke om teknologisk uafvendelighed. De fleste anmeldere synes at have annammet denne grundpointe i Harvardprofessor Shoshana Zuboffs monumentale The Age of Surveillance Capitalism, der udkom sidste uge: Drivende for overvågningskapitalismens logik er tidens techgiganter, især Google og Facebook, der uden at spørge nogen i verden om lov har sat sig for at indsamle alle slags digitale spor af menneskelig adfærd, som de ser som et råmateriale, det står dem frit for at udnytte kommercielt.

Med dét specifikke sigte for øje målretter og designer de og de mange andre spillere på det nye store marked for ’prædiktive produkter’ deres nye teknologi og software.

Denne stadig mere omfattende overvågningsteknologi gennemsyrer for længst allerede hele cyberspace. Og som ’tingenes internet’ vinder frem, vil overvågningskapitalismen kunne underlægge sig hele den menneskelige livsverden, der dermed vil være ’kommodificeret’ eller vareliggjort, som det hedder hos Marx.

Blandt anmelderne er ganske mange andre fremtrædende kapitalismekritikere, og de er ikke overraskende enstemmigt begejstrede og imponerede over Zuboffs detaljerede analyse. Robert Reich, engang arbejdsminister under Bill Clinton, siden forfatter til værker som Supercapitalism og Saving Capitalism: For the Many, Not the Few, lovpriser på sin blog den »fantastiske konceptuelle klarhed«, hvormed Zuboff »i dette mesterværk afslører kapitalismens farligste grænse«.

Reich tilslutter sig i et og alt analysen og fremhæver de skræmmeperspektiver, Zuboff fremmaner, med hensyn til konsekvenserne af ukontrollabel overvågningskapitalisme, nemlig en potentiel »underminering af individuel autonomi, social solidaritet og selve demokratiet, som er uden historisk fortilfælde«.

Naomi Klein, forfatter til værker som bl.a. Chokdoktrinen (om såkaldt katastrofekapitalisme), mener, at Zuboffs bog må være obligatorisk læsning som en først »digital modstandsakt«, og hæfter sig ved Zuboffs mange påvisninger af, at data ikke blot udvindes af menneskers bevidsthed, som var de en slags guldminer, men også at disse bevidstheder selv forandres »radikalt og hastigt i denne proces«.

Endelig hylder Klein, at Zuboff ifølge hende har skrevet en bog med et kæmpestort emancipatorisk potentiale, der stadig giver et grundlag for »at fatte håb«, selv om overvågningskapitalismen allerede er vidt fremskreden og »en mængde tid er spildt«.

På det overvågningskritiske onlinemedie The Intercerpt, der har whistlebloweren Edward Snowdens makker Glenn Greenwald som redaktør, kalder anmelder Sam Biddle Zuboffs bog for »et horror-mesterværk«, som bygger på en pionerindsats, der til fulde fortjener de sammenligninger, andre allerede har draget til pionérværker som Karl Marx’ Das Kapital, Rachel Carsons Silent Spring og Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede.

Han betegner bogen som »en dybt foruroligende fremstilling af, hvordan forretningsinteresser har forurenet vores verden«, som dog også »leverer det begrebsapparat, som er nødvendigt for at forstå og bekæmpe denne gift«.

»Jeg har aldrig læst en bog, som har skræmt mig så meget,« tilstår Sam Biddle og henviser til bogens beskrivelser af »de gotiske algoritimiske dæmoner, der forfølger os noget nær hvert eneste øjeblik af vort levende liv for at pumpe os for metadata«.

Selv de, der som Ball og hans kolleger har gjort en stor indsats for at overvåge overvågningsteknologiens fremmarch, »vil blive dybt forfærdet over at læse Zuboff og være ude af stand til nogensinde at se på deres omgivelser som før«.

Den magiske digitale assistent

Man skal lede længe for at finde anmeldelser, der problematiserer eller kritiserer Zuboffs teser og pointer. Britiske Wendy M. Grossman, der skriver for it-onlinemediet ZDNet.com har dog enkelte historiske anmærkninger med hensyn til periodisering.

I Zuboffs gennemgang af forudsætningerne for overvågningsteknologi udelader hun f.eks. helt det vigtige kapitel om IBM’s banebrydende hulkortteknologi og samarbejde herom med nazisternes Tredje Rige.

Grossman finder også, at Zuboffs datering af den overvågningskapitalistiske epokes begyndelse er vilkårligt konstrueret – Zyboff angiver datoen 9. august 2011, fordi det var på denne dag, at Apple blev det selskab i verden med størst markedsværdi, og de første sager ved EU-domstolen om ’retten til at blive glemt’ tog deres begyndelse.

Endelig advarer Grossman imod, at vi ved at sætte et for stærkt fokus på overvågningskapitalisme kan blive blinde for de andre destruktive og skandaløse former for rovdrift (som ikke involverer hverken dataindsamling eller overvågning), som den globale kapitalisme står bag.

Selv ikke Wall Street Journal, en af den internationale finanskapitalismes hoforganer, kan få sig til at afvise Zuboffs kritik. Avisens anmelder, Frank Rose, synes ganske vist, at Zuboffs bog er skæmmet af en overstyret og »melodramatisk retorik«, men han erkender, at de gamle undskyldninger – ’jeg gør ingenting galt, altså har jeg ikke noget at skjule’ og ’ingen er interesseret i mig personligt eller ville alligevel kunne rette opmærksomhed imod alle mine data, selv hvis de skulle ønske det’ – ikke længere er gangbare.

For jo, techgiganterne og deres kunder »er absolut interesseret i os personligt, og ikke alene kan deres maskinlæringssystemer tilegne alt om os, de bliver kun endnu mere raffinerede, jo flere data de opsnapper,« noterer han.

Rose indvender dog, at Zuboff tilsyneladende ikke helt har forstået karakteren af den faustiske pagt, vi alle har indgået med vores overvågere, for hvem af os vil dog ikke have en magisk digital assistent, og hvem ønsker ikke at kende den korteste rute på Google Maps. De fordele, vi får på kort sigt, ser ud til for os at opveje de ofre, vi yder på langt sigt, pointerer han. De fleste af os er i den forstand villige medløbere for overvågningskapitalismen.

Informations Forlag udgiver ’The Age of Surveillance Capitalism’ på dansk i juni.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Techgiganterne presser vores traditionelle samfundsoplysende medier på indtægten fra annoncer uden selv at bidrage til oplysningen. Samtidig vier de uden om at betale skat i Danmark. Vi må gribe ind
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Kurt Nielsen
Jørn Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu