Læsetid: 6 min.

Asghar Farhadi: ’Familien er det første lille samfund, hvor ens sande jeg bliver vist’

Asghar Farhadi forsøger at stille spørgsmål i sine film og lader publikum selv finde frem til svarene. Information har talt med den iranske filminstruktør, der er aktuel med det spansksprogede familiedrama ’Alle ved det’, som ikke mindst handler om hemmeligheder, fortidens spøgelser og mennesker under pres
Penélope Cruz og Javier Bardem spiller to af hovedrollerne i iranske Asghar Farhadis spansksprogede familiedrama, ’Alle ved det’. 

Penélope Cruz og Javier Bardem spiller to af hovedrollerne i iranske Asghar Farhadis spansksprogede familiedrama, ’Alle ved det’. 

Scanbox

21. marts 2019

Stort set alle den iranske instruktør Asghar Farhadis film handler om familier, og om hvordan fortiden har det med at hjemsøge nutiden og skabe problemer. Det gjorde hans internationale gennembrud, Nader og Simin – en separation, og de film, han lavede efter: Fortiden og Sælgeren. Og det gør hans nye film, Alle ved det, der samtidig er hans første spansksprogede film.

»Familier har altid være et slags mønster, også i verdenslitteraturen, hvorigennem man kan udvikle og behandle andre tanker og ideer,« siger den 46-årige billedmager, da jeg sammen med en håndfuld andre journalister mødte ham på filmfestivalen i Cannes i maj.

»Familien bliver et værktøj, et påskud mere end emnet i sig selv. Tolstoj, Tjekhov, Ibsen – mange forfattere og kunstnere har brugt familien som mønster, også fordi den repræsenterer samfundet som et større hele, alle generationer, kønsspørgsmål etc. Der er rigeligt med emner, man kan diskutere med familien som baggrund.«

Publikums bevidsthed

Alle ved det, der har Javier Bardem og Penélope Cruz i hovedrollerne, foregår i den spanske provins og handler om en teenagepiges mystiske forsvinden midt under et stort familiebryllup. Spørgsmålet er, om hun er blevet kidnappet eller selv er stukket af, og jagten på svaret får fortidens skeletter til at vælte ud af skabet og gamle sår og animositeter til at åbne sig.

»Filmen handler om at turde stille spørgsmål,« siger Asghar Farhadi, der ikke er meget for at skulle forklare sin egen film, men medgiver, at det blandt meget andet har med mennesker under pres at gøre.

»I lang tid har film kun budt på svar, og publikum er kun tilstede for at konsummere svarene fra instruktøren. For mig handler det om at stille spørgsmål og dele de spørgsmål med publikum.«

Han tænker sig om et øjeblik og siger så: »Hele pointen med at lave film er at forsøge at udforske min egen bevidsthed eller underbevidsthed og forsøge at berøre publikums bevidsthed.«

Det større fællesskab

I så henseende opfatter Asghar Farhadi Alle ved det som en meget universel historie, der nok foregår i Spanien og handler om spaniere, men siger lige så meget om livet i Iran eller Danmark.

»Livet i forskellige kulturer er ikke så anderledes, som man måske måtte tro,« siger han.

»Overfladen er anderledes, men det nedenunder er ikke. En familie består ikke kun af tre-fire mennesker, men er et større fællesskab, og fortiden er til stede i de diskussioner, man har hver dag i en familie. Det er noget, vi alle kan forholde os til.«

Farhadi understreger, at det ikke er hans mål, når han arbejder i udlandet, men han alligevel håber, at Alle ved det kan åbne publikums øjne for, at der ikke er så stor forskel på iranere og spaniere og alle mulige andre folkeslag.

»Jeg håber, at en instruktør fra et ét land kan finde måder at skabe noget for forskellige mennesker fra andre landet, og at de mennesker indser, at de forskelle, som medierne i verden i dag forsøger at fokusere på og skabe splid med, ikke skal tages alvorligt.«

Genbesøger Ibsen

Selv om der altså er masser af problemer i de familier, han skildrer, har Asghar Farhadi dog et harmonisk familieliv hjemme i Iran. Og måske er det netop grunden til, at han søger konflikten i sine film, siger han selv.

»Måske skyldes det, at jeg takket være litteraturen og kunsten er klar over, hvad familien kan føre med sig, at jeg lever så trygt og fredeligt et liv. Familien er det første lille samfund, hvor ens sande jeg bliver vist. Lige så snart man bevæger sig ud i verden, bærer man en maske og har regler, man skal følge og pådutter andre. I ens familie kender de én for den, man er.«

Farhadi er fascineret af den norske dramatiker Henrik Ibsen, der om nogen var en mester udi at portrættere familier, og hos hvem barnet ofte var i centrum, også når barnet ikke var på scenen.

»Man kan genbesøge Ibsens værk igen og igen,« siger Farhadi.

»Måden, han beskæftiger sig med familiespørgsmål på, parforhold, kvinder og de børn, som er kernen i stykket, selv om vi ikke ser dem. Det kan man lære meget af. En folkefjende er et værk, som jeg stadigvæk synes er meget interessant. Og hvis jeg husker rigtigt, så ser man ikke barnet i Et dukkehjem

Paradoksal situation

Bortset fra Fortiden, der foregår i Frankrig, men trækker tråde tilbage til Iran, foregår alle Asghar Farhadis film i Iran og er også optaget i det lukkede land med den stærke kulturelle og politiske censur. Hvordan har det så været at lave en film som Alle ved det i Spanien, hvor den kunstneriske og personlige frihed er meget større end i Iran?

»Det er en ret paradoksal situation,« siger han og smiler.

»På den ene side er man ikke nødt til at sende sit manuskript ind til en censurkomité, og man føler sig fri til at gøre, hvad man har lyst til. Men samtidig kan man ikke gøre, hvad man har lyst til. Man er nødt til at vælge et emne, som man føler er tættere på ens egen baggrund, så man kan forholde sig til det. Der følger med andre ord begrænsninger med friheden, og det er lidt mærkeligt.«

Farhadi fortæller, at han konstant tænker over, at han bor og arbejder i et land og under et system, der ikke vil lade ham sige og gøre alt, hvad han nødvendigvis har lyst til. Det er dog ikke noget, der er stærkt nok til, at det forhindrer ham i at arbejde. I modsætning til f.eks. landsmanden Jafar Panahi, der konstant har problemer med de iranske myndigheder, er Farhadi heller ikke en af landets mest åbenlyst politiske instruktører – selv om han bestemt leverer kommentarer til det samfund, hans personer lever i.

»Jeg fortsætter, og hvis der en dag skulle ske noget, må jeg tage stilling til det da.«

Åben fortolkning

Der er dog en vis form for selvcensur på spil, når han arbejder, indrømmer Asghar Farhadi.

»Det har vi formentlig alle sammen. Alle os, der er vokset op i et system som dette. Og det er den værste form for censur. Men det er ubevidst og noget, man har inden i sig uden at være klar over det,« siger han.

Men er det ikke en smule skizofrent at skulle fungere som kunstner i et land, der politisk, intellektuelt og religiøst synes så lukket og formørket, når man selv er åben og nysgerrig?

»Det er alle den iranske situations problemer og kompleksiteter, og det er ret spændende og udfordrende for en kunstner. Hvis man skal bruge en art sportsmetafor, så handler det om at bestige det høje bjerg og nå toppen for at kunne bevæge sig på et nogenlunde stabilt og fladt underlag. Det er i sig selv fascinerende at stå over for sådan et samfund.«

Og ligesom der i persisk litteratur og poesi foregår meget mellem linjerne, gør der det også i Farhadis – og andre iranske filmskaberes – værker. Det er en del af deres udtryk, sprog og kulturelle og kunstneriske arv.

»Det hænger sammen med sprogets rødder. Hvert ord har mange forskellige meninger. Man kan sige et eller andet og mene det modsatte af, hvad man siger, og denne måde at lade fortolkningen af det, man siger, stå åben, er selvfølgelig en del af vores film. F.eks. bruger vi det samme ord for ’mælk’ og ’løve’. Det ene drikker man, det andet spiser én.«

’Alle ved det’ vises i biografer over hele landet og blev anmeldt i avisen torsdag.

Penélope Cruz spiller Laura og Javier Bardem Paco i Asghar Farhadis familiedrama ’Alle ved det’, og lige som resten af personerne i filmen tilbageholder de enorme vandmasser fulde af skuffede følelser, desperation, skuffelse, nid og nag. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu