Læsetid: 9 min.

Litteraturundervisning på medicinstudiet skal lære kommende læger at se mennesket før sygdommen

På Syddansk Universitet skal alle medicinstuderende igennem et obligatorisk fag med fokus på læsning af skønlitteratur. Narrativ Medicin hedder faget, der skal træne de studerendes empatiske evner og forbedre kommunikationen mellem læge og patient. Håbet er, at det kan være med til at skabe bedre og mere lige vilkår for ressourcesvage patienter i sundhedssystemet
Siden 2016 har det været obligatorisk for medicinstuderende på Syddansk Universitet at læse skønlitteratur. Ideen er relativt simpel: Ved læsning af skønlitteratur kan man skærpe sin evne til at lytte til og indleve sig i patienten.

Siden 2016 har det været obligatorisk for medicinstuderende på Syddansk Universitet at læse skønlitteratur. Ideen er relativt simpel: Ved læsning af skønlitteratur kan man skærpe sin evne til at lytte til og indleve sig i patienten.

Kristine Kiilerich

8. marts 2019

Prolog: Syg litteratur

Fagene på medicinstudiet er hovedsageligt af den slags, der reducerer menneskekroppen til latinske betegnelser og molekyler. Men i dag er anderledes, uvant.

De næste timer skal en flok førsteårsstuderende, der er på vej over campus på Syddansk Universitet, bruge i selskab med forfattere som Mikael Josephsen og Klaus Lynggaard i auditorium U110. Det er første dag i et nyt semester, og med sig har de bogen Syg litteratur.

Andre dage handler undervisningen om anatomi, sygdomslære og immunologi. Det forklarer måske, hvorfor flere af dem griner lidt nervøst til hinanden, mens de fylder auditoriet op.

Det var ikke ligefrem litteraturundervisning, de havde regnet med, da de sidste sommer modtog optagelsesbrevet fra medicinstudiet.

Kapitel 1: En simpel idé

Siden 2016 har det været obligatorisk for medicinstuderende på Syddansk Universitet at læse skønlitteratur. Faget hedder Narrativ Medicin og ligger på studiets andet semester. Det er første modul i forløbet »Mennesker først« og består af tre timers ugentlig undervisning i seks uger med både læger og litteraturforskere.

»Ideen er relativt simpel,« forklarer professor ved Institut for Kulturvidenskaber, Peter Simonsen, som er en af tilrettelæggerne af faget.

»Ved læsning af skønlitteratur kan man skærpe sin evne til at lytte til og indleve sig i patienten. Og samtidig lærer man at forklare en diagnose på en måde, så en patient bedre kan forstå den og rette sig efter den.«

Selv om ordet ’medicin’ indgår i fagets titel, er det historiefortællingen, der er i fokus: Historier fra patienter og pårørende fortalt gennem skønlitterære tekster som noveller og digte.

Samarbejdet mellem teoretisk humaniora og evidensbaseret medicin kan umiddelbart lyde som en umage konstellation, og det burde muligvis heller ikke have haft en smertefri fødsel – men sådan er det alligevel blevet, fortæller Peter Simonsen:

»Timingen har været helt rigtig. Faget har haft stærke alliancer med sig hele vejen igennem – både fra sygehusdirektører og ledelsen på SDU,« siger han.

Men hvad skyldes det tilsyneladende uproblematiske rykind af skønlitteratur på medicinstudiet? For at forstå dét, må man først forstå de mekanismer, som lige nu skaber et ønske om forandringer i hele sundhedssystemet.

Narrativ medicin

  • Amerikanske Studier fra 2012 og 2017 påviste, at empatiske kompetencer steg betydeligt hos sundhedspersonale, som havde været gennem et reflekterende skrivekursus, og hos sundhedspersonale, som havde fuldført en uddannelse i Narrativ Medicin.

Kilde: Misra Herbert et al. (2012), Po-Jui et al. (2017).

Ulighed i sundhed

  • 35,6 procent af de danskere, som lever med en længerevarende sygdom, er personer med lavt indkomstniveau.
  • 52,2 procent af danskere uden længere uddannelse end 9. klasse lever med daglige smerter og ubehag. Tallet er kun 30,5 procent for dem med en længere videregående uddannelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kapitel 2: Lavtuddannede dør først

Der er store problemer med social ulighed i sundhed i Danmark. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2018. Her fremgår det blandt andet, at uddannelsesniveau, indkomst og bopæl har afgørende betydning for en persons sundhedstilstand.

Ifølge postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Else-Marie Dalsgaard er udsigterne til et langt og sundt liv generelt dårligere for de ressourcesvage:

»De hårde facts er, at folk med lavere uddannelse og lavere indkomst dør tidligere. Det kan skyldes en række ting – blandt andet nærmiljø, arbejdsforhold og levevaner. Sårbare befolkningsgrupper bliver bare mere syge og klarer sig dårligere,« forklarer hun.

Særligt problematisk er det, at den sociale ulighed i sundhed ofte forstærkes i mødet med sundhedssystemet. Den socioøkonomiske baggrund har nemlig ikke kun betydning for, hvor syge folk bliver. Den har også̊ betydning for, hvor god en behandling folk får.

Kapitel 3: Christinas verden

På whiteboardet i det fyldte auditorium U110 i Odense lyser et maleri op. En pige klædt i hvidt ligger på en mark med hovedet vendt mod et hus i det fjerne. Pigens underkrop er drejet i en underlig vinkel under hende, og hendes arme er strakt fremad mod et hus langt væk.

En kvindelig studerende reflekterer over billedet:

»Jeg tror, at det tematiserer længsel,« siger hun.

En ung mand stemmer i og bemærker, at han fornemmer en svaghed i pigen. Andre steder i auditoriet er man uenige og mener, at billedet har et islæt af nysgerrighed og optimisme.

Det lyder mest af alt som en diskussion, der burde foregå i et langt mindre klasselokale på uddannelsen i kunsthistorie. Men lige nu er det Anders Juhl Rasmussen, ph.d., adjunkt i narrativ medicin ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, der bruger billedet til at illustrere en pointe for de medicinstuderende:

»Maleriet hedder ‘Christinas verden’ og er malet af Andrew Wyeth. Christina var hans nabo, og hun led af polio,« forklarer han.

Anders Juhl Rasmussen fortæller, at polioen havde gjort Christina lam fra hofterne og ned. Alligevel insisterede hun hele sit liv på at klare sig uden nogen hjælpemidler.

Historien om maleriet er et eksempel på det, som kunsten kan hjælpe de medicinstuderende med: Jo mere indsigt i det enkelte menneskes baggrund og tankegang de får, jo bedre kan de møde det med empati og forståelse.

Eller sagt på en anden måde: For at forstå de modsatrettede stemninger, som Wyeths billede rummer, er de nødt til først at kende Christinas historie.

Em medicinstuderende betragter maleriet ‘Christinas verden’ af Andrew Wyeth.

Kristine Kiilerich

Kapitel 4: Den sproglige udfordring

En rapport fra 2009 fra Dansk Sundhedsinstitut dokumenterer, at praktiserende læger ofte har svært ved at håndtere social og økonomisk sårbarhed hos deres patienter.

Ifølge Dansk Sundhedsinstitut kan lægerne typisk godt skelne mellem ressourcesvage og ressourcestærke patienter. Men de har sværere ved at kommunikere med den første gruppe end med den sidste, fordi patienter med sociale og økonomiske problemer ofte er mere komplekse. For eksempel er der tit flere diagnoser at tage hensyn til, og det ses tydeligt på statistikken, forklarer Else-Marie Dalsgaard:

»Socialt sårbare personer går mere til lægen. Til gengæld er der langt flere ressourcestærke, der bliver videresendt til speciallæger. Det skyldes højst sandsynligt, at personer med mere social og økonomisk kapital har større gennemslagskraft og er bedre til at forklare sig,« siger hun.

Kapitel 5: Humaniora i klasselokalet

Her kommer Kemobob kravlende
En flue med én vinge
Sig hej! Vink til ham
Han skal også dø
Bare ikke i dag

»Hvem er afsenderen af digtet her?« spørger Anders Juhl Rasmussen ud i det varme auditorium til de 130 medicinstuderende.

Efter en time i selskab med Narrativ Medicin er den værste nervøsitet hos de studerende aftaget, og den normale, sløve klasserumsstemning er begyndt at indfinde sig.

Flere af dem rækker hånden op og deltager i diskussionen om digtet, der er skrevet af forfatter og tidligere kræftpatient Klaus Lynggaard. Er det skrevet ud fra en usympatisk læges perspektiv? Er det en patient med morbid humor?

Buddene er mange, og de har alle sammen sin berettigelse, så længe de studerende kan argumentere for dem. Det er ellers ikke noget, de er vant til på et studie, hvor alt er evidensbaseret.

Efterhånden som diskussionen går, begynder den anspændte stemning også at fortage sig hos Anders Juhl Rasmussen og de andre undervisere. De er klar over, at humaniora kan være en svær størrelse at introducere på medicinstudiet. Derfor gælder det om at komme godt fra start og præsentere faget på en spiselig måde, så de studerende forstår relevansen.

Kapitel 6: Mennesket før diagnosen

Selv om faget på SDU er forholdsvis nyt, har studier fra Columbia University i New York allerede vist, at skønlitteratur kan have en gavnlig effekt på den empatiske udvikling hos læger. På Columbia er Narrativ Medicin en kandidatuddannelse, som har været med til at inspirere faget på SDU. Det er den amerikanske professor i medicin og ph.d. i litteratur Rita Charon, der står bag både kandidatuddannelsen og forskningen.

I rapporten Narrative Medicine – a model for empathy, reflection, profession and trust forklarer hun, hvordan skønlitteraturen tvinger læseren til at lære at tage stilling:

»Meningen med enhver fortælling må ses i lyset af dens situation: Hvem fortæller den? Hvem hører den? Hvorfor og hvordan bliver den fortalt? I stedet for at have en forståelse på forhånd bliver meningen forstået i samarbejdet mellem læser og forfatter på samme måde som mellem behandler og patient,« skriver hun.

Professor Peter Simonsen understreger, at litteraturlæsningen ikke skal ses som en behandlingsform, men derimod som et værktøj, lægerne kan bruge i mødet med patienterne:

»Man bliver ikke et bedre menneske af at læse. Men man bliver bedre til at kende mennesker gennem litteraturen. Den medicinstuderende skal lære at se patienten som et menneske før en diagnose, for det er altid et helt menneske med en lang historie, som går til lægen,« siger Peter Simonsen.

Kapitel 7: Fra teori til praksis

Sidste år var det den 23-årige medicinstuderende Nicolai Johansen, der sad på en af de blå stole i auditorium 110 og lyttede med. Hans drøm er at blive alment praktiserende læge – en profession, hvor patientkontakt er en væsentlig del af jobbet.

Derfor kan han godt se meningen i, at en større menneskelig forståelse kan være gavnlig i et læge-patientforhold. Men han er stadig en smule forbeholden over for faget:

»Jeg tror helt sikkert, at litteraturundervisningen kan noget. Men når underviserne er vildt skarpe på litteratur, men ikke ved så meget om det job, vi skal ud og udføre, så er det svært for dem at komme i øjenhøjde med os,« siger han.

Nogle af disse forbehold kan Jane Ege Møller, Ph.d. og adjunkt ved Health på Aarhus Universitet, nikke genkendende til. Hun underviser selv på et valgfag på kandidatdelen af medicinuddannelsen på Aarhus Universitet, hvor de studerende skal reflektere over rollen som læge gennem netop litteratur og film:

»Vi oplever, at mange af de studerende finder faget spændende. Men samtidig kan de have svært ved at koble undervisningen op på de ting, de konkret oplever i deres praksis som læger,« siger hun.

På Aarhus Universitet har man frem for litteratur valgt at gøre forløb med fokus på etik og kommunikation obligatoriske. Og Jane Ege Møller mener, at selv om disse fagområder ikke nødvendigvis er mere relevante, så er de måske mere håndgribelige for de naturvidenskabeligt orienterede studerende:

»For mange vil et fag som kommunikationstræning eller etik nok virke mere ligetil end at forsøge at forstå patientens tankegang gennem læsning af skønlitteratur,« siger hun.

Professor Peter Simonsen anerkender problematikken, men understreger, at de fleste studerende er positive over for faget, og at der er en særlig gevinst ved netop at trække litteraturen ind i undervisningen:

»I det næste modul skal de studerende arbejde med etik. Her præsenteres en række cases, som de skal handle på. Det er der ikke på samme måde mulighed for med litteratur, og det kan være sindssygt frustrerende, at der ikke er ét rigtigt valg. Men det er der jo heller ikke altid i den virkelige verden,« siger han.

Epilog: Kun mennesker forstår mennesker

Mødet mellem medicin og humaniora er blot det seneste eksempel på en tværvidenskabelig tilgang, der viser sig flere steder på de danske medicinuddannelser.

På både Aarhus og Københavns Universitet har modulfag i humanistiske discipliner som filosofi, kommunikation og etik længe været på de medicinstuderendes skema. Og i Aalborg er udviklingen af de humanistiske kompetencer en integreret del af uddannelsesprogrammet. 

Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er da også positiv over for idéen om at bruge humaniora i medicinundervisning. Det bliver nemlig mere og mere tydeligt, at patientens livshistorie har stor betydning for den biomedicinske behandling:

»Vores gener bliver påvirket af de liv, vi lever. Derfor er det vigtigt, at læger kan sætte sig ind i den enkelte patients livshistorie. Det er bekvemt at behandle sygdom, men langt mere effektivt at behandle hele patienten,« siger Anders Beich, der mener, at den humanistiske del af lægefaget i vore dage meget nemt kan blive trængt i baggrunden. 

»Hvis der er noget biomedicinsk, der halter, så finder vi hurtigt en ny teknologi, der kan fikse det. Men der skal et menneske til at forstå et andet menneskes historie.«

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

    1. april 2019
    Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Lise Lotte Rahbek
ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

"Det forklarer måske, hvorfor flere af dem griner lidt nervøst til hinanden, mens de fylder auditoriet op."

Jeg stoppede med at læse der. Grinede de nervøst til hinanden? Jeg kan simpelthen ikke se det. Hvorfor i alverden skulle de "grine nervøst til hinanden"? Måske grinede de. Det gør folk.

Det er et scenarie, der ikke har fundet sted, men som passede ind i journalistens narrativ.

Anne Mette Jørgensen

Endelig, men for der er et men. Det undrer mig at det er nødvendigt.
Måske er jeg frygtelig naiv, fordi jeg førhen troede, at læger valgte lægestudiet pga af interesse for medmennesket.
Har dog ofte undret mig over lægers ringe viden om mennesker og verden generelt.
Hvis man er så vovet, at sige noget der bare antyder en betragtning, i sociale forhold eller psykologiske aspekter bliver lægen underligt fraværende.
Ikke alle, men desværre mange.
Jeg er ikke overbevist om ,at et tvunget fag, som skønlitteratur vil ændre på den tilgang som læger har til patienter.
Det er trist at det er nødvendigt.

Anne Mette Jørgensen

Endelig, men for der er et men. Det undrer mig at det er nødvendigt.
Måske er jeg frygtelig naiv, fordi jeg førhen troede, at læger valgte lægestudiet pga af interesse for medmennesket.
Har dog ofte undret mig over lægers ringe viden om mennesker og verden generelt.
Hvis man er så vovet, at sige noget der bare antyder en betragtning, i sociale forhold eller psykologiske aspekter bliver lægen underligt fraværende.
Ikke alle, men desværre mange.
Jeg er ikke overbevist om ,at et tvunget fag, som skønlitteratur vil ændre på den tilgang som læger har til patienter.
Det er trist at det er nødvendigt.

Niels Duus Nielsen

Hidtil har det været uhyre effektivt at kurere folk ved at betragte dem som biologiske maskiner, så jeg kan da godt forstå, at lægerne er lidt skeptiske over for al den nymodens holisme. Spørgsmålet er vel egentlig, om et gennemsnitligt menneske - herunder en gennemsnitlig læge - kan rumme to modstridende faglige verdensopfattelse. Scientismen har været uhyre effektiv, og nu vil vi så have lægerne til at omfavne holismen, som er scientismens direkte modsætning.

Måske skulle formand Maos lille skrift: "Om modsigelse" på pensum? Det handler om, hvordan man prioriterer mellem primære og sekundære modsigelser, hvilket som udgangspunkt fordrer, at man faktisk er i stand til at rumme modsigelser uden at fortvivle på grund af kognitiv dissonans.

Virkeligheden er fuld af modsigelser, det er kun indenfor vulgær logik, at en reductio ad absurdum gælder som strengt bevis -. i det levede liv lever vi hver dag med mange modsigelser. Så i min metafysik kan man sagtens være scientist og holist på samme tid, blot man har et dialektisk begrebsapparat, der kan håndtere den kognitive dissonans. Men jeg har selvfølgelig også læst både Aristoteles, Hegel, Marx og Mao, så jeg kan jo sagtens være hellig.