Læsetid: 4 min.

Kunstoplevelser er vidunderlige og individuelle og svære at sætte på formel

De seneste seks uger har Information afdækket det fremadstormende felt, ‘Kultur og sundhed’. At kunsten gør noget godt, har vi hele tiden vidst, men nu ved vi også, at det kan være gavnligt for patienter – i hvert fald i nogle tilfælde. Og I, kære læsere, har gjort os klogere undervejs
Kulturredaktionen har blandt været på sygehusbesøg med kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (Alt) for at se på kunst.

Kulturredaktionen har blandt været på sygehusbesøg med kulturordførerne Bertel Haarder (V) og Rasmus Nordqvist (Alt) for at se på kunst.

Peter Nygaard

29. marts 2019

Kan kunst helbrede?

Det spørgsmål har vi de sidste mange uger stillet os selv her på avisen. At det at lave og opleve kunst gør noget godt kræver ingen undersøgelser. Som Karen Blixen har skrevet et sted i Syv fantastiske fortællinger:

»Poesien er en stor og lykkelig Magt i Livet og hjælper os til at bære Hverdagens Genvordigheder.«

Om det betyder, at kunstens kræfter skal ind i vores sundhedsvæsen er en anden – og lang – diskussion, som vi har nuanceret og udfoldet de seneste seks uger.

Flere regioner har herhjemme lavet selvstændige strategier for området. Også rundt om i kommunerne spirer det frem med projekter, hvor sygemeldte borgere tilbydes kulturaktiviteter, og flere fonde giver hvert år hundrede millioner af kroner til kunst- og kulturprojekter, som kan fremme folkesundheden. Nordea-fonden har eksempelvis målrettet hele sin kulturstøtte – cirka 100 millioner om året – til projekter med et sundhedsfremmende formål.

En voksende underskov af projekter

Vi har forsøgt at kortlægge hvor mange og hvilke projekter, der har været tale om inden for det fremadstormende og tværvidenskabelige felt ‘Kultur og Sundhed’. Men et fuldt overblik var umuligt at levere – det er aldrig lavet før, og projekterne er så forskelligartede, at de kan være svære at samle til én enhed.

Og selv om vi i løbet af projektet har besøgt mange dele af landet, været til højtlæsning, blindtegning og musikterapi, er vi også løbende blevet klogere på den voksende underskov af projekter, der bliver ved med at spire frem. Hver gang vi i avisens spalter har sat spot på et enkelt projekt, er der sket en mindre eksplosion i vores mailindbakker med beskeder fra engagerede læsere.

Vi har fået mails fra kunstterapeuter, som har arbejdet med feltet i årevis, fra kaospiloter, som forsøger at gøre livet på hospitalerne lidt sødere med ‘god bedring-breve fra fremmede’, koncerter og strikkeworkshops, og fra en tidligere psykiatrisk patient, som i dag maler billeder med patienter på den lukkede afdeling.

Vi har også hørt fra et teater, som laver forestillinger for udsatte børn og fra en ‘Kunstbulanceservice’, som kører rundt og leverer ‘kulturvitaminer’ til borgere i syv kommuner. Og vi er blevet inviteret til foredrag, workshops og blevet opfordret til at læse et hav af bøger og undersøgelser, som berører små hjørner af feltet. For blot at nævne et par eksempler.

Vi har også fået en mail fra en læser, som godt kunne tænke sig, at vi skrev om betydningen af farven SORT (det blev skrevet med versaler) i moden. For, som Gitte Kongstad skrev, »hvad betyder det for vores livsopfattelse, når man i sin hverdag evindeligt konfronteres med sorte, sørgmodige, nedtonede, ensrettende klædedragter?« Selv er hun kendt som »hende med farverne« og stod det til den 72-årige kvinde, smed man den sorte farve på »heksebålet«.

Vi har ikke kunnet undersøge eller besøge alle de mange tilbud og opfordringer – heller ikke den sorte farves betydning for moden, selvom opfordringen dog endte som læserbrev i avisen og årsag til selvrefleksion på den sortklædte kulturredaktion.

Kunsten er nødvendig

Men de mange eksempler er en indikation på, at det her område er mangefacetteret og stort, og måske også større, end vi først havde antaget. Ligesom det er et tegn på, at kunstens egenskaber, som noget aktivt man kan bruge for at få det bedre, bliver genkendt rundt om i landet. Vi ved da også fra international forskning, at kulturtilbud kan have en positiv effekt på både fysisk og psykisk sundhed. Men om det virker bedre end en gåtur i naturen eller meditation er ikke afdækket. Det hele virker, ved vi blot.

Det vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved er de oplevelser, de mange borgere sidder tilbage med. Gennem serien har vi for eksempel mødt Jan von Rühden på 57, som over tre måneder har deltaget i et kunstforløb på Trapholt i Kolding med ambitionen om at komme tilbage i arbejde.

Han fortalte, at oplevelserne med kunsten har været med til at fjerne hans tanker fra sygemeldingen og vende dem mod noget andet. Mod noget kreativt, noget smukt – noget socialt. Arbejdet endte han også med at vende tilbage til, dog på nedsat tid i en fleksjobordning.

Vi har også mødt 69-årige Lisbet Østergaard, som har brugt store dele af sit liv på psykiatriske afdelinger, og nu bruger en dag om ugen på at være til højtlæsning sammen med en håndfuld andre. Litteraturen har givet hende noget konkret at tale ud fra og modet til at deltage i samtaler – også med folk, hun ikke kender.

Det er jo vidunderlige historier. Men det er også individuelle historier. Mens nogle kan lide kunst, vil andre måske hellere gå en tur i skoven eller noget helt tredje. Derfor er det vigtigt – som også flere aktører har påpeget – at kulturtilbuddene ikke standardiseres, så alle sygemeldte borgere pludselig skal have ordineret én bestemt type kunst. De skal heller ikke nødvendigvis bruges som reelle behandlingstilbud (det er da heller ikke den generelle holdning), men som kærkomne supplementer til andre tilbud i sundhedsvæsenet.

Vigtigst af alt kan det nye fokus være en påmindelse om noget, vi som samfund – i hvert fald på et politisk plan – til tider synes at have glemt: At kunsten og kulturen er nødvendige elementer i ethvert menneskes liv. Også når vi ikke er syge.

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

    1. april 2019
    Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu