Baggrund
Læsetid: 2 min.

Fra arkivet: Dengang Love Shop blev sablet ned

Turnéaktuelle og evigt anmelderroste Love Shop fik for små tre årtier siden en hård medfart for det siden ikoniserede debutalbum, ’1990’
Kultur
26. april 2019
Billedet er fra Dagbladet Information, 1990.

Billedet er fra Dagbladet Information, 1990.

Det danske poporkester Love Shop, der i aften spiller udsolgt koncert i Store Vega i København, er det, der med et godt dansk ord hedder ’anmelderdarlings’.

Gruppens plader såvel som koncerter får stort set aldrig færre end fire-fem stjerner, og de seneste tre udgivelser har kritikerstanden henholdsvis kaldt »kulminationen på tre årtiers søgen efter den perfekte dansksprogede popsang«, »et koncentreret og stærkt udspil« og »et storværk i dansk rock«.

Første gang bandet optrådte i Informations spalter, var i 1990, da vi anmeldte debutalbummet, der også hedder 1990. Det er en plade, der siden er blevet udråbt som en af gruppens vigtigste, ikke mindst på grund af evergreenen »En Nat Bliver Det Sommer«.

Men Informations daværende musikanmelder Lars Villemoes var mere kritisk.

»Love Shop sætter den danske følsomhed på pop-tapetet ...« hed det i underoverskriften, som bidende fortsatte:

»… men ender tæt ved det selvsmagende.«

I sangenes »selvnydende univers« manglede der »modhager og selvkritik«, hed det:

»Iklædt sproggevandter med en blomstrende banallyrisk patos (med symbolladet brug af stjerner, måne, blomster, kærlighed, hår, dufte, sommernætter, engle osv.) indstiftes en nyfølsom ’oprigtighed’ i skildringen af et næsten violagtigt sundt ungt menneskes enkle glæder, dybe følelser og store drømme,« skrev Villemoes i sin anmeldelse. 

Den undertiden »tykke« stemning, der bæres af Jens Unmacks romantisk erindrede tekster snarere end melodierne selv, blev ifølge anmelderen i længden aldrig rigtig troværdig:

»Især fordi Unmacks sangstil uundgåeligt udløser sammenligninger med Lars H.U.G. Der er den samme tendens til noget brudt og bristefærdigt i fraseringerne, men slet ikke de understrømme af dæmoni og selvfortabelse, som gør H.U.G så formidabel, når han er bedst. Hos Unmack udarter de vovede fraseringer hyppigt til det sukrede og kælne, og tremoloet bliver ensformigt, når det stort set ikke varieres eller dramatiseres over 11 numre.«

Av.

Teksten må have været en af musikanmelder Lars Villemoes’ sidste i Information, for han forlod avisen i 1990 efter en forbitret fejde mellem ham og daværende chefredaktør Lasse Ellegaard, som ikke ville lade journalisten dække retssagen mod Blekingegadebanden. Men det er en helt anden historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her