Læsetid: 3 min.

Skeptisk videnskabsjournalist går i fem ugers intensiv kulturterapi

Informations videnskabsjournalist er datter af en læge og en farmaceut og opdraget med, at naturvidenskaben har patent på sundhed. Nu går hun i fem ugers intensiv kulturterapi for at se, om litteratur, musik, kunst og dans kan gøre hende til et gladere og sundere menneske
Informations videnskabsjournalist er datter af en læge og en farmaceut og opdraget med, at naturvidenskaben har patent på sundhed. Nu går hun i fem ugers intensiv kulturterapi for at se, om litteratur, musik, kunst og dans kan gøre hende til et gladere og sundere menneske

iBureauet/Jesse Jacob

26. februar 2019

Jeg er biologisk programmeret til at være skeptisk over for alt, der udfordrer naturvidenskabens monopol på folkesundheden.

Som datter af en læge og en farmaceut er jeg opdraget med, at krop og sind bedst repareres med sund kost, motion eller medicin. Og som videnskabsjournalist på Information har jeg gjort det til min levevej kritisk at granske ny forskning og påståede videnskabelige mirakelkure.

Det var formentlig også derfor, at Informations kulturredaktør forventningsfuldt castede mig til et gonzojournalistisk projekt i forbindelse med kulturredaktionens store satsning på kunst og kulturs helbredende virkninger.

»Er du ikke sådan en, der aldrig går i teatret?« ville redaktøren vide.

Det var tydeligt, at hun allerede havde et færdigstøbt koncept klar: Rationalistisk, kulturfremmed videnskabsjournalist introduceres for første gang til kunst, oplever dens helende effekt på hendes positivistiske sjæl og må genoverveje alt, hun troede, hun vidste. Sådan noget i den stil.

Jeg kunne sådan set godt se pointen med ideen. De seneste år har forskning igen og igen bevist, at kunst og kultur har et helbredende potentiale for os mennesker. 

Der var bare et problem: Kulturlivet er ikke fremmed terræn for mig. Jeg har årskort til Louisiana, læser lange romaner og går nok mere i Det Kongelige Teater end de fleste andre på min alder. 

Til gengæld er kultur aldrig noget, jeg opsøger, hvis jeg er stresset eller trist. For mig er kulturen en slags overskudsmarkør, den flødeskum, jeg topper mit liv med, når jeg har styr på alt andet.

Det betyder også, at selv om kulturen underholder og gør mig klogere, er museumsture, teateraftener og skønlitteratur noget af det første, jeg nedprioriterer, når jeg har travlt. Kultur kræver mit overskud, den giver mig det ikke. 

Men måske er det helt forkert?

Multikulturel terapi

For at få svar på, hvad kulturen rummer af potentiale for en ung, rask 27-årig kvinde som mig, ringer jeg til Anita Jensen, som er post.doc. ved Aalborg Universitet. Hun har redigeret antologien ’Kultur og Sundhed’ og er nok den danske forsker, som har det største overblik over kulturens gavnlige virkninger på os mennesker.

Det frirum og fællesskab, som kulturlivet tilbyder, kan være til gavn for alles trivsel, forsikrer Anita Jensen. Hun introducerer mig til et stort norsk studie fra 2015, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift BMC Public Health.

Her har en gruppe forskere undersøgt, hvordan kultur påvirker Norges ungdom. De 8.200 forsøgspersoner skulle svare på, hvor ofte i løbet af den seneste uge de havde foretaget sig forskellige kulturelle aktiviteter som at læse bøger, lytte til eller spille musik, gå i teatret eller til koncert.

Det blev så sammenholdt med deres selvopfattede sundhed, livskvalitet, selvtillid og angst- og depressionssymptomer. Og konklusionen var klar: Jo mere aktivt et kulturliv, desto gladere og sundere unge mennesker.

Noget kunne altså tyde på, at jeg burde vende mit forhold til kulturen på hovedet. I stedet for at fravælge og nedprioritere kunst og kultur i en travl og til tider stresset hverdag burde jeg søge overskud og energi i litteratur, musik, dans og på museer. Gå i en slags selvordineret multikulturel terapi.

Så det vil jeg gøre.

Med hjælp fra forskere med speciale i avancerede akademiske krydsfelter som neuroæstetik og musikkens kognitive funktioner vil jeg i de kommende uger forsøge at sammensætte det optimale livskvalitetsforbedrende kulturforbrug og skrive om det her i avisen.

Det kommer til at indebære ugentlige kunstudstillinger, fællesdans, fast aftenlæsning og genoptagelsen af en kort, falleret guitarkarriere. 

Det er næsten min pligt som videnskabsjournalist at indlede min forestående kulturelle odyssé med en lille disclaimer: Der er absolut ingen garanti for, at de erkendelser og erfaringer, kulturen de kommende uger (forhåbentlig) kommer til at berige mig med, vil opleves på samme måde af andre. Det er altså med andre ord et håbløst uvidenskabeligt foretagende, jeg kaster mig ud i.

Men ambitionen er, at det kan gøre mig klogere på, hvad kulturen gør ved hjernen, psyken og sindet, og hvorfor den skaber sundere og gladere personer. Måske kan jeg endda blive en af dem?

Jeg har i hvert fald allerede hentet min gamle guitar ned fra loftet.

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

    1. april 2019
    Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Steffen Gliese
  • Poul Anker Juul
Malan Helge, Steffen Gliese og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Åh, din stakkel! Ja, det igennem kunst og kultur, at man kommer til at kende sig selv og verden.

Arne Albatros Olsen, Jørn Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ikke, hvis der er tale om at løse i stedet for at binde, vil jeg mene. Litteraturen er mangfoldig, kunsten er mangfoldig og ansporer os i de heldigste tilfælde til at tænke selvstændigt og frit og udvise skepsis overfor dogmatik.

Kunst/ kultur (kært barn har mange navne) giver folk lejlighed til at reflektere, fordi de derigennem ser forhold - økonomiske, geografiske, familiemæssige, psykiske - de ellers ikke ser. Det er derfor, de bedste dokumentarer låner med arme og ben fra kunstens/fiktionens verden.
Du bliver ikke nødvendigvis et mere harmonisk menneske - men du bliver klogere på dig og verden. den slags kan endda føre til empati.
Læs K.E. Løgstrups Kunst og erkendelse, hvis du vil vide mere om, hvad kunst "kan".

Steffen Gliese

Jeg vil gerne byde over Herdis Weins: læst Søren Kjørups 'Hvad er kunst?'.
men se også noget tænksomt teater, der ikke gør dig mindre reflekteret, men åbner dig for andre tanker. København svømmer over med den slags i øjeblikket. Mit forslag til en på opleveren vil dog være enten 'Vore Stemmer' i Operaen på lørdag eller måske 'Halfdans ABC' - for at opleve basale kræfter, kunsten kan vække i en selv.
Så kommer Sort Samvittigheds næste forestilling på Betty Nansen - og desværre gik du jo så glip af forestillingEN for dig, nemlig sidste sæsons Riget.
Jeg kan også med god samvittighed anbefale 'Den skaldede sangerinde' på Teatret ved Sorte Hest.

Steffen Gliese -
åh for pokker - hvordan kunne jeg lige glemme Søren Kjørup, der faktisk står i min bogreol i nærheden af Løgstrup. ? Den får også herfra de varmeste anbefalinger.

Ete Forchhammer

Videnskabsjournalisten vil opsøge forskere... ok, men hvad med at opsøge kunstens udøvere, opsøge folk for hvem kunst ikke er underholdning men livsnødvendig?
Det ta'r meget mere end fem uger at lære at spille et instrument, fx guitar, ordentligt... (som det også gælder for sprog, matematik etc.). Men man kan få en del at gå videre med at undersøge, ta' til sig eller bli' klar over, bli' afhængig af på fem uger.

Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, søren ploug, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Artiklens forfatter glemmer jo helt:
Det hele menneske, åndelige værdier, alt vi først og fremmest bruger kunst og kunstens sprog, hver gang vi sanser og føler, humanismen, osv osv
Dernæst glemmer du også helt jo også professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys definition af sundhed: Oplevelse af sammenhæng. Dvs. at tre områder i sit liv er opfyldt: Følelsen af mening, at man begriber hvad der sker og har mulighed for at handle på de udfordringer alle møder.

Eller hvad med Forskningsklinikken for funktionelle lidelser under Århus Universitetssygehus? Hvor de bla. behandler med mindfulness.

Jeg ærgrer mig over denne fuldstændig snævre opfattelse af videnskab og naturvidenskab, som jo slet slet ikke var meningen, dengang naturvidenskabens fædre startede det hele. Ellers vores store Niels Bohr, der inddrog Østens buddhisme og filosofi, for at forstå kvanefysikkens love...
Barn af en læge, ja, jeg håber sørme lægerne og ikke mindst den unge generation for længst har indset at lægerne spiller fallit, hvis de ikke inddrager alt det udenfor det allersnævreste lægevidenskabelige felt. Som fx alt det 'åndelige'... Haveterapi, tegneterapi, sang og musikterapi, naturterapi, der er jo masser af videnskabelige undersøgelser, der viser det virker.
Udover det passer fuldstændig med det lægmanden, alle vi 'almindelige' mennesker med vores sunde fornuft i behold for længst har erkendt virker.

Bjarne Toft Sørensen

@Steffen Gliese, Herdis Weins:
Et værk med den titel, I nævner, eksisterer ikke. Det I tænker på er uden tvivl:
Søren Kjørup: "Kunstens filosofi - en indføring i æstetik", Roskilde Universitetsforlag, 2000.

Søren Kjørup er ret sprogfilosofisk orienteret, primært med inspiration fra engelsk og amerikansk filosofi, og det bærer værket præg af, på godt og ondt.

En mere ligefrem og mindre filosofisk snørklet fremstilling kan man finde her:
Niels Thomassen: "Kærlighed til kunst", Multivers ApS, 2015.

Inspirationen er primært hermeneutik og eksistensfilosofi, med referencer til bl.a. Løgstrup, Heidegger og Gadamer. Som Søren Kjørups værk kan det betragtes som en grundbog i kunstens filosofi, og alle de store kunstarter, ikke mindst musikken, inddrages undervejs med eksempler.

Bjarne Toft Sørensen

@Torben K L Jensen:
Ja, det er der jo så meget, der kan være, alt efter hvem man er, og hvad man vil med det.

En samtale over en kop kaffe, i en strikke - klub eller at følge med i og bidrage til kommentarer til artikler i Information kan også være inspirerende og måske endda have en terapeutisk effekt.

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

"Og konklusionen var klar: Jo mere aktivt et kulturliv, desto gladere og sundere unge mennesker."

Den mest oplagte forklaring kommer Louise Schou Drivsholm med selv: Hun har et meget aktivt kulturliv, når hun er rask, men ikke når hun er syg. Det vil sige at et aktivt kulturliv er en konsekvens af hendes sundhed. Det er noget sværere at se belæg for den omvendte sammenhæng; at man bliver rask af at have et aktivt kulturliv.

Et aldeles uvidenskabeligt eksperiment, som uanset resultatet kun kan bruges til underholdning. Men tillykke til Louise; det skal nok blive sjovt for dig.

Rosa Maluna Dahl

"Jeg er biologisk programmeret til at være skeptisk over for alt, der udfordrer naturvidenskabens monopol på folkesundheden." Der er så meget forkert i den sætning, at man ikke aner hvor man skal tage fat.

Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Bjarne Toft Sørensen -
nej, det er det ikke - jeg har haft den siden først i 1980'erne :-)
Men den rigtige titel er "Æstetiske problemer - en indføring i kunstens filosofi" og den er fra 1971. Den hed i daglig talestuderende imellem altid "hvad er kunst", fordi det er mere mundret - deraf fejlhuskningen. Og jeg kunne ikke lige checke, da min egen udgave lige nu er udlånt og befinder sig i et sommerhus på den jyske vestkyst.

Bjarne Toft Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

hej Information, tak fordi I sætter fokus på kultur på recept mv. Det er så dejligt, at have en avis der skriver om det, som ikke et eneste politisk parti i Danmark gider tage sig af, at forebygge og lindre uden medicinsk behandling. Men i artiklen i dag skriver I i den øverste overskrift, at jeres journalist vil gå i kunstterapi, er det virkelig tilfældet? Længere nede står der, at det drejer sig om kulturterapi, som vist er et helt nyt begreb. Som kunstterapeut glæder jeg mig over, at vores i landet her lidet anerkendte eller overhovedet kendte profession bliver omtalt, men måske vil jeres videnskabsjournalist sige noget om det de kommende uger? Hvis I vil have mere om kunstterapi, så bare sig til. Venlig hilsen kunstterapeut Mette Hind.

Bjarne Toft Sørensen -
når både steffen Gliese og jeg - der delvis deler fagfelt - begge husker forkert, er det fordi, første kapitel i bogen hedder Hvad er kunst, derfor fik bogen den titel i daglig tale. Det samme har sikkert været tilfældet, hvor Steffen Gliese har færdes.

Bjarne Toft Sørensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Anna Sørensen. Ja, hvad med klinikken for funktionelle lidelser!!!
Der hersker hverken ånd eller videnskab, men et sted hvor mennesker behandles betragtes som skrammel.
Se filmen med Jennifer Brea og læs, Karina sagen.
Kun i Danmark er det set, at en ung pige med systemets bifald er blevet behandlet så skammeligt.
Norske neurologer ryster på hovedet af omnipotente Danmark.
Hvis mindfulness er kultur så er alt ml. himmel og jord det også.
Danske journalister har vist interesse for sagen med larmende tavshed.

Jeg vil som regel hellere en tur ud i naturen end i teatret. Og jeg indrømmer, at hermeneutik mm. gør mig træt bare ved tanken. Men jeg mener nu stadig, at der for mennesker kan være flere veje til selverkendelse. Kunst og kultur er en, men heldigvis er der også andre.

Henrik Brøndum

Glem heller ikke sygeplejerskerne og deres motto: “Mobilisere patientens egne ressourcer”. Gud havde en god dag med det der immunsystem

Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Til seriøs test ville Information have inviteret en udfordret/stresset person til at møde kulturen. Og det er ikke fordi jeg ikke under Louise en tur igennem maskineriet, for vi ville alle nyde en sådan behandling. Menen stor del af diskussionen går jo på, om man kan hjælpe udsatte og folk med problemmer at få et bedre livssyn ved at møde kunsten.

Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Nogle ser på kulørte billeder, andre går i teatret. Selv lytter jeg til musik, når jeg skal stimuleres åndeligt.

Medicinerne har i mange år forsøgt at finde de kemiske columbusæg, som kan løse alles problemer ved hjælp af en one-size-fits-all-kur, og i mange tilfælde er det lykkedes. Når disse scientister nu ønsker at forstå kunstens rolle som helbreder, er risikoen, at den fremherskende groupthink vil fokusere på bestemte kunstarter og bestemte genrer, netop for at finde et kulturelt columbusæg kur, der kan leveres på samlebånd: "...det optimale livskvalitetsforbedrende kulturforbrug...", som der står i artiklen.

Dette "optimale" forbrug er ikke en objektiv størrelse, men derimod udtryk for et individuelt og subjektivt behov, og det afhænger af så mange forskellige faktorer, at det vil være umuligt at finde en enkel og klinisk tilfredsstillende kur.

Men det bliver da interessant at få et indblik i, hvilke kulturelle fænomener Louise Drivsholm finder er fremmende for hendes egen individuelle sundhed. Selv ved jeg godt, hvad der virker for mig, men jeg ved ligeså godt, at det ikke nødvendigvis virker på andre. Scientister som Drivsholm bryder sig ikke om dette kulturkaos, hvor smag og behag er mere vigtigt end kliniske tests, men hvis dette studie i æstetikkens undergørende virkninger kan idfordre scientisternes selvforståelse, er meget nået.

PS: Selv brød jeg mig ikke om skrigende operasangerinder, men så tvangsindlagde jeg mig selv til en times Wagnerlytning om dagen, og efter et halvt år blev jeg så tilvænnet, at jeg stadig helt frivilligt lytter til opera den dag i dag. Dette sagt for at illustrere, at kunst er noget, der skal læres, og ikke bare noget, man fyrer af på sagesløse patienterm Som måske vil få det meget bedre af at lytte til Keld og Hilda.

Bjarne Toft Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar