Når litteraturen hyldes

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

I denne uge er der blevet uddelt priser, og vi starter ved bogmessen i Leipzig.

TYSKLAND

LEIPZIGPRISER

I sidste uge lovede jeg at formidle navnene på vinderne af priserne ved sidste weekends bogmesse i Leipzig. Ergo og here goes: Vinder af prisen for faglitteratur blev Harald Jähner for Wolfszeit. Deutschland und die Deutschen 1945-55. Juryen kalder bogen for »et nyt lys på den tyske efterkrigstidshistorie«. Jähner er tidligere journalist og redaktør og nu ’Honorarprofessor für Kulturjournalismus’ ved Universität der Künste i Berlin.

Den skønlitterære pris gik til Anke Stelling for Schäfchen im Trockenen, der kaldes en »kantet og harsk roman, der vil og må gøre ondt (…) og dermed sætter hovedet frit til forhåbentlig at kunne tænke klarere.«

Der uddeles også en pris til en skønlitterær oversættelse, som i år gik til Eva Ruth Wemme for hendes versionering af rumænske Gabriela Adamesteanus roman Verlorener Morgen.

SPANIEN

FORSTÆRKET LITTERATUR

Forgangne weekend var der også en litteraturfestival i Barcelona, den såkaldte ’Kosmopolis – fest for den forstærkede litteratur’, med deltagelse af blandt andre Julian Barnes, Enrique Vila-Matas og Dave Eggers. Festivalen bød også på en række tematiserede begivenheder, for eksempel: ’Den kvantemekaniske fortælling’ (et af programpunkterne var en dramatiseret oplæsning af Michael Frayns skuespil Copenhagen, der handler om mødet mellem Niels Bohr og Werner Heisenberg i 1941).

Andre temaer var ’Den feministiske revolution’, ’Kapitalismens overgange’, ’Novellelaboratorium’, ’Fortællingerne der inspirerede Kubrick’ og det såkaldte ’Archivo Xcéntric’, hvor man kunne gå på opdagelse i over 1.000 eksperimentelle filmtitler. Og høre om vekselvirkningerne mellem litteraturen og avantgardistisk filmkunst.

USA

FERLINGHETTI 100 ÅR

Den 24. marts 2019 fyldte han hele 100 år (uden at være død), hvilket fik San Francisco til at erklære den 24. marts for ’Lawrence Ferlinghetti Day’. Almindeligvis betegnes han som beatdigter, hvilket han selv er stærkt uenig i, men ordet klæber til ham som tjære til en måge. Måske fordi han som forlægger udgav mange af beatdigterne, og fordi hans første digtsamling, A Coney Island of the Mind, der har solgt over en million eksemplarer, udkom i 1958.

I Poetry as an Insurgent Art skrev han:

»Hvis du er digter, skab værker, der er i stand til at besvare udfordringen fra 
apokalyptiske tider, også hvis det betyder, at du lyder apokalyptisk.
Du er Whitman, du er Poe, du er Mark Twain, du er Emily Dickinson og Edna St. Vincent Millay, du er Neruda og Majakovski og Pasolini, du er amerikaner og ikkeamerikaner, du erobrer erobrerne med ord.«

ARGENTINA

PREMIO ALFAGUARA

Forleden blev Premio Alfaguara overrakt ved en ceremoni i Madrid. Prisen gives til en spansksproget forfatter, og ud over æren (som er betragtelig: Som alle andre litterære priser er også denne umådeligt ’prestigiøs’) får modtageren 175.000 knitrende yankeedollars.

I år gik prisen til den argentinske forfatter Patricio Pron (født 1975) for romanen Mañana tendremos otros nombres (I morgen har vi andre navne), der handler om kærlighedsrelationer i en Tinder-tid og beskrives af El País som »en generationsudforskning af forandringerne i relationer, teknologi og følelsesmæssig nomadisme«.

I år 2017 fik spanske Ray Loriga prisen for den dystopiske Rendición (Overgivelse). I år 2018 vandt mexicaneren Jorge Volpi med true crime-romanen Una novela criminal. I år var det så åbenbart kærlighedens tur.

SYDAFRIKA

BIBLIOTEKSAMNESTI

I sidste uge var det South African Library Week, og i den forbindelse annonceredes en ugelang amnesti for biblioteksbrugere, der kunne slippe for bøder, hvis de afleverede biblioteksbøger for sent. Det skete i byen Ekurhuleni (en bette klat med 3,2 millioner mennesker).

Dora Mlambi, medlem af Komiteen for Offentlig Service i Ekurhuleni, udtaler:

»Biblioteker er så meget mere end bøger. De afspejler og tjener lokalsamfund i forhold til deres behov. De tilbyder livsnødvendige ressourcer for lokalsamfundene og er steder, hvor folk samles.«

Den sydafrikanske regering har i anledning af biblioteksugen opfordret sydafrikanerne til at læse bøger, der er skrevet på indfødte sprog og af afrikanske forfattere. I Ekurhuleni konkret taler folk zulu (28,8 pct.), engelsk (12,0 pct.), afrikaans (11,9 pct.), nordsothisk (11,4 pct.) og diverse andre sprog (35,9 pct.).

ENGLAND OG USA

ANDROIDER OG FÅR

»Vil androider snart skrive om elektriske får?« spørger Steven Poole i The Guardian.

Anledningen er, at et nonprofit researchfirma kaldet OpenAI (støttet af blandt andre Elon Musk) for nylig annoncerede, at de vil bryde med hidtidig praksis og ikke offentliggøre deres seneste kunstig-intelligens-tekstgenerator, kaldet GPT2. Det er simpelthen for farligt. Den er alt for dygtig til at producere ’text-deepfakes’, og i hænderne på ondsindede individer …

Men Poole er ikke imponeret: Kigger man på de konkrete eksempler, er resultatet decideret forvrøvlet. Lidt som med Google Translate, der også kører på kunstig intelligens. Så vi forfattere, journalister og oversættere behøver (endnu) ikke at frygte at blive erstattet af et computerprogram. Omvendt har Silicon Valley-milliardærerne måske en vis interesse i at dupere og skræmme os.