Læsetid: 10 min.

Drømmen er som måneskin

Lyrisk modernisme blev i islandsk lyrik et nødvendigt opgør med traditionen – og en politisk protest
8. marts 2019

Spørgsmålene, som skal stilles her og forsøgsvis i (på forhånd umulig) korthed besvares, lyder, 1) hvornår islandsk lyrik egentlig blev moderne, og 2) præcis hvornår og hvor den også blev decideret modernistisk.

At det er to forskellige spørgsmål, kan man overbevise sig om ved at kigge på de første digte på islandsk, der manifesterer et splittet jeg, et ensomt fremmedgjort individ i et teknificeret byrum, en fundamental tomhed i en gudløs verden.

Det drejer sig om »Sorg« af Jóhann Sigurjónsson (1880-1919) og »Söknuður« (Savn) af Jóhann Jónsson (1896-1932). Begge disse tekster og med dem Halldór Laxness’ tidlige digte er stemnings-, oplevelses- og indholdsmæssigt moderne, men de må samtidig kaldes relativt traditionelle i formen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Østergaard Petersen
Jens Østergaard Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu