Læsetid: 5 min.

Watergate-dokumentar fortæller om engang, hvor modige mennesker kunne gøre en forskel

Amerikanske Charles Ferguson fortæller i sin nye dokumentarfilm, ’Watergate’, som kan ses på CPH:DOX, en vigtig, mere end aktuel og håbefuld historie om dengang i 1970’erne, hvor et velfungerende politisk system og modige individer fik præsident Nixon til at gå af. Information har talt med Ferguson om vigtigheden af at kende historien
Præsident Nixon optog alle samtaler, der foregik i Det Ovale Kontor, og båndoptagelserne danner i Charles Fergusons dokumentarfilm, ’Watergate’, baggrund for de rekonstruktioner af samtalerne, hvor skuespillere spiller præsidenten og hans håndgangne mænd, mens dialogen er hentet direkte fra de rigtige samtaler.

Præsident Nixon optog alle samtaler, der foregik i Det Ovale Kontor, og båndoptagelserne danner i Charles Fergusons dokumentarfilm, ’Watergate’, baggrund for de rekonstruktioner af samtalerne, hvor skuespillere spiller præsidenten og hans håndgangne mænd, mens dialogen er hentet direkte fra de rigtige samtaler.

CPH:DOX

26. marts 2019

Til at begynde med havde den amerikanske dokumentarfilmskaber Charles Ferguson planlagt at lave en slags dokumentarisk politisk thriller om Watergate-skandalen iblandet en god portion humor. Men da Donald Trump stillede op til det amerikanske præsidentvalg og endte med at blive valgt, ændrede filmen karakter. Det var ikke længere så sjovt.

I stedet har Ferguson lavet Watergate, en godt fire timer lang og meget grundig dokumentarfilm om skandalen, der tog sin begyndelse i juni 1972 med et indbrud i det demokratiske partihovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington.

Og selv om det er en film, der på rystende vis fortæller om forbryderisk og decideret antidemokratisk adfærd fra daværende præsident Richard Nixon og hans håndgangne mænds side, er det en håbefuld film, der handler om en tid, hvor systemet virkede – Nixon måtte gå af, og mange af de involverede røg i fængsel – og modige individer kunne gøre en forskel.

»Det var inspirerende at lære de mennesker at kende, de mennesker i filmen, som spillede en vigtig rolle i forhold til at håndtere og udrede skandalen. Det var og er ekstraordinære mennesker,« siger Ferguson i telefonen fra USA.

Han har tidligere lavet film om klimaforandringerne og den oscarvindende Inside Job (2010), der handler om finanskrisen og dens skruppelløse bagmænd, som stort set alle slap for straf.

»Jeg var som sagt allerede begyndt at arbejde på Watergate, da det stod klart, at der var paralleller mellem det, der skete med Watergate, og vores nuværende politiske situation. Og de paralleller blev bare flere og flere med tiden. Det forandrede filmen. Der er stadig humor i den, ligesom der er humor i livet. Men det blev tydeligt, at det var nødt til at være en meget mere alvorlig, meget mere omhyggelig film, der dykkede ned i detaljerne omkring det retlige og konstitutionelle tema og efterspil.«

Nixons båndoptagelser

Mange mennesker kender formentlig til Watergate på grund af Alle præsidentens mænd (1976), filmen om skandalen, der har Robert Redford og Dustin Hoffman i hovedrollerne og er baseret på en bog om skandalen af de to Washington Post-journalister Bob Woodward og Carl Bernstein.

Parret, der som mange andre af skandalens hovedpersoner medvirker i Charles Fergusons film, stod bag en række af de største afsløringer, og de holdt fast, selv om Nixon og hans folk truede dem og forsøgte at miskreditere dem på det groveste.

Har man set filmen og læst om sagen, ved man, at det var Nixon og hans nærmeste rådgivere, ministre og embedsmænd, som planlagde indbruddet i demokraternes hovedkvarter som et led i et forsøg på at underminere og miskreditere demokraterne.

Men omfanget af deres forbrydelser, som man nu får dem oprullet i Watergate, er chokerende. Det var de også for Ferguson, da han dykkede ned i sagsakterne og de mange hundrede timers båndoptagelser fra Det Ovale Kontor, som Nixon beordrede iværksat, da han blev præsident, og som udgør rygraden i filmen.

»Det, der overraskede mig mest, var ikke, at Nixon og folkene omkring ham kun havde foragt til overs for loven og demokratiet. Det vidste jeg sådan set allerede. Det, der virkelig overraskede mig, var, hvor omfattende og farlige de ting, de havde gjort, var,« siger instruktøren.

Ingen respekt for andre

Før han gik i gang med filmen, troede Charles Ferguson – og det har han en fornemmelse af, at de fleste amerikanere stadig gør – at Watergate-indbruddet blev udført af fem inkompetente, tidligere efterretningsagenter, der i øvrigt blev opdaget af en sikkerhedsvagt, og at den egentlige forbrydelse var Nixon og hans folks forsøg på at dække over det. Men, siger instruktøren:

 »Nok var indbruddet og folkene bag lidt fjollede, men når man lagde alt det sammen, som Nixon og hans folk foretog sig (blandt meget andet bestikkelser, trusler, smædekampagner, overvågning og aflytninger, red.), viste det sig faktisk at være temmelig alvorligt. De mennesker, der har studeret det mest grundigt, ikke mindst Woodward og Bernstein, mener, og det er jeg enig i, at det havde en effekt på præsidentvalget i 1972 – at det var et massivt og succesfuldt forsøg på at undergrave præsidentvalget og demokraternes kandidat, George McGovern«.

Valget gav i hvert fald Nixon en jordskredssejr, og præsidenten kunne tilsyneladende gå på vandet. Det får man også indtrykket af, at han selv syntes, når man hører ham tale med sine nærmeste rådgivere i Det Ovale Kontor.

Han har ingen respekt for mennesker og institutioner – da slet ikke pressen – som ikke vil det samme som ham eller som ikke ser verden på samme måde. Det minder om Trumps retorik, blot meddeler Trump sig direkte til offentligheden, hvor Nixon forsøgte at skjule det.

41 mennesker i fængsel

Watergate slutter med et citat af den spanske filosof og forfatter George Santayana:

»De, der ikke kan huske fortiden, er dømt til at gentage den.«

Det er en af de væsentligste grunde til, at Charles Ferguson gerne ville fortælle historien så grundigt og detaljeorienteret, som han gør: Vi er nødt til at vide, præcis hvad der skete, for at kunne agere, hvis og når det sker igen. Og det bringer os tilbage til tanken om, at Watergate er en håbefuld film.

»Det gik op for mig, at unge mennesker i USA i dag ikke ved noget om Watergate-skandalen. Det gælder både de specifikke fakta om sagen, hvad sagen siger og dengang sagde om USA’s forfatningsmæssige system, og hvilken rolle individer kan spille i forhold til så alvorlige begivenheder,« siger Ferguson.

»Nu til dags, og det er måske en grov generalisering – selv om jeg mener, at det stort set er sandt – er unge mennesker i USA og måske også i resten af verden ekstremt kyniske i forhold til, hvad regeringer kan slippe afsted med, og hvordan lovgivningen og det politiske system er indrettet.«

De er heller ikke klar over, at det engang var anderledes, mener instruktøren.

»Når universitetsstuderende spørger mig, hvorfor de skal kende til Watergate, spørger jeg dem, hvor mange mennesker, de tror, blev dømt for ulovligheder i forbindelse med Watergate-skandalen. De svarer næsten altid nul, fordi de ikke kan forestille sig nogen blive dømt. I kølvandet på finanskrisen, blev ingen dømt, Trump-regeringen opfører sig forfærdeligt, og intet sker. Det er den verden, de unge mennesker kender. Jeg kan så fortælle dem, at 41 mennesker, inklusive præsidentens stabschef og justitsministeren, blev smidt i fængsel. Det overrasker dem, og derfor er historien vigtig.«

Charles Ferguson gæster CPH:DOX og afholder tirsdag kl. 12.30 en masterclass i Cinemateket i København. ’Watergate’ kan ses fredag den 29. marts kl. 12.30 også i Cinemateket

www.cphdox.dk

Bob Woodward har skrevet bøger om ni præsidenter. Hans første er stadig den mest berømte, den om Nixon. Tiden vil vise om hans seneste bog, den om Trump, ændrer på det.
Læs også
I denne uges udgave af Radio Information fortæller chefredaktør Rune Lykkeberg om sin nye bog, ‘Vesten mod Vesten’. Du kan også høre om migranten Kisma Barrie fra Sierra Leone og filmredaktør Christian Monggaards guide til CPH:DOX.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu