Læsetid: 7 min.

Velkommen til overvågningskapitalismens epoke

Shoshana Zuboffs nye bog er en rystende og øjenåbnende gennemgang af den forretningsmodel, som hele den digitale verden bygger på, og den brik, vi har manglet for at forstå techgiganternes magt
Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
8. februar 2019

Vi står i dag i begyndelsen af en epoke, der er kendetegnet ved den mest dybdegående transformation af vores informationsmiljø, siden Johannes Gutenberg i 1450 opfandt trykpressen.

Når man står midt i en revolution, kan det være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at se, hvad den på længere sigt vil føre til. Trykpressen formede og forandrede verdens samfund over de næste fire århundreder. Men i, lad os sige 1495, kunne ingen i Mainz, Gutenbergs hjemby, have forudset, at hans nye teknologi (blandt meget andet) skulle give næring til Reformationen og undergrave den tids almægtige katolske kirke, muliggøre opblomstringen af, hvad vi i dag forstår som moderne videnskab, frembringe helt nye typer professioner og industrier, ændre arkitekturen i vores hjerner og sågar modificere vores opfattelser af barndommen. Ikke desto mindre førte trykpresseteknologien til alt dette – og meget mere.

Hvorfor lige slå ned på året 1495? Fordi vi, der lever nu, er nået omtrent lige så langt inde i vores egen revolution – den, som blev udløst af ny informationsteknologi og digitale netværk. Og skønt det nok er ved at gå op for os, at vi står i et megastort skred, hvor omfattende og epokegørende sociale og økonomiske forandringer er på vej, er vi på mange måder lige så intetanende og uvidende om, hvor vi er på vej hen, og hvilke mekanismer der driver os, som de gode borgere i Mainz var i 1495.

Informeret forvirring

Det er ikke fordi, vi ikke gør os spekulationer. Bibliotekshylder tynges under vægten af de talrige bøger, der er skrevet om, hvad den digitale teknologi gør ved verden og os mennesker. Adskillige forskere tænker tanker om det, forsøger at undersøge sagen og skriver om det.

Men på mange måder er det som den gamle fabels blinde mænd, der forsøger at beskrive en elefant. Alle har kun adgang til begrænsede udsnit fra bestemte vinkler. Ingen kan overskue det samlede billede. Følgelig står vores erkendelse i dag endnu kun på et stadie, der bedst kan kaldes for ’informeret forvirring’, som den store cyberspaceekspert, Manuell Castells engang udtrykte det.

The Age of Surveillance Capital af Shoshana Zuboff.

Netop på den baggrund er udgivelsen af Shoshana Zuboffs nye bog en intellektuel begivenhed af de større.

For snart mange år siden, i 1988 for at være præcis, udgav hun som en af de første kvindelige professorer med egen lærestol på Harvard Business School den dengang skelsættende bog The Age of the Smart Machine: The Future of Work and Power. 

Den kom til at rokke fundamentalt ved vores tankesæt om digitalisering og dens konsekvenser for organisationsformer og arbejde. Bogen var med afstand det mest indsigtsfulde bud på, hvordan digital teknologi ville ændre vores arbejdsliv, både på ledelses- og på medarbejderniveau.

Siden hørte man ikke meget til Zuboff, om end der i de senere år kom klare tegn på, at hun kunne være undervejs med en ny stor ting. En første indikation var, da hun offentliggjorde to bemærkelsesværdige essays, det ene i et akademisk tidsskrift i 2015, det andet i Frankfurter Allgemeine Zeitung i 2016.

Læsning af begge afslørede, at hun havde udviklet en helt ny optik til forståelse af, hvad Google, Facebook og kompagni var i gang med – nemlig intet mindre end at undfange en helt ny variant af kapitalismen. I begge essays blev det stillet i udsigt, at denne store nye idé snart ville blive udfoldet mere grundigt og systematisk.

Overvågningskapitalisme

Resultatet ser vi så nu i form af det hidtil mest ambitiøse forsøg på at skabe et helhedsbillede og forklare, hvordan effekterne af den digitalisering, vi i dag oplever som individer og medborgere, kommer i stand og udspiller sig.

Overskriften for fortællingen er, at det afgørende ikke så meget er den digitale teknologis karakter i sig selv. Det er snarere, hvordan en ny mutant af kapitalismen har forstået at gøre nytte af denne teknologi til egne formål.

Det navn, Zuboff giver denne nye variant, er ’overvågningskapitalisme’, som kort fortalt går ud på at stille gratis tjenester til rådighed, som milliarder af mennesker gladeligt benytter sig af, hvilket gør det muligt for udbyderne af disse tjenester at overvåge deres adfærd med forbløffende detaljeringsgrad – og ofte helt uden deres udtrykkelige samtykke.

»Overvågningskapitalisme,« skriver hun, »gør unilateralt krav på menneskers erfaring som en art gratis råmateriale, den selv kan oversætte til adfærdsdata. Selv om nogle af disse data indgår i udvikling af forbedringer af tjenesteydelserne, tildeles resten en status som privatejet adfærdsoverskud og kan forarbejdes i avancerede fremstillingsprocesser, der kendes som ’maskinintelligens’ og skaber forudsigelsesprodukter, som kan foregribe, hvad personer gør nu, lige om lidt og senere. Endelig bliver disse forudsigelsesproduktioner handlet på en ny slags markedsplads, som jeg vil kalde for behavourial future markets. Overvågningskapitalister er blevet umådeligt velhavende på disse handler, for der er mange selskaber, som er villige til at satse stort på fremtidig adfærd.«

Selv om Googles, Facebooks og de andre teknologigiganters modus operandi er velkendt og velbeskrevet (i det mindste af dem, der har sat sig ind i sagen), har der hidtil manglet et centralt led – og det er præcis, hvad Zuboff leverer – nemlig den indsigt og forskning, der kan placere dem i en større kontekst.

Hun påpeger, at de fleste af os blot tænker, at vi her er oppe imod uudgrundelige algoritmers spil, men virkeligheden bag algoritmerne stikker dybere.

Hvad vi er oppe imod, er intet mindre end den nyeste fase i kapitalismens lange evolutionsproces – fra håndværksmæssig fremstilling af produkter, industriel masseproduktion, serviceøkonomi, koncern- og finanskapitalisme og frem til det, vi ser i dag: udnyttelse af adfærdsforudsigelser tilvejebragt ud fra overvågning af brugerne selv.

I den forstand er hendes 660 sider lange bog som videreførelsen af en tradition, der omfatter Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – vover jeg at sige det – Karl Marx.

Fritaget for lovregulering

Anskuet fra dét perspektiv tager de digitale teknologigiganternes fremfærd sig noget mindre godartet ud end i de rosenrøde beskrivelser i magasinet Wired. Hvad vi i stedet ser, er en kolonisering så aggressiv og skånselsløs, at John D. Rockefeller ville være blevet misundelig.

Først var der en arrogant tilegnelse af brugeres adfærdsdata, der blev set som en gratis ressource, som var lige til at tage. Så kom brugen af patenterede metoder til at uddrage eller udlede data, selv når brugerne eksplicit havde nægtet at give tilladelse hertil, der igen blev fulgt op af brugen af teknologi, som bevidst var designet på en for brugerne uigennemskuelig måde. Hertil kommer det forhold, at hele projektet er blevet gennemført på en måde, der måske ikke er lovløs, men i hvert fald fritaget for lovregulering.

På den måde har f.eks. Google kunne digitalisere og lagre alle de bøger, der nogensinde er blevet trykt, helt uden at skulle forholde sig til copyrightspørgsmål. Og fotografere alle gader og huse på jordkloden uden at skulle bede nogen om lov.

Facebook lancerede tilsvarende sine berygtede web-beacons, der indrapporterede den enkelte brugers onlineaktiviteter og publicerede disse i andre nyhedsfeeds, uden at brugeren havde noget kendskab til dette. Det hele er sket med udgangspunkt i den disruptive iværksætters mantra om, at »det er bedre at bede om tilgivelse end om tilladelse«.

Da sikkerhedseksperten Brude Schneier skrev, at »overvågning er internettets forretningsmodel«, anede han kun glimtvis den nye virkelighed, som Zuboff nu har udlagt for os. Kombinationen af statslig overvågning og dens kapitalistiske modstykker betyder, at den digitale teknologi nu opdeler borgerne i alle samfund i to kategorier: overvågerne (som er usynlige, ukendte og ikke kan drages til ansvar) og de overvågede.

Dette har dybtgående konsekvenser for demokratiet, for med asymmetri i viden følger også asymmetri i magt. Men hvor de fleste demokratiske samfund endnu har en vis grad af demokratisk kontrol med den statslige overvågning, har vi i dag nærmest  intet lovregulerende opsyn med den overvågning, som finder sted i privat regi. Og det er helt uholdbart.

At råde bod på en så alvorlig forsømmelse bliver ikke let, for det vil kræve, at vi sætter ind imod selve problemets logik – nemlig den akkumulering af data, som er implicit i selve overvågningskapitalismen. Dette betyder, at selvregulering ikke vil fungere det mindste.

»At afkræve overvågningskapitalister respekt for privatlivets fred,« bemærker Zuboff, »eller at lobbye for et opgør med kommerciel overvågning på internettet svarer til at bede gamle Henry Ford om at sørge for, at alle Ford T-biler fremover blev lavet i hånden. Eller det svarer til at bede en giraf om at afkorte sin hals eller en ko om at opgive drøvtygning. Sådanne krav er som eksistentielle trusler imod de grundlæggende mekanismer for disse enheders overlevelse.«

The Age of Surveillance Capital er en både overrumplende og oplysende bog. En læser har sammenlignet den med Thomas Pikettys magnum opus, Kapitalen i det 21. århundrede, i den forstand, at den på samme måde åbner vores øjne for ting, vi burde have bemærket for længst, men alligevel overser.

Lykkes det ikke for os at tæmme den nye kapitalistmutant på dens hærgefærd gennem vores samfund, vil vi kun have os selv at bebrejde, for med udgivelsen af denne nye bog vil det ikke længere være muligt at undskylde sig med uvidenhed.

© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Niels Bønding
  • Torben Skov
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Christian Skoubye
  • Per Selmer
  • Benno Hansen
  • Samuel Grønlund
Ejvind Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Bønding, Torben Skov, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Christian Skoubye, Per Selmer, Benno Hansen og Samuel Grønlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Stor tak til Niels Ivar Larsen for oversættelsen og meget stort tak til Shoshana Zuboff, for det indblik der gives omkring denne svøbe

Ejvind Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fortsat endeligt denne serie om liberalismens selvødelæggelse. Det har også indgående indflydelse på mange samfundsområder.