Hvad har politikeren Klaus Riskær og kunstneren Albert Mertz tilfælles?

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Riskærs farvelære

Maria Kjær Themsen

Er han rød? Er han blå? Klaus Riskær er åbenbart begge dele, viser hans nye valgplakat for partiet af samme navn, som stiller op til det kommende folketingsvalg. Plakaten adskiller sig fra alle andre valgplakater ved at udelade et billede af formanden selv. Det består blot af et kryds, formet af en rød og en blå streg – og hans svungne underskrift.

Måske er det ganske klogt at udelade portrættet lige i tilfældet Riskær, da hans ansigt mere associerer snyd, bedrag og gæld, end regelret lovlydighed. Krydset selv er grafisk interessant. Den blå streg går fra højre mod venstre, den røde fra venstre mod højre, og er skabt som lette, hurtige penselstrøg, der vidner om et menneske bag.

På Facebook så jeg nogen nævne Per Arnoldi som inspirationskilde, da han også gør det i stærke primærfarver, men jeg selv tænker mere på Albert Mertz og hans karakteristiske rødblå-værker.

Akvarel af Albert Mertz

Susanne Mertz

Mertz’ blårøde værker skabte et møde, der ikke skulle udtrykke noget som helst – ingen politik, ingen dogmatik. Blot to farver, der står i stærk kontrast til hinanden.

De to er så væsensforskellige, at de ikke kan komme i berøring med hinanden uden at ændre karakter. En blanding mellem en rød og en blå – som Riskærs kryds signalerer – bliver noget helt tredje, nemlig lilla. Spørgsmålet er, om det er en farve, der kan symbolisere Riskærs nye parti?

Et modeikons sidste ord

Katrine Hornstrup Yde

»Sweatpants are a sign of defeat. You lost control of your life so you bought some sweatpants.«

»When I was four I asked my mother for a valet for my birthday.«

»I’m a kind of fashion nymphomaniac who never gets an orgasm.«

– Karl Lagerfeld, 1933-2019 

Kena Betancur

Pingpong i radioen

Rasmus Bo Sørensen

Siden Thomas Buch-Andersen skiftede sit job som detektorvært ud med titlen som P1-chef, har han kørt støvkluden over sendefladen i et forsøg på at skabe »en mere uformel stil.«

Det har givet en lytterfremgang på godt 100.000 og en stribe nye programmer med enerverende navne som sundhedsprogrammet Sygt nok, Manus manege med Manu Sareen og kulturprogrammet Pingpong. Konceptet bag sidstnævnte er lige så simpelt, som det er godt: En kulturperson inviterer en anden kulturperson i studiet til en snak om det, de nu engang er optaget af.

I denne uge var det dramatiker, humorist og evigt forvirret person Line Knutzon, som mødte sit modstykke: lyriker, alvorsmand og strengt logisk tænkende individ Søren Ulrik Thomsen.

De snakkede om døden. Det var godt.

Line Knutzon fortalte, at hvis hun bliver uhelbredeligt syg, så vil hun tage ud til en svinebestand og orkestrere et massemord på dyrene, så de kan »få en værdig død« – og så ellers tage straffen og dø i fængsel. Søren Ulrik Thomsen svarede, at han af mange grunde håber, at Line Knutzon ikke har udsigt til en dødelig diagnose, for han »holder så meget af svinekød«. Meget mere kan man ikke forlange af et radioprogram.

Fantask-tisk redningsaktion

Christian Monggaard

Målet var 200.000 kroner på 24 timer. I skrivende stund har 2.165 mennesker på fire dage doneret 508.600 kroner til tegneseriebutikken Fantask. Det er en kærlighedserklæring til en butik, der gennem 47 år har været en uomgængelig del af ikke bare de københavnske tegneseriefans’ liv, men et pejlemærke for nørder over hele landet. Jeg ved, hvad jeg taler om: Som teenager i 1980’ernes Silkeborg abonnerede jeg hver måned på en halv snes superhelteblade fra Marvel gennem Fantask.

Jeg køber ikke lige så mange tegneserier i dag som dengang, og jeg er nok ikke den eneste, hvilket er en af grundene til, at Fantask mangler penge og har annonceret, at butikken snart må lukke. Det affødte chokerede reaktioner på de sociale medier og siden også støttekampagnen og den halve million kroner. Med de penge skal Fantask nu forsøge at vende skuden.

Men er det for sent, har folkene bag sovet i timen? Udviklingen er ikke nådig ved fysiske butikker, og ikke langt fra Fantask ligger konkurrenten Farao’s Cigarers tre store, flotte butikker og lokker tegneseriefans til. Det bliver en udfordring for Fantask at forblive relevant og rentabel. Jeg håber, det lykkes.

Hadforbrydelse – eller selvhadsforbrydelse?

Lone Nikolajsen

Den 29. januar meldte den amerikanske (og sorte og homoseksuelle) skuespiller Jussie Smollett fra tv-serien Empire et voldeligt overfald til Chicagos politi. To mænd havde angiveligt holdt et reb om hans hals, hældt blegemiddel over ham og råbt racistiske og homofobiske skældsord. Amerikanske medier har siden viderebragt rygter om, at Smollett selv iscenesatte overfaldet og sendte et forudgående hadebrev.

Rygter bliver afkræftet i samme tempo, som nye rygter kommer til. Det eneste, man indtil videre kan konkludere, er, at det nok er en god idé at vente på efterforskningen, før man bliver for sikker i sine teorier.

Trist farvel til Vice

Merle Baere

Et farverigt bekendtskab i det danske medielandskab forlod os i denne uge. Det internationale medie Vice har valgt at skære voldsomt ned i Norden og lukker sin redaktion i Danmark.

Det betyder bl.a. et farvel til rubrikker som »Folk tror, Rasmus Brygger er feminist for at få fisse, eller fordi han er under tøflen« og andre lettilgængelige artikler om sværttilgængelige emner. Tak for nu, kom gerne tilbage.

Indisk megahit på hindi og punjabi

Ralf Christensen

»Tu Laung Main Elaachi« er den catchy titel på YouTubes pt. mest populære video med 9,4 millioner views på den første hele dag. En indisk sag med den yndefuldt fraserende nattergal Tulsi Kumar i front. Og tilsat et tungt og alligevel let beat, der gør sangen lige så åbenbar at danse til som at drømme til.

»Tu Laung Main Elaachi« er med på soundtracket til den romantiske komedie Luka Chuppi, der foregår på hindi. Den handler om et ungt par, der vil undersøge deres parforholds styrke ved at flytte sammen. Da familien finder ud af, at de har gjort netop dét, må de lyve om deres ægteskabelige status.

»Tu Laung Main Elaachi« er en – næsten enslydende, men mere rytmisk accentueret – coverversion af »Laung Laachi«, der er titelsangen til en anden romantisk komedie – sunget på sproget punjabi af Ammy Virk. Dén sang har pt. over 667 millioner views. Et tal, Luka Chuppis producere ganske givet har skelet til.