Læsetid: 5 min.

Ruth Bader Ginsburg: Den lille, lavmælte kvinde, der ændrede USA’s lovgivning

Indtil for få år siden var højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg ukendt i den brede offentlighed. Nu fortælles hendes historie i den biografaktuelle dokumentarfilm ’RBG’, der er en veloplagt hyldest og et regulært biografhit i hjemlandet. Information bringer her et portræt af kvinden, der skrev kønsdiskriminationen ud af USA’s lovgivning
Ruth Bader Ginsburg som højesteretsdommer 10. august 1993. Hun er den 107. højesteretsdommer i USA's historie, men kun den anden kvindelige af slagsen.

Ruth Bader Ginsburg som højesteretsdommer 10. august 1993. Hun er den 107. højesteretsdommer i USA's historie, men kun den anden kvindelige af slagsen.

Kort Duce

14. februar 2019

Da amerikanske Ruth Bader Ginsburg blev færdiguddannet fra det anerkendte Colombia Law School i 1959, var hun den bedste på sin årgang. Alligevel ville ingen ansætte hende. De sagde ligeud, at det var, fordi hun var kvinde, så hun fortsatte sine studier, blandt andet i Sverige, hvor ligestillingen var længere fremme end i USA.

Ginsburg var inspireret af de advokater, der i 1950’ernes kommunistforskrækkede USA kæmpede for alle borgeres ytringsfrihed, og af 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse og den sorte advokat Thurgood Marshall, der kæmpede for lovens ligebehandling af sorte. Hun ville gøre noget lignende for kvinder.

En ny dokumentarfilm, RBG, som lige nu kan ses i danske biografer, og en ny spillefilm, On the Basis of Sex, der har premiere til marts, fortæller begge den nu 85-årige Ruth Bader Ginsburgs fascinerende historie.

Mod magtens centrum

Gennem hele sin karriere har Ruth Bader Ginsburg nærmet sig magtens centrum med vedholdende ro og hårdt arbejde, og da hun i 1971 fik sin debut foran den amerikanske højesteret, var der nok at tage fat på.

Kun 43 procent af landets kvinder var i arbejde, og de tjente gennemsnitligt 40 procent mindre end mændene. Arbejdsgivere kunne lovligt fyre gravide kvinder, banker kunne kræve, at manden skrev under, når hustruen ansøgte om kredit, og i 12 stater var det lovligt for en mand at voldtage sin kone. Det var alt sammen jura.

Retssagen i 1971 handlede om, hvem blandt et forældrepar der skulle have arven fra deres døde søn. I delstaten Idaho, hvor de boede, stod der i loven, at mænd skulle foretrækkes frem for kvinder i sager om arv af ejendom, men sagen endte for højesteret, hvor Ginsburg argumenterede for, at Idahos lovgivning var i strid med forfatningens lighedsideal.

Et meget mandligt sted

I 1993 udpegede daværende præsident Bill Clinton Ruth Bader Ginsburg til højesteretsdommer, så hun kunne træde om på den anden side af skranken, og hvis man skal forstå, hvorfor det er vigtigt, er der flere ting, man skal vide om USA’s højesteret. For det første, at det er et meget mandsdomineret sted.

Forfatningen og lovene er skrevet af mænd, og indtil 1981 havde der kun været mandlige højesteretsdommere. Stedet er præget af en maskulin arkitektur, og bygningerne og pladserne omkring dem er fyldt med malerier og statuer af mænd. Selv tøjet er designet til mænd.

Så da Ginsburg placerede sin bløde, kvindelige krop imellem de store, hårde statuer af mandlig konsensus og krævede en plads ved talerstolen, var hun lige så iøjnefaldende som en rød plet på et hvidt lagen.

Samtidig med at mange andre feminister arbejdede på at forandre ting i samfundet og kulturen, nåede Ginsburg frem til den juridiske magts centrum, hvor hun kunne arbejde på at forandre loven, og i højesteret insisterede hun først på sin ret til at være til stede og blive hørt og dernæst på at bruge sin stemme til at kæmpe for alle kvinders ret til lighed for loven.

En kvindelig højesteretsdommer er bemærkelsesværdigt i sig selv, men Ginsburgs karriere er også vigtig, fordi det, der foregår i højesteret, påvirker alle borgere i USA – ikke kun dem, der får behandlet deres sag ved domstolen.

