Læsetid: 8 min.

Højtlæsningen taber i kampen om børnenes opmærksomhed

Ny britisk undersøgelse viser, at langt færre forældre dagligt læser højt for deres børn, og også i Sverige er højtlæsning på retræte. Danske tal tyder ligeledes på en tilbagegang, dog i mindre skala. Men skal vi begræde det og frygte for børnenes sprogudvikling eller tage det roligt og være nysgerrige på, hvad den nye teknologi kan byde ind med?
Hos familien Nunes Tonnesen læser Michaeli Nunes Tonnesen højt for Rosa og Sonja Nunes Tonnesen, og de kan alle genkende mange af de fordele, som forskere nævner.

Hos familien Nunes Tonnesen læser Michaeli Nunes Tonnesen højt for Rosa og Sonja Nunes Tonnesen, og de kan alle genkende mange af de fordele, som forskere nævner.

Anders Rye Skjoldjensen

1. april 2019

Rosa Nunes Tonnesen ligger med en bamse i armene og øjnene stift rettet mod bogen, mens hendes søster, Sonja Nunes Tonnesen, langsomt vender sig. Hendes mor stryger hende på ryggen.

»Nu kommer Baloo susende ind i manegen,« læser moren med betoning på suset, så man fornemmer farten. Hun kigger med jævne mellemrum væk fra bogen og ned på pigerne for at se, om de trætte øjne er lukket helt i.

Sådan foregår aftenritualet hjemme hos Michaeli og Andreas Nunes Tonnesen, der dagligt læser højt for deres to piger, Rosa Nunes Tonnesen og Sonja Nunes Tonnesen, på syv og fire år.

»Skal vi læse en til?« spørger mor, Michaeli Nunes Tonnesen.

»Mmm,« nikker pigerne søvnigt.

Flere udenlandske undersøgelser viser, at færre børn får læst højt af deres forældre. Senest en ny rapport, der peger på, at andelen af britiske børn i alderen 0-13, der dagligt får læst højt i hjemmet, har været faldende i årevis og nu er nede på 32 procent.

En anden britisk undersøgelse fra 2018 viser ligeledes, at andelen af de mindste børn, der dagligt rejser med Harry Potter til Hogwarts eller vover sig gennem det magiske garderobeskab til Narnia, er dalende.

På fem år er antallet af børnehaveklassebørn, der dagligt får læst højt i hjemmet, nemlig faldet med en femtedel.

Og selv om Astrid Lindgren skulle have sagt, at højtlæsning er et af livets fineste oplevelser, er tendensen den samme, når man kigger over Øresund. Her samler verdens stærkeste pige støv på reolen, mens antallet af forældre, der dagligt læser højt, er faldet markant fra 70 procent i 2003 til 35 procent i 2013.

Mindre tilbagegang i Danmark

Rosa og Sonja Nunes Tonnesen kan godt lide at få læst højt.

»Det er ret hyggeligt,« siger Rosa Nunes Tonnesen på syv år.

»Lige nu læser vi ‘Godnathistorier for Rebelske Piger’. Det er sjovt, fordi så ved man, hvad en masse piger hedder, og hvad de laver, og der sker en masse. Der er nogle, der maler, og nogle, der kigger på planter.«

»Jeg kan bedst lide ‘Ida og Emil’,« siger Sonja Nunes Tonnesen på fire år.

»Den handler om, at Emil er et barn. Han vil gerne se på aberne i zoologisk have, og så kommer han pludselig ind i abeburet, men så kommer han ud igen.«

Anders Rye Skjoldjensen
Herhjemme i H.C. Andersens fædreland har vi ikke lavet samme type rapporter, der fokuserer på udviklingen i højtlæsning over tid, men flere undersøgelser har gennem årene spurgt til børnefamiliernes højtlæsningsvaner.

En undersøgelse fra 2002 viste eksempelvis, at 80 procent af de syvårige dagligt fik læst højt eller blev sunget for af deres mødre, mens samme tal for højtlæsning i en undersøgelse fra 2017 kun var 69 procent.

»Det tyder på en nedgang i antallet af børn, der får læst højt af deres mødre, men man må tage det forbehold, at spørgsmålet har været formuleret forskelligt og at svarene derfor ikke er fuldstændig sammenlignelige,« siger Karen Margrethe Vendelbo Dahl, der er senioranalytiker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

En del af forklaringen kan også være, at der i de danske undersøgelser kun spørges til morens højtlæsning, selv om fædrene generelt er kommet mere på banen og laver flere aktiviteter med deres børn, forklarer hun.

En undersøgelse fra Rockwool Fonden viste sidste år, at mens fædre i 2001 brugte 1 time og 7 minutter om dagen på omsorg for deres børn, var tallet i 2018 steget til 2 timer og 15 minutter.

»De udenlandske undersøgelser understøtter dog formodningen om, at der reelt er sket en nedgang i andelen af børn, der får læst højt,« siger hun og tilføjer, at vi generelt har færre bøger i hjemmet og at børnene selv læser mindre end tidligere.

Det ses blandt andet i den tilbagevendende læsevaneundersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der senest i 2017 viste, at antallet af børn fra 3. til 7. klasse, der læser i deres fritid flere gange om ugen, er faldet fra 61 til 56 procent.

Forældrene Michaeli og Andreas Nunes Tonnesen fortæller, at det ikke føles som en rigtig putning, hvis der ikke bliver læst højt. De fik også begge selv læst højt som børn.

»Jeg husker ikke situationen helt klart, men nogle af historierne husker jeg fra min egen barndom. Klassikere som Halfdan Rasmussen,« siger Andreas Nunes Tonnesen.

»Min mor læste Snøvsen for mig, men hun grinte selv så meget, at det var helt umuligt at forstå,« tilføjer Michaeli Nunes Tonnesen og begynder så at grine så meget, at det er næsten umuligt at forstå.

Styrker børnenes sprogudvikling

Sonja og Rosa Nunes Tonnesen fortæller, at de også har fået læst en bog om følelser højt.

»Den var riiigtig god. Man kan være spændt, og man kan være frustreret, og man kan kede sig,« siger Sonja Nunes Tonnesen. Hun tænker sig om et øjeblik og hvisker til sin mor, at hun ikke kan huske de andre følelser. »Man kan også drille for sjov eller for alvor,« supplerer storesøster Rosa.

Bøger indeholder en masse viden, der kan lære børn om den verden, de er en del af, og sætte ord på følelser, børnene måske ikke troede, at andre også havde, fortæller forsker i børnesprog Dorthe Bleses. Men derudover har højtlæsning en særlig stor betydning for børns sprogudvikling.

»Det er blandt andet, fordi bogen indeholder et meget mere rigt og kompliceret sprog, end det sprog vi bruger i hverdagen, hvor vi har tendens til at tale om de samme ting, « fortæller hun.

Hvis man ikke til daglig siger sætninger som »Gåsen gav et gæstebud for grisene til jul. Grisene fik gåsehud, da gåsen gav dem sul«, eller »Tulle tog til Tikøb, købte tulipaner, købte to, købte ti, købte tu, købte li, købte tulipaner hos en indianer«, kan Halfdan Rasmussen altså hjælpe.

»Litteraturen bruger mange flere forskellige ord – og også gerne lidt ældre ord. Og så har sproget i bøgerne en langt mere kompliceret syntaks, altså mere komplicerede sætningsopbygninger, end hverdagssproget.«

Det viser en lang række undersøgelser og metaanalyser, der alle peger på, at højtlæsning har positive effekter på barnets sprog, fortæller Dorthe Bleses.

Hos Michaeli og Andreas Nunes Tonnesen begyndte de at læse højt allerede før pigerne fyldte et år.

»Vi startede med pegebøger lige så snart de kunne løfte hovedet,« siger Michaeli Nunes Tonnesen.

Og det kan være en rigtig god idé, mener forsker i børnesprog Dorthe Bleses.

»Man kan måle positive effekter på sprogudviklingen allerede fra etårsalderen,« siger hun og forklarer, at de positive effekter varer ved hele barndommen – og ikke kun hos de helt små børn, hvad mange ellers tror.

»Hvis forældrene inddrager børnene aktivt og taler om handlingen, øger det både deres sprog og viden yderligere. Forældrene kan nemlig relatere de nye ord til noget, barnet kender i forvejen, og man lærer altid mere, når man bygger på eksisterende viden.«

Samtalen er også en vigtig del af højtlæsningen, hvis man spørger Rosa på syv år. »Mig og Sonja spørger meget. Vi siger tit ‘det er lidt ligesom’ eller ‘det har vi også prøvet’. Men hvis mor og far er meget trætte, så siger de ‘ikke så mange spørgsmål’.«

Skærmen erstatter højtlæsningen

Den britiske undersøgelse fra 2018 spurgte også til, hvad børnehavebørnene i stedet bruger tid på, og svaret er nok ikke så overraskende.

I perioden fra 2013-2017, hvor en femtedel færre børnehaveklassebørn altså fik læst højt, er en femtedel flere børn begyndt dagligt at se videoer på internettet.

Senioranalytiker fra VIVE Karen Margrethe Vendelbo Dahl gætter også på, at elektroniske medier spiller en rolle i Danmark.

»Skærmene skaber en stor konkurrence om børnenes opmærksomhed. Det vil være mit primære bud på en forklaring. Det gør jo, at vi alle sammen bruger mere tid på elektroniske medier og mindre tid på at læse,« siger hun.

Men det kan også have positive effekter på børn, eksempelvis at se børnefjernsyn, så længe forældrene deltager aktivt, fortæller forsker i børnesprog Dorthe Bleses.

»Jeg tror ikke, at film i sig selv hjælper sprogudviklingen lige så meget som bøger, fordi man lettere bare kan overhøre de nye ord,« siger hun.

»Men børnefjernsyn kan indeholde nogle af de samme effekter, hvis forældrene har en samtale med børnene undervejs, forklarer de nye ord og bringer barnet aktivt på banen.«

Hos Michaeli og Andreas Nunes Tonnesen forsøger de at begrænse børnenes skærmbrug til lidt fjernsyn under madlavningen i hverdagene og en film fredag aften.

»Det indhold man kan streame på Netflix er også fyldt med stereotyper. Lyserøde prinsessepiger og actiondrenge. Det er fedt, at bøgerne udfordrer mere,« siger Andreas.

»Jeg tror, det er godt med en overgang til søvnen, hvor hjernen slapper af, og man danner sig sine egne billeder i hovedet,« siger Michaeli.

Men der er slet ikke evidens for det skræmmebillede af børns skærmbrug, som medierne har skabt hos mange os af. Sådan lyder det i hvert fald fra en gruppe forskere, der for nylig var samlet til konference om børns mediebrug hos Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Skærmen er blevet synonym med alt, hvad der er skidt, mens alt, hvad der foregår i bøgerne, er godt,« siger Rikke Baggesen, der er postdoc og forskningsformidler ved ENIGMA Museum for post, tele og kommunikation, hvor hun på baggrund af konferencen om børns mediebrug har lavet initiativet 'Sammen om skærmen'.

»Vi skal også være kritiske over for indholdet af bøgerne, ligesom vi er med skærmen,« mener hun.

»Hver gang der kommer ny teknologi, tænker vi ‘nu slutter verden’, ‘nu går det hele galt’. Vi var også bange for, at telegrafen ville stresse os.«

Og i dag hører vi tilsvarende skræmmehistorier om mobilafhængighed og spilafhængighed, som ikke bygger på evidens, fortsætter hun.

Rikke Baggesen synes stadig, det er vigtigt, at børn kommer ud i naturen, leger og læser. Men vi negligerer de positive fortællinger om skærmbrugen, mener hun.

»Vi skal anerkende, at børnene har nogle gode, sjove og vigtige oplevelser foran skærmen. Spil og youtubevideoer er jo også kultur, og børn har masser gode kulturoplevelser og sociale oplevelser foran skærmen.«

Hun understreger dog, at familierne skal være sammen om skærmen og ikke bare sidde med hver sin skærm. »Ligesom i gamle dage, da vi var sammen om fjernsynet og så nyheder, Matador og børnetime sammen.« På samme måde kan man læse interaktive bøger, se film og nyheder, og tale om de ting man ser sammen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun bedst kan lide at få læst højt eller se film, lyder det også på Rosas svar, at det vigtigste er at være sammen med familien.

»Jeg kan godt lide at få læst højt, fordi det er hyggeligt, at vi ligger sammen i sengen. Men at sidde på madrassen i stuen og se film, det er også ret hyggeligt, fordi vi alle sammen er der.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Viggo Okholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peter Madsen

Alarmerende læsning - De nye medier gør meget godt og giver nutidens børn værdifulde oplevelser til gengæld, men de giv er for sjældent den form for fælles oplevelse, nærvær og dialog, som mange lærte at kende gennem oplæsning og mundtlig historiefortælling. Forældre, bedsteforældre pædagoger og andre voksne kan bidrage til denne del af sagen ved at være sammen med børnene omkring fælles lytning og kiggen, og ved at være bevidst om samtalens mulighed _ Den gratis Internetside www.storybox.dk/en-dreng-med-en-livlig-fantasi/ er opmærksom på denne mulighed.

Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Viggo Okholm og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Én strømfri dag om året til at minde befolkningen, ny som gammel, om hvor skrøbeligt vores moderne samfund er. Dagen kan evt. bruges til oplysning omkring og undervisning i hvordan menneskers hverdag historisk har set ud.

Hospitaler, kørestolsbrugere, militær m.fl. naturligvis undtaget. Bare det ikke at skulle se Støjberg og Henriksen i nyhederne ville gøre det til årets bedste dag.

Hvorfor skal militæret undtages Tom- de burde netop holde stille og lade våben være våben.
Håbe ri øvrigt aldrig oplæsning skrottes i de små hjem.

Charlotte Jensen

Mit kommende barn slipper ikke for at høre om da Yggenykkerne stjal Rundetårn :) Vi er læseheste herhjemme alligevel. Det håber jeg smitter af.