Læsetid: 4 min.

Litteraturens ældste dilemma er det mellem plot og beskrivelse

Kan krimien stadig plotte sig ud af verdens elendigheder?
29. marts 2019

Hvad er vigtigst, plot eller beskrivelse, handlingens fremdrift eller den sansemæssige beskrivelse af miljø og personer? Ja, undskyld at jeg stiller dette spørgsmål, der må være et af litteraturens ældste dilemmaer, og som ofte bliver et udtalt problem i forbindelse med krimier.

Når vi igen her op til den årlige krimimesse i Horsens i næste weekend tematisk behandler og anmelder de nye krimier, så gør vi det også ud fra en forventning om, at krimierne ikke kun har et velturneret plot og en gåde, der skal løses, men at der også litterært eller i form af en særlig original fortolkning af vores samfund og den aktuelle politiske situation er noget at hente.

Jeg er godt klar over, at der ikke nødvendigvis behøver at være en modsætning mellem plot og beskrivelse, og at den gode bog ofte vil udviske den forskel. Men lige præcis med krimier er der en udtalt tendens til, at plottet kan komme til at stå i vejen for den dybe indlevelse i miljø og personer.

Det eneste problem i den i øvrigt fremragende tyske tv-serie Babylon Berlin lå netop i lidt for meget plot. Den unikke indlevelse i Weimarrepublikken anno 1929 var indimellem truet af, at der skulle ske så meget undervejs, så mange handlingstråde skulle forbindes, at det også gik ud over skildringen af seriens karakterer. Især i de sidste afsnit af serien var det et udtalt problem med det hæsblæsende tempo, handlingen skulle leveres i, hvor hovedpersonerne mere blev forvandlet til statister i en handling frem for at være personer, hvor historien foldede sig ud omkring dem, så man for alvor kunne leve sig ind i dem.

Plottets baner

For nylig udkom på dansk ungarske Péter Nádas’ store romanværk Parallelle historier. Her leger forfatteren med krimien og en bestemt plotforventning ved at lade romanen tage sin begyndelse med et lig i Tiergarten i Berlin. Man præsenteres for en gåde, og man forventer en opklaring og fornuftig forklaring på, hvem liget, er og hvorfor personen døde. Men det sker aldrig. Romanen fortaber sig i stedet for i et utal af andre handlingstråde, og læseren får aldrig et svar på gåden. Og det var en styrke ved bogen.

Det kan selvfølgelig opfattes som en bevidst hån fra forfatterens side mod en bestemt type litteratur centreret omkring et plot, men er i virkeligheden en måde at gøre opmærksom på, at plottet baner en entydig vej gennem et komplekst stof, som aldrig i virkeligheden bare er entydigt.

Det var jo også derfor, der i begyndelsen af det 20. århundrede opstod en litteratur, der som eksempelvis Franz Kafkas Processen og Slottet havde tydelige træk fra kriminallitteraturen. Også her præsenteres man for et mysterium eller en gåde, og man forventer traditionelt en løsning på den, men den udebliver.

Den traditionelle krimihelt, der med sin særligt forfinede rationelle logik formår at gennemtrænge en kaotisk verden og bringe den tilbage på ret kurs, slår ikke længere til i den moderne verden, hvor magtudøvelsen er blevet alt for kompliceret og samfundet i det hele taget uigennemskueligt.

Den litteratur minder os om, at vores rationelle tænkning ikke længere er tilstrækkelig til at trænge ind i statens sandheder og bureaukratiets logik, men selv er blevet fanget af den logik, ligesom helten ofte er reduceret til det anonyme bogstav K.

Fra Norge til Indien

Litteraturhistorien i sig selv overholder heller ikke en enstrenget logik. Uagtet de sandheder, som Kafka og andre modernister nåede i deres værker, fortsatte krimilitteraturen med at plotte sig ud af verdens elendigheder og insisterede på at være et spejl af den u(er)kendte virkelighed midt i vores verden. Som hos Raymond Chandler frembragte de billeder af et grundlæggende fordærv midt i vores moderne verden.

Også den skandinaviske krimi, der i årtier har sat dagsordenen, er kendt for at vise skyggesiderne af vores samfund, lade mordgåden fungere som kulisse for skildringen af et degenereret samfund og en ondskab under den blanke skandinaviske overflade. Det går tilbage til det svenske krimipar Maj Sjöwall og Per Wahlöö, siden efterfulgt af Stieg Larsson og Henning Mankell.

Tidens løsen synes nu at være, tag til Norge, hvis du vil have spænding. Lige så langsomt synes Norge at indtage den skandinaviske førsteplads fra Sverige og Danmark. Jo Nesbø, Anne Holt, Jørn Lier Horst, Torkil Damhaug er nogle af de navne. Og i særlig grad ét navn skal nævnes, nemlig norsk krimis grand old man, Gunnar Staalesen, som Lone Nikolajsen har besøgt i Bergen, hvor han har boet hele sit liv, og hvor hans berømte krimiserie om Varg Veum udspiller sig.

Gunnar Staalesen er også beviset på, at der ikke behøver være nogen modsætning mellem plot og beskrivelse, mellem fremdriften i fortællingen og så den sansemæssige beskrivelse af et miljø, i det her tilfælde Bergen.

Han peger i interviewet på Amalie Skram som et forbillede eller ideal, på hendes fotografiske beskrivelser af Bergen, landskabet og de fattige mennesker. Af hende har Staalesen også lært indlevelsen i sine personer, at også usympatiske personer, der gør forkerte ting, kan være omfattet af et forsonligt blik.

Et helt andet sted, hvor det begynder at ske, er den indiske krimi. Hvem går lige rundt og tænker på den indiske krimi som det nye hotte, men der er faktisk noget i gang her, som Elizabeth Møller Christensen i dagens tillæg er gået på opdagelse i.

Og hun finder ud af, at krimigenren i Indien har vokseværk og, som vi kender det fra Vesten, bliver brugt til at skildre indisk kultur og samfund. Der er ofte tale om mordgåder, der skal opklares, og det udspiller sig ofte i storbyhektiske miljøer med typiske ingredienser som korruption, kulturpolitik, kriminalitet og religionsstridigheder.

Som en forklaring på genrens forsinkelse i Indien peger en af de kilder, vi har talt med, på, at indiske forlæggere i mange år var bange for at udgive værker, hvori en morder havde indisk baggrund. Men det har nu åbenbart ændret sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu