Læsetid: 11 min.

Regioner og fonde forsøger at møde ny sygdomstendens med kunst

Flere danskere rammes af stress, depression og angst. En af de løsninger, der investeres opmærksomhed og penge i, tilbyder kunst og kultur som supplement til sundhedsråd som det at spise sundt og dyrke motion. Det nye fokus har på få år vundet indpas i regioner, kommuner og private fonde. Men der mangler overblik og en overordnet strategi, før vi ved om det er en god idé for kunsten og patienterne
På kunstmuseet Trapholt deltager en gruppe sygemeldte borgere i et kunstterapiforløb arrangeret af Kolding Kommune.

På kunstmuseet Trapholt deltager en gruppe sygemeldte borgere i et kunstterapiforløb arrangeret af Kolding Kommune.

Michael Drost-Hansen

25. februar 2019

Billedkunst til stressramte, musik til angstplagede og højtlæsning til deprimerede. Sådan lyder recepten i stigende grad til flere sygemeldte borgere med ondt i den mentale sundhed. På museer, biblioteker, hospitaler og universiteter landet over spirer en underskov af nye projekter, der alle sætter kulturelle og kunstneriske aktiviteter ind i en sundhedsfremmende ramme. Kultur og sundhed kaldes det tværvidenskabelige felt, som på få år i stigende grad har fået politisk, økonomisk og forskningsmæssig opmærksomhed.

»Blandt fagfolk inden for sundhedsverdenen og i dele af befolkningen ser vi en stigende erkendelse af, at man må tænke sundhed bredere end det, som sikres gennem sund kost og motion,« siger Uffe Juul Jensen, som er filosofiprofessor og leder af Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Aarhus Universitet.

Spørger man, hvorfor vi ser det nye fokus, nævner både praktikere og forskere stigningen i psykiske lidelser og dårlig mental sundhed. Ifølge WHO vil depression allerede i 2020 være en af de mest belastende sygdomme på verdensplan. I Danmark tegner psykiske lidelser sig for hele 25 procent af det samlede sygdomsbillede, og i den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil svarer hver fjerde, at vedkommende har et højt stressniveau. Det er en ny og eskalerende udfordring, som kræver nye svar.

»Og her spiller kulturen en afgørende rolle,« siger Uffe Juul Jensen.

»Kunsten og kulturen kan nemlig bidrage til fælles aktiviteter, en åbenhed over for verden og over for noget, som ligger uden for en selv – mange af de ting, det moderne menneske i virkeligheden efterspørger og kæmper med.«

I bl.a. Sverige, Norge, Storbritannien og USA har man i flere år arbejdet systematisk med ’Kultur og sundhed’ som felt – og flere internationale studier har tidligere dokumenteret, at kunst og kulturelle aktiviteter »kan have en positiv effekt på både psykisk og fysisk sundhed«, som det hedder i en rapport fra Aalborg Universitet fra 2017. Også herhjemme kan der spores en stigende interesse for feltet, selvom et egentligt gennembrud stadig lader vente på sig. Men det er på vej, fortæller repræsentanter for regionerne, Kommunernes Landsforening (KL) og en række af de største private fonde, som Information har talt med.

»Jeg har en oplevelse af, at man på sundhedsområdet begynder at tænke mere på det mellemmenneskelige, mens man på kulturområdet er optaget af at arbejde på tværs i samfundet og genfinde sin relevans,« siger Mikkel Ottow, som er uddannet dramaturg og ansat som kulturkonsulent i Region Midtjylland, der siden 2016 har haft et selvstændigt fokus på sundhedsfremmende kulturaktiviteter.

Der findes ikke en samlet oversigt over mangfoldigheden af projekter eller finansieringen af dem. Men en rundringning til de fem regioner, KL og en række af de største kulturstøttende fonde giver et ufuldstændigt overblik: Flere regioner har selvstændige strategier for området, adskillige kommuner tilbyder i dag kulturaktiviteter til sygemeldte borgere, mens eksempelvis Nordea-fonden har målrettet hele sin kulturstøtte – cirka 100 millioner om året – til projekter med et sundhedsfremmende formål.

Tilbage står billedet af et tværvidenskabeligt nybrud, omgærdet af optimisme og vækst. Men også et nybrud, som i visse kredse møder skepsis: For hvad betyder det for kunsten, hvis den pludselig spændes for en sundhedsvogn?

En ny gammel idé

Ideen om kunstens helbredende kræfter er ikke ny. Fra Antikken kender man det medicinske center Epidauros, som ikke blot bestod af et lægecenter, men også af teatre, biblioteker, idrætsanlæg og koncertsale. Verdens første integrerede sundhedscenter er det blevet kaldt.

En af de regioner, som har taget de gamle grækeres ideer til sig, er Region Midtjylland. Her lavede man i 2016 en selvstændig strategi for området og har siden brugt 3,2 millioner – ud af en årlig kulturudviklingspulje på 10 millioner – på sundhedsfremmende kulturaktiviteter. I Region Nordjylland begyndte man i 2017 også at sætte penge af til kultur og sundhed på et strategisk niveau. Og i Region Syddanmark arbejder man på en ny udviklingsstrategi med fokus på bl.a. sundhed, kultur og natur.

Kunst på recept

Der findes ikke et samlet overblik over mangfoldigheden af projekter inden for det nye felt ’Kultur og sundhed’. Derfor har Information talt med de fem regioner, Kommunernes Landsforening og nogle af de største kulturstøttende fonde for at høre, hvilke strategier de har lagt for området, og hvilke projekter de har støttet.

Regionerne

  • Region Nordjylland afsatte 300.000 kr. til kultur og sundhed i 2017 og 700.000 kr. i 2018. Beløbene er taget ud af et samlet budget på henholdsvis 3,9 og 5,3 millioner kr., som dækker alle kulturelle aktiviteter i regionen. Desuden har Aalborg Universitet lavet et samarbejde med regionen og Aalborg Kommune om et videnscenter med navnet NOCKS (Nordjysk Center for Kultur og Sundhed).
  • Region Midtjylland startede et fokus på kultur og sundhed i 2016 og har siden da brugt 3,2 millioner kr. ud af en kulturudviklingspulje på 10 millioner kr. om året. Et af de projekter, regionen har givet den største sum penge til, har titlen Tid Til Læsning. Her bliver psykisk sårbare tilbudt et 10-ugers forløb med såkaldt guidet fælleslæsning ud fra den tese, at litteraturen kan gavne den mentale sundhed. Den har også givet penge til bl.a. lungekor for KOL-patienter og til dansekompagnier for ældre.
  • Region Syddanmark er ved at lave en ny regional udviklingsstrategi, som forventes at være klar ved udgangen af 2019. For at få viden om, hvordan man bedst kan arbejde med sundhed og trivsel til gavn for borgerne, er man ved at forhandle om et såkaldt forprojekt til tre millioner kr. Forprojektet skal kortlægge nogle af de aktiviteter, der allerede findes inden for bl.a. kultur og sundhed – som eksempel nævnes læsegrupper for psykisk sårbare.

Peter Thybo er såkaldt sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune og en af dem, der løbende holder oplæg for regionerne og kommunerne om de positive effekter ved kulturtilbud i sundhedsvæsenet. Han mener, at kulturen er ved at indtage den plads, motionen har haft de seneste mange år, når man taler om sundhed og om veje til det gode liv.

»Når en meget stor del af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser, leder man efter nye måder at arbejde med problematikken på,« siger Peter Thybo og forklarer, at fokus i sundhedsverdenen de sidste mange år har været på de såkaldte KRAM-faktorer – kost, rygning, alkohol og motion – men at de ikke længere kan stå alene.

»Derfor er man begyndt at kigge på bl.a. kunst og kulturelle aktiviteter,« siger han og begynder at tale om ‘det dobbelte KRAM’, hvor man har tilføjet det mentale velbefindende som en ekstra dimension (nu står forkortelserne for: kompetencer, relationer, accept og mestring). Det handler om at rette fokus mod, hvad der giver mening og sammenhæng i folks liv og om at blive bedre til at arbejde ud fra et mere holistisk menneske- og sundhedssyn, lyder det.

Det er dog ikke alle regioner, som har særskilte puljer til det nye felt – hverken i Region Hovedstaden eller Region Sjælland har man valgt at satse strategisk på det. En af dem, som ved mest om det nye tværvidenskabelige felt herhjemme, er Anita Jensen fra Aalborg Universitet, som har skrevet ph.d. om kultur og sundhed. Hun roser de regioner, som har lavet nye initiativer, men ser også på projekternes bæredygtighed med en vis skepsis.

»De målrettede strategier har ikke eksisteret før, og det er godt at se, at de er på vej frem,« siger hun.

»Men ofte er projekterne båret frem af enkelte personer, som har set lyset i det her område, hvilket betyder, at projekterne hurtigt kan falde til jorden. For hvad sker der, hvis de medarbejdere får et nyt job? Der mangler fortsat en overordnet strategi og en overordnet politisk prioritering af det her felt, som skal komme fra regeringen. Ellers risikerer vi, at det falder fra hinanden,« understreger hun.

Museumsbesøg til langtidssygemeldte

I kommunerne er der også fokus på effekterne af kultur i sundhedsregi. Et af de projekter, som ofte nævnes og fremhæves, er det satspuljefinansierede Kultur på Recept, hvor fire kommuner i 2016 fik i alt syv millioner til at ordinere eksempelvis museumsbesøg til langtidssygemeldte. Først ved udgangen af 2019 løftes sløret for, hvordan projektet er gået, men uanset hvad, er udviklingen med nye lignende projekter allerede sat i gang.

I Kommunernes Landsforening, hvor Leon Sebbelin (R) er formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget, har man ikke en samlet oversigt over projekter, der kobler kultur og sundhed. Alligevel ser man i landsforeningen en »helt klar tendens til«, at de to områder kædes sammen i mindre og større projekter i kommuner over hele landet.

»Der er også flere steder, hvor kultur- og sundhedsområdet politisk og administrativt er begyndt at blive samlet,« fortæller han og understreger, at man i KL opfatter udviklingen som »særdeles positiv«.

I Rebild Kommune, hvor han er borgmester, samlede man for to år siden sundheds- og kulturforvaltningen, fordi der, med Leon Sebbelins ord, »er et helt oplagt samspil«. Det kan indvendes, at kulturtilbuddene er et billigt alternativ til andre tilbud i sundhedssektoren, og at sammenlægningerne mest af alt handler om stordriftsfordele. Men ingen af delene har været bærende argumenter, mener Leon Sebbelin.

»Der er kun tale om en sammenlægning, hvis det i øvrigt giver mening. Vil man tale om besparelser, er der heller ikke de store beløb at hente her,« siger han.

Jesse Jacob

»Kultur skal gøre noget godt for os«

Nogle af de største fonde, som hvert år poster millioner af kroner ind i det danske kunst- og kulturliv, er også med til at finansiere projekter inden for kultur og sundhed. Det kan være projekter, der vil bringe kunst ind på hospitalerne, eller forskningsstudier i, hvad litteraturen gør for vores velbefindende.

Nordea-fonden er en af de fonde, der har taget det mest radikale skridt i forhold til kultur og sundhed. I 2008 lagde fonden sin strategi om og satte kulturstøtten ind i en ramme med titlen »det gode liv«. Det betyder, at alle kulturprojekter også skal have noget med sundhedsfremme og forebyggelse at gøre. Som Niels Olsen, der er projektchef i Nordea-fonden, siger: »Det er ikke kultur for kulturens skyld, det er kultur, der skal gøre noget godt for os.«

Fonden uddeler cirka 100 millioner kroner om året til projekter under »det gode liv«. Projekterne skal ikke at have et behandlingsfokus, men et forebyggende fokus på den brede folkesundhed, og med projektchefens ord undgå, at »folk overhovedet bliver syge«. Men hvorfor ikke bare støtte kulturen, fordi den er en essentiel del af samfundet? Hvorfor skal kultur absolut skabe gode liv?

»Vi synes også, at kultur er værd at støtte i sig selv. Men der ligger et perspektiv i at få styrket vores fællesskaber. Kunst- og kulturaktiviteter er en måde at gøre det på,« siger Niels Olsen.

Fondene

  • Nordea-fonden lavede i 2008 en ny strategi, hvor alle kulturprojekter skal kunne omfattes af rammen »det gode liv«, som har et sundhedsfremmende perspektiv. Fonden uddeler cirka 100 millioner kr. om året til sådanne projekter.
  • Velux Fonden har uddelt penge til en række projekter, som omhandler kultur og sundhed. Bl.a. har den støttet et forskningsprojekt om guidet fælleslæsning for psykisk sårbare unge og to om henholdsvis musikterapi og museumsbesøg til demenspatienter. Her er der tale om 16,6 millioner kr. over de seneste fire år ud af de cirka 100 millioner kr., fonden årligt uddeler til fri forskning inden for humanvidenskaberne og til aldringsforskning
  • I fonden ser man blandt ansøgerne en stigende interesse for at koble sundhed eller social udsathed sammen med kultur. Som Henrik Tronier, programchef for det humanvidenskabelige område, siger: »Vi ser særligt, at de danske museer er engagerede i denne udvikling, hvilket hænger sammen med, at de ønsker at spille en mere aktiv og medskabende rolle i forhold til samfundets udfordringer.«
  • Det Obelske Familiefond har fokus på kultur og mental sundhed og har over de sidste år støttet en række projekter. Bl.a. MusikBeRiget, som handler om at få musik ind på stuerne på Rigshospitalet til indlagte børn, unge og deres familier for at skabe øget livskvalitet. Støtten til de udvalgte projekter udgør i alt 10,3 millioner kr. ud af et årligt beløb til kunst og kultur på 30 til 40 millioner kr.
  • Augustinus Fonden har ikke et særskilt fokus på kultur og sundhed, men peger på flere projekter inden for de seneste år, som bl.a. tæller teaterforestillinger for udsatte børn, en større forskningsbaseret udstilling om, hvad kunst gør på hospitalerne, og kunstnerisk udsmykning af hospitaler. Samlet set løber det op i 1,3 millioner kr. Til sammenligning uddelte fonden i 2018 245 millioner kr. til kunst og kultur.

En række andre fonde, som støtter kunst og kultur, har dog et noget mindre målrettet fokus. Det gælder bl.a. Augustinus Fonden, hvor Frank Rechendorff Møller er direktør.

»I nogle få tilfælde støtter vi kunst- eller kulturprojekter, der folder sig ud i sundhedssektoren. Men vi har ikke et ønske om at støtte kunst med et instrumentelt sigte for øje. Vi støtter kunst, fordi det er kunst og som sådan kan bidrage til refleksion og livskvalitet hos mennesker,« siger han.

Ikke blot hos nogle kulturfonde, men også i bredere kulturkredse findes en stor modvilje mod, at kunsten og kulturen defineres af sin nytteværdi, når den i stedet burde hyldes for at skabe værdi i sig selv. Den kritik er også Mikkel Ottow bekendt med.

»Men vi beder jo ikke forfattere om at skrive værker, der særligt forholder sig til det at være stresset, så vi kan bruge dem til de stressramte patienter. Vi forbinder bare kunstproduktet med en modtager,« siger han og understreger, at mange syge og udsatte mennesker ikke nødvendigvis har lyst eller overskud til selv at lægge vejen forbi et teater eller til at hive en skønlitterær bog ned fra hylden på biblioteket.

Koger man det ned, handler det om, at to verdener mødes i det nye tværvidenskabelige felt. På den ene side står de kunstneriske forbehold over for at lade kunsten definere af sin nytteværdi, og på den anden side den sundhedsfaglige skepsis over for at prioritere kunst på væggene, når der ikke er råd til tilstrækkeligt mange sengepladser. Men hvis det nye fokus for alvor skal vinde indpas, må de to fagligheder lære at arbejde sammen. En forudsætning for hele feltets udvikling og overlevelse er også større politisk opmærksomhed og villighed til for alvor at satse på området, lyder det fra filosofiprofessor Uffe Juul Jensen.

»Hvis ikke det i højere grad bliver prioriteret politisk – så der kommer flere penge til både forskning og til projekter – er det svært at se, hvor det nye felt ender,« siger han.

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

    1. april 2019
    Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Øhh
Vi har aldrig i historien haft et mere rigeligt udbud af kultur og vi har aldrig haft lettere tilgængelig kultur. Bøger er ikke alene billigere, de udkommer også på flere platforme. I dag behøver man ikke engang kunne læse for at læse en bog!
Vi har streaming, on demand, flow, podcasts, non-stop playlister, sociale medier, gallerier, private en-mandsforlag i kæder.
Vi kan faktisk ikke finde ret mange huller i verden uden en konstant kulturpåvirkning. Det er næsten blevet en besættelse.

Til gengæld mangler vi i stadig højere grad noget, som vi skal bevæge os længere og længere for at finde og som vi i langt højere grad end kultur er evolutionært indlejret i.
Vores natur er forbandet hurtigt ved at forsvinde.
Arterne og mængderne reduceres stadigt hurtigere. Stederne, hvor vi kan opleve rig natur uden vejstøj, motorsave, flystriber og myreflittige landmænd - jeg har intet mod landbrug og sætter pris på at nogen vil producere den mad, jeg spiser - er næsten væk.
Og hvis ikke denne fattigdom på natur skulle stresse og deprimere os, så ved jeg snart ikke, hvad der skulle.
Naturen er smuk og fortryllende. Den giver ro i sindet og kræver intet andet af os, end vores modtagelighed.
Men når den forsvinder, forsvinder også det livsgrundlag, vi evolutionært er tilpasset og det MÅ sende et signal direkte ind i den mest primitive del af vores hjerne: Flygt, kæmp - eller dø!
Deprimerende, ikke ?

Carsten Mortensen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ja, det er mindfulness for fuld udblæsning. Hvad med også et lille farvelagt papbæger til ens tårer, når kommunen afviser hjemmehjælpen? Kunsten og fondene har de sidste 10-15 år rigtigt nok nydt et moralsk medløb, og det er kun rimeligt at de også tager grundigt fat i puljerne til samfundets svageste segment.

Carsten Mortensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Kunst er alt og alt er kunst.
Så enkelt kan det siges og uddyber man det lidt, så har alting et udtryk, der taler med kunstens sprog, ligesom vi alle først og fremmest sanser verden og disse sanser taler også med kunstens sprog. Det vi indsamler gennem vores sanser og følelser bliver til viden, som vi igen kan bruge, og som vi stadig læser, erkender gennem sansernes / følelsernes sprog, dvs. billedsproget i udvidet forstand (former, farver, mønstre, lyde, bevægelser, når vi føler/mærker noget med følesansen, design, symboler, intuition, fantasi, drømme, fornemmelser, stemninger, figurer, osv osv.).
At mental sundhed derfor hænger tæt sammen med det kunstneriske kan ikke undre, og behøves heller ikke at skulle bevises. Så kan man i stedet tale om valg af metode og hvilke kunstarter, det er en skøn frugtbar debat. ;o)
Selv har jeg i mange år haft en idé om grønne være- og værksteder for livskunst.
Og ja, livskunst handler også rigtig meget om kunst. ;o)

Kunst er et bredt udtryk, vi taler om god og dårlig og så har især den fine kunst og finkulturen fået en slags eneret på ordet.
Som jeg påviser her, så er kunst alting og noget vi alle bruger hele tiden. Der findes ikke noget uden. Det er vi måske ikke så bevidste om, så vi kan ønske os, bla. fordi kunst i mange år kun var den elitære, når man talte om det i medier.
Nu har vi programmer med portræt-tegning, genbrugs-design, skattejæger programmer, osv osv.
"Bonderøven" er et andet fantastisk godt eksempel på et program, der handler om livskunst, det gode liv, det enkle liv, æstetik og glæden ved farver, former, arkitektur og især gammelt håndværk!
Mit 'koncept' hedder Grøn Livs-Kunst, fordi det hele jo helt indlysende bygger på det grønne = vores klode. Naturen er ligesom kunsten også noget vi overser og ikke er bevidst nok om.

Der er helt sikkert masser af potentiale i at lave grønne være og værksteder for alle mennesker. Værkstederne har som grundidé, at alle mennesker er unikke og derfor har noget helt særligt at byde ind med.
Ligesom ingen kun er 'svage' og ingen kun 'stærke'. Slet ingen er det ene eller det andet hele sit liv!