Ligestilling danner præcedens

Retssagen i 1971 om de to forældre, der skulle arve deres søn, faldt ud til Ruth Bader Ginsburg og morens fordel. Højesteret afgjorde, at Idahos lovgivning var i strid med forfatningen, og selv om arven i sin helhed udgjorde mindre end 1.000 dollar, blev afgørelsen skelsættende, fordi den kom til at danne præcedens. Hundredvis af love måtte efterfølgende revideres og skrives om, fordi det nu var blevet fastslået, at kønsdiskrimination var forfatningsstridigt.

Det blev Ginsburgs projekt at indføre juridisk ligestilling skridt for skridt gennem en stribe af nøje udvalgte sager, der kunne vindes og derefter danne præcedens.

I 1996 var hun således dommer i sin første ligestillingssag om det prestigefyldte militære akademi Virginia Military Institute (VMI). Skolen havde i 157 år kun tilladt mænd at søge om optagelse, men fordi den modtog statslig støtte, mente Ginsburg, at den også var forpligtet til at give alle borgere lige muligheder uanset køn. Igen faldt sagen ud til hendes fordel, dannede præcedens, og love måtte skrives om.

Skildpadden vinder

Den Ruth Bader Ginsburg, vi møder i Julie Cohen og Betsy Wests Oscarnominerede RBG, er hverken normkritisk eller særligt aktivistisk. Tværtimod. Der er ingen grundlæggende kritik af retssystemet, militæret, heteronormativiteten eller det kapitalistiske system. Ikke engang af kønsrollerne.

Ginsburg gik ikke på gaden med sine ’søstre’ i 1970’erne, og hun blander sig hverken i poststrukturalistiske diskursanalyser eller eksperimenterer med sit eget kønsudtryk. Hun er præcis, professionel og jurist, og hun bevæger sig langsomt og vedholdende fremad som skildpadden, der vinder kapløbet med den hurtige, selvsikre hare.

Ginsburg har fået lavet en lille, feminin krave til sin dommerkjole. Hun er lille, lavmælt, mådeholden og ladylike, som hendes mor rådede hende til at være.

Hun siger selv, at hun aldrig vil kunne blive rapper eller operasanger. Hun er dårlig til at lave mad, og sjov er hun heller ikke. Så hun koncentrerer sig om det, hun er god til: at nørkle med lovgivningens detaljer, til alle bliver behandlet på samme måde. Til der er den lighed for loven, som det amerikanske folk blev lovet af forfatningen.

Vent og se

Da de første kvindelige kadetter indlogerede sig på VMI i 1997, var mange af de mandlige kadetter utilfredse, men Ruth Bader Ginsburg var rolig.

»Vent og se. I bliver stolte af de kvinder, der bliver uddannet her,« sagde hun. Og hun fik ret. Da hun besøgte skolen 20 år senere, blev hun modtaget med jubel og hyldest.

Siden Ginsburg i 2013 erklærede sig uenig i en højesteretsafgørelse, der kan komme til at skade afroamerikaneres valgdeltagelse, fik internettets unge øje på hende og gav hende det hiphop-inspirerede navn Notorious RBG, og hun blev uventet et popkulturelt ikon og et meme, der er gået viralt. Man kan få T-shirts og kaffekrus påtrykt hendes ansigt, som også de mest dedikerede fans har ladet sig tatovere med.

Ruth Bader Ginsburg er ikke udpræget normkritisk eller aktvistisk anlagt. Men hendes arbejde som først advokat og siden højesteretsdommer har været afgørende i forhold til at ændre praksis, når det kommer til ligestilling. En række principielle retssager har skabt præcedens i det amerikanske system.

Kevin Dietsch
At der udover RBG snart kommer en spillefilm, On the Basis of Sex, der har Felicity Jones i rollen som Ginsburg, siger noget om højesteretsdommerens enorme betydning. Måske er det netop hendes »vent og se«, der taler til de unge amerikanere og deres længsel efter lighed og retfærdighed. Ruth Bader Ginsburg giver dem håb og minder dem om, hvordan det ser ud, når man kører med det lange lys.

Forandring tager tid, og de, der gør modstand, når man kaster brikkerne op i luften, ombestemmer sig måske, når brikkerne er landet, og de kan se, hvad man prøvede at skabe.

Måske er netop den efterhånden ældre dames visdom efterspurgt i en tid, hvor polariseringen og tempoet i det politiske landskab hele tiden øges, og hvor det er betryggende at høre fra et menneske, der er magtfuldt og populært i dag, men som kan huske dengang, hun lige kom ud af universitetet, og ingen ville have noget med hende at gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anne Eriksen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
ingemaje lange, Maj-Britt Kent Hansen, Anne Eriksen, Erik Karlsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ingen kan ikke respektere en sådan person. Derfor vinder hun på den lange bane. En samler - ikke en spreder. Slår aktivisme og udskamning milevidt.