Læsetid: 10 min.

»En verden, hvor alle menneskeliv havde lige meget værdi, ville være så uforståeligt meget anderledes, at vi nærmest ikke kan forestille os det«

I forfatter og aktivist Rebecca Solnits feministiske utopi har alle menneskeliv lige meget værdi. Det har både konsekvenser for måden, vi tænker økonomi, klima og teknologi på – og for mændenes frigørelse. Man kan ikke frigøre dem, der undertrykkes, uden også at frigøre undertrykkeren, siger hun
Forfatter og aktivist Rebecca Solnit.

Forfatter og aktivist Rebecca Solnit.

Ritzau Scanpix

8. marts 2019

Klokken er 10.00 om formiddagen i Californien, da jeg ringer til Rebecca Solnit. Vi skal tale om hendes feministiske utopi: Hvordan ville det ideelle ligestillede samfund tage sig ud?

»Det er sjovt, jeg sad netop og sms’ede med min veninde Astra Taylor, der har lavet en film om demokrati,« siger Solnit.

»I filmen siger en ældre kvinde fra Occupy Wall Street-bevægelsen, at vi skal kæmpe for en verden, hvor alle menneskeliv har værdi. Det kunne faktisk være overskriften på alt, hvad jeg nogensinde har gjort.«

Rebecca Solnit er forfatter, aktivist og underviser på Berkeley University. Hun har skrevet om menneskerettigheder, miljø og teknologi, men er mest kendt som feminist.

Hendes bog Men Explain Things to Me fra 2014 er blevet verdenskendt og affødte begrebet mansplaining, som Solnit siden tog til sig. Mansplaining sætter ord på de scenarier, hvor mænd uopfordret forklarer kvinder ting på en patroniserende måde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Anders J
  • Jørn Andersen
  • Frede Jørgensen
  • Joen Elmbak
Runa Lystlund, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anders J, Jørn Andersen, Frede Jørgensen og Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Trägårdh

«Heteroseksuelle mænd har indgået en handel, hvor de har opgivet en masse ting og til gengæld fået magten, siger Solnit. Men det er ikke længere en god handel for dem, mener hun. »Efter at kvinder er begyndt at få magt i de traditionelt mandlige arenaer som politik, er det uklart, hvad mændene egentlig får til gengæld for alt det, de har givet afkald på.»

Der er meget i det interview man kunne debattere. Et sted, at starte er ang. påstanden om at magt er noget man får? Man kan godt argumentere for at magt er noget, som man tager.

«Vi ville ikke have fordomme om, hvem der er vidende, og hvem der er uvidende, baseret på køn. Vi ville være vant til, at kvinder var eksperter på ting. Der ville være mere leg og mindre krig i samtalen, for kvinder ville f.eks. ikke skulle kæmpe for at blive hørt eller få anerkendelse for deres videnskabelige opdagelser.»

En ret naiv betragtning at kvinder ikke skulle kæmpe for at blive hørt?

Jan Weber Fritsbøger

"I min feministiske utopi ville vi have et system, hvor ingen så op til dem, der skaber stor rigdom på bekostning af, at andre bliver udnyttet og bliver fattigere.«
de fleste som læser mine kommentarer her ved at en af mine pointer netop er at der absolut ikke er nogen grund til at beundre "de rige", for det er jo et faktum at man kun bliver rig, hvis man tjener på andres arbejde, dette gælder enhver virksomhedsejer og alle som investerer,
for uanset arten af investeringen vil afkastet opstå af det faktum, at manden på gulvet ikke får hele værdien af sit arbejde i løn, og det er her rigdommen skabes,
myten om at man selv har skabt sin formue er altid en myte, formuer opstår aldrig af eget arbejde men er en følge af f.eks. ambitioner om at eje en virksomhed,
ingen i blandt de rige har skabt deres rigdom, den slags har man folk til,
og hvis vi ophører med at se op til og beundre de rige, vil en god del af grådigheden være kureret, for det vi mennesker hungrer efter er jo grundlæggende anerkendelse og gerne ligefrem beundring,

så hvis vi i stedet for de rige beundrede de ydmyge og nøjsomme, ville det hjælpe på klimaproblemet på uligheden og det ville gavne bæredygtigheden af vores samfund,
og faktisk er de grådige jo ikke sympatiske med alt deres prestige og blær.

»En verden, hvor alle menneskeliv havde lige meget værdi, ville være så uforståeligt meget anderledes, at vi nærmest ikke kan forestille os det."
igen en af mine favoritkæpheste, at alle mennesker faktisk er lige meget "værd",
men jeg forstår godt hvad hun mener, for vi er jo så vant til klassedeling og etnisk/national chauvinisme at vi uden at reflektere over det, ser ned på alle der er "anderledes" eller bare fattigere, vi overvurderer os selv og undervurderer andre mennesker, og værre vi accepterer at andre har færre rettigheder og muligheder end os selv og bilder os ind at dette er naturligt.
godt hjulpet af reklamesøjler for det overpriviligerede menneske som vores monarki, er jo derfor at overklassen elsker kongehuset, de får almindelige mennesker til at tro at privilegier til de få er naturligt og sundt, det er det altså ikke i min optik tværtimod.

Hans Iver Hjort og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jakob, du glemmer at hun taler om en utopi, som verden er nu er det kun kvinder som skal kæmpe for at blive hørt ( underforstået på lige fod med mænd ) altså er det ikke naivt at forestille sig at de ikke behøvede det,
og jeg mener faktisk at magt er noget nogen får, men du har da ret i at magt også kan tages hvis man ikke har fået nogen, men nogle er jo født og i hvert fald opdraget til at have magt.

Jakob Trägårdh

Enhver voksen mand, dvs. en der har magt over sig selv, ved da at det er kvinderne der bestemmer. Ikke mindst, hvad angår vores kønsliv: Hvis man, som mand, uden hendes ønske og tilladelse, tager en kvinde, så er det altid en voldtægt.
Livet er i materiel forstand noget man får, selvom der også er dem, der i en metafysisk forstand mener, at vi selv vælger vores forældre. Dem der får en barndom, det er dem, der har forældre, der løfter dem ind i livet. Mange gange, så er barndommen en kort fornøjelse og det voksnes liv snart en realitet.

Jakob Trägårdh

Jan,
jeg «... glemmer at hun taler om en utopi, som verden er nu er det kun kvinder som skal kæmpe for at blive hørt ( underforstået på lige fod med mænd ) altså er det ikke naivt at forestille sig at de ikke behøvede det,». Det er symptomatisk, at Solnit snakker om utopier: Hun er ikke nået frem til Marx og et ønske om at beskrive eller finde en reel vej frem, men befinder sig bedst i selskab med Moore etc, hvilket gør hendes snak ligegyldig og forældet. Socialisme bliver ikke nævnt.

Jan Weber Fritsbøger

den vigtigste tilgivelse man kan få er sin egen,
i øvrigt er magt ikke et gode, hverken for magthaveren eller nogen andre,
og så er solnits artikel efter min mening langt mere vedkommende og fremsynet end dine kommentarer,
jeg har stor respekt for Marx når det gælder det analytiske arbejde, men heller ikke han viser nogen vej frem,
og Michael Moore er da også rimeligt god til at sætte fingre på de ømme punkter når det gælder USA, og dermed også alle som gerne vil efterligne "the american way" ,
da første skridt til at løse et problem er at erkende det, er kritik af den bestående orden jo også første skridt henimod en ny og bedre orden, men ingen kan lave en fiksogfærdig facitliste til en bedre fremtid, vi kan højst udpege en retning som er bedre end den nuværende,

Jørgen Christian Wind Nielsen

Mansplaining
I Dagbladet Information den 8. marts præsenterer Martine Amalie Krogh os for Rebecca Solnit,
der blandt andet er forfatter, underviser og aktivist. Nyt for mig, og spændende. Rebecca Solnit
har blandt andet skrevet bogen "Men Explain Things to Me", fra 2014, der ifølge Martine Amalie
Krogh har affødt begrebet "Mansplaining", som Solnit har taget til sig. Mansplaining "sætter ord på
de scenarier, hvor mænd uopfordret forklarer kvinder ting på en patroniserende måde".

I bogtillægget anmelder Martin Bastkjær Rebecca Solnits essays, der er oversat af Louise
Ardenfelt Ravnild. Martin Bastkjær oplyser, at Rebecca Solnit ikke er ophavskvinde til begrebet, men en af inspirationskilderne til det.

Hvis vi gerne vil være frie kvinder og mænd, fri for undertrykkelse, må vi have et dansk udtryk for
begrebet, hvis vi vil bruge det i en dansk kontekst. Det er ikke kun kapitalisme, der undertrykker.
Det gør kulturimperialisme også. Kulturimperialisme kommer til udtryk på mange måder. Her i form af det engelske sprog.

Maj-Britt Kent Hansen

Man genkender et og andet i dette udmærkede interview. F.eks. dette:

CITB
Det udgangspunkt, at verden fungerer gennem samarbejde og ikke gennem individualisme, ligger implicit i feminismen, fortæller hun.
»En af de ting, der afholder kvinder fra at kunne konkurrere med mændene i forretningsverdenen, ud over sexisme, er, at vi ofte ender med meget mere ansvar i hænderne, fordi vi tager os af andre mennesker. Det resulterer i en mindre evne til at være selvisk og forbedre sin karriere. Kvinden skal tage sønnen til læge, og kvinden skal hjælpe den gamle mor, når hun falder. Så kvinder lever allerede i en verden, der bygger på samarbejde. Og det betyder, at de ikke har samme mulighed for selvudvikling – plus, at de ikke har nogen derhjemme, der stryger deres skjorter.« CITS