Haveterapi, de tiltag Information her skriver om i sin serie, flere programmer på TV om kunsten for det almindelige menneske og det folkelige gode liv (her skal den store interesse for tiden for Højskolesangenn også nævnes!), alt sammen viser at sundheds-systemet endelig er ved at opdage hvor stor betydning den mentale sundhed har! Vi kan jo også kalde det for åndelig sundhed, åndelige værdier, mening med livet, følelsernes intelligens, osv. ;o)

At skolerne i mange år har været en 2/9 skole (dvs. kun omhandler boglige og matematisk-logiske intelligenser), har sparet på billedkunst, håndarbejde, sløjd, sang og musik gennem mange år er jo rent ud sagt forfærdeligt! Her er det også på høje tid, at vi får gang i børnenes kunst og kunst-bevidsthed, herunder alle de gamle håndværk. Vi kan jo ikke overlade det hele til maskinerne, vel??

Kunst ER godt, men årsagerne til stress og depression skal næppe søges i manglende kunst, musik, teater osv. Den stressramte vil nok snarere pege på nedskæringer, dårlige normeringer og dårligt arbejdsmiljø, som de steder, hunden ligger begravet. Hvis stat, kommuner og div. fonde begynder at legitimere sygdomsfremkaldende nedskæringer med bevillinger til at sende stressramte på 'kunstoplevelse' lugter det af afladskøb og forplumring af årsager til stress og depression.

Carsten Mortensen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Torben Skov og bente-ingrid bruun anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Egentlig er det vel elementært, at nogle vil trives godt/bedre ved at beskæftige sig med/fordybe sig i at læse, se film, teater, kunstudstillinger, høre musik osv.

Det skulle den enkelte gerne selv opdage, fremfor at skulle have "det" på recept. Men det er næppe et universalmiddel til at overvinde psykiske tilstande som stress, angst m.fl.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg er også enig i at kunst er godt, men at kunst hænger sammen med mental sundhed, er en påstand taget ud af den blå luft. Dette kan interessen for såvel god som dårlig kunst hos verdens diverse forbrydere og diktatorer bekræfte. Hverken musik, billed eller fortællekunst kan sidestilles med det at være et bedre menneske. Desværre.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det var måske en ide at der igen blev fri entre til Statens Museum for Kunst, så vi alle får mulighed for at se "vores" billeder uanset økonomi.

Mogens Holme, Rikke Hostrup og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

På mange områder syntes jeg, at f.eks. god klasisk musik, opera og operetter kan være ualmindelig beroligende og afstressende - altså når man har tid og lyst til det.

Men det hjælper nok ikke at sende patienter med blindtarmsinflammation eller kraniebrud til en god oplevelse. Og er problemet noget med dårlig økonomi, måske fordi man er kommer på integressionsydelse, tror jeg heller ikke det ligefrem mætter, - hverken i maven eller hos kreditorerne.

Men - måske skal man byde politikere i regioner og kommuner på lidt indsigt i Abraham Maslow´s behovspyramide samt efterfølgende kultur i stedet for økonomisk kompensation for at være politikere. Ja - måske kan man ligefrem sætte "pyramiden" på vers og lade den fremføre til tonerne af gode gamle amazing grace.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når kunsten skal på recept, og recepten stadig er underlagt et forstærket NPM-regimente af den anden verden, giver det desværre ikke nogen mening at tale om at "kunst kan helbrede".

Der er socio-økonomiske snubletråde udlagt i hele samfundet, og de fattigste skal gøres fattigere på legemet, men altså ikke i ånden?
Held og lykke med det..

Mogens Holme, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Nils Lauritzen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, først fik vi motion på recept - og nu er turen så kommet til kunsten ☺
Imens kan vi så sidde og kigge TV hvor de udenlandske læger, -som vi nu importerer i stedet for at uddanne! - får en på hatten! ....og nu skal de indberettes!
For det er jo ikke politikerne som fejler!
Det eneste vi ikke snakker om er det stigende tempo og pres - f.eks. inkludering i skolereformen.
Yderligere kan vi se frem til "borgernære" sundhedshuse + supersygehuse med 25% færre sengepladser!
Det kan vist end ikke kunsten gøre bedre!