Læsetid: 4 min.

Det er stadig nemmere at være forfatter, hvis man har en penis

’The Emilia Rapport’ dokumenterer, at kun meget lidt har forandret sig for kvindelige forfattere, siden Emilia Bassano første gang blev publiceret i 1611: Den hvide mand opfattes stadig som standardmennesket
’The Emilia Rapport’ dokumenterer, at kun meget lidt har forandret sig for kvindelige forfattere, siden Emilia Bassano første gang blev publiceret i 1611: Den hvide mand opfattes stadig som standardmennesket
22. marts 2019

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Vi begynder med gammelt nyt.

ENGLAND

Kønsbias

Emilia Bassano blev i 1611 den første publicerede, kvindelige engelske digter, men eftertiden har stort set glemt hende til fordel for en række samtidige forfattere af den penisbærende type.

En nylig rapport kaldet The Emilia Rapport, har dokumenteret, at selv om noget har forandret sig de seneste 400 år (for eksempel var det dengang kun tilladt kvinder at skrive om religiøse emner), så er dog meget sit gode, gamle, mandschauvinistiske selv.

I aviserne går 56 pct. af al litterær omtale til mænd. Kvindelige forfattere tjener i gennemsnit 25 pct. mindre. Kvindelige forfattere får nærmest konsekvent anført deres alder, mens mænd kun sjældent outes på denne måde. Gennemgående opfattes hvide mænd stadig som standardmennesker, mens alle andre køn og kulører er besynderlige afvigere.

TYSKLAND

Leipziger Buchmesse

Denne weekend er der bogmesse i Leipzig, og i den forbindelse uddeles den i alt 60.000 euro tykke Preis der Leipziger Buchmesse i tre kategorier: faglitteratur, skønlitteratur og oversat litteratur.

Traditionelt opfattes den faglitterære pris som den vigtigste pris, og de fem nominerede bøger hertil er: Frank Biess’ Republik der Angst. Eine andere Geschichte des Bundesrepublik, Harald Jähners Wolfszeit. Deutschland und die Deutschen 1945-1955, Marko Martins Das Haus in Habana. Ein Rapport, Lothar Müllers Freuds Dinge. Der Diwan, die Apollokerzen & die Seele im technischen Zeitalter og Kia Vahlands Leonardo da Vinci und die Frauen. Eine Künstlerbiographie.

Prisen uddeles torsdag aften efter denne artikels deadline, men vi viderebringer vinderen (også i de to andre kategorier) i næste uge.

OMAN, SYDKOREA, PALÆSTINE M.FL. LANDE

Booker International

For nylig blev listen over nominerede til den internationale Bookerpris offentliggjort, og jeg haster med at remse dem og deres engelske titler op: Jokha Alharthi (Oman): Celestial Bodies, Can Xue (Kina): Love in the New Millenium, Annie Ernaux (Frankrig): The Years, Hwang Sok-yong (Sydkorea): At Dusk, Mazen Maarouf (Island/Palæstina): Jokes for the Gunmen, Hubert Mingarelli (Frankrig): Four Soldiers, Marion Poschmann (Tyskland): The Pine Islands, Samanta Schweblin (Argentina): Mouthful of Birds, Sara Stridsberg (Sverige): The Faculty of Dreams, Olga Tokarczuk (Polen): Drive Your Plow Over the Bones of the Dead, Juan Gabriel Vásquez (Columbia): The Shape of the Ruins, Tommy Wieringa (Holland): The Death of Murat Idrissi og Alia Trabucco Zerán (Chile): The Remainder.

UGENS 10 BØGER

Jeg faldt for nylig over et ustyrligt interessant interview med den spanske forfatter Enrique Vila-Matas på bombmagazine.org.

Jeg kendte godt hans navn i forvejen, men han er en af de umådelig mange forfattere, hvor hensigten om at få læst dem foreløbig ikke har indhentet den faktuelle handling. Og jeg er så blevet gjort opmærksom på, at forlaget Basilisk (hvis bøger altid er tiden værd) i den forgangne december udgav en bog af ham.

Ugens bogliste består derfor af de to bøger, der findes af manden på dansk plus nogle af de bøger, han nævner i bemeldte interview.

  1. Enrique Vila-Matas: Der er aldrig nogen ende på Paris (oversat af Peer Bundgaard)
  2. Enrique Vila-Matas: Bartleby & co. (oversat af Sigvard Bennetzen og Oskar K.)
  3. Michel de Montaigne: Essays (oversat af Else Henneberg)
  4. Marguerite Duras: Lol V. Steins henførelse (oversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen)
  5. John M. Synge: Den eneste helt i vor vestlige verden. En irsk komedie (oversat af Tom Kristensen)
  6. Georges Perec: W eller erindringen om en barndom (oversat af Frants Iver Gundelach)
  7. Hugo von Hoffmansthal: Komedien om Enhver (oversat af Johannes Jørgensen)
  8. Wallace Stevens: Verdensdele (oversat af Poul Borum)
  9. Harold Bloom: The Anxiety of Influence
  10. Roberto Bolaño: De vilde detektiver (oversat af Iben Hasselbalch)

ZAMBIA

Mungoshis ’Nachlass’

Charles Mungoshi var en zimbabweansk forfatter, der døde i Harare den 16. februar i år (han blev født i 1947). Han skrev en lang række bøger, romaner, noveller og digte, på både engelsk og shona (det mest udbredte af bantusprogene).

Hans bøger har i tidens løb vundet blandt andet International PEN Award, Commonwealth Book Prize og Noma Award (hvilket ikke refererer til den hundedyre restaurant, men er en litterær pris, der er blevet uddelt siden 1941 af Kodansha, det største forlag i Japan).

Ved hans begravelse i Chivhu (en by, der hed Enkeldoorn ind til 1982) afslørede forfatterens enke, skuespilleren Jesesi Mungoshi, at forfatteren efterlod sig et temmeligt stort antal færdige, men upublicerede bøger. Værker, der nu forventes at blive udgivet i de kommende år.

USA

Varm oksekødsalat

Mens vi gufler mumset oksekødssalat på ferien i Thailand og himler op over, at en 15-årig pjækrøv måske får Nobels fredspris, kan vi passende læse den nyligt udkomne David Wallace-Wells’ bog The Uninhabitable Earth. Life After Warming.

Fra forlagets omtale: »Det er værre, meget værre, end du tror. Hvis din ængstelighed omkring global opvarmning mest handler om frygten for et stigende havniveau, har du dårligt kradset i overfladen af de mulige rædsler (…) I en rejsebeskrivelse fra fremtiden fremhæver David Wallace-Wells de krasse realiter, som venter os – fødevaremangel, flygtningekriser og andre kriser, som vil forvandle kloden. Men verden vil blive gennemgribende forandret og omforme vores politik, vores kultur, vores forhold til teknologi og vores forståelse af historien.«

AFRIKA

Politisk leksikon

Oxford University Press har for nylig udgivet et leksikon med titlen A Dictionary of African Politics af Nic Cheeseman, Eloïse Bertrand og Sa’eed Hussaini. Bogen indeholder over 350 opslagsord som for eksempel enkeltpersoner som Aja Fatoumata Jallow-Tambajang (kønsaktivist og vicepræsident i Gambia), en lang række teoretiske termer som ’afrocentrisme’, ’extraversion’ og ’neopatrimonialisme’ og desuden ord og begreber fra det, der kaldes ’kona-visdom’, et ord på Kiswahili, der betyder ’gadehjørne’ og refererer til de politiske debatter, der ofte finder sted på gadehjørner i større byer, for eksempel ’skirt-and-blouse voting’ og ’watermelon politics’.

Hvad betyder så alle disse sære ord og begreber? Slå dem selv op.

Leksikonnet findes gratis og online på Oxfordreference.com.

Serie

Bogkortet

Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

  • Fænomenet ’kafkask’ er grotesk overforbrugt og misforstået

    14. juni 2019
    Emily Temple har lavet en liste over ’kafkaske’ fænomener i anledning af 95-året for Franz Kafkas død. Begrebet er blevet udvandet og dårligt defineret. Og så har Mario Vargas Llosa annonceret sin næste roman, som kommer til oktober
  • Ugens bogliste er (puha, adr-badr) en bestsellerliste

    7. juni 2019
    Denne liste med ugens 10 bøger plejer ikke at være en bestsellerliste. Puha, adr-badr, den slags snavs er vi nemlig alt for fine til at få på sjælen her på Information. Men plejer er som bekendt død. Næsten. Ugens bogliste er udvalgt af bøger fra de forskellige bestsellerlister i Bogmarkedet
  • Forfatteren bag essayet ’How to Write About Africa’ er død

    31. maj 2019
    Binyavanga Wainaina er død. »Brug altid ordet ’Afrika’ eller ’Mørke’ eller ’Safari’ i titlen,« skrev han i det berømte essay. ’How to Write About Africa’. For nogle år siden skrev forfatteren Jimmy Chen en fiktiv datingprofil for Raymond Carver, den er blevet genstand for Facebook-diskussion og af en række danske forfattere komprimeret til: »Writer. Desperate. Drink.«
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
ingemaje lange og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Derfor iklæder nogle kvinder sig en pseudo-penis, som f. Eks. Isak Dinesen eller Anonym (Mary Shelly).

Maj-Britt Kent Hansen

Peter Nielsen/Peter Adolphsen - Er titlen hos Enrique Vila-Matas: Bartleby & co. (oversat af Sigvard Bennetzen og Oskar K.) en reference til Forlaget Bartleby & Co eller en tilfældighed?