Læsetid: 5 min.

De græder gennem litteraturhistorien fra Homer til Helle Helle

Mennesker har altid grædt, men ikke altid over det samme eller på samme måde. En litteraturhistorisk overflyvning viser, hvordan gråd er blevet skildret og forstået gennem tiden
Achilleus bryder ud i heroisk gråd, da han finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp.

Achilleus bryder ud i heroisk gråd, da han finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp.

26. april 2019

Så længe tidsmaskinen ikke er opfundet, er litteraturhistorien det bedste middel til at få et overblik over, hvordan folk har haft det med deres følelser – og ikke mindst, hvordan de har udtrykt dem.

Der er formentlig få følelsesmæssige udtryk, hvis status gennem tiden har ændret sig så meget som grådens. Om det at bævre med underlæben, hulke, snøfte og lade tårerne trille er noget at skamme sig eller være stolt over, varierer fra én historisk situation til en anden.

Vi har her zoomet ind på noget af al den gråd, der findes i alt fra helteeposser over sagaer til eventyr og brevkassespørgsmål, for at vise en vifte af de måder, man kan betragte tårerne på.

Grækenland, ca. 700 f.Kr.: Achilleus er udadreagerende i Homers ’Iliaden’

Helten Achilleus finder ud af, at hans bedste ven er faldet i kamp, og bryder ud i en heroisk gråd:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu