Læsetid: 2 min.

Dans er et vindue ind til de minder, personer med demens stadig har

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre
Cirklen af ældre må udvides, da mange i dag vil deltage i erindringsdansen. Flere rykker selv deres stol tilbage. »Flot,« roser Anne-Mette Egvang, som er afdelingsleder på Strandmarkshave og instruktør i erindringsdans: »Det er god benmotion«. Erindringsdansen vækker ikke kun minder, men giver også motion, motoriske færdigheder og kropskontakt, som kan være en sjældenhed for de ældre, der ofte har mistet deres ægtefælle.

Cirklen af ældre må udvides, da mange i dag vil deltage i erindringsdansen. Flere rykker selv deres stol tilbage. »Flot,« roser Anne-Mette Egvang, som er afdelingsleder på Strandmarkshave og instruktør i erindringsdans: »Det er god benmotion«. Erindringsdansen vækker ikke kun minder, men giver også motion, motoriske færdigheder og kropskontakt, som kan være en sjældenhed for de ældre, der ofte har mistet deres ægtefælle.

Sigrid Nygaard

22. marts 2019

»Ronnies lange rejse har endelig bragt ham til et fjernt sted, hvor jeg ikke længere kan nå ham«.

Sådan beskrev Nancy Reagan sin mand Ronald Reagans demenssygdom i en tale en måned før hans død. Den tidligere amerikanske præsident er nok en af de mest berømte alzheimerpatienter, men sygdommen rammer høj og lav, rig og fattig. I Danmark lider knap 90.000 af demens, og Alzheimers er den markant mest udbredte form. Symptomerne er svigtende hukommelse og sprog.

Men dans har med sine gentagne bevægelser og den genkendelige musik fra de dementes barndom, vist sig at være et vindue til de minder, de stadig har.

Vagn (tv.) og Ruth (midten) er på gulvet til flere danse. De siger ikke så meget. Men da Kim Larsens »De Smukke Unge Mennesker« spiller fra den turkise boomblaster, synger de ekstrahøjt med på linjen »Gid de længe leve må«. Alzheimerforeningen anbefaler, at musikken til erindringsdans ikke varierer for meget, så de ældre oplever genkendelse. Men i dag er Kim Larsen for første gang tilføjet playlisten. Det er en stor succes.

Sigrid Nygaard

Et studie udgivet i Frontiers in Human Neuroscience i 2017 viste, at dans stimulerer hjernestrukturen hippocampus, som er afgørende for korttidshukommelsen. Også neuronernes aktivitet og balanceevnen styrkes af dans, har flere studier vist. Desuden konkluderede et stort metastudie, udgivet i Nature i 2014, at den tilhørende musik stimulerer områder i hjernen som amygdala og hypothalamus, der er knyttet til genkendelige følelser – også hos demente. 

I Danmark har Alzheimerforeningen med udgangspunkt i den store evidens for dansens gavnlige virkninger på hjerne og krop udviklet erindringsdans, der siden 2008 har været et tilbud for ældre med demens. I dag danses der på mere end 200 plejehjem fordelt over hele Danmark. Blandt andet på plejehjemmet Strandmarkshave i Hvidovre.

De rullestolskørende og gangstativgående danser siddende med. Da »Rits Rats filiong gong gong« spiller, løfter flere kvinder diskret op i deres bukseben. Som man nu gør til den gamle spillemandsmelodi. Der er flest kvinder, som danser med i dag. Den ældste er 101 år. Nogle er svært demente, andre er bare med, fordi de elsker dansen og musikken.

Sigrid Nygaard

Alle klapper i takt, da Leif, Ruth og fire andre plejehjemsbeboere kommer gående ind, hånd i hånd og på række, mens Københavnermarchens hornmusik fra en turkis boomblaster fylder opholdsstuen. Da Jodle Birges »Rigtige venner« kort efter sættes på, nynner alle de ældre med, og flere danser pardans til musikken. »I dag skal vi bare danse, så taget løfter sig,« siger Anne-Mette Egvang.

Sigrid Nygaard

En rullevogn med æblecider køres ind i pausen. »Det er æblemost med brus,« forklarer en af plejerne de ældre, der ikke kender den læskende drik. Efterfølgende introducerer Anne-Mette Egvang de næste sange: »Nu skal vi tilbage i barndommens land. Kan I huske, hvad vi plejer at danse til?« Det er der ikke så mange, som kan.

Sigrid Nygaard

Dans og demens

  • Omkring 89.000 danskere lider af demens
  • Alzheimers er langt den hyppigste demenssygdom. Blandt ældre (65+) med demens har godt 60 pct. Alzheimers
  • Typiske symptomer på Alzheimers er glemsomhed og problemer med at finde ord. Især kan der være problemer med at huske det, som er sket for nylig
  • Trods den skadede hukommelse bevarer alzheimerdemente i overraskende grad deres musikalske hukommelse, har flere studier vist. Det skyldes formentlig et overlap mellem de systemer i hjernen, som forbliver forholdsvis intakte hos alzheimerramte, og de systemer, der involverer musikalsk hukommelse
  • Et metastudie af dans på plejehjem, udgivet i International Journal of Geriatric Psychiatry i 2013, viste tegn på, at dans mindskede problematisk adfærd hos de ældre demente, og social interaktion og velvære hos både beboere og personale blev forbedret

»Vil du ikke med op og danse, Edith,« spørger Sven (billedet) flere gange sin livspartner. De bor sammen i en af Strandmarkshaves tilknyttede boliger. Men Edith er ikke helt så danseivrig som sin mand. Han smiler drenget, da »Skomagerdrengen er et svin« sættes på, og ruller sine knyttede hænder frem og tilbage i den tilhørende dans. Flere af de ældre har gået på danseskole i deres barndom og kan genkalde sig bevægelserne til mange sange.

Sigrid Nygaard

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

    1. april 2019
    Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
  • En tur på Louisiana er bedst uden en livskvalitets-optimerende agenda

    30. marts 2019
    Informations videnskabsjournalist har været i fire ugers selvordineret kulturterapi og fyldt sin hverdag med kunst, musik, litteratur og dans. Nu er det pseudovidenskabelige eksperiment slut. Og hun kan konstatere, at det er befriende at gå på kunstmuseum uden at have helbredelse for øje
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Torben Lindegaard
Ervin Lazar og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Louise Schou Drivsholm

Opløftende artikel - midt i elendigheden.
Det er bare så trist at se et menneske forsvinde, uden at man kan gøre noget.

På TV så jeg en udsendelse om musiks påvirkning på Alzheimer-patienter.

En ældre kvinde sad helt udslukt ved et bord på sit værelse.
En sanger med guitar kom ind på værelset.
Hun lyste gevaldigt op, da han sang danske sange fra hendes ungdom -
og efter et par sange brød hun ud i det mest vidunderlige smil, da han startede på den tredie sang, som måske har været en yndlingssang.
Jeg tror faktisk, at hun kunne nynne lidt med, og hun havde ellers mistet sproget for længst.

Nette Skov, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Vild med Demens - det virker som et ganske godt koncept for fredagsunderholdning på TV.

Se demente danse, og stem dem ud